/2 Kommentarer/i , /af ,

De uendelige ønsker om feedback

De uendelige ønsker om feedback

Brugerundersøgelser tager overhånd

De uendelige ønsker om feedback

Jeg kan snart ikke købe en lakridsstang eller en pose “Negerpenge”, uden at sælger gerne vil høre om min brugeroplevelse – og det tager kun fem minutter at udfylde spørgeskemaet …

Når det er YouSee, der spørger, gør de det i en SMS, men jeg bruger stort set ikke SMS (jeg hader dem) og hvis jeg brugte SMS, ville jeg være alt for fummelfingret til at udfylde et spørgeskema på telefonens begrænsede skærmplads. Jeg får dog også SMS’er på min iPad, men jeg gider ikke udfylde brugerundersøgelser, for jeg synes, det har taget overhånd.

Når man ringer til adskillige leverandører af diverse ydelser (fx både YouSee og Rejsekort), skal man for det første igennem en mindre labyrint af valgmuligheder: “Tryk 27 hvis du …”, “Tryk 5 hvis du …”. Jeg føler altid en forpligtelse til at høre dem alle, for ellers ved jeg jo ikke, om jeg vælger rigtigt.

Inden jeg er igennem mulighederne, har jeg glemt, hvad de begyndte med. Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg bare trykker på et eller andet. Og når jeg får en af de “efternavnsløse” medarbejdere i røret, siger jeg bare: “Jeg er ikke klar over, om jeg valgte rigtigt, men problemet er …”

Når jeg har tilvalgt et eller andet, har fravalgt at de må optage samtalen til brug for uddannelse og træning, har fået at vide, at deres hjemmeside kan fortælle om xyz (det startede jeg med, inden jeg spilder tid på et opkald) og er klar til at høre den rædsomme ventemusik, spørger de ved Gud, om jeg vil deltage i en brugerundersøgelse?

Jamen jeg har jo endnu ingen oplevelse – andet end af at vente … og det er næppe det, de vil høre min mening om.

Brugerundersøgelser er forståelige – men de mangler opfølgning

Jeg må gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg har også lavet en brugerundersøgelse på og om min hjemmeside ved udgangen af 2022. Jeg konstaterede, at det er utrolig svært at lokke meningstilkendegivelser ud af brugerne. Den løb i ca. tre måneder, men jeg fik kun 36 svar. De har det lige som mig. De gider ikke, og det er fuldt forståeligt.

Flere af de respondenter, der trods alt var, kom med gode forslag til ændringer, og i det omfang jeg overhovedet kunne finde ud af det, fulgte jeg op på forslagene og lavede ændringerne med det samme. Et af dem var at rykke kommentarfeltet højere op, så man får øje på det. Et andet var at ændre størrelsen på logoet. Det var også nemt.

Herved adskiller jeg mig positivt fra andre, der laver brugerundersøgelser. Det synes jeg da selv … De følger nemlig ikke op. Og den manglende opfølgning er sikkert medvirkende til manglende respons. Det medfører sikkert endnu en brugerundersøgelse. Og så er den onde spiral godt i gang.

Gider jeg stille forslag?

På min PC findes et program, jeg er meget glad for, men det har nogle uhensigtsmæssigheder, som jeg har indberettet eller i hvert fald spurgt til for ca. et år siden.

Svaret lød, at det ikke fandtes på en anden computer, så det var ikke et problem.

Nu er det sådan, at jeg har den mest fantastiske computer, der overhovedet kan stå på et gulv. Alt er altid opdateret, og alt andet er, som det skal være. Så jeg tror simpelthen ikke på, at der er noget galt hos mig.

Jeg gider ikke stille forslag længere og lever med uhensigtsmæssighederne, uagtet jeg bander over dem flere gange dagligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Forbrugerutilfredshed

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Træt af PostNord og gør alt for at undgå demJeg bestilte en bog med titlen “Den digitale læsers hjerne”. Prisen var i alt 305 kr. Heraf udgjorde ekspeditionsgebyret 36,00 kr.

Jeg forestiller mig, at det er et andet ord for porto, selvom det lyder alt for billigt, så det er nok forkert.

Nåh, men et eller andet har jeg helt sikkert betalt i porto. Bogen skulle komme med PostNord den 1. august – og jeg var hjemme. Jeg sad og glædede mig til min nye bog.

Jeg fik en e-mail om, at de havde forsøgt at aflevere pakken. Jeg ved ikke hvilke forsøg, de har gjort. I hvert fald har de ikke gjort sig den ulejlighed at ringe på, så jeg kunne åbne for dem, for jeg var hjemme. Dagen efter fik jeg en e-ny mail om, at jeg selv kan hente min pakke i et nærliggende supermarked.

Nix – sådan spiller klaveret ikke. Jeg nægter at betale for selv at løse opgaven.

At komme i kontakt med PostNord

De påstår, at man kan komme i kontakt med dem på deres hjemmeside. Og det kan man også, når man har ledt længe nok (jeg brugte mere end 20 minutter og endte med 10 åbne faneblade, der alle var ubrugelige) og er stødt ind i adskillige sider om, hvad man kan gøre i stedet for at komme i kontakt med et menneske!

De 6.500 medarbejdere har ikke lyst til at være i kontakt med kunderne. Det kan jeg på en måde godt forstå. For hvis alle kunder får så dårlig service som mig, henvender de sig jo kun med klager, og det er selvfølgelig ikke en rar opgave at løse for PostNords medarbejdere. Men jeg har løsningen til PostNord:

Prøv fx at yde kundeservice bare en periode og så se, hvordan det går med klagerne. Mit gæt er, at antallet af klager vil falde drastisk.

Det endte langt om længe med, at jeg fandt et sted, hvor jeg kunne skrive til dem. Min henvendelse blev kort: Jeg var hjemme (efterfulgt af mere end et udråbstegn). Jeg vil ikke selv hente pakken, da jeg har betalt for levering. Der kom et retursvar fra deres såkaldte “PostNord Kundeservice” om, at jeg vil høre fra dem inden for syv dage. Om syv dage er pakken sikkert sendt retur til Gyldendal.

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Dagen efter forsøgte jeg igen at komme i kontakt med et menneske hos PostNord. Der er faktisk et telefonnummer, hvor der er åbent hele tre timer pr. dag. Det viser sig blot, at det må man kun bruge, hvis man er “digitalt fritaget”, (det kunne de jo have skrevet), men det lod jeg bare som om. Det kan jo ikke ses gennem telefonen, om jeg er analfabet, ekspert eller noget midt imellem. Efter at have valgt mellem et hav af muligheder, fik jeg at vide, at de ikke ville besvare opkaldet. Jeg ved ikke hvorfor. De henviste i stedet til deres app og lagde røret.

Så hentede jeg appen og forsøgte der at komme i kontakt med et robot-lignende menneske eller en menneskelignende robot. Jeg fik det svar, at da der allerede er oprettet en sag, vil de ikke kommunikere med mig. Så blev chatten afsluttet – af PostNord.

Den e-mail, jeg har fået, kan besvares. Det havde jeg slet ikke ventet, og derfor havde jeg nærmest ikke læst den til ende. Svaret bliver et link til denne artikel, selvom de sikkert er tindrende ligeglade, også selvom monopoldagene er ovre.

De øvrige transportører

For fremtiden bestiller jeg intet, med mindre jeg selv kan få lov at vælge transportøren, for dette cirkus orker jeg ikke. Jeg har gode erfaringer med både “Burd” og “GLS”. De kommer som aftalt, de er kun marginalt dyrere end PostNord og de gider endda ringe på hos kunden.

Mange er glade for “DAO”, og jeg synes, de er dygtige til pakker, men jeg er temmelig træt af, at jeg nu siden marts (dog i år) har forsøgt at finde ud af, hvorfor jeg ikke får mit Djøfblad. Det seneste, jeg har fået, havde de smidt på trappen ved yderdøren i regnen, og Djøfbladet er ikke pakket ind i plastik. Det er “DAO” der burde levere det, men der er noget med, at de har brug for en nøgle til yderdøren. Det betyder, at viceværten skal involveres, og han rider ikke den dag, han sadler.

Efterhånden er det kropumuligt at få leveret noget som helst.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Opgør med “brug og smid væk”

Opgør med “brug og smid væk”

Dyrt at være miljøbevidst

Opgør med “brug og smid væk”

Jeg bryder mig ikke om at smide gode ting væk. De kan oftest repareres, men det er urimeligt dyrt.

Et led i den højt besungne grønne omstilling kunne være at reducere prisen på reparationer for dermed at spare miljøet for den belastning, der er knyttet til at producere nye forbrugsvarer. Det er fx utrolig miljøbelastende at producere en computer.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Jeg køber gode forbrugsvarer, der kan repareres

Mit princip er at købe gode og holdbare produkter, der kan repareres. Det er på lang sigt godt for min pengepung og allerede på kort sigt godt for vores alles miljø. Lige p.t. er jeg inde i en stime, hvor gode ting går i stykker, og det tærer på kontoen for reparationer:

  • Kugledynen lækkede kugler, fordi der var gået hul i en lomme. Pris for reparation: 650 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Frederiksberg. Originalpris: 10.000 kr.
  • Hjulene på støvsugeren har en form for gummibelægning, der langsomt, men sikkert, mørner og falder af. Det går ud over trægulvene og linoleummet i køkkenet. Pris for reparation: ca. 930 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Søborg. Nilfisk foreslog ganske vist, at jeg selv skilte støvsugeren ad, men de kender ikke mit niveau for praktiske færdigheder. Originalpris: hm … den er mindst 20 år gammel, så jeg ved det ikke.
  • Lynlåsen i vinterjakken var slidt op og en syning ved en lomme var gået til det hinsides. Pris for reparation: 400 kr. Originalpris: Det er vist den, der var med på Kilimanjaro i sommeren 2002, så kvitteringen er også gået til de evige jagtmarker, men minimum 3.000 kr. – dengang. Her ville det dog nok være fuldt forsvarligt at købe en ny.

Kunsten at finde nogen, der kan forestå reparationen

Kugledynen skulle til Frederiksberg, støvsugeren skal til Søborg, men jakken kunne klares på renseriet/skrædderiet nede om hjørnet.

Jeg skrev til minimum 20 skrædderier, før jeg fandt et skrædderi, der ville give sig i kast med kugledynen. Adskillige gad ikke en gang at svare eller sendte et flabet svar. Jeg brugte oceaner af tid på at forklare dem, hvorfor man ikke kan tage bussen med 10 kg hullet kugledyne. Hvorfor skal jeg forklare og forsvare, når jeg betaler for transporten? Jeg endte hos Djurhuus Skrædderi, der klarede opgaven på allerbedste vis.

Nilfisk anbefalede selv “Støvsugerværkstedet” ved Jens Andersen i Søborg, så det var nemt. Jens Andersen driver også Magle Plæneklipper – og så er han et utrolig venligt menneske. Da han hørte, at det var en GM 420, sagde han uden videre, at det var en topmodel, så det kunne betale sig. Jeg har fået et godt tilbud: 300,00 kr. eks. moms for afhentning, arbejdsløn og levering (det er meget billigt) plus hjulene = 930 kr. Når vi nu er i gang med at skille dyret ad, har jeg bedt ham også skifte Hepa-filteret. Så holder den 20 år mere.

At bringe 30’ernes depression til ophør via planlagt forældelse

Helt generelt er det vanskeligt at finde reparatører, da varer ofte fremstilles, så de enten ikke kan repareres eller med henblik på ikke at holde ret længe. Meningen er, at vi så bare skal købe noget nyt.

Hvor tit har du ikke selv bare købt en ny computer efter tre eller fire år? Har du mulighed for det, så køb en stationær, hvor der er mere plads til (bedre) komponenter, så den er lettere og billigere at reparere, og køb en brugt bærbar til de situationer, hvor den rent faktisk skal bæres rundt. Hvor tit står den bærbare alligevel ikke samme sted? Opbevar filerne i skyen, så du har adgang til dem fra begge maskiner. As simple as that.

Planlagt forældelse er ikke et nyt begreb. Det opstod allerede i 30’erne, hvilket dagbladet Information fortæller i denne artikel (ikke bag betalingsmur).

Artiklen er fra 2004, men fortællingen om planlagt forældelse er ikke forældet. Det kan fortællingen om “The fixer movement” til gengæld godt være. Bevægelsens hjemmeside lever dog i bedste velgående – i Holland.

Information henviser til “http://voresomstilling.dk/”, men siden er død. Jeg synes kun sjældent, jeg er stødt på tilsvarende danske initiativer. Dog henviser Informeren også til Facebooksiden “Repair Cafe Danmark”, og den lever, men det ser ud som om, man selv skal have hænderne op af lommerne, så det er nok ikke noget for mig. Tingene går bare mere i stykker …

“Min mor” sagde altid: “Du kan ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele”. Hun var nu også så venlig, men der er noget om snakken.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

LED-pærer tjener sig hurtigt ind

LED-pærer tjener sig hurtigt ind

Lys over land og by

LED-pærer tjener sig hurtigt ind

Det begyndte med, at lysstofrørene i køkkenet begyndte at brænde selve lampen af. Der var helt enkelt brune brændemærker både ind- og udvendigt på selve lampekassen og selvfølgelig intet lys. Først nummer et, dernæst nummer to osv. Jeg kontaktede viceværten, som kontaktede CB Elteknik ApS og de kom i mandags og skiftede alle lamperne i køkkenet, så der nu er hvidt lys over det hele. Nu er der ingen undskyldning for at overse en opvask.

Når jeg nu alligevel havde kontakt til en elektriker, der var både sød og til at stole på (kom fx til aftalt tid mv.), spurgte jeg om noget, jeg har haft overvejet i lang tid: Kan jeg få udskiftet de fem 15 år gamle møbelspots, der er boret ind i nederste hylde i kontoret, så jeg i stedet får LED-pærer og ikke de energislugende almindelige, gamle pærer? Og hvornår har investeringen tjent sig ind? Er udgiften alt for stor i forhold til besparelsen?LED-pærer tjener sig hurtigt ind

Tilbuddet kom i dag sammen med den flotteste beregning og dokumentation, jeg i mit 59-årige liv har set. Og det siger ikke så lidt.

Beregningen viser, at den samlede engangsudgift på 2.800 kr., inkl. arbejdsløn, vil have tjent sig ind i løbet af ca. fire år. Det er selvfølgelig lidt svært for dem at sige det præcist, da el-priserne p.t. farer op og ned (mest op) i øjeblikket, og at Radius fra næste år vil skrue op for at transportere strømmen hjem til mine stikkontakter og det selvfølgelig især i den periode, hvor man har mest brug for at tænde lyset, nemlig mellem kl. 17 og 21.

De skriver blandt andet

Ændringerne betyder eksempelvis, at en gennemsnitlig husstand med et forbrug på cirka 4.000 kWh/årligt, vil opleve en merudgift på ca. 17 kr. per måned i 2023, som følge af vores stigning.

Jeg troede faktisk, det ville være værre. Mit el-forbrug er vist ca. 1.300 – 1.400 kWh årligt, så den stigning klarer jeg (også) nok. Det bliver vel omkring 6 kr. om måneden.

Jeg har valgt at acceptere tilbuddet fra elektrikeren, selvom det er mange penge her og nu, fordi investeringen er tjent så hurtigt hjem. Fire år er jo ingen tid og selvom pærerne er væsentligt dyrere, holder de tilsvarende længere. Jeg tror, det vil være en god forretning på lidt længere sigt.

Shopping mellem elselskaber er uinteressant – og det er el-regninger også.

Kun 12 pct. af el-regningen kan henføres til forbruget. Resten – de 88 pct. – udgøres af skatter og diverse afgifter samt moms. PSO-afgiften udfases ved udgangen af i år, men så afløses den sikkert af noget andet. Det betyder også, at shopping mellem de forskellige leverandører er ganske uinteressant, når det kun er 12 pct. af forbruget, det enkelte selskab har indflydelse på.

Selv har jeg en fastprisaftale hos Andel Energi, hvor selve forbruget koster koster 0,86 kr/kWh. Aftalen udløber 1. januar 2025. Det kan næppe gøres billigere.

Energistyrelsen anbefaler, at vi ikke bruger mere end 1.000 kilowatt-timer om året pr. person. Hvordan pokker de når til et så lavt forbrug, forstår jeg ikke. Det må være baseret på husstande, hvor der er mange om at dele fx køleskab og fjernsyn, hvilket selvfølgelig vil reducere det gennemsnitlige forbrug pr. person.

Jeg har gjort meget for at spare:

  • Droppet langt de fleste standby-funktioner. Der er jo ingen grund til printeren står klar til print-parat-start, når jeg højst printer en gang pr. måned.
    • Routeren gider jeg ikke slukke, for jeg gider ikke vente de 10-15 minutter på at genoprette forbindelsen til internettet hver morgen.
  • Slukket fryseren jeg alligevel ikke brugte aktivt.
  • Den billigste strøm er den, man ikke bruger, så jeg har kun lys, hvor jeg befinder mig, og det vil i praksis sige, at det kun er de fem (snart LED-) lamper i kontoret samt den stationære PC med en ordentlig skærm på 32″, som det vil være over mit døde lig (elsket anglicisme) at udskifte med en bærbar, der er tændt mange timer i døgnet.
    • Jeg har ikke opvaskemaskine eller tørretumbler, jeg fylder vaskemaskinen op osv.
    • En tid lang slukkede jeg for opladeren til diverse dimser, når jeg alligevel ikke ladede noget op. Det holdt jeg op med, da jeg fandt en side, der fortalte, at det med min oplader ville reducere den årlige regning med under 4 kr.

Elregninger er uinteressante, læs “kedelige”, at betale, men der er jo ingen vej udenom.

På Andel Energis hjemmeside kan man sammenligne sit forbrug med andres – men for mit vedkommende er resultaterne det rene Anders And, for de skriver fx at jeg mere på TV end andre – jamen, jeg har jo netop tastet “0 TV-apparater” og “0 TV-bokse”. Og jeg prøvede to gange. Det kan softwaren åbenbart ikke finde ud af.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.