Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Podcast: Biologien bag din kats vilde instinkter

Gemini Notebook kan noget

Podcast: Biologien bag din kats vilde instinkter

Ni artikler om Jason og Josephine er blevet til knap 20 minutters podcast om katte, adfærd og biologi. Gemini Notebook nøjes ikke med at genfortælle historierne om de to banditter, men bruger dem som afsæt for at forklare, hvad der foregår i kattehjernen, og hvorfor vores små sofadyr stadig er fyldt med vilde instinkter. 🐈🧠

Endnu en gang har jeg bedt Gemini Notebook om at lave en podcast over de seneste artikler om kattene. Den gør det utrolig godt, selvom der er nogle små – ligegyldige – fejl, såsom hvor transportkassen stod, da Josephine skulle ind i den.

Resten er fantastisk.

Du får ganske gratis 19:43 minutter bygget over ni artikler her på hjemmesiden. Du får en masse viden om din kat, som de to studieværter fylder ind. De fortæller – på baggrund af mit input – en masse jeg ikke vidste om kattehjerner. Jeg synes altså, det er værd at lytte til.

Og husk nu, at du kan vaske op eller kæle med katten, samtidig med du lytter.

Episodebeskrivelse

“Disse artikler følger hverdagen med de to unge katte, Jason og Josephine, i deres nye hjem. Forfatteren beskriver med både humor og videnskabelig nysgerrighed alt fra killingerne første dyrlægebesøg til betydningen af deres spinden og leg. Der gives et indblik i kattenes forskellige personligheder, herunder Jasons dristige natur og Josephines mere forsigtige tilgang til verden.

Samtidig skildres de praktiske udfordringer ved at indrette et kattevenligt hjem, når man som ejer lever med Aspergers syndrom. Teksterne understreger den stærke sociale tilknytning og glæde, der opstår i takt med, at dyrene føler sig trygge. Den røde tråd er fortællingen om, hvordan de to “banditter” gradvist erobrer både boligen og ejerens hjerte.”

Endvidere har Gemini Notebook leveret følgende:

“I hverdagen med killingerne Jason og Josephine oplever ejeren en række både hjertevarme milepæle og praktiske udfordringer:

Milepæle

  • De første 14 dage og trygheden i hjemmet: En stor milepæl er, da de to første uger er overstået. Killingerne går fra at være forsigtige “nybyggere” til små herskere, der leger, sover og tydeligt føler sig hjemme på deres nye territorium. Ejeren oplever også en overvældende mængde kærlighed i overskud i denne periode.
  • Første gang alene hjemme: Efter 14 dage tager ejeren på biblioteket og er væk i en hel time. Killingerne tager det helt roligt og sover i klatretårnet, hvilket er en stor milepæl, der giver ejeren en følelse af at have fået sin frihed tilbage.
  • Klatretårnet godkendes: Efter indledende skepsis overfor klatretårnet bliver det officielt “deres sted”. Det er en stor milepæl, da de begynder at ligge tæt og putte sammen i den øverste hængekøje, på trods af deres ellers meget forskellige personligheder.
  • Første dyrlægebesøg og “Superfin kat”: Begge killinger gennemgår deres første sundhedstjek og vaccinationer med stor succes. De kommer begge hjem med den officielle veterinærvurdering “Superfin kat” i sundhedsbogen, hvilket gør ejeren utrolig stolt.
  • Josephines store udvikling og tillid: Josephine, som oprindeligt var meget forsigtig og holdt afstand, gennemgår en stor tillidsmæssig udvikling. Hun begynder at opsøge ejeren med løftet hale, spinde og gnide sine kinder mod ejerens ben for at afsætte feromoner som et tegn på, at ejeren nu er en del af flokken.
  • Den hjemmedyrkede salatbar: Det lykkes for ejeren at dyrke kattegræs, og “salatbaren til banditterne” åbnes med stor succes, hvilket især Josephine tager rigtig godt imod.

