,

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Kilderne skal være, som de er

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Meget ofte ser jeg, at andre slægtsforskere tolker kilderne i datafelterne. Det, mener jeg, er forkert. I denne artikel prøver jeg at forklare, hvorfor jeg synes, det er forkert.

Hvad er nu datafelter?

I min egen lille ordbog for slægtsforskere er datafeltet i diverse slægtsprogrammer det sted, man skriver, hvad man har fundet i de originale kilder. Det kan eksempelvis være transskriptioner af det, der står i kirkebøger og folketællinger mv. Det skal ikke være det, man kan udlede af beslægtede kilder. Det skriver man i “historier” eller hvad programmet nu end kalder det. I Legacy er der to muligheder for sådanne noter:

  1. Generelle noter
  2. Forskningsnoter

Man må tage hver kilde for sig og behandle den, som den nu er. Det kan fx være, at en person kaldes noget andet, end det vedkommende er døbt. Man hedder det, man er døbt, med mindre man er adopteret og får nyt slægtsnavn/efternavn ved adoptionen (jeg skulle fx have heddet Nielsen) eller man tager navneforandring. Flere muligheder er der ikke. Jeg bruger Legacy som mit primære program og her er det muligt at angive flere navne.

Jeg har fx en person, der hele sit voksenliv kaldes “Christence PEDERSDATTER”, men hun er i realiteten og uden tvivl døbt “Chrestens PEDERSDATTER”, hvilket selvfølgelig virker underligt for en kvinde, men jeg er ikke i tvivl om, at det er, hvad der står. Jeg går ikke i gang med at fortolke det, jeg skriver det, hun er døbt, trods det at det er underligt. Mit mantra er: “Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre”.

Nogle online programmer, blandt andet MyHeritage, ændrer eksempelvis kvinders efternavn til deres giftenavn. Det er forkert, da det ikke er en genealogisk standard.

Et datafelt er fx angivelsen af stedet. Her mener jeg, at det er i orden at angive stedet, som det er angivet i krabsen.dk, bare man gør det konsekvent og fortæller, hvad man gør. Eksempelvis angiver krabsen.dk stederne indtil kommunalreformen 1970, så man får både herred og amt med. Når disse to oplysninger er med, er det nemt at “gå baglæns”. Postnumre, regioner o.lign. har intet at gøre her. “7330 Brande” eller “Region Syddanmark”giver ingen mening i 1789.

Skrev man her, hvad der står i kilden, ville eksempel Thyregod kunne skrives på mange “interessante” måder. For ikke at havne med adskillige steder, der reelt er det samme sted, må man standardisere det – eksempelvis ud fra krabsen.dk eller noget andet, hvor man ved, hvad der foregår. Herunder er eksempler på, hvordan det samme sted kan skrives på mange måder.

  • Tÿregod
  • Tÿregoed
  • Tyregod
  • Tyregoed
  • osv.

I selve transskriptionen skriver man det, den skriftkloge præst, degn mv. skrev altså fx Tÿregod. I datafeltet skriver man det standardiserede stednavn, fx Thyregod.

Angivelser af kilder

Hvor ville jeg dog ønske, at alle slægtsforskere angav deres kilder. Der er så mange informationer på fx MyHeritage, hvor kilden ikke er angivet. Måske er oplysningerne sande, men det er umuligt at vide, når der ikke er angivet kilder. Folk har vel deres oplysninger et sted fra – så hvorfor ikke skrive hvorfra?

Et sjovt eksempel er en tipoldemors bror ved navn “Niels IVERSEN BAGER”. Hvordan “BAGER” kommer ind i billedet, er jeg ikke klar over, men det er helt sikkert, at det ikke var hans beskæftigelse, eftersom denne mand, der idømmes dødsstraf for at have ombragt aftægtsmanden Mikkel Nielsen, men senere benådes, var husmand.

