“Projekt Oprydning” bevæger sig langsomt, for nye interessante emner dukker op
En tidsrejse
“Projekt Oprydning” begyndte som en simpel fejlretning, men har udviklet sig til en egentlig tidsrejse gennem både slægten og slægtsforskningens metoder. Undervejs opstår nye spor, gamle data driller – og pludselig nærmer slutdatoen sig for første gang.
“Projekt Oprydning” bevæger sig langsomt, for nye interessante emner dukker op
(Topbilledet har intet med dagens emne at gøre. Det stammer fra gårsdagens tur væk fra skærmen og ned til Rebæk Sø. Jeg kan så godt lide gæssene).
Jeg bliver nemt afledt af emner, jeg også gerne vil have fokus på. Der må prioriteres benhårdt i min lille butik, når jeg også gerne vil lave podcast for Danske Slægtsforskere.
“Projekt oprydning” blev påbegyndt den 4. august 2022. Det gik oprindeligt “kun” ud på at finde gamle fejl i allerede eksisterende data. Det er med vilje, at “kun” er i citationstegn. Men som tiden er gået, drejer det sig nu om at:
- finde dødsfald på mennesker, der helt sikkert ikke lever længere
- finde de tidligere og senere ægtefæller, som data indikerer
- prøve at opspore samtlige børn samt disses ægtefæller, men heller ikke flere
- opdatere de gamle “arkivhenvisninger” som overhovedet ikke var til kilder, men fx til IGI (International Genealogical Index) og mikrokortene …
- forfølge spændende gamle og nye indikationer, fx “han blev fradømt gården i 1801” – jamen hvorfor? Hvad lå bag? eller: “Han døde i Christianshavns Straffeanstalt “, nåh, men hvorfor det?
Det er som at gå fra “aneindsamling” til slægtsforskning.
Lige nu er status vist på grafen herunder – fordelt på år:
Når man roder rundt i data
Jeg kan ikke helt finde rundt i alle mine elskede data, for af en eller anden årsag passer de ikke sammen. Som tabellen viser, har jeg lige nu afsluttet 3.142 personer. Legacy viser, at jeg lige nu har 3.389 personer, ergo burde jeg kun mangle at gennemgå differencen på 247. Men når jeg laver en liste over de personer, der ikke har hashtagget #Oprydning, så er der 570. Og det er jo det rigtige antal.
Jeg tror, diskrepansen skyldes, at jeg i begyndelsen (dengang i 2022 …) også registrerede de irrelevante personer. Dem har jeg registreret 109 af. Det var mennesker, der gik længere end aners søskende med ægtefæller og deres børn, fx fordi i “gamle dage” kunne man kun slægtsforske derhjemme ved hjælp af indtastede folketællinger og en meget begrænset mængde kirkebøger. Var der en folketælling, inddrog jeg “revl og krat” – en masse mennesker, der ikke havde det ringeste med mig at gøre. Dem sletter jeg nu. Jeg vil tro, at jeg har slettet mellem 600 og 800, selvom det gjorde ondt hjertet.
Det vil så sige, at regnearket, der styrer projektet, rummer mennesker, som Legacy ikke længere rummer. Så skal det jo gå galt! Jeg sammenholder pærer med bananer. Heldigvis er det ingen videnskab, og det er godt, jeg ikke er ansat til dette her, så blev jeg nok fyret på gråt papir i går.
Forventede slutdatoer og nøgletal
Jeg fik min ven ChatGPT til at opdatere de forventede slutdatoer, og det er lige til at blive i godt humør af, for nu kan tidsrummet indsnævres til mellem den 25. maj og den 16. juni – altså en forskel på kun tre uger. 25. maj er ikke så realistisk, for det forudsætter, at jeg ikke inddrager nye personer. Det kan jeg selvfølgelig ikke garantere. Derimod inddrager estimatet den 16. juni den hidtidige profil for nye personer.
Der har været tidspunkter, hvor jeg troede, jeg aldrig blev færdig. Nu kan jeg faktisk se en ende på projektet, Det føles godt, for egl. gider jeg ikke mere. Jeg har fanget det, jeg har fanget. Det bliver aldrig perfekt, men jeg har gjort det, så godt jeg kunne.
I begyndelsen var det umuligt at sige, hvornår jeg blev færdig. Men efterhånden som datasættet er blevet gennemarbejdet, begyndte tallene at stabilisere sig – så og nu kan jeg faktisk estimere afslutningen inden for kun få uger.
Nøgletallene er vist i tabellen herunder, og de er egl. meget sjove, også selvom de ikke er præcise. De er ikke præcise, fordi jeg først efter noget tid fandt på fx at registrere adresseforespørgsler og civilstande. Dvs. de er ikke med fra begyndelsen – men igen: det er jo trods alt ingen videnskab, selvom det havde været rart, hvis jeg havde fået alle de nye idéer fra begyndelsen.
En tidsrejse
Jeg retter op på gamle dårlige “kildehenvisninger” som overhovedet ikke var kildehenvisninger/arkivhenvisninger. Det er som at blive sat 20 år tilbage i tid. Se fx disse to, hvor henvisninger går til det hedengangne IGI, til de ditto mikrokort og noten “Herudover er teksten stort set ulæselig”. Det var også dengang; nu er det ikke længere så galt. Dem har jeg en del af.
Det er nu meget sjovt at gense, for der er på mange måder løbet meget vand i stranden siden den 3. januar 2008.
Jeg fandt på min PC dette gamle IGI-hæfte, som du måske også har haft (og det kan i øvrigt findes på Danskerne historie Online. (Du kan også hente det ved at klikke på billedet.))
Det er næsten som at gå tilbage til en tid, hvor vi ristede runer, hvor det hed en datamat og edb (elektrisk databehandling) , og hvor man skulle spare op i tre måneder for at få råd til at tilkøbe lidt plads i form af en ekstern harddisk. Prøv at hente det og bladr lidt. Det er utroligt, hvad der er sket på de 25 år, siden hæftet udkom i 2. oplag i år 2000.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.



En tidsrejse



Et liv kan måles i kvadratmeter. Fra 8 m² med lokum i gården til et plejehjemsværelse og den sidste etværelses med låg: fortællingen om en arbejdsmands sidste år er også fortællingen om trange rum, en slidt krop og den stille ensomhed, der kan gemme sig bag en lukket dør.
Sydfyn – Nellemosevej 21

En playliste hos Youtube