Udfordringer

  • Transport og stress ved dyrlægebesøg: Selve turen til dyrlægen byder på flere udfordringer. Busturen med Jason er stressende og uforudsigelig, hvilket fører til beslutningen om altid at tage en taxa fremover, selvom det er dyrere. Josephine bliver så bange under transporten, at hun “fryser” i kassen, og under selve “indpakningen” derhjemme lykkes det hende i første omgang næsten at bryde ud af transportkassen, fordi fronten ikke var lukket ordentligt.
  • Kommende operationer og faste: De forestående neutraliseringer skaber bekymring. Da Jason skal faste op til sin kastration, giver det en praktisk udfordring i et hjem med to killinger: Da man ikke kan forklare Jason, at han skal faste, mens søsteren spiser, må de begge undvære morgenmaden den morgen.
  • Udgifter: Ejeren erfarer hurtigt, at det er særdeles dyrt at etablere sig med to killinger, når alt fra foder, grus, legetøj, drikkefontæne, klatretårn, transportkasser, vaccinationer, sundhedstjek og neutralisering skal betales.
  • Sikkerhed og opbygning af foderskab: For at undgå, at hjemmet ligner en dyrehandel, skal der bygges et opbevaringsskab til foder og grus. Da killinger hopper op overalt, er det afgørende for sikkerheden, at skabet skrues fast til væggen, så de ikke risikerer at vælte det og brække knogler eller i værste fald dø. Ejeren er ikke selv handyman, og turen til IKEA giver næsten hjerneblødning for en person med Aspergers syndrom. Det viser sig desuden at være utrolig svært at finde en handyman via platforme som “Handyhand”, der faktisk kan læse og forstå en kravsspecifikation. Da en aftale endelig kommer i stand, er der en lille udfordring med, at der vil være en smule luft mellem lågerne, hvor nysgerrige killingepoter kan prøve at mase sig ind.
  • Beskyttelse af planter: Det sværeste ved at dyrke kattegræsset var at finde et sted, hvor det kunne gro i fred for killingerne. Salatbaren kan derfor ikke stå fremme hele tiden, da de nysgerrige killinger ellers vil udvide konceptet til uønsket “havearbejde”.
  • Fysisk håndtering: Selvom killingerne er tillidsfulde, må ejeren endnu ikke løfte Josephine. Jason tillader det kun, hvis han får en støttende hånd under bagpoterne, da han ellers føler, at han flyver uden kontrol under maven.”

Billedet herunder siger: “Der er plads til to, når man ikke går så højt op i personlig plads”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

“Læs og forstå” – svært at finde en handyman

Når man ikke er handyman

“Læs og forstå” – svært at finde en handyman

Jeg skal bare have et skab til kattemad, grus og andre katteting. Hvor svært kan det være? Ret svært, viser det sig, når man ikke selv er handyman, IKEA er et mareridt, og begrebet »Læs og forstå« tilsyneladende er gået af mode. Heldigvis ser det nu ud til, at jeg har fundet et menneske, der både kan læse en kravsspecifikation og samle et skab.

Da jeg engang i urtiden (1970) begyndte i skole, havde vi en læsebogsserie kaldet “Læs og forstå”, hvor man skulle læse og netop forstå og løse nogle små opgaver. Det var utrolig sjovt, og der var heldigvis mange små bøger i serien.

Da mit hjem ikke skal ligne en dyrehandel, skal jeg have bygget et opbevaringsskab til lageret af mad, grus og andre “katteting”. Eftersom der ikke er gået en håndværker tabt i mig – men jeg kan noget andet – har jeg ledt efter en handyman.

ChatGPT har, efter input fra mig om mål på de forskellige ting, lavet en virkelig god kravsspecifikation som PDF, så udbydere tydeligt kan se, hvad opgaven går ud på, hvad der skal købes, at skabet af sikkerhedshensyn skal gøres fast til væggen etc. En killing hopper op overalt, og står møblet ikke fast, kan de rive det ned over sig og brække adskillige knogler og i værste fald blive slået ihjel. Det må bare ikke ske.

