Indledning

Siden er lettere revideret den 10. februar 2024.

På samme måde som resten af hjemmesiden er denne sektion baseret på min egen historie. Formålet er videndeling og at give dig, der overvejer, om du har Aspergers syndrom noget at sammenligne dig med/måle dig op imod.

Sektionen er skrevet til dig, der stort set ikke har nogen forudgående viden om diagnosen. Andre vil måske kede sig.

Sektionen er lang men kan ikke blive korterre.

Hvis du er pårørende eller potentiel arbejdsgiver, er det muligt, sektionen kan hjælpe dig til at forstå, hvordan vi tænker og at opdage vores styrker – for vi er ikke bare en diagnosekode; vi kan en masse. Får vi de rette jobs og de rette betingelser, er vi særdeles kompetente medarbejdere. Mange vil opfatte os som “nørdede” – heldigvis er det ikke længere kun et skældsord at være “nørdet”.

Selv ser jeg mit handicap som en superkraft.

Aspergers syndrom (84.5): en gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Aspergers syndrom befinder sig på autismespektret.

84.5 er diagnosekoden i ICD-10. ICD-10 er WHO’s internationale diagnosesystem (10. udgave). Denne information kan du have brug for, når og hvis du selv vil lave yderligere research.

Gruppe 84 i ICD-10 dækker over ”Gennemgribende udviklingsforstyrrelser”.

I bogen ”De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens forlag, 2010, er disse beskrevet således:

De gennemgribende udviklingsforstyrrelser karakteriseres ved svære forstyrrelser i udviklingen af sprog, social tilknytning og samspil samt ved indsnævrede og stereotype interesser og aktiviteter. Der synes at mangle, hvad man har betegnet som ”social intelligens”, en instinktiv fornemmelse af, hvad andre føler og tænker samt evnen til at aflæse sociale situationer og forholde sig hertil. De hyppigste gennemgribende udviklingsforstyrrelser er infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom.

Specifikt om Aspergers syndrom fremgår af samme kilde:

Her er ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser. Tilstanden er tilbøjelig til at fortsætte i voksenalderen, hvor der kan optræde psykotiske episoder. Aspergers syndrom er eksempelvis demonstreret af hovedpersonen i filmen Rainman. Forekomsten er ca. 8 pr. 10.000 danskere.

Lidelsen er for 98–99 %’s vedkommende genetisk betinget; med andre ord: Aspergers syndrom er arveligt.

Mine første overvejelser

Jeg var 55 år, før jeg i 2019 kom under udredning hos en meget dygtig psykiater (Pia Bohn Christiansen) for Aspergers syndrom, men på det tidspunkt havde jeg undersøgt emnet i 16 år, og jeg var ikke i tvivl. Faktisk manglede jeg bare en kompetent psykiater, der ville give mig ret, udstikke diagnosen og ”skrive under”.

Nu til dags opdages lidelsen langt tidligere, og de fleste diagnosticeres allerede i barndommen og i den tidlige ungdom. Jeg er det, der kaldes ”sendiagnosticeret”. Jeg har medvirket i en podcast om det at være sendiagnosticeret. Den kan du høre her.

I 2019 havde jeg i fem år tillige været diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse (det man tidligere kaldte “maniodepressiv sygdom”), og jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle kende forskel på en sygelig mani (evt. bare en mani under opsejling) og så mine helt naturlige ”særinteresser” (jf. senere), hvor jeg kan forsvinde ind i spændende (arbejds-)opgaver i flere døgn uden behov for fx mad og søvn. Derfor gik jeg til egen læge og bad om en henvisning.

Et par år før havde en overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup luftet tanken om, at jeg befandt mig på autismespektret, men han gjorde det efter ¾ times samtale og på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne rumme flere diagnoser og ikke kunne forstå, at han kunne sige det så hurtigt, når resten af psykiatrien ikke havde nævnt noget om det gennem et 2–3-årigt intensivt kendskab til mig. Så jeg overfusede ham. Det var bestemt ikke pænt af mig. Jeg indså ikke, at han muligvis bare var dygtigere! Efter udredningen og det klokkeklare resultat, sendte jeg ham en uforbeholden undskyldning.

Min psykolog gennem flere år havde også flere gange – forsigtigt – luftet tanken om, at der kunne være noget om snakken. Hun talte om ”Aspergertræk”. Psykologer må kun med specialiseret efteruddannelse udstikke diagnoser, så det var formentlig derfor, hun var så forsigtig. Da jeg fortalte hende om den endelige konklusion, var hun ikke overrasket. Faktisk tror jeg, hun glædede sig sammen med mig over, at jeg endelig havde opnået vished.

Da jeg i psykiatrien begyndte at tale om, at jeg gerne ville have en udredning, spurgte adskillige, hvad jeg ville med det. Mit svar var gang på gang, at jeg bare gerne ville have vished. Jeg ville veksle min tvivl til vished. En gennemgribende udviklingsforstyrrelse er ikke noget, man går og bilder sig ind eller finder på! Og jeg havde undersøgt tingene grundigt på forhånd, så jeg orkede ikke at høre på deres ”hvad vil du med det?” Egen læge var heldigvis mere forstående og udstedte uden videre en henvisning. Jeg ville forstå mig selv – længere var den ikke, og nu her efter udredningen har jeg det bedre på en langt række punkter, fordi jeg nu kan agere som den, jeg altid har været.

Første gang jeg begyndte at overveje, om jeg kunne befinde mig på autismespektret, var i 2003, da jeg læste de første artikler om virksomheden ”Specialisterne”, som Thorkild Sonne stiftede det år, hans treårige søn var blevet diagnosticeret med infantil autisme. Faktisk skrev jeg på det tidspunkt en uopfordret ansøgning til Thorkild Sonne, for jeg var sikker på, jeg ville passe ind i virksomheden. Desværre fik jeg aldrig noget svar. Jeg hørte ham i en radioudsendelse i 2003 og havde det som om, han talte til og om mig.

Herefter lagde jeg tankerne på hylden en del år, men tog dem op igen, da jeg syntes, mere og mere pegede i retning af Aspergers syndrom. Jeg læste og læste og gravede i min hukommelse. Jeg fandt tests rundt omkring på nettet, og de pegede alle klart i retning af Aspergers syndrom.

Note om tests: Der findes mange tests rundt omkring på nettet, men man skal se sig for. Hvis du er interesseret i at teste dig selv, er et validt sted at gennemføre og finde tests ”Psykologisk Ressourcecenter”, som min psykiater også henviste til. De har mange spændende tests på hjemmesiden. Den slags er sjove at gennemføre. Man kan altid blive klogere på sig selv.

Samlet set gik der således 16 år, fra jeg første gang tænkte tanken, til jeg var udredt.

Det er arveligt – men kan opvæksten spille en rolle?

Jeg er adopteret, og har kun begrænset kendskab til min biologiske familie. Jeg har dog i sommeren 2021 haft mulighed for at spørge et medlem af min biologiske familie, om hun kender til bipolar lidelse og/eller Aspergers syndrom på den side af mit arvemateriale. Det gjorde hun desværre ikke. Det kunne ellers have været spændende.

Længe før jeg kom under udredning, kendte jeg min adoptionssag, og havde kunnet læse om min adoptivfar, som jeg var meget knyttet til, men som døde, da jeg var otte år og en måned. Typisk for en person med Aspergers syndrom lavede jeg i marts 2015 den sammenlignende analyse, der er vist herunder.

Ud fra det, de skrev i adoptionssagen og det, der er skrevet om mig i 2003, synes jeg selv, vi minder meget om hinanden, også på nogle af de parametre, der peger i retning af Aspergers syndrom, men jeg er ikke psykiater, og det kan siges at være letkøbte betragtninger. Det overlader jeg til dig selv at vurdere.

Sammenlignende analyse

Adoptivfar Jørgen i 1963 i forbindelse med adoptionssagen:

Andrageren er af almindelig højde, han er en noget mørk type, har mørkeblond bølget hår, er meget solbrændt, han bærer briller, han virker velbegavet. I første omgang gør han indtryk af at være noget hæmmet og en noget stiv kontormandstype, man har dog indtryk af, at han gerne vil være meget venlig, han er blot den noget mere tillukkede type. Ved nærmere kontakt virker han tiltalende, og han røber god forståelse for de problemer, man drøfter, der kan komme med børn. Man kunne tænke sig, at han er noget følelsesbetonet og måske har haft et noget koldt milieu, man får indtryk af at det mislykkede ægteskab (med sin første kone – red.) er oplevet som en falliterklæring, og måske er der rokket en hel del ved hans selvtillid, men man har indtryk af, at han nu er i udmærket balance, og at han befinder sig særdeles godt og nærmest blomstrer i ægteskabet med andragerinden”.

(Note: ”Andrager” og ”Andragerinde” er gamle ord for ”ansøger”.)

Mig i 2003 i forbindelse med en lederuddannelse:

Hanne B. Stegemüller er kreativ, intelligent og abstrakt i sin tankegang. Hun har høje normer og forventninger. Stræber altid efter det perfekte. Hun er ikke en forudsigelig person. Hendes normale adfærd er præget af følsomhed og kløgt, årvågenhed over for kvalitet med opmærksomhed på, hvad andre mennesker synes. Andre må bevise deres værd over for hende. Hun kræver meget af andre og af sig selv og har behov for håndgribelige, målbare resultater. Kan have en tendens til selvoptagethed.

Sociale relationer: Sympatisk, reserveret, eftertænksom og alvorlig.

Analysen kunne også opstilles i et skema af hensyn til overblikket:

Min far Jørgen:	Mig:
Venlig, tiltalende	Sympatisk
Tillukket	Reserveret
Velbegavet	Intelligent
Følelsesbetonet	Følsomhed
måske er der rokket en hel del ved hans selvtillid	med opmærksomhed på, hvad andre mennesker synes

Forud for adoptionen

Inden jeg kom til den nye familie i Jylland i 1964, var jeg 13 måneder på et børnehjem “Dear Home” i Hellerup. Herfra indlagde de mig i seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling, fordi de troede, jeg var retarderet. Det baserede de på, at jeg ”lå så underligt sløvt og slapt hen”. Retarderet er jeg dog på ingen måde.

Jeg er som nævnt ikke psykiater, men jeg kan ikke lade være at tænke på, om det i nutiden ville have fået ledelsen af et børnehjem til at tænke på en anden diagnose på autismespektret, nemlig infantil autisme (F84.0)? Læser man om denne diagnose i ”De psykiatriske diagnoser”, er tanken nærliggende. I hvert fald set med menigmands briller.

Det kom psykiateren frem til i 2019

Nu har du fået en lang forhistorie, men den er vigtig, hvis du vil forstå resten af sektionen.

Konklusion på samtaler og tests

Herunder finder du ordrette gengivelser fra speciallægeerklæringen. De er også tidligere udgivet på denne side.

Afsnit 1

Pt. har en gennemgående udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret. Hun har siden barndommen haft relationelle udfordringer. Hun havde kun enkelte venner og har altid følt sig anderledes. Hun var en enspænder i skolen og er det fortsat. Hun evnede ikke forestillingslege, men foretrak legetøj, hun kunne konstruere ting med. Hun har klaret sig godt fagligt, trods mange skoleskift, grundet meget høj IQ.

Afsnit 2

Hun har altid boet alene. Har ikke haft interesse for sociale relationer. Hun har det fint med at være sig selv, trives bedst i eget selskab.

Afsnit 3

Arbejdsmæssigt har hun udmærket sig ved at være højt begavet og med systematisk tankegang. Hun har svært ved autoriteter, hvis de ikke forstod ting, som hun gjorde. Hun har haft svært ved at slippe ideer og tanker og det har arbejdsmæssigt givet anledning til konflikter.

Afsnit 4

Hun har i perioder haft ensidige interesser. Igennem flere år således stor interesse for slægtsforskning med systematisering af gravsteder. Nu stor interesse for hjemmesider. Pt. har en fotografisk hukommelse for tal, koder etc. og er god til at gå i detaljer.

Afsnit 5

Hun har behov for at systematisere sine ting i hjemmet. Hun har rutiner for, hvordan ting skal være ordnede og kan opleve at gå i panik, hvis hun ikke kan opretholde den orden. Hun er sansesensitiv i forhold til lyd og støj.

Afsnit 6

Der er ikke oplysninger om sproglig udvikling, men der har ikke været bemærkninger om, at denne skulle være forsinket.

Afsnit 7

Testresultater: AQ 48/50, EQ 13 % og SPQ 126. RAADS-R 165. Alle tests peger i retning af en profil indenfor autismespektret.

Afsnit 8

Diagnostisk har pt. en autisme-spektrumforstyrrelse. Hun vurderes at have Aspergers syndrom. Hun har fungeret arbejdsmæssigt og klaret sig gennem tilværelsen trods sin diagnose formentlig på baggrund af en høj IQ.

Hun har fra barndommen oplevet perioder med depression og er som voksen diagnosticeret med bipolar lidelse. Hun har efter denne diagnose er stillet oplevet flere kognitive vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik.

Uddybning og perspektivering af nogle af konklusionerne

Psykiateren er ”klar i spyttet” og ikke i tvivl: ”Pt. har en gennemgående udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret”. Jeg har et eller andet sted noteret, at jeg, efter nogle besøg hos hende og nogle gennemførte tests, ikke kunne lade være at udfritte hende om hendes foreløbige konklusioner. Jeg var både spændt og nysgerrig. Hun sagde ”Autisme – og jeg vidste det fra dag et”.

Ad afsnit 1: ”relationelle udfordringer”: Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide andre mennesker, jeg har bare ikke et ret stort behov for dem, og det har jeg aldrig haft. Jeg trives godt i mit eget selskab. Som for mange andre med Aspergers syndrom var de pandemien nærmest været en lettelse, fordi omgivelsernes mere eller mindre udtalte forventninger om, at man skal være social bare en gang imellem, har været stort set ikke-eksisterende.

For kort tid siden spurgte min kontaktperson i distriktspsykiatrien, om jeg havde kammerater i skolen. Mit svar var, at det havde jeg faktisk ikke, men det var ikke noget, der generede mig. Jeg ville hellere gå til hånde på skolebiblioteket hos Fru Christensen.

Jeg havde en fantasiven ved navn Jens og legede hellere med ham end med den virkelige Niels, der af og til kom på besøg. Medvirkende til de manglende venskaber kan dog være, at jeg kunne læse og regne, inden jeg kom i skole, hvorved jeg blev lærerens kæledægge; en sådan har ikke mange venner.

Jeg havde ikke venner blandt pigerne, for jeg kunne ikke lege de forestillingslege, de legede. De kunne fx forestille sig, at dukkerne var levende børn, de tog sig af dem, talte med dem, madede dem, kørte dem i dukkevogn mv. Jeg derimod kunne klæde dukkerne af og på; herefter kunne jeg ikke finde på mere.

Derimod kunne man give mig en kasse Legoklodser, et sæt Bilofix eller Meccano, som var legetøj, hvormed man legede ”konstruktionslege”, og der kunne jeg være med i timevis.

Ad afsnit 2: Jeg bor alene og har gjort det hele mit liv bortset fra 14 dage. De 14 dage boede jeg sammen med en i øvrigt dejlig kæreste, men lejligheden var kun 57 m² og jeg magtede det ikke. Jeg kunne kun være alene på badeværelset, og det var ikke nok. Det var et vældigt nederlag, at det ikke gik, for hun havde opgivet sit liv i Aalborg for at flytte sammen med mig.

Jeg ville blive vanvittig, hvis der nu til dags var en anden person, jeg skulle forholde mig til, medmindre jeg sover. Mit behov for at være alene er stort.

Ad afsnit 3: Jeg har haft mange gode karrierejobs i staten, men har haft det svært med autoriteter/chefer, der ikke forstod min tankegang. Det er jeg ikke alene om. Der eksisterede i hvert fald tidligere en meget fin bog af Georg Strøm: ”Håndtering af konflikter i IT-systemer”, DJØFs forlag 2009. Bogen gav en gennemgang af de konkrete mekanismer i konflikter, som kan være nyttig, hvis man ikke i opvæksten har lært at håndtere dem. I bogen er der et specielt afsnit om Aspergers syndrom og konflikter.

På Autisme- og Aspergerforeningens tidligere hjemmeside lå et længere uddrag fra bogen, men jeg har ikke kunnet genfinde det på den nye hjemmeside. Jeg har den 30. juli 2021 skrevet til formanden for foreningen, om han kunne hjælpe med et link, men han har desværre ikke svaret. Generelt svarer de ikke på henvendelser.

Uden at komme i komme i konflikt med Lov om ophavsret, mener jeg, jeg kan gengive disse to uddrag af uddraget fra bogen:

(Georg Strøm, 2009) Konflikter på arbejdspladsen:

Selv om en person flere gange opfører sig asocialt og tilsyneladende har svært ved at sympatisere med andres følelser, er det langt fra sikkert, at han er psykopat. Aspergers syndrom er blevet beskrevet som en speciel ingeniørlidelse, og der er sandsynligvis flere med anstrøg af Asperger end med antisociale træk i IT-projekter. I følge Simon Barry-Cohen er personer med Asperger eller træk af Asperger ofte meget bevidste om detaljer, og de kan være specielt dygtige til at arbejde med matematiske problemer eller med fakta og systemer hvor de skal finde mønstre. Det svarer til de evner, som kræves for at designe og overskue kompliceret software, og det er da også omtalt, at der er en del med Asperger blandt både ingeniører og dataloger.

I følge Atwood har personer med Asperger sværere ved at opfatte uformel kommunikation. Derfor har de særligt brug for at projektets mål og deres egne opgaver er formuleret direkte, så de ikke skal gætte sig frem, og samvær med andre kan være særligt anstrengende for dem, så de indimellem har brug for at være alene for at hvile ud. Det kan udmærket være ved at de sidder alene og laver arbejde som andre vil opfatte som krævende. I følge Atwood har nogle personer med Asperger ekstremt gode sanser, så de kan blive generet af flimmer fra lysstofrør eller støj fra computere. Også selv om flertallet ikke opfatter hverken støj eller flimren.

Ad afsnit 4: Om de ensidige interesser, som også er det, mange med kendskab til Aspergers syndrom og autisme kalder ”Særinteresser”: Jeg har to helt klare særinteresser, der kan optage mig dag og nat:

1. Slægtsforskning, som jeg startede på i 2003 og lagde lidt på hylden i 2014, men har taget op igen: Jeg kan forsvinde ind i et sogns kirkebøger, folketællinger og andre kilder, indtil jeg har løst en given gåde. Jeg spiser ikke. Jeg drikker ikke. Jeg sover ikke. Intet er vigtigere end at løse gåden, for ingen anden glæde er så stor, som når det lykkes.
   1. Indtil 2013 var jeg med til at organisere mange store projekter på området. Det drejede sig fx om en systematisering af digitaliseringen af samtlige gravsten på samtlige kirkegårde i Danmark. PÅ det tidspunkt blev jeg desværre meget syg med bipolar affektiv sindslidelse.
   2. Et andet projekt var digitaliseringen af mere end 325.000 håndskrevne sedler i et samarbejde mellem Rigsarkivet og ca. 30 frivillige. Projektet var en enorm succes, og jeg kunne udnytte min mangeårige erfaring med ledelse af IT-projekter.
2. Udvikling af hjemmesider:
   1. For det første udvikler jeg på min egen hjemmeside, og det, jeg er mest fascineret af, er de læreprocesser, der går forud for resultaterne. Jeg elsker at nørde med tingene og at lære af det. Da jeg startede min hjemmeside i 2004, kunne jeg absolut ingenting, så jeg købte de små Libris-hæfter og lærte dem udenad; sådan kom jeg i gang.
   2. Jeg har en underside med slægtsdata, hvor jeg er fascineret af ”big data” – altså at man ved struktureret tænkning kan komme fra data i et offline-program til systematiserede data på en hjemmeside.
   3. Jeg bistår ofte andre slægtsforskere, der gerne vil have deres data på nettet. Gang på gang overraskes jeg over deres ikke-eksisterende logiske tankegang. Et eksempel fra sommeren 2021: En bruger kunne ikke forstå, at onlineprogrammet ikke viste data i de foruddefinerede felter. Det tog mig et kvarter at finde ud af, at årsagen var logisk: han brugte ikke offline-programmets foruddefinerede felter, og derfor kunne onlineprogrammet selvfølgelig ikke vise data i disse felter. Min udfordring er at få det forklaret på en måde, der ikke gør min bruger alt for mismodig.

Og så er der det med detaljerne: Jeg kan næsten ikke holde ud at browse på Facebook mv., for jeg ser stort set kun alle stave-, komma- og formuleringsfejlene. Indholdet af beskederne forsvinder, og jeg er begyndt at blokere dem, der skriver virkelig dårligt, da jeg alligevel ikke kan holde ud at læse det, de skriver.

Jeg er virkelig god til at læse korrektur, da de alle fejl og detaljer falder mig i øjnene. Tidligere kolleger har sagt, de ikke vidste, hvad de skulle gøre, når jeg ikke længere var i organisationen og kunne læse korrektur på deres tekster. Perfekt er jeg selvfølgelig ikke og det bilder jeg heller ikke hverken andre eller mig selv ind! Mennesker kan fejle, og det gælder alle i alle livets forhold. Som eksempel har jeg læst korrektur på denne sektion adskillige gange, og alligevel bliver jeg ved at finde fejl.

Som konsekvens af interessen for sprog har jeg oprettet en database, hvor jeg samler og systematiserer sprogligt sjusk, sludder og vrøvl. Du finder den her.

Ad afsnit 5: Om at systematisere ting i hjemmet: Jeg har et vitrineskab med glaslåger. For at jeg skal kunne holde ud at se på glassene i skabet, er de rettet af med en lineal, så de står snorlige.

Sansesensitiv i forhold til lyd og støj:

1. Jeg trives bedst i stilhed og kan fx ikke holde ud at lytte til musik, mens jeg arbejder, selvom det måske kunne være hyggeligt. Jeg kan se, adskillige andre med Aspergers syndrom har det på samme måde. Mange investerer i særlige hovedtelefoner, der kan udelukke støj. Jeg har opsagt abonnementet på Spotify. En gang imellem prøver jeg alligevel at høre et eller andet på YouTube, men jeg klarer højst et eller to numre, så må jeg stoppe det.
2. Der er restauranter, caféer og butikker, jeg ikke kan besøge, fordi der er alt for dårlig akustik, hvilket betyder, at lydniveauet bliver for højt for mig. Er det på restauranter og caféer, betyder det, at jeg ikke kan koncentrere mig om at føre en samtale. Er det i en butik (fx min lokale føtex, hvor der er alt for højt til loftet, så lydniveauet bliver absurd) betyder det, at jeg ikke kan koncentrere mig om min indkøbsseddel. Hos frisøren har jeg bedt ham slukke for sin reklamefinansierede radio.
3. Når det er muligt, vælger jeg konsekvent stille-kupéen.

Ad afsnit 6 og 7: Ingen kommentarer udover at alle tests pegede på en markant Asperger-profil. Prøv evt. at teste dig selv vha. tests på siden ”Psykologisk Ressourcecenter”.

Ad afsnit 8:  Egentlig heller ikke nogen kommentarer, udover at jeg har klaret mig igennem livet ved hjælp af en høj IQ. Min psykolog har fortalt, at der, efter hendes mangeårige erfaring fra praksis, er rigtig mange med en Aspergerdiagnose, der har en endog meget høj IQ.

Ingen roser uden torne: Jeg (og sikkert også andre?) kan virke arrogant, fordi jeg ikke er god til det, der kaldes ”social intelligens”. Jeg kommer let i tvivl om, hvordan jeg bedst interagerer med andre mennesker. Herudover må jeg indrømme, at rigtig mange mennesker keder mig, hvorpå jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op, og så er jeg hellere alene.

Mange vil nok mene, jeg kunne træne disse færdigheder, og det er sikkert rigtigt, men jeg orker det ikke og bruger hellere tiden på at rode med mine databaser.

Derfor er vi gode medarbejdere

På et tidspunkt spurgte jeg i en Facebookgruppe, om nogen kendte til glæden ved data, struktur, orden og mønstre, og det var der virkelig mange, der gjorde. Jeg fik blandt andet disse svar:

1. En byggede Lego, men ordnede alle klodserne i en bestemt struktur, inden hun gik i gang med et givent byggeri og når hun nedtog projektet.
2. En interesserede sig for psykiatriske diagnoser og var især fascineret af systematikken. Jeg kunne supplere med, at da jeg blev syg, købte jeg “Medicinske fagudtryk – en klinisk ordbog med kommentarer” af Jan Rytter Nørgaard, NAF, fordi jeg ønskede at forstå det psykiatriske diagnosesystem for at kunne stille bedre spørgsmål.
3. En satte alt muligt i orden – og brugte også tid på at sætte ting i orden bagud, hvis hun fandt et bedre system, selvom det nuværende fungerede.
4. En var en fremragende bogholder, fordi bogholderi krævede systematik og orden. Hun systematiserede ofte (på sit job) flere ting, end hun skulle, bare fordi hun kunne lide det.
5. En fandt “nøglen” i computersystemer uanset hvor få data, hun fik stillet til rådighed.
6. En så systemer og orden og havde sans for detaljerne ligesom et puslespil, der skal gå op. Når hun lagde fysiske puslespil, var der også system i hendes tilgang.
7. En var på vej til at blive en fantastisk slægtsforsker, fordi hun havde styr på ufatteligt mange detaljer i forbindelse med Titanics forlis. Hun kunne fortælle historier om, hvem der gik først i redningsbådene, fremfor bare at formidle datoer.
8. En brugte ikke sine Filia-farver, for hun var ikke kreativ, men farverne var ordnet efter farveskala nede i æsken.

Forestil dig et kort øjeblik, at du skal ansætte en medarbejder, der kan holde snuden i sporet 37 timer om ugen. Tror du ikke, det kunne være en af os? Finder du nogen, der er bedre til at bringe orden i kaos? Din merudgift kan fx være til støjdæmpning, for at vi kan arbejde koncentreret, men derefter får du alt, hvad du beder om. Vi render ikke rundt på gangene og småsludrer, for den slags siger os ikke ret meget. Præsenter os derimod for en struktureret mængde af opgaver; så løser vi dem fra A til Å.

Artikler

De seneste år har jeg skrevet en del artikler om mine tanker om Aspergers syndrom, udredningen m.v. Du finder artiklerne her.

Og til sidst: Vi tager det temmelig bogstaveligt!

Det er ikke overfor en person med Aspergers syndrom, du skal bruge et malende sprog og de mange idiomer. Vi tager nemlig som hovedregel tingene bogstaveligt. Tænk fx over ordspil som:

• Da jeg var barn undrede jeg mig meget over “Man skal kende sine lus på gangen”. Inde i hovedet oversatte  jeg det til “Man skal kende sit utøj i korridoren”,
• Stik en finger i jorden, (hvorfor skulle man det? Det vil være besværligt at stå sådan),
• Der er ingen ko på isen, (nej se bare, der er ingen køer ude på isen),
• “At stille træskoene”,
• “At løbe med en halv vind”,
• Der er ugler i mosen (hrmm… jeg kan ikke se nogen ugler), og
• Jeg skal have foretaget en hovedrengøring (i mit tilfælde kunne det fint være en rengøring inde i hovedet).

Stegemüller, lettere revideret den 10 februar 2024.

Bilag

Følger du dette link, vil du finde et skema, jeg udarbejdede i februar 2010, ni år før min udredning og diagnosticering. Det er en “diskussion med mig selv” om alle de tvivlsspørgsmål, jeg havde, men som jeg ikke havde nogen at diskutere med, for jeg kendte ingen, der vidste noget om Aspergers syndrom. Herudover var jeg bange for, at folk ville grine ad mig. Det var ikke en helt nem proces.

Det var længe at vente ni år, inden en psykiater virkelig forstod mig og tog mig alvorligt.