,

Opgør med “brug og smid væk”

Opgør med “brug og smid væk”

Dyrt at være miljøbevidst

Opgør med “brug og smid væk”

Jeg bryder mig ikke om at smide gode ting væk. De kan oftest repareres, men det er urimeligt dyrt.

Et led i den højt besungne grønne omstilling kunne være at reducere prisen på reparationer for dermed at spare miljøet for den belastning, der er knyttet til at producere nye forbrugsvarer. Det er fx utrolig miljøbelastende at producere en computer.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Jeg køber gode forbrugsvarer, der kan repareres

Mit princip er at købe gode og holdbare produkter, der kan repareres. Det er på lang sigt godt for min pengepung og allerede på kort sigt godt for vores alles miljø. Lige p.t. er jeg inde i en stime, hvor gode ting går i stykker, og det tærer på kontoen for reparationer:

  • Kugledynen lækkede kugler, fordi der var gået hul i en lomme. Pris for reparation: 650 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Frederiksberg. Originalpris: 10.000 kr.
  • Hjulene på støvsugeren har en form for gummibelægning, der langsomt, men sikkert, mørner og falder af. Det går ud over trægulvene og linoleummet i køkkenet. Pris for reparation: ca. 930 kr. inkl. afhentning og levering til/fra Søborg. Nilfisk foreslog ganske vist, at jeg selv skilte støvsugeren ad, men de kender ikke mit niveau for praktiske færdigheder. Originalpris: hm … den er mindst 20 år gammel, så jeg ved det ikke.
  • Lynlåsen i vinterjakken var slidt op og en syning ved en lomme var gået til det hinsides. Pris for reparation: 400 kr. Originalpris: Det er vist den, der var med på Kilimanjaro i sommeren 2002, så kvitteringen er også gået til de evige jagtmarker, men minimum 3.000 kr. – dengang. Her ville det dog nok være fuldt forsvarligt at købe en ny.

Kunsten at finde nogen, der kan forestå reparationen

Kugledynen skulle til Frederiksberg, støvsugeren skal til Søborg, men jakken kunne klares på renseriet/skrædderiet nede om hjørnet.

Jeg skrev til minimum 20 skrædderier, før jeg fandt et skrædderi, der ville give sig i kast med kugledynen. Adskillige gad ikke en gang at svare eller sendte et flabet svar. Jeg brugte oceaner af tid på at forklare dem, hvorfor man ikke kan tage bussen med 10 kg hullet kugledyne. Hvorfor skal jeg forklare og forsvare, når jeg betaler for transporten? Jeg endte hos Djurhuus Skrædderi, der klarede opgaven på allerbedste vis.

Nilfisk anbefalede selv “Støvsugerværkstedet” ved Jens Andersen i Søborg, så det var nemt. Jens Andersen driver også Magle Plæneklipper – og så er han et utrolig venligt menneske. Da han hørte, at det var en GM 420, sagde han uden videre, at det var en topmodel, så det kunne betale sig. Jeg har fået et godt tilbud: 300,00 kr. eks. moms for afhentning, arbejdsløn og levering (det er meget billigt) plus hjulene = 930 kr. Når vi nu er i gang med at skille dyret ad, har jeg bedt ham også skifte Hepa-filteret. Så holder den 20 år mere.

At bringe 30’ernes depression til ophør via planlagt forældelse

Helt generelt er det vanskeligt at finde reparatører, da varer ofte fremstilles, så de enten ikke kan repareres eller med henblik på ikke at holde ret længe. Meningen er, at vi så bare skal købe noget nyt.

Hvor tit har du ikke selv bare købt en ny computer efter tre eller fire år? Har du mulighed for det, så køb en stationær, hvor der er mere plads til (bedre) komponenter, så den er lettere og billigere at reparere, og køb en brugt bærbar til de situationer, hvor den rent faktisk skal bæres rundt. Hvor tit står den bærbare alligevel ikke samme sted? Opbevar filerne i skyen, så du har adgang til dem fra begge maskiner. As simple as that.

Planlagt forældelse er ikke et nyt begreb. Det opstod allerede i 30’erne, hvilket dagbladet Information fortæller i denne artikel (ikke bag betalingsmur).

Artiklen er fra 2004, men fortællingen om planlagt forældelse er ikke forældet. Det kan fortællingen om “The fixer movement” til gengæld godt være. Bevægelsens hjemmeside lever dog i bedste velgående – i Holland.

Information henviser til “http://voresomstilling.dk/”, men siden er død. Jeg synes kun sjældent, jeg er stødt på tilsvarende danske initiativer. Dog henviser Informeren også til Facebooksiden “Repair Cafe Danmark”, og den lever, men det ser ud som om, man selv skal have hænderne op af lommerne, så det er nok ikke noget for mig. Tingene går bare mere i stykker …

“Min mor” sagde altid: “Du kan ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele”. Hun var nu også så venlig, men der er noget om snakken.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

LED-pærer tjener sig hurtigt ind

LED-pærer tjener sig hurtigt ind

Lys over land og by

LED-pærer tjener sig hurtigt ind

Det begyndte med, at lysstofrørene i køkkenet begyndte at brænde selve lampen af. Der var helt enkelt brune brændemærker både ind- og udvendigt på selve lampekassen og selvfølgelig intet lys. Først nummer et, dernæst nummer to osv. Jeg kontaktede viceværten, som kontaktede CB Elteknik ApS og de kom i mandags og skiftede alle lamperne i køkkenet, så der nu er hvidt lys over det hele. Nu er der ingen undskyldning for at overse en opvask.

Når jeg nu alligevel havde kontakt til en elektriker, der var både sød og til at stole på (kom fx til aftalt tid mv.), spurgte jeg om noget, jeg har haft overvejet i lang tid: Kan jeg få udskiftet de fem 15 år gamle møbelspots, der er boret ind i nederste hylde i kontoret, så jeg i stedet får LED-pærer og ikke de energislugende almindelige, gamle pærer? Og hvornår har investeringen tjent sig ind? Er udgiften alt for stor i forhold til besparelsen?LED-pærer tjener sig hurtigt ind

Tilbuddet kom i dag sammen med den flotteste beregning og dokumentation, jeg i mit 59-årige liv har set. Og det siger ikke så lidt.

Beregningen viser, at den samlede engangsudgift på 2.800 kr., inkl. arbejdsløn, vil have tjent sig ind i løbet af ca. fire år. Det er selvfølgelig lidt svært for dem at sige det præcist, da el-priserne p.t. farer op og ned (mest op) i øjeblikket, og at Radius fra næste år vil skrue op for at transportere strømmen hjem til mine stikkontakter og det selvfølgelig især i den periode, hvor man har mest brug for at tænde lyset, nemlig mellem kl. 17 og 21.

De skriver blandt andet

Ændringerne betyder eksempelvis, at en gennemsnitlig husstand med et forbrug på cirka 4.000 kWh/årligt, vil opleve en merudgift på ca. 17 kr. per måned i 2023, som følge af vores stigning.

Jeg troede faktisk, det ville være værre. Mit el-forbrug er vist ca. 1.300 – 1.400 kWh årligt, så den stigning klarer jeg (også) nok. Det bliver vel omkring 6 kr. om måneden.

Jeg har valgt at acceptere tilbuddet fra elektrikeren, selvom det er mange penge her og nu, fordi investeringen er tjent så hurtigt hjem. Fire år er jo ingen tid og selvom pærerne er væsentligt dyrere, holder de tilsvarende længere. Jeg tror, det vil være en god forretning på lidt længere sigt.

Shopping mellem elselskaber er uinteressant – og det er el-regninger også.

Kun 12 pct. af el-regningen kan henføres til forbruget. Resten – de 88 pct. – udgøres af skatter og diverse afgifter samt moms. PSO-afgiften udfases ved udgangen af i år, men så afløses den sikkert af noget andet. Det betyder også, at shopping mellem de forskellige leverandører er ganske uinteressant, når det kun er 12 pct. af forbruget, det enkelte selskab har indflydelse på.

Selv har jeg en fastprisaftale hos Andel Energi, hvor selve forbruget koster koster 0,86 kr/kWh. Aftalen udløber 1. januar 2025. Det kan næppe gøres billigere.