Herunder har du kravsspecifikationen:

PLATSA_opbevaring_til_katteting_SANNIDAL

Mange mails til Ældresagen

Jeg forsøgte først at finde en handyman i mit Facebooknetværk. Det var resultatløst, men jeg fik et tip om at prøve via Ældresagen, der muligvis kunne henvise til et menneske, der kunne hjælpe gratis.

Jeg skrev til Ældresagen i Hvidovre. De svarede, at jeg skulle se i bladet. Der fandt jeg ikke noget. Næste spørgsmål: “Hvilken side i bladet?” Næste svar “Kig på hjemmesiden”. Jamen der har jeg jo været. Næste svar “Adressen på en hjælper er …”. “Jamen hvad hedder vedkommende?” Hvorfor ikke bare give alle informationer med det samme, så vi havde sparet alle disse mails frem og tilbage? Hvis det var nemt at finde informationerne, havde jeg jo ikke spurgt. Hallo klap hat…

Hold dig fra “Handyhand”

Næste forsøg var at prøve platformen “Handyhand”, hvor jeg tydeligt beskrev opgaven og vedhæftede PDF-filen.

En opringning til kontoret (jeg kan ikke huske årsagen), der sagde “Man kan ikke vedhæfte PDF”. Jamen det står på jeres hjemmeside. “Nå, udviklerne laver så meget, vi ikke får besked om. Vi plejer mest at få billeder. Prøv at sende den til mig. Nå nej, nu kan jeg se, du har vedhæftet en PDF”. Hallo klap hat…

Der gik ingen tid dvs. altså sekunder, før jeg havde adskillige tilbud. En spurgte fx, om det kun drejede sig om en låge? Mit spørgsmål: “Har du læst PDF-filen?” Nej. “Jamen så prøv det”. I går svarede vedkommende “Jeg kan i morgen den 24. september”. Jamen det er ikke den 24. september i morgen”. “Nå, den platform er af og til lidt underlig.”

Folk kan ikke læse og forstå, men de vil gerne tjene en masse penge og udnytte et betalingsvilligt menneske, der ikke kan hente ting i IKEA endsige samle et møbel.

På Handyhand kan man skrive med udbyderne, men man må ikke kommunikere yderligere (fx mail eller telefon), før man har accepteret et tilbud. De må jo være vanvittige. Selvfølgelig accepterer jeg ikke et tilbud til flere tusinde kr., før jeg er fuldkommen sikker på, at vedkommende har læst kravsspecifikationen og faktisk forstået opgaven. Klaphatte.

Udbydere på platformen ved sørme også godt, hvad de skal have for det. Et bud lød på 4.000 kr. Der stopper festen altså. Selvfølgelig vil jeg ikke give 4.000 kr. for en tur til IKEA, samling af et par skabe og fastgørelse til en væg.

Selvom det er svært at finde en udbyder, er Handyhand ikke vejen at gå. Det er et fupfirma.

En løsning?

Personen, Ældresagen i Hvidovre efter mange mails frem og tilbage foreslog, havde ordrebogen fyldt, og kunne ikke tage mere ind. Det er selvfølgelig godt for ham, men ærgerligt for mig. Det positive var dog, at han havde en samarbejdsparter, han stolede på og kunne anbefale. Ville jeg være interesseret i videresendelse af mail og kravsspecifikation? Åh ja. Mange tak.

Nu har jeg kontakt til dette menneske, der faktisk har læst PDF’en. Og hvad der tegner virkelig godt er, at vedkommende har sat sig ind i lagerstatus hos IKEA og konstateret, at de låger, jeg gerne vil have, ikke er på lager. Jeg har vha. ChatGPT fundet nogle andre, der kan passe. For mig er det vigtigt, at der ikke er alt muligt fikumdik på dem – så som dørgreb – der udgør unødvendige sanseindtryk i mit soveværelse, hvor skabene skal stå.

Han har også fortalt, at der ikke vil være en fuldkommen lukning mellem nogle af lågerne – der vil være lidt “luft”. Det er ikke det kønneste eller det bedste, da den slags er skønt for et par nysgerrige killingepoter, der lige kan presses ind og forsøge at åbne skabet. Men det går vel?

Vi har skrevet lidt frem og tilbage, vi har aftalt en dato og en pris, og han vil tage i IKEA og købe ind på forhånd. Det lyder godt. Det er jeg tryg ved.

Tænk hvis jeg kunne den slags selv? Men bare tanken om IKEA giver mig næsten en hjerneblødning. Det er ikke et sted for et menneske med Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Sådan arbejder Gemini Notebook

AI og kattelivet

Sådan arbejder Gemini Notebook

Hvad sker der, når seks artikler om to killinger, Aspergers syndrom og en fælles læreproces bliver fodret til AI? Gemini Notebook kan ikke alene skabe en podcast ud fra materialet, men også analysere det og omsætte det til et mindmap. Resultatet er et overraskende præcist blik på, hvor meget både Jason, Josephine og jeg egentlig har lært på ganske kort tid.

Jeg er fascineret af Gemini Notebook, hvor jeg ikke forstår maskinrummet, men elsker resultatet. Man behøver heller ikke forstå motoren for at køre bil.

I går uploadede jeg seks artikler og bad om et “Audiooverblik”. På nogle få minutter oprettede den denne podcastepisode baseret på artiklerne. Jeg bad den især fokusere på samspillet mellem autismen (Aspergers syndrom) og kattenes personligheder.

Den var meget loyal overfor mine artikler, men den fyldte ud med det, jeg også kunne have skrevet

Gemini Notebook har disse værktøjer:

I dag trykkede jeg bare på “Mindmap”, hvorpå den gik i gang med at lave et mindmap baseret på de samme seks artikler. Dvs. man uploader en gang, det gemmes i dens arbejdshukommelse og det kan så bruges til forskellige output.

Mindmappet som tekst

Herunder har den genereret en tekst om det, den har set og hørt. Under teksten findes mindmappet også som billede.

“Kilderne beskriver en omfattende og parallel læreproces, hvor både menneske og dyr udvikler sig gennem interaktion og dokumentation. Formidlingen via artikler og video fungerer her som et redskab til både at fastholde læringen og til at skabe en dybere forståelse for de involverede parter.

Forfatterens læreproces: Fra begynder til formidler

For forfatteren er anskaffelsen af de to killinger, Jason og Josephine, startskuddet til en teknisk og kreativ læreproces. Forfatteren definerer sig selv som begynder og beskriver eksplicit de færdigheder, der er blevet tilegnet i løbet af kort tid:

  • Teknisk formidling: Læring om videoformater, brug af softwaren HandBrake, optagelse i bredformat med lyd og selve processen med at uploade til hjemmeside og sociale medier.
  • Visuel fortælling: Udviklingen fra at tage tilfældige billeder oppefra til bevidst at sætte sig i gulvhøjde. Dette skaber en “øjenhøjde-effekt”, hvor kattene fremstår som hovedpersoner i deres eget univers, hvilket styrker den narrative formidling.
  • Analyse som læring: Formidlingen på hjemmesiden er ikke blot beskrivende; den er analytisk. Forfatteren analyserer kattenes kropssprog, pupiller og interaktioner i videoerne for at forstå deres trivsel og personligheder.

Kattenes læreproces: Socialisering og tilvænning

Mens mennesket lærer at formidle, gennemgår Jason og Josephine deres egne væsentlige læreprocesser for at begå sig i deres nye hjem:

  • Social læring: Gennem vilde brydekampe lærer killingerne sociale regler, såsom hvor hårdt de må bide, og hvordan de læser hinandens kropssprog.
  • Habituering: Kattene gennemgår en gradvis tilvænning til hverdagens fænomener, herunder transportkasser og den larmende støvsuger. Kilder fremhæver, at de lærer at skelne mellem den farlige, tændte støvsuger og den ufarlige, slukkede version, som de til sidst bruger som soveplads.
  • Fysisk udforskning: De lærer at navigere i hjemmet ved at bruge køkkenskuffer som trappetrin og udnytte det nye klatretårn som udkigspost og “observationspost”.

Clickertræning: En fælles læreproces

Kilderne introducