Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Når nok aldrig bliver godt nok

Perfektionismens forbandelse

Når nok aldrig bliver godt nok

Perfektionisme kan være en styrke. Den kan skabe orden, kvalitet og resultater. Men den kan også gøre det svært at sætte punktum og at vælge sine projekter med omtanke. Derfor har jeg efterhånden lært, at nogle projekter ganske enkelt er for farlige for mennesker som mig.

En af mine mange ulemper er, at jeg er god til at begynde fra en ende af og så rydde op for til slut at ende med et pænt resultat. Det har jeg gjort i mine ansættelser, det gør jeg i min slægtsforskning, og det gør jeg i samtlige mine projekter, fx podcast-projektet for Danske Slægtsforskere. Jeg kører på, til jeg er fuldkommen tilfreds.

Et lille eksempel er introduktionsepisoden til de nye episoder af podcasten. Hvis du vidste hvor mange gange, jeg har redigeret episodebeskrivelsen. Og hvis du vidste hvor mange gange, jeg læser korrektur på artiklerne her på hjemmesiden. Jeg synes hele tiden, alting kan blive bedre.  …

Det kan selvfølgelig være praktisk, og jeg har haft glæde af det i mine ansættelser, hvor det betyder, at jeg nu har en god karriere bag mig.

Ulempen er, at jeg ikke kan sætte punktum, før resultatet er næsten sublimt, fordi jeg er perfektionist. Og det er lidt manisk.

Det har jeg lært

Jeg har efterhånden lært, at der er projekter, jeg skal holde mig langt fra.

Jeg har en ven, der er engageret i Gørding Sognearkiv, hvor han lægger en enorm indsats. Jeg har også en anden ven, der er engageret i Glamsbjerg lokalhistoriske arkiv.

Lokalarkiverne har så meget vigtigt stof, at jeg fik tanken om at se, om vi har et lokalarkiv i Hvidovre, hvor jeg kunne hjælpe. Det har vi. Jeg fandt frem til Hvidovre Lokalhistoriske Selskab men efter at have set hjemmesiden, kan jeg se, at jeg skal holde mig langt væk.

Hjemmesiden ligner sider, vi producerede for 15 – 20 år siden, og mit “oprydningsgen” ville bevirke, at jeg begyndte fra en ende af og ikke helmede, før alting var perfekt, og jeg var i mål. Og hvornår skulle jeg så passe min egen elskede slægtsforskning?

Bare sproget får mig til at holde mig væk, for der ville være en del arbejde i at forbedre det. Et eksempel er: “Der er ved at blive udarbejdet en database over butikker og firmaer i Hvidovre,”. Passivt sprog lokker aldrig brugere til. Det ville være bedre at skrive fx “Vi arbejder på at lave en database over butikker og firmaer i Hvidovre”.

Podcastprojektet er perfekt

Jeg har ofte lyst at kaste mig over et projekt, der kunne bringe mig tættere på et fagligt fællesskab, men det går ikke, for der går kun en eller to måneder, før jeg føler mig stresset over ikke at nå min egne projekter.

Podcastprojektet er afgrænset: Vi har planlagt fem episoder, og så er det slut, med mindre vi får inspiration til noget nyt, når bladene gulnes. Det vil sige, at jeg har “fri” fra ca. april til fx september. Det er altså ikke et “everlasting project”, og det er godt for mig. Jeg elsker at hjælpe, men projektet skal have en klar deadline.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Skotsk whisky og sækkepibe i Hvidovre Vinhus

Liv på Hvidovre Torv

Skotsk whisky og sækkepibe i Hvidovre Vinhus

En aften på Hvidovre Torv blev alt andet end almindelig: seks skotske whiskyer, en fortælling om whiskyens historie og pludselig marcherede sækkepiberne ind i vinhuset.

Jeg er overbo til Hvidovre Vinhus, og det er jeg ikke ked af. Anders ejer butikken og Torben er logistikchef, lagerforvalter, opvasker og alt det resterende. Sidst – men ikke mindst – har de begge en kolossal viden om det, de sælger og om service. Begge dele er en sjældenhed nu til dags.

Udvalget er enormt, og man behøver ikke være rig for at købe en hverdagsvin hos dem.

De gør meget ud af, at butikken altid er ren og indbydende at besøge. Kodeordet er “lækker”.

Anders åbnede butikken på Hvidovre Torv for ca. fire år siden, og det har betydet, at der er kommet liv på torvet, der tidligere bare var en stor død og kedelig flade i Hvidovre Nord uden nogen form for aktivitet. Åbningen af vinhuset har trukket flere andre butikker med kvalitet med sig.

En aften med skotsk whisky og sækkepibe

De afholder smagninger 2 – 3 gange pr. måned, og jeg har tit tænkt på at melde mig til, men da jeg ikke er så god til store forsamlinger, er det blevet ved tanken. Whiskyen trak alligevel for meget i mig. Prisen har selvfølgelig været, at jeg har sovet i 12 timer, men det var det hele værd!

Det blev en fantastisk aften, hvor Erik (Torbens bror) delte ud af sin enorme viden om skotsk whisky. Jeg elsker, når et menneske har indgående viden om et emne og også kan formidle sin viden. Vi fik historien helt fra whiskyens opståen (vist i 1600-tallet) og til, hvor den er i dag, og mange andre detaljer, jeg ikke kan huske.

Vi smagte på seks forskellige whiskyer. Den første brød jeg mig ikke om, men de resterende havde en fantastisk duft og en fin smag; måske ikke ligefrem runde men alligevel tiltalende.

The Heather Pipes & Drums of Copenhagen

Sækkepiberne var aftenens store overraskelse. Jeg vidste det på forhånd, for Torben havde fortalt det, men jeg holdt mund. Pludselig marcherede “The Heather Pipes & Drums of Copenhagen” ind og gav tre numre – blandt andet Amazing Grace, og så var jeg næsten rørt til tårer.

Bandet hører til her i Hvidovre, men selvom jeg har boet her siden 2007, havde jeg aldrig hørt om det.

Det har ikke været nemt for bandet at få lov at slå sig ned i Hvidovre. I oktober 2008 sagde Folkeoplysningsudvalget “Nej tak”.

– Kan ikke godkendes på grund af manglende lokal tilknytning! Denne korte, lakoniske meddelelse blev forleden givet til “The Heather Pipes and Drums of Copenhagen” – et af landets ældste og mest kendte sækkepibeorkestre – af Hvidovre Kommunes Folkeoplysningsudvalg. Foreningen ville meget gerne flytte fra København til Hvidovre, idet man vidste, der var egnede ledige lokaler til orkesterspil, bl.a. på Engstrandskolen.

Hvordan bandet alligevel har fået hjemsted her, ved jeg ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Noget om ryddelighed

Færre sanseindtryk

Noget om ryddelighed

For mange mennesker er rod bare rod. For nogle af os er det støj. Når hjernen har svært ved at sortere sanseindtryk, kan selv små ting – et rodet skrivebord, en overfyldt mailboks eller for mange billeder på væggen – blive til et konstant pres. Derfor har jeg indrettet både min computer og min mail med minimalisme og struktur.

Jeg prøver i videst muligt omfang at reducere de overflødige sanseindtryk, fordi de fylder for meget i min hjerne, som jeg hellere vil bruge på noget andet.

Når man har Aspergers syndrom (nu ofte diagnosticeret som autisme), oplever man tit verden med en anderledes sanseintegration. Det betyder, at man har svært ved at sortere og bearbejde sanseindtryk fra omgivelserne. Det bevirker en følelse af at være overvældet. Jeg prøver derfor at reducere mængden af stimuli. Det gælder alle mulige stimuli som fx lyde, lugte, synsindtryk (fx billeder på væggene) og rod.

Af og til ser jeg andre menneskers overfyldte digitale skrivebord, og så forstår jeg ikke, at de ikke mister overblikket. Det ville jeg aldrig klare. Jeg foretrækker en form for minimalisme, og den har jeg opnået ved hjælp af det geniale program “Fences” fra Stardock, der laver en slags mapper på skrivebordet.

Forskellen til almindelige mapper er, at man her kan se sine filer uden først at skulle åbne mappen. Det kan du forhåbentlig se på billedet herunder. Det, “Fences” leverer, er de fem firkanter til højre. Jeg er enormt glad for programmet, der har givet et fantastisk overblik. Jeg har aldrig været et rodehoved, men nu er overblikket blevet endnu bedre. Der er mange muligheder for tilpasning, som jeg endnu ikke udforsket.

Firkanterne består lige nu af:

  • Programmer
  • Mapper
  • Temporært
  • Downloads
  • Filer og dokumenter

Der kan nemt tilføjes flere. De her beskrevne dækker dog mit behov.

Orden i mailboksen

Siden 2006 har jeg brugt Open Source-programmet “Thunderbird” som mailklient. Ingen techgigant her. Det er simpelt og enkelt, og også her hersker en form for minimalisme. Jeg ser af og til andre mennesker mailboks, og jeg er imponeret over, at de kan overskue den. Men det kan de heller ikke altid.

Mails, jeg – ind til videre – vil gemme, lander i en mappe til venstre. Er de til eller fra mennesker, jeg forventer at kommunikere mere med, sørger et meddelelsesfilter for, at beskederne uberørt af menneskehånd havner i den rigtige mappe.

Den midterste sektion er næsten tom. Den rummer nytilkomne mails, jeg skal gøre noget ved. Som det fremgår er der lige nu ikke mere end to.

Ude i højre sektion er en kalender, som jeg ikke bruger, øverst. Når jeg ikke bruger denne kalender, skyldes det, at jeg gerne vil have den med mig på telefonen og iPadden. I øjeblikket findes der desværre ingen officiel, fuldversion af Thunderbird-mailklienten til iPhone/iPad, men Mozillafolkene arbejder på sagen, og jeg glæder mig, til den er klar.

Nederst til højre ses sektionen med opgaver. Den er jeg vældig glad for. Mange af opgaverne er tilbagevendende og dukker således op af sig selv, når de først er definerede. Overskredne opgaver farves røde.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Et måltid fra kassen

Mad fra Aarstiderne

Et måltid fra kassen

Kan man lave “mad fra bunden”, når råvarerne kommer i en kasse? Ja, hvis man spørger mig. Budgetkassen fra Aarstiderne har hverken taget glæden fra mit køkken eller gjort mig doven – tværtimod har den udvidet min råvarehorisont og gjort min hverdag enklere, sundere og billigere.

Titlen på dagens artikel har jeg tyvstjålet hos Genstart, for jeg synes, den er virkelig god. Den havde jeg aldrig selv fundet på.

Engang havde jeg “Mad må gerne kosten kassen”, men den passer ikke længere, for jeg er gået over til “Budgetkassen” fra Aarstiderne.

Genstart i DR Lyd den 10 februar 2026:

En femtedel af os får måltidskasser leveret til døren. Men kasserne tager den sidste glæde ud af madlavningen og giver dødsstødet til det varme hjemmelavede måltid, hvor alt er skabt fra bunden. Det mener madanmelder Niels Lillelund, og i dagens Genstart spørger vi ham, om det nu også er så farligt?

Selv handler jeg hos Aarstiderne, for jeg får friskere og økologiske varer leveret natten til søndag til samme pris. Firmaet har eksisteret siden 1999, og de var de første, der fandt på at sammensætte måltidskasser.

Jeg køber for tiden den måltidskasse, der hedder “Budgetkassen”. Og jeg er slet ikke enig med Niels Lillelund i, at jeg får dårligere mad eller mister evnen til at lave mad.

Jeg ville aldrig selv finde på at lave “Cremet perlebyg med tomater, rosmarin og stegt grønkål”, som jeg fik i aftes. Jeg kendte ikke perlebyg, før jeg blev kunde hos Aarstiderne. De har det ofte på menuen, og jeg elsker det. Prøv selv.

Af udsendelsen fremgår blandt andet, at 39 pct. af de 18 – 25-årige bruger under 15 minutter bag gryderne en typisk aften. Det er selvfølgelig for lidt. Man kan ikke lave rigtig mad på mindre end 15 minutter.

Jeg kan godt lide at stå i køkkenet, men det skal være i et rimeligt omfang. Det meste af det, jeg laver, kan laves på 30 – 45 minutter, og ofte kan jeg vaske nogle gryder, pander og skærebrædder imens, så jeg ikke skal stå der så længe bagefter, eller mens jeg laver næste morgens kaffe.

“Mad fra bunden”

Det er blevet moderne at sige “mad fra bunden”. Og jeg synes altså, jeg laver mad fra bunden, når jeg fx står med to stokke grønkål, forskellige rodfrugter (fx pastinakker og de nøddeagtige jordskokker) eller et helt spidskål. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at købe ultraforarbejdede madvarer, for jeg synes, de er både ulækre og dyre. Herudover skal jeg passe på blodtrykket, som typisk stiger, hvis man ikke har styr på saltindtaget.

En liste over ultraforarbejdet mad omfatter typisk færdigretter, sodavand, slik, chips, fastfood, kødpålæg (som bacon, pølser), industrielle kager/kiks, søde morgenmadsprodukter, energibarer, mange yoghurter med smag og kunstige ingredienser, samt industribagt brød og saucer, som kendetegnes ved lange ingredienslister med mange tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og kunstigt fremstillede ingredienser.

Niels Lillelund taler om selv at lave en lammerullepølse. Det kommer jeg aldrig til, for jeg bryder mig ikke om alt det kød og spiser i det hele taget ikke pålæg. Men der er også en farbar vej mellem lammerullepølsen og så det ultraforarbejdede mad. Jeg synes, jeg befinder mig ca. på midten af den vej.

Jeg er jo også et menneske, så ca. en gang om året ringer jeg efter en pizza og ca. en gang om året, bliver jeg dybt skuffet og får dårlig samvittighed. Pizzaen er dyr, den svømmer i fedt og den er halvkold. Så går der et år, før jeg atter fristes af tanken.

Autister har typisk et atypisk spisemønster

Min psykolog sagde ofte, at jeg har et atypisk spisemønster, men at det på den anden side er typisk for de autister, hun kender.

For mig betyder det konkret:

  • Jeg spiser kun, når jeg er sulten
  • Jeg spiser kun en gang om dagen, men der spiser jeg til gengæld for to
  • Jeg smager på samtlige råvarer, før de varmebehandles på den ene eller anden måde. Jeg vil simpelthen gerne vide, hvordan de oprindeligt smagte. Nåh ja både porrer og løg er selvfølgelig lidt stærke, og oksefarsen er lidt blød og smager ikke af noget, men sådan er det så.
  • De forskellige varer skal ligge adskilt på tallerkenen, hvis det kan lade sig gøre. Grøntsager for sig, kød for sig osv.
    • Når perlebyggen er kogt sammen med lidt fløde og tomater kan de selvfølgelig ikke skilles ad. Det er jo ikke det, jeg mener.

Når jeg købe måltidskasser, får jeg sund og varieret kost af råvarer, jeg sjældent selv ville finde på. Man kan sige, at jeg netop er i målgruppen for folk, der køber måltidskasser: Børnefamilier og enlige. Når man ikke har en stor husholdning, skal mængden af råvarer selvfølgelig tilpasses, når man samtidig ikke er tilhænger af madspild.

Økonomi

Nogle lider af de fordomme, at måltidskasser er dyre, og at varerne fra Aarstiderne er blandt de dyreste. Det passer ikke. Min mælk og smør fra Aarstiderne koster fx nøjagtig det samme som i Coop, og det bliver endda leveret til døren – og jeg slipper for muzakken.

Der er selvfølgelig noget, der hedder økonomi, så jeg har tegnet et Aarstiderne Plus-medlemskab. Det koster 749 kr. om året. For det beløb får jeg 10 pct. på alle mine køb, og jeg sparer leveringsgebyret og pakkegebyret på hver levering. I 2025 sparede jeg 5.000 kr., og det er så netto 4.200 kr., der jo da også er en slags penge.

Jeg vil gå over til at købe mest muligt hos Aarstiderne, og ergo vil jeg i fremtiden også få flere rabatter. Alle de andre ting er fx mejerivarerne, rosinerne, grødblandingerne, marmeladerne, rengøringsmidlerne, rødbedesaften osv.

Når jeg køber Budgetkassen, er der selvfølgelig lidt for lidt af det gode efter min smag, men de skal jo naturligvis lave en forretning. Det betyder, at jeg selv tilkøber fx lidt mere smør, fløde, ost til at rive, creme fraiche mv.

Herudover kan jeg godt lide at have peanutbutter, olivenolie og hvidvinseddike m.v. i skabet.

Coop kan ikke disponere

Herudover køber jeg efterhånden mindst muligt hos Coop, for jeg er træt af at få lange arme for at få friske varer. Mælken i fronten er fx ofte seks dage ældre end den, der står bagerst og det betyder noget, når man kun handler en gang om ugen, og der skal bruge to liter mælk.

Coop kan simpelthen ikke finde ud af at disponere, og det gider jeg ikke betale for. De kalder det “Tag den forreste, så vi sammen bekæmper madspild”. Jeg kalder det dårlig disponering.

At disponere betyder, at man ved, hvor meget, der skal købes hjem, for at man hverken har for meget eller for lidt af en given vare til netop de kunder, man har på de givne dage.

Da jeg i 80’erne gik på “Irma-skolen” i Rødovre var der disponering på skemaet. Vi skulle selvfølgelig have mere frisk mælk om fredagen, hvor vi havde længe åbent, og hvor folk købte ind til weekenden. Mandag og tirsdag skulle der være mindre mælk i køledisken, men den skulle stadig være frisk.

De indkøbsmønstre er selvfølgelig anderledes nu, hvor åbningstiderne er anderledes, men “datomærker for friskhed” gælder vel stadig, selvom de har dræbt Irma?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.