Energistyrelsen anbefaler, at vi ikke bruger mere end 1.000 kilowatt-timer om året pr. person. Hvordan pokker de når til et så lavt forbrug, forstår jeg ikke. Det må være baseret på husstande, hvor der er mange om at dele fx køleskab og fjernsyn, hvilket selvfølgelig vil reducere det gennemsnitlige forbrug pr. person.

Jeg har gjort meget for at spare:

  • Droppet langt de fleste standby-funktioner. Der er jo ingen grund til printeren står klar til print-parat-start, når jeg højst printer en gang pr. måned.
    • Routeren gider jeg ikke slukke, for jeg gider ikke vente de 10-15 minutter på at genoprette forbindelsen til internettet hver morgen.
  • Slukket fryseren jeg alligevel ikke brugte aktivt.
  • Den billigste strøm er den, man ikke bruger, så jeg har kun lys, hvor jeg befinder mig, og det vil i praksis sige, at det kun er de fem (snart LED-) lamper i kontoret samt den stationære PC med en ordentlig skærm på 32″, som det vil være over mit døde lig (elsket anglicisme) at udskifte med en bærbar, der er tændt mange timer i døgnet.
    • Jeg har ikke opvaskemaskine eller tørretumbler, jeg fylder vaskemaskinen op osv.
    • En tid lang slukkede jeg for opladeren til diverse dimser, når jeg alligevel ikke ladede noget op. Det holdt jeg op med, da jeg fandt en side, der fortalte, at det med min oplader ville reducere den årlige regning med under 4 kr.

Elregninger er uinteressante, læs “kedelige”, at betale, men der er jo ingen vej udenom.

På Andel Energis hjemmeside kan man sammenligne sit forbrug med andres – men for mit vedkommende er resultaterne det rene Anders And, for de skriver fx at jeg mere på TV end andre – jamen, jeg har jo netop tastet “0 TV-apparater” og “0 TV-bokse”. Og jeg prøvede to gange. Det kan softwaren åbenbart ikke finde ud af.


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Lirumlarum-svar fra Rejsekort

Lirumlarum-svar fra Rejsekort

Svar fra kundedirektøren hos Rejsekort

Lirumlarum-svar fra Rejsekort

Alle artikler i føljetonen om Rejsekort findes her.

Lirumlarum betyder ifølge Den Danske Ordbog “Ensformig, remseagtig og intetsigende snak”. Og det er netop kendetegnende for svaret fra kundedirektøren for Rejsekort, som jeg citerer herunder.

Under citatet gennemgår jeg svaret punkt for punkt.

Kære Hanne B. Stegemüller

Tak for din mail.

Jeg kan se, at du allerede har været i dialog med Rejsekort Kundecenter både via mail og telefon. De har forsøgt at hjælpe dig i forhold til de udfordringer, du har oplevet i forbindelse med dine manglende check ud. Jeg håber, du har oplevet en god service fra vores medarbejdere.

Rejsekort Kundecenter har den overordnede viden og kompetencer til at håndtere kundehenvendelser af forskellig art, og derfor vil jeg henvise dig til at kontakte dem, hvis du eksempelvis ønsker hjælp til manglende check ud, prisregulering og andre lignende spørgsmål.

Jeg har forsøgt at undersøge dit spørgsmål om, hvorfor Holbæk står som en ukendt station i din Selvbetjening. Det er sådan, at slutdestinationen altid vil fremgå som ’ukendt’ i Selvbetjeningen, hvis man ikke afslutter sin rejse med at checke ud på de blå punkter. Dette betyder altså, at hvis man glemmer at checke ud og efterfølgende indberetter det i Check Udvej, så vil det stå som ’ukendt’ i Selvbetjeningen.

Jeg håber, at denne oplysning kan være en hjælp til at forstå systemerne bedre.

Jeg har ikke mulighed for at gå dybere ind i dine spørgsmål i de artikler, du har linket til. I stedet vil jeg henvise dig til fortsat at benytte Rejsekort Kundeservice i det omfang, du har behov for det.

Med venlig hilsen/Best regards,

Jens Willars
Kundedirektør (CCO)

Rejsekort & Rejseplan A/S • Automatikvej 1,1 • DK-2860 Søborg

1. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i Rejsekort Kundecenter er både flinke og hjælpsomme. Jeg har aldrig nogensinde påstået andet. Jeg har bare skrevet, at jeg synes, det er synd for dem, at de skal løse opgaver, der burde kunne klares af moderne hjemmesider m.v.

2. Det er ikke en god idé at henvise mig til Rejsekort Kundecenter, når:

  • jeg i artiklerne skriver, at jeg har været i dialog med dem,
  • jeg henvender mig til administrationen, fordi Rejsekort Kundecenter har henvist til den, og
  • mine såkaldte udfordringer – som jeg anser for problemer – er af en mere overordnet karakter (det er jo derfor, Rejsekort Kundecenter henviser til administrationen).

3. Jeg har været så idiotisk og glemsom, at jeg mere end en gang har glemt at stemple ud. Det vil aldrig ske igen, for det er simpelthen for besværligt. Det er altså udelukkende Holbæk Station, der har stået som “Ukendt sted”, når jeg har glemt at stemple ud. De øvrige har set “normale” ud, bortset fra de, der bare er afviste.

4. Jeg undrer mig over, at Rejsekort Kundecenters medarbejder ikke kunne fortælle, at en indberetning vha. “Check udvej” åbenbart gør, at en station til tider står som “Ukendt sted”.

5. På min rejse nummer 200, glemte jeg ikke at stemple ud. Det var nemlig en indstempling, og den manglede på ingen måde. Jeg stod på ved Rødovrehallen kl. 15:11, men det var indledningsvist også angivet som et “Ukendt sted”. Et par dage efter stod det dog korrekt. Det er vist, at destinationen var “15:52, Linje: 132, Fuglegavl”, og det er der, jeg aldrig har været og virkelig ikke ved, hvor befinder sig. Både beløb og tidspunkt ser dog rigtige ud, og så skal jeg måske ikke hænge mig i det andet?

6. Rejse nummer 199 afventer ifølge billedet check ud. Det forstår jeg heller ikke, eftersom jeg et par dage senere kunne se, at jeg tjekkede ud således: “10:42, Linje: 9A, Rødovrehallen” – og jeg jo altså genererede billedet efter 15:52 (ellers kunne det jo ikke være angivet vedr. rejse nummer 200)  … Jeg troede, standere/stempelapparater var synkrone med det, der står i “Rejsekort – Mine rejser”. Her kan man konstatere, at der til tider er minimum 5 timer og 10 minutters forsinkelse.

Lirumlarum-svar fra Rejsekort

7. Næh, jeg synes ikke, jeg har fået en bedre forståelse for systemerne. Det er fortsat min opfattelse, at der kunne gøres meget, for at gøre dem mere brugervenlige. Eksempelvis er det ingen steder angivet, at udstempling vha. “Check udvej” altid eller bare en gang imellem vil stå som “Ukendt sted”. Måske er det ikke angivet, fordi det simpelthen ikke er sandt?

8. Rejsekorts administration bor på “Automatikvej 1,1”. Det er vist det mest automatiske ved Rejsekort, som venligt skriver og siger mange gange, at man endelig må ringe til dem, når man har en “udfordring”.

Problemerne burde kunne klares både bedre og billigere af tidssvarende systemer. Medarbejderne siger tillige, at man skal holde øje med, hvad der står i systemet, når man har været på tur. Det skal måske forstås som om, at de er klar over, at der er problemer?

Afrunding

Jeg var selvfølgelig forberedt på, at kundedirektøren ikke kunne forholde sig til alle mine spørgsmål og alt det, jeg undrer mig over endsige emner af en lidt mere politisk karakter fx hvad deres cost-benefit-analyser siger om, at der sidder mennesker og spilder arbejdstid og lønkroner på at rette op på systemer, der ikke kan varetage dagligdagens behov.

Alligevel er jeg lidt skuffet over, at han ikke havde mulighed for at forholde sig bare en anelse mere konkret til mine spørgsmål og punkter samt at Rejsekort Kundecenter henviser til administrationen, der så henviser til Rejsekort Kundecenter.

Det er min egen opfattelse, at jeg på meget konkret – og nogenlunde høflig og afbalanceret – vis har påpeget og dokumenteret problemstillinger, koncernen bliver nødt til at gøre noget ved, da jeg næppe er den eneste, der kan glemme at stemple ud.

Det er ikke altid lige nemt at være kunde. Trods det slutter føljetonen formentlig her; den genoptages måske, hvis jeg endnu engang glemmer at stemple ud eller glemmer at kontrollere, om systemerne viser korrekte data, som medarbejderne i Rejsekort Kundecenter siger, man skal.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Mail til Rejsekorts administration

Mail til Rejsekorts administration

Mere om Rejsekort-helvedet

Mail til Rejsekorts administration

Samtlige artikler vedrørende Rejsekort

I går eftermiddag gjorde jeg mig umage med at skrive venligst muligt til Rejsekorts administration. Selvom man er træt af systemerne, kan man jo godt prøve på venlig vis at få en dialog i gang. Det er som regel sådan, man kommer længst.

Jeg skrev nedenstående til “[email protected]”. Jeg er virkelig spændt på deres svar.

“Kære Rejsekort

Jeg har ikke bil, så jeg tager tog og bus, som er godt for både vores klima og min pengepung.

Jeg bruger selvfølgelig Rejsekort, som jeg grundlæggende synes er smart, sikkert og nemt. Desværre har jeg konstateret, at det er et lettere mareridt, hvis man glemmer at stemple ud.

Oplevelserne med én enkelt glemt udstempling, hvor jeg ved et tilfælde opdagede to afviste indmeldinger i “Check udvej”, fordi Holbæk St. er et “ukendt sted”, og hvad det har medført af kontakter til Rejsekort Kundecenter, har jeg beskrevet, så fair og nøjagtigt jeg overhovedet kan, i disse to artikler:

Artikel nummer 1

Artikel nummer 2

Jeg føler med de medarbejdere, der skal sidde og løse opgaver, der burde kunne klares af moderne IT-systemer. Hvad siger jeres cost benefit analyser om det?

Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer til artiklerne. Ikke bare en “sludder for en sladder”, men kommentarer hvor I konkret forholder jer til de beskrevne problemer. Det er klart, at der er rammer for, hvad I kan tillade jer at skrive, men det kunne være dejligt med så vidtgående forklaringer som overhovedet muligt.

Jeg kan da ikke være den eneste, der af og til glemmer at stemple ud.

Hvis dette er den forkerte mailadresse, beder jeg jer om at sende denne mail videre til den rette adresse.

Venlig hilsen

Nu må det simpelthen stoppe! Jeg bliver vanvittig:

 

Mail til Rejsekorts administration

Rejse nummer 199

I dag den 20. september kl. ca. 10:50 steg jeg endnu engang af ved Rødovrehallen fra linje 9A, og jeg ved med 120%’s sikkerhed, at jeg stemplede ud på standeren i bussen, eftersom jeg ikke vil ud i dette mareridt igen. Prøv at se rejse nummer 199.

De “Afventer check ud” – men det gør jeg ikke. Jeg afventer et system, der bevirker, at jeg kan stemple ind og ud, uden at jeg skal bruge tid på at tale med dem hver gang, jeg har bevæget mig udenfor min hoveddør.

Rejse nummer 200 (og snart den sidste!)

Vedrørende rejse nummer 200: Jeg steg på linje 9A igen ved Rødovrehallen, kl. har vel været ca. 15:20. Nu kender det f****** system ikke Rødovrehallen. Herudover kan det ikke finde ud af, at jeg steg af på Åstrupgårdsvej. Jeg har stadig ikke nogensinde været ved Fuglegavl, og jeg ved virkelig ikke, hvor det er.

Tidspunktet 15:52 er dog rigtigt, og beløbet svarer vist til det, standeren i bussen viste.

Jeg køber snart en bil og glemmer alt om solidariteten, kollektivet og klimaet; nåh nej, jeg har jo aldrig taget kørekort, nu er jeg for gammel og det er også for dyrt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.