Hvordan mange på MyHeritage er kommet frem til, at han skulle være bager, ved jeg ikke, men jeg har et gæt: Nogle angiver beskæftigelsen som en del af det datafelt, der er beregnet til navnet fx “Husmand Niels HANSEN”. Det vil sige, at nogle måske har forventet, at det var det samme, der gjorde sig gældende for så vidt angår Niels IVERSEN BAGER. Tænk hvis der var angivet en kilde …

Her kommer endnu en genealogisk standard dog til hjælp: Efternavne skrives med versaler. Så ville det være nemt at se, at BAGER var et navn og ikke en stillingsbetegnelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvad sker der, når folk får børnebørn?

Hvad sker der, når folk får børnebørn?

Tid til børnebørn

Hvad sker der, når folk får børnebørn?

Jeg har flere venner, der er kommet i “børnebørn-alderen”, for vi bliver jo ikke yngre dag for dag. Der sker et eller andet med mennesker, når børnebørnene kommer ind i livet.

Jeg gætter på to ting

  1. Når folk er sammen med børnebørnene skabes et mentalt “frirum”, hvor de er fri for dagligdagens pligter og kan ofre al deres fokus på børnebørnene. De er fri for arbejde, havearbejde og andre pligter. Det har jeg fået fortalt af en veninde. da jeg spurgte hende, hvad det er, der sker.
  2. Pludselig har de den tid til børn, som de ikke havde til deres egne børn. Dengang var der arbejdet, afhentning i SFO eller skole, Aula, indkøb, madlavning i den såkaldte “ulvetime”, græsslåning, opvask, tøjvask mv. Det er fuldt forståeligt, at børnene nu til dags bliver “parkeret” med iPadden, for ellers hænger dagligdagen ikke sammen. Det er bare ikke så godt for børnene.

Det er alt sammen forståeligt og det er sikkert skønt, at opleve begge dele for dem, der har børnebørn.

Når man ikke har børnebørn

Når man ikke er begunstiget med børnebørn, kan det være svært at forstå, at de små pus fylder så meget.

Jeg har ingen børn eller børnebørn, og det er kun godt, for jeg var blevet en ringe mor og helt sikkert en endnu ringere mormor/farmor. Jeg ville aldrig kunne leve med at skulle rette hele mit fokus på børnebørnene i fx en hel weekend.

Jeg ville heller aldrig kunne leve med, at de kom 05:45 og kravlede op i sengen til mig. Jeg foretrækker at have min seng i fred og at vågne af mig selv. Jeg kender flere, der er helt udkørte, når børnebørnene tager afsted igen. Det synes at være virkelig hårdt at være bedstemor.

Når man ikke har børnebørn, føles det malplaceret at få stukket en telefon op i ansigtet med billeder af børnebørnene. Eller når folk siger “Vil du se de nyeste billeder af mit barnebarn?” Jeg ville helst sige “næh tak, egentlig ikke”, men det gør man jo ikke. Endnu værre er de små videoer folk laver, så man kan se at baby tager sine første skridt, nu kan spise kartoffelmosen helt selv, hopper og danser mv.

Når det sker for mig, ved jeg aldrig rigtig, hvad jeg skal sige. Jeg er klar over, at jeg skal sige noget pænt, så det bliver til “Hvor er hun/han sød”, og så synes jeg faktisk, det emne er uddebatteret. Men det er det ikke. Der venter ofte flere videoer og flere billeder. Alt sammen gemt på telefonen.

Det værste er næsten, når folk har glemt, at de allerede har fremvist det lille pus, så jeg skal se det hele en gang til.

Hos mine egne bedsteforældre

Desværre har jeg aldrig kendt min farmor og farfar, da de døde, før jeg kom ind i billedet.

Min morfar og mormor blev skilt, kort efter mine forældre blev gift i oktober 1955.

  • Morfar flyttede til Odense til verdens mindste lejlighed.
  • Mormor rejste til Nykøbing Sjælland.

Jeg holdt meget af dem begge. Det vanskelige var, at hun altid talte grimt om ham. Fx kaldte hun ham konsekvent for “den gamle”, fordi der var 11 år mellem dem. Men de havde dog været gift i 22 år, så helt håbløst har det vel ikke været?

Desværre kom jeg ikke så meget hos morfar. fordi vi efter min fars død hellere skulle have haft et cirkustelt, da alle flytningerne så havde været nemmere. Og fordi det var et cirkus. Men jeg har et billede på nethinden af, at jeg var på besøg hos ham i den lille kolonihave, hvor jeg måtte spise alle de stikkelsbær og jordbær, jeg kunne. Det værste var, når man skulle på toilettet, for det foregik nærmest på en spand i et dets eget lille udhus. Sådan en spand stinker forfærdeligt, så jeg holdt mig gerne en hel dag.

Jeg kom meget hos min mormor, trods det at hun boede i Nykøbing Sjælland, og vi – i hvert tilfælde en periode – boede på Fyn. Hun var fattig på penge men rig på kærlighed. Jeg tror, jeg har haft verdens bedste mormor.

Jeg blev sat på toget i Odense med instrukser om at skifte i Slagelse. Og jeg var så bange for, at jeg ikke kunne finde ud af det med at skifte. Jeg har på det tidspunkt været 10-12 år, og så burde man måske kunne finde ud af det? Men jeg var bekymret.

På et tidspunkt boede hun (Hun flyttede også meget. Det ligger måske til familien?) i et dejligt hus på en grund, hvor hendes bror Ahmann også boede sammen med svigerinden Ester. Deres mor havde på et tidspunkt samme adresse: Rosendalen 44, Nykøbing Sjælland. De havde duer og høns i et stort bur. Det var så stort, at man kunne gå ind i det. Ahlmann var ikke ked af at vrikke halsen om på en due eller at skille en hønes hoved fra dens krop med en økse på huggeblokken . Det brød jeg mig ikke om at se på.

Jeg synes ikke at huske, at mormor selv gjorde noget særligt, fordi jeg var der, men hver sommer fik jeg alligevel en plastikfodbold eller et havebadmintonsæt og jeg tror, vi spillede badminton sammen, eftersom det er meget vanskeligt alene.

Hun havde også et såkaldt ringspil. Det består af en træplade med nogle pinde på. Man skal så stå et stykke fra træpladen og kaste ringene og få dem til at ramme ned over pindene. Det spillede vi helt sikkert sammen, og jeg var ringe til ringspil.

Et andet billede på nethinden er, at hun sidder i stuen i Brande med noget håndarbejde, mens jeg sidder i køkkenet og klipper et eller andet ud af Familie Journalen. Måske var det til påklædningsdukker, der interesserede mig meget? Det var enormt hyggeligt. Om vi selv boede i Brande på det tidspunkt, husker jeg ikke.

Så måske er det helt forkert, at hun ikke gjorde noget særligt, fordi jeg var der? Måske lignede hun i virkeligheden nutidens bedsteforældre?

Hvad sker der, når folk får børnebørn?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Vi skrev gotisk til 1875

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Jeg faldt over en virkelig nyttig side på Rigsarkivets hjemmeside, hvor man kan tage et onlinekursus i gotisk skriftlæsning.

At kunne læse gotisk er utrolig nyttigt, eftersom det var den officielle skrifttype her i landet ind til 1875. I praksis blev skrifttypen brugt i mange år efter, idet en så stor ændring ikke blev implementeret “Mette Vuns”. Præster, degne og andre skriftkloge kunne selvfølgelig ikke uden videre gå fra det, de selv havde lært og måske brugt i 50 år, og så over til den latinske skrift, vi bruger i dag. Udbredelsen af ændringer tog lang tid dengang.

  • Rigsarkivet har en utrolig god og nyttig indledning, hvor de blandt andet giver tips til, hvad man kan gøre med drilagtige ord.
  • De har også generelle forklaringer om, hvad man skal lægge mærke til ved de enkelte bogstaver, der ofte forveksles. Jeg lærte flere ting, jeg aldrig havde overvejet.
  • De forklarer de mest anvendte latinske ord og vendinger i kirkebøger – inkl. disses forkortelser.
  • Nu skal jeg naturligvis ikke gøre mig klogere end Rigsarkivet, og det er slet ikke det, jeg forsøger på, men jeg er ikke helt enig i nedenstående forklaring. “Sammesteds” hedder “ibidem” på latin, og at det så kan forkortes “ibid.” eller “idb”.
    • Sidstnævnte forkortelse undrer mig, da bogstaverne så kommer i den forkerte rækkefølge. Men der er sikkert et eller andet, jeg bare ikke har lært endnu. Og sådan er det med slægtsforskning: der er altid mere at lære. Det er en del af det sjove.

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Man skal træne sit gotiske og man skal holde det vedlige

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

Grundet sygdom holdt jeg nogle års pause fra min slægtsforskning. Da jeg vendte tilbage, var det som at begynde forfra med det gotiske. Det var som om, det hele var glemt og jeg sad bare og stirrede på skærmen. Men det vendte heldigvis hurtigere tilbage, end da jeg skulle lære det fra grunden og første gang.

Det er en proces at lære at læse gotisk, og processen tager tid. Herudover er der det problem, at den enkelte præst/degn eller tællingskommissær (dem der udfyldte folketællingerne) opfandt egne forkortelser.

Når man arbejder med et bestemt sogn i en længere periode, lærer man deres (u-)vaner at kende, og man lærer de enkelte familier at kende. Når der en gang har stået fx “Tobaksspinder”, så er der stor sandsynlighed for, at der også står “Tobaksspinder” næste gang. Sådan kan man hjælpe sig selv.

Jeg har en del tyske relationer, og der døjer jeg med diverse hjemmelavede forkortelser. For det første skal man kende det tyske ord; og når man først har en fornemmelse for, hvad der evt. kan stå, kan man begynde at overveje forkortelsen. Heldigvis er der nu til dags fine steder at spørge. I Danske Slægtsforskeres forum er der en bestemt hjælper, der er utrolig dygtig til tysk. For at fange hendes opmærksomhed skriver jeg altid ordet “Tysk” i overskriften. Og det slår aldrig fejl. Hun bider altid på. Tak Inger!

For at træne prøver jeg altid selv, inden jeg beder om hjælp, og jeg offentliggør mit eget foreløbige resultat. Det kan selvfølgelig være svært, hvis min fornemmelse er, at det, jeg selv har, er det rene Anders And. Så udstiller jeg jo min egen uformåenhed. Men sådan må det være. For det er sådan, jeg lærer.

Når man ikke kan skrive og læse skråskrift

Det er så dejligt, at så mange unge begynder at dyrke slægtsforskning. Når vi gamle dør, er der nogle, der er parate til at tage over efter os.

Jeg følger med i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, hvor jeg kan se, at mange ikke en gang kan læse de ret nye kirkebøger op til 1960/1970, fordi de aldrig har lært skråskrift men kun formskrift. Der er sørme langt fra formskrift til gotisk. Heldigvis har de steder at spørge, men de skulle jo gerne kunne få erfaring og med tiden kunne klare sig selv. Men der er langt, og det må være svært …

Gotisk i 1600-tallet

Når jeg kommer til gotisk skrift skrevet i 1600-tallet (det sker ikke så ofte), kommer jeg virkelig til kort. Det siger mig ikke ret meget, og jeg kan næsten ikke nogen af bogstaver. Det er som om, det er et helt andet alfabet. Det skyldes selvfølgelig, at jeg kun har ganske lidt erfaring med de år.

Der nyder jeg virkelig godt af Danske Slægtsforskeres forum, hvor folk er utrolig dygtige og ditto hjælpsomme.

Jeg fører mig lige frem

Billedet herunder stammer fra onlinekurset hos Rigsarkivet. Jeg skulle gerne kunne det, men det er nu alligevel rart at få det bekræftet.

Gå selv i gang med kurset. Det er vældig sjovt. Du kan også komme til kurset ved at klikke på billedet.

På gotisk skriftkursus hos Rigsarkivet

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

En fantastisk tråd i AneEfterlysning

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Det er helt utroligt, når man får oprettet en tråd i Danske Slægtsforskeres forum, som folk af en eller anden årsag synes, det er interessant at åbne og at bidrage til.

Jeg ved ikke, hvad der gør et opslag indbydende, men jeg skrev: “Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København” som overskrift, hvorefter det er væltet ind med hjælp, forslag, kilder, viden, erfaring og alt det andet, man kan have brug for, når man er kørt fast i en ane. Min tråd er i skrivende stund vist 334 gange. Det er ikke så ringe.

Efter overskriften skrev jeg

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: “Firmaet C. Licht 1875-1925”, (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: “… Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718.”

Ikke fundet:
Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke “almindelige” kirkebøger med døde, kun registre)
Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver “I københavn” og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.

  1. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, hvis man skriver, hvad man allerede selv har forsøgt, og som andre derfor ikke behøver hverken at forsøge eller at foreslå.
  2. En anden fornemmelse er, at hvis man er flittig til at svare på alle de henvendelser, man får, er bidragyderne endnu mere flittige til at bistå.
    • Så bliver der en dialog, og så er det sjovt for alle, der er med.
  3. En tredje fornemmelse er, at hvis man ikke er bleg for at lægge de transskriptioner ud, man selv har forsøgt sig med, er de skarpe tydere mere end villige til at lave rettelser. Som eksempel kom vi i fællesskab frem til følgende (og mit eget udkast var alligevel ikke helt Ander And). Jeg synes altid, det er svært at lægge mine egne transskriptioner ud, for det kan være, jeg udstiller min egen uvidenhed?:

88. Bevilling at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur i Kiøben-
havn, hans Liig maa begraves om afte-
nen med mere frihed end Forordningen
tillader.

F.4 (betyder Frederik 4.)

G. A. V.* at Vi, efter allerunderdanigste (betyder “Giøre Alle Vitterligt”)
ansøgning og begiering, allernaadigst ha-
ve bevilget og tilladt, saa og hermed bevil-
ge og tillade, at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur her i Vores
Kongelig residentz Stad Kiøbenhafn, hans
Liig maa efter den Kongel. Forordning,
som om Liigs begravelser Anno 1682 al-
lernaadigst er udgangen, om aftenen
begraves, dog maa Liig Kisten med soert
Day* overtreckes og Sang Klockerne ved (måske skriver han Baj)
Liig begengelsen* lade sig høre en time over
den i bemelte Forordning tilladte tid, hvil-
ket Vores Politiemester til efterret-
ning strax skal kundgiøres. Givet etc.
Hafn: den 29 April 1718

Lidt royal har man vel lov at være

Jeg interesserer mig i virkeligheden ikke videre meget for konger og dronninger eller koblinger tilbage til Gorm den Gamle, for der er så lidt af det, der kan dokumenteres. Det svarer en smule til, at kan man påvise en linje tilbage til Lolland, tror alle, at man hører til “roepolakker”. Jeg er mere vant til bønder på den jyske hede og arbejdsmænd og indsiddere i Nørvang Herred. Dem kender jeg ud og ind.

Men der er intet, af det, vi har fundet frem her, der ikke kan dokumenteres via originale kilder. Der er simpelthen kilder på alt. Der er nul “hören sagen” – og vil jeg meget gerne være med, og er det sjovt.

Min biologiske 6*tipoldefar Henrich LICHT arbejdede ganske enkelt for Frederik den 4., der regerede fra 1699 til 1730 uden at være videre skarpsindig. Men der var jo ikke andre, og nu var det så hans tur …

Så vidt jeg kan se, har vi i fællesskab frembragt oplysninger om slægten LICHT, som ingen tidligere har fundet. Det er fedt!

Nye kilder og oprydning i links

I processen er jeg blevet præsenteret for nye kilder og mange nye links. Sædvanligvis plejede jeg bare at smide dem i en bunke, idet jeg tænkte, at jeg nok kunne finde dem igen. Nu blev det bare tydeligt, at der var så mange gode kilder, som jeg gerne ville kunne genfinde og at der ganske enkelt var behov for en oprydning.

Så jeg er vældig stolt af nu at kunne præsentere en form for orden, andre måske kan lade sig inspirere af.

Nu er alt over stregen de almindeligt forekommende søgemidler m.v., og det under stregen er alfabetiserede mapper, hvor også indholdet inde i selve mapperne er sorteret i alfabetisk orden. Eksemplet viser links i mappen “Lovgivning”, hvor der sikkert vil komme mange nye til.

Jeg håber, det vil fungere godt.

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.