/6 Kommentarer/i , , /af , ,

“Læs og forstå” – svært at finde en handyman

Når man ikke er handyman

“Læs og forstå” – svært at finde en handyman

Jeg skal bare have et skab til kattemad, grus og andre katteting. Hvor svært kan det være? Ret svært, viser det sig, når man ikke selv er handyman, IKEA er et mareridt, og begrebet »Læs og forstå« tilsyneladende er gået af mode. Heldigvis ser det nu ud til, at jeg har fundet et menneske, der både kan læse en kravsspecifikation og samle et skab.

Da jeg engang i urtiden (1970) begyndte i skole, havde vi en læsebogsserie kaldet “Læs og forstå”, hvor man skulle læse og netop forstå og løse nogle små opgaver. Det var utrolig sjovt, og der var heldigvis mange små bøger i serien.

Da mit hjem ikke skal ligne en dyrehandel, skal jeg have bygget et opbevaringsskab til lageret af mad, grus og andre “katteting”. Eftersom der ikke er gået en håndværker tabt i mig – men jeg kan noget andet – har jeg ledt efter en handyman.

ChatGPT har, efter input fra mig om mål på de forskellige ting, lavet en virkelig god kravsspecifikation som PDF, så udbydere tydeligt kan se, hvad opgaven går ud på, hvad der skal købes, at skabet af sikkerhedshensyn skal gøres fast til væggen etc. En killing hopper op overalt, og står møblet ikke fast, kan de rive det ned over sig og brække adskillige knogler og i værste fald blive slået ihjel. Det må bare ikke ske.

Herunder har du kravsspecifikationen:

PLATSA_opbevaring_til_katteting_SANNIDAL

Mange mails til Ældresagen

Jeg forsøgte først at finde en handyman i mit Facebooknetværk. Det var resultatløst, men jeg fik et tip om at prøve via Ældresagen, der muligvis kunne henvise til et menneske, der kunne hjælpe gratis.

Jeg skrev til Ældresagen i Hvidovre. De svarede, at jeg skulle se i bladet. Der fandt jeg ikke noget. Næste spørgsmål: “Hvilken side i bladet?” Næste svar “Kig på hjemmesiden”. Jamen der har jeg jo været. Næste svar “Adressen på en hjælper er …”. “Jamen hvad hedder vedkommende?” Hvorfor ikke bare give alle informationer med det samme, så vi havde sparet alle disse mails frem og tilbage? Hvis det var nemt at finde informationerne, havde jeg jo ikke spurgt. Hallo klap hat…

Hold dig fra “Handyhand”

Næste forsøg var at prøve platformen “Handyhand”, hvor jeg tydeligt beskrev opgaven og vedhæftede PDF-filen.

En opringning til kontoret (jeg kan ikke huske årsagen), der sagde “Man kan ikke vedhæfte PDF”. Jamen det står på jeres hjemmeside. “Nå, udviklerne laver så meget, vi ikke får besked om. Vi plejer mest at få billeder. Prøv at sende den til mig. Nå nej, nu kan jeg se, du har vedhæftet en PDF”. Hallo klap hat…

Der gik ingen tid dvs. altså sekunder, før jeg havde adskillige tilbud. En spurgte fx, om det kun drejede sig om en låge? Mit spørgsmål: “Har du læst PDF-filen?” Nej. “Jamen så prøv det”. I går svarede vedkommende “Jeg kan i morgen den 24. september”. Jamen det er ikke den 24. september i morgen”. “Nå, den platform er af og til lidt underlig.”

Folk kan ikke læse og forstå, men de vil gerne tjene en masse penge og udnytte et betalingsvilligt menneske, der ikke kan hente ting i IKEA endsige samle et møbel.

På Handyhand kan man skrive med udbyderne, men man må ikke kommunikere yderligere (fx mail eller telefon), før man har accepteret et tilbud. De må jo være vanvittige. Selvfølgelig accepterer jeg ikke et tilbud til flere tusinde kr., før jeg er fuldkommen sikker på, at vedkommende har læst kravsspecifikationen og faktisk forstået opgaven. Klaphatte.

Udbydere på platformen ved sørme også godt, hvad de skal have for det. Et bud lød på 4.000 kr. Der stopper festen altså. Selvfølgelig vil jeg ikke give 4.000 kr. for en tur til IKEA, samling af et par skabe og fastgørelse til en væg.

Selvom det er svært at finde en udbyder, er Handyhand ikke vejen at gå. Det er et fupfirma.

En løsning?

Personen, Ældresagen i Hvidovre efter mange mails frem og tilbage foreslog, havde ordrebogen fyldt, og kunne ikke tage mere ind. Det er selvfølgelig godt for ham, men ærgerligt for mig. Det positive var dog, at han havde en samarbejdsparter, han stolede på og kunne anbefale. Ville jeg være interesseret i videresendelse af mail og kravsspecifikation? Åh ja. Mange tak.

Nu har jeg kontakt til dette menneske, der faktisk har læst PDF’en. Og hvad der tegner virkelig godt er, at vedkommende har sat sig ind i lagerstatus hos IKEA og konstateret, at de låger, jeg gerne vil have, ikke er på lager. Jeg har vha. ChatGPT fundet nogle andre, der kan passe. For mig er det vigtigt, at der ikke er alt muligt fikumdik på dem – så som dørgreb – der udgør unødvendige sanseindtryk i mit soveværelse, hvor skabene skal stå.

Han har også fortalt, at der ikke vil være en fuldkommen lukning mellem nogle af lågerne – der vil være lidt “luft”. Det er ikke det kønneste eller det bedste, da den slags er skønt for et par nysgerrige killingepoter, der lige kan presses ind og forsøge at åbne skabet. Men det går vel?

Vi har skrevet lidt frem og tilbage, vi har aftalt en dato og en pris, og han vil tage i IKEA og købe ind på forhånd. Det lyder godt. Det er jeg tryg ved.

Tænk hvis jeg kunne den slags selv? Men bare tanken om IKEA giver mig næsten en hjerneblødning. Det er ikke et sted for et menneske med Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Først nu tør jeg mærke, hvor bange jeg har været

Væggelus, frygt og to små banditter

Først nu tør jeg mærke, hvor bange jeg har været

Væggelus for tredje gang satte gang i både skam, bekymringer og katastrofetanker. Men da frygten endelig slap sit tag, gik det op for mig, hvor meget to små killinger allerede betyder efter blot en uge. Dette er historien om væggelus, angst, lettelse – og om en rød hankat, der kom og trøstede mig, da jeg havde allermest brug for det.

Jeg –  eller rettere min lejlighed – har fået væggelus.

Igen.

Det er tredje gang, og selv om jeg efterhånden kender proceduren, rammer det mig stadig som et slag i maven.

1. gang i 2016

2. gang i 2023.

Først kommer væmmelsen. Så kommer det praktiske: Hvem skal jeg ringe til? Hvornår kan skadedyrsbekæmperen komme? Hvad skal flyttes? Hvad skal vaskes? Hvor må man opholde sig?

Og derefter kommer skammen.

For selv om jeg godt ved bedre, dukker tanken alligevel op:

Er det, fordi jeg er et svin?

Væggelus har intet med snavs at gøre

Der findes en sejlivet forestilling om, at væggelus skyldes dårlig rengøring eller manglende hygiejne.

Det passer ikke.

Væggelus lever af blod. De lever ikke af snavs, madrester, støv eller affald. De er fuldstændig ligeglade med, om der blev støvsuget i går, og om hjemmet er nydeligt og velholdt.

Alle kan få væggelus.

De kan findes i almindelige lejligheder, i parcelhuse, på vandrehjem og på femstjernede hoteller. En væggelus er ligeglad med marmorgulve, roomservice og prisen på værelset. Den interesserer sig kun for, om der er et varmblodet menneske i nærheden, som den kan suge blod fra.

Man kan få dem med hjem fra en rejse. De kan gemme sig i bagage, tøj eller møbler. De kan også sprede sig mellem lejligheder. Måske har jeg fået dem med hjem fra højskolen? Eftersom de kan sprede sig mellem lejligheder, skal man reagere med det samme. Hvis man ikke gør det, kan det anses som misligholdelse af det lejede, hvilket i sidste ende kan resultere i, at lejemålet ophæves af udlejer.

Det er et skadedyrsproblem. Det er ikke en moralsk dom over den, der bor i boligen.

  • Jeg er ikke et svin.
  • Jeg er ikke uren.
  • Jeg har bare været uheldig.

90 pct. får udslæt og hævelser, når de bliver bidt af krapylet. 10 pct. mærker ingenting. Eftersom jeg tilhører de ti pct., er jeg længere om at opdage dem, og derfor kan jeg ikke reagere og kontakte udlejer lige så hurtigt.

Denne gang var alt anderledes

Normalt ville væggelusene i sig selv have været nok til at gøre mig urolig.

Men denne gang er Jason og Josephine flyttet ind.

De to små banditter har kun boet her i lidt over en uge, men de har allerede forandret hele min hverdag.

Dagen begynder med vask af madskåle, servering af vådfoder og ordning af kattebakken. Derefter følger leg, brydekampe, vilde spurter gennem lejligheden og lange formiddagslure på steder, jeg aldrig selv ville have udvalgt som sovepladser.

Jason har for længst udnævnt sig selv til husets direktør. Han undersøger alt og bevæger sig rundt, som om han har ejet lejligheden hele sit liv.

Josephine har været mere forsigtig. Derfor var det en enorm begivenhed, da hun efter præcis seks døgn og treogtyve timer lod mig ae hende. Hun spandt og gned sig op ad mine ben.

Jeg var helt høj.

Og så skulle der pludselig sprøjtes med gift mod væggelus.

Hvad nu hvis de får gift på poterne?

Min første tanke var ikke mig selv. Min første tanke var:

Hvad med kattene?

Jeg så straks for mig, hvordan de ville gå ind i soveværelset med deres små nysgerrige killingepoter.

  • Hvad nu hvis de fik giften på poterne?
  • Hvad nu hvis de bagefter slikkede sig?
  • Hvad nu hvis jeg ikke opdagede det?

Jeg lukkede døren til soveværelset, så de ikke kunne komme derind. Den er stadig lukket.

Killingerne forstod naturligvis ikke beslutningen. En lukket dør er jo en invitation til at undersøge, hvad der foregår på den anden side.

Jeg var imidlertid fast besluttet på, at de ikke skulle ind.

Skadedyrsbekæmperen forklarede mig heldigvis, at midlet er ufarligt for dem, når det anvendes korrekt. Skulle de mod forventning få noget på poterne, kunne jeg smøre dem med lidt fugtighedscreme.

Jeg havde forestillet mig alverdens katastrofer. Og så viste løsningen sig at være en almindelig tube fugtighedscreme.

Frygten for at blive opdaget

Men giften var ikke min eneste bekymring. Jeg var også bange for skadedyrsbekæmperens besøg. Jeg må nemlig faktisk ikke have husdyr i min lejlighed. Derfor går jeg med en konstant frygt for, at nogen skal opdage Jason og Josephine og fortælle det til udlejeren.

Da jeg bestilte besøget, begyndte tankerne straks at køre.

Hvem ville komme?

  • Ville det være en fremmed, der mente, at regler er regler?
  • Ville vedkommende fortælle udlejeren, at der boede to killinger i lejligheden?
  • Kunne et helt almindeligt besøg fra en skadedyrsbekæmper ende med, at jeg mistede dem?

Jeg gennemspillede alle tænkelige scenarier. Da det ringede på døren, var jeg anspændt overalt

Så åbnede jeg.

Og dér stod Patrick.

Patrick har været her før. Han er venlig, rolig og professionel. Jeg tror, mine skuldre sank ti centimeter, da jeg så ham. Og som om det ikke var nok, fortalte han, at han selv har to katte og en hund. Pludselig stod der ikke en kontrollant i min lejlighed. Der stod et dyremenneske, som var kommet for at løse et problem.

Ikke for at skabe et nyt.

Først bagefter kom gråden

Patrick kommer igen om to uger, så vi er sikre på, at væggelusene er væk.

Da han var gået, burde jeg måske bare have været lettet. Men først senere skete der noget andet. Jeg stod pludselig og græd. Ikke fordi der var sket noget nyt.

Tværtimod.

Det var, som om kroppen først nu gav mig lov til at mærke, hvor bange jeg havde været. Jeg havde handlet, ringet efter hjælp, lukket døren til soveværelset, tænkt på giften, tænkt på poterne og forsøgt at holde styr på alle detaljer. Jeg havde ikke givet mig selv tid til at mærke frygten.

Først da Patrick var gået, og det værste katastrofescenarie ikke var blevet til virkelighed, kunne jeg give slip.

Og så gik det op for mig, hvor meget Jason og Josephine allerede betyder.

De har kun været her i en uge. En enkelt uge.

Alligevel er tilknytningen allerede så stærk, at tanken om at miste dem føles uudholdelig.

Mens jeg græd, kom Jason hen til mig.

Han trøstede mig.

Om han vidste præcis, hvad der foregik, ved jeg naturligvis ikke. Men han var der. Og lige i det øjeblik var det nok.

Jeg har brugt den seneste uge på at passe på banditterne.

I dag passede Jason lidt på mig.

Jeg er ikke et svin

Væggelusene skal bekæmpes, og Patrick kommer igen.

Soveværelsesdøren forbliver lukket, indtil det hele er sikkert.

Men noget andet er også blevet tydeligt.

Jeg er ikke et svin, fordi jeg har fået væggelus. Jeg er et menneske, der blev ramt af et skadedyrsproblem og gjorde det ansvarlige: Jeg reagerede med det samme og fik professionel hjælp.

Jeg er heller ikke fjollet, fordi jeg blev bange. Jeg var bange, fordi jeg har fået noget, jeg er utrolig bange for at miste.

To små banditter har på bare en uge fundet vej ind i mit hjem, mine rutiner og mit hjerte.

Først nu tør jeg rigtig mærke det.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

Forskel på god og dårlig kundeservice

Forskel på god og dårlig kundeservice

Nul kundeservice hos Proshop a/s

Forskel på god og dårlig kundeservice

I virkeligheden er jeg et særdeles fredeligt menneske, nærmest sådan et der dyrker kruspersille i haven, men det kan hænde, at jeg bliver rasende. Det er typisk, når jeg får dårlig kundeservice. Og jeg må desværre sige, at begrebet kundeservice snart er ukendt i Danmark.

I går var jeg ude for to interessante eksempler, der forklarer det.

Logi Support og mit – af og til – døde tastatur

I november 2022 købte jeg hos Proshop a/s et lækkert trådløst tastatur, der ikke befinder sig i den billige ende. Det hedder: “Logitech MX Keys Advanced Wireless Illuminated Key” til 607 kr. plus moms.

Gennem et par måneder har jeg døjet med, at det af og til – faktisk temmelig ofte – “dør ud”. Det kan ske midt i et ord eller en funktion, fx kopiering af et stykke tekst, eller når data skal gemmes. Det varer fra sekunder op til et par minutter. I den tid, kan jeg intet foretage mig, der involverer tastaturet. Det er ulideligt. Jeg må bare vente, til det kommer til live igen. Jeg kan ikke finde et mønster i, hvornår det dør, og hvornår det vågner.

Jeg har forsøgt med den 188 sider lange manual, hvor jeg fandt råd om at prøve forskellige placeringer af det lille medfølgende USB-stik, der vist kaldes en “reciever”. Problemet kan være, at stikket befinder sig for langt fra tastaturet, så forbindelsen mistes.

Min PC er en stationær model. Først sad stikket bagpå kabinettet. Så flyttede jeg det op på toppen af kabinettet for til sidst at sætte det bagpå skærmen. I ingen af tilfældene er der mere end ca. 80-90 cm mellem tastatur og stik.

Jeg kontaktede Logi Support telefonisk, og fik fat i et meget venligt menneske, der efter forskellige spørgsmål og svar konstaterede, at tastaturet er fejlbehæftet og dækket af garantien.

Jeg forklarede, at det (selvfølgelig) hører til en stationær PC, og at jeg ikke kan arbejde, hvis jeg ikke har et tastatur. Jeg behøvede jo ikke fortælle, at jeg ikke har et lønarbejde. Han sagde, at det slet ikke var et problem. Han ville bare sende en mail, hvoraf det fremgik, at det var defekt og skulle ombyttes. Den mail skulle jeg bare sende til Proshop = sælger, så ville de tage hånd om det.

Mailen fra Logi Support indehold primært følgende:

Based on the information you have provided, we have determined that your product is defective and warranty support is needed. In order to obtain warranty support, please refer the product to the point of purchase.

We recommend you include a copy of this email, for confirmation that your product has been found to be defective.

Det læser jeg som, at der ikke er tvivl om, at tastaturet er defekt: “confirmation that your product has been found to be defective”.

Den manglende support hos Proshop a/s

Jeg henvendte mig til Proshop, hvor jeg har været kunde i mange år. Jeg skrev blandt andet følgende:

Kære Proshop

Jeg har været i kontakt med Logi Support, der medgiver at mit tastatur er fejlbehæftet, at det er omfattet af garantien, og at jeg skal have leveret et nyt. Se venligst Logi Supports e-mail længere nede. De var så søde og hjælpsomme!

Jeg vedhæfter købsbeviset.

Nu har jeg som mangeårig god kunde hos Proshop brug for at vide, at I vil sende mig et nyt tastatur af samme type, før end jeg returnerer det defekte tastatur til jer. Jeg har talt med den relevante medarbejder hos jer, der ikke kunne hjælpe men anbefalede at sende en e-mail.

Da det (naturligvis) drejer sig om en stationær PC, er jeg afskåret fra at udføre mit arbejde, hvis jeg skal vente flere dage på et nyt tastatur. Det har jeg ikke mulighed for.

Det kunne ikke lade sig gøre! De vil have tastaturet ind for at teste det og bekræfte, at det er defekt. Altså anser de sig selv for klogere end Logi Support. Og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. to uger …

“7. Når vi har modtaget produktet, vil vores tekniske afdeling behandle sagen og du vil løbende få opdateringer via mail. Reklamationssager har en behandlingstid på 2 uger. Det kan dog godt tage lidt længere, hvis der f.eks. er tale om en periodisk fejl, som ikke viser sig særligt ofte.”

Mistro, mistro og atter mistro.

Med hensyn til problemet med ikke at kunne arbejde i gennemsnitligt to uger var deres svar, at man “altid må have et ekstra tastatur, hvis det første ikke virker”.

Jeg beskrev mit problem for den flinke medarbejder hos Logi Support med kopi til Proshop a/s. Han replicerede: “Do not worry. I shall try my best to help you out.” Han skulle bare have svar på sin mail, kopi af købsbeviset samt lidt yderligere oplysninger. Det værste er altid serienummeret, som jeg simpelthen ikke kan se; heller ikke med hjælp fra en lup.

Jeg er spændt på næste skridt. Ind til videre har jeg fået god kundeservice hos Logi Support. Proshop a/s kunne lære noget af dem – og mon ikke, jeg kan finde en anden leverandør?

Min skærm begyndte at tale til mig

I et stykke tid har jeg hørt stemmer! De kom heldigvis udefra.

Skærmen begyndte at fortælle, hvad den foretog sig, når PC’en blev tændt og slukket. Og jeg blev lige forskrækket hver gang. Jeg havde ikke ændret på nogen indstillinger. Der er et meget avanceret menusystem, som jeg nærmest holder mig fra, da jeg er bange for ikke at kunne “komme tilbage igen”. Det går dog bedre, efterhånden som jeg har rodet med det.

Jeg fandt på et tidspunkt en mulighed for at slå lyden fra. Men det viste sig at være al lyd. Og så kunne jeg jo ikke se en TV Avis eller andet. Altså levede jeg med stemmerne et stykke tid mere.

I går blev det bare nok. Altså ringede jeg til Samsung Support. På ingen tid slog han op i deres videnbase, vendte tilbage og guidede mig gennem menusystemet. Hurra! Nu hører jeg ikke længere stemmer.

Nu har jeg også fået god kundeservice hos Samsung. I Danmark kunne vi lære noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Det er altså mit blod

Det er altså mit blod

Væggelus-gate 2

Det er altså mit blod

Jeg er blevet ekspert i ud ad øjenkrogen at se, når der er sorte pletter, der bevæger sig. Så er det ikke en plet; det er en satans, forbandet væggelus. Jeg kæmper om mit blod med det tilbageværende krapyl. Når jeg fanger en og klemmer den død, er den fyldt med blod – det er mit.

Forleden kom en utrolig sød ung mand fra et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Det føltes underligt at indvie ham i detaljer om mit sengested, som vist er det mest private, jeg har, men jeg var så lettet, da han efter et kig rundt omkring sagde “Det skal vi nok få styr på”.

Han var vældig pædagogisk og forklarede, hvordan han ville arbejde, og hvordan giften virker.

Jeg mener, han forklarede, at giften er et silikat, som dræber dem, og de, der ikke umiddelbart dør, bliver lokket frem, fordi de ikke længere har et sted at være. Når de kravler på overflader, der er behandlet med silikatet, bringer de giften med sig rundt, og det skulle også medføre deres visse død. Det forklarer, at jeg stadig oplever sorte pletter, der bevæger sig. Men det er helt sikkert blevet meget bedre. Nu er jeg ikke længere så bange for at tænde lyset om morgenen. Dyreparken er bestemt reduceret.

Jeg var også lettet, da han sagde, at der ikke var tale om at smide seng mv. ud. Min elskede kugledyne har kostet 10.000 kr. og sådan en smider man ikke bare ud. Firmaet har en politik om ikke at sprøjte giften på ting, der kommer i nærheden af mennesker. Hrm … jamen der kommer jo dynebetræk på? Nåh, men det er han selvfølgelig ekspert i, og jeg har gjort, som han forklarede: en grundig støvsugning af alle dynens kanter og syninger, og der er mange, idet kuglerne er syet ind i et antal lommer, for at sikre, at de er jævnt fordelt. Herefter straks støvsugerposen i en plastpose med en solid knude på.

Mens han arbejdede, blev jeg sendt ud ad døren i 45 minutter, så giften kunne “dunste af” for alle de åbne vinduer.

Han kommer igen den 10. januar, så vi kan se, om der er behov for en opfølgning, dvs. mere gift. Men de få, der er tilbage, er overalt … fx i kanterne på min iPad, i telefonen osv. Steder han ikke kan sprøjte. Forestil dig selv, hvordan det føles.

Mennesker reagerer forskelligt på biddene

Krapylet lever af menneskers blod. De kommer om natten og bider, når man sover. Videnscenteret Bolius har en fin artikel her.

  • 90 pct. mærker en voldsom svie og kløe, får voldsomme hævelser mv.
  • 10 pct. mærker ingenting. For en gangs skyld er det dejligt at tilhøre mindretallet, for jeg mærker intet. Jeg kan bare se alle de røde pletter på fx ben og hænder.

Når man intet mærker, er man selvfølgelig også længere om at reagere. Jeg havde bemærket de underlige røde pletter på benene og undret mig over dem, men regnede med, at det vel gik over af sig selv. Jeg overrender ikke min somatiske læge.

Skulle det, hvad Gud forbyde, ske igen, reagerer jeg med det samme. Man kan fx få konflikt med udlejer, idet manglende reaktion kan betegnes som en misligholdelse af det lejede. Og min vicevært elsker at få det sidste ord …

Armen

Ingen kommentarer … men der er ingen bedring.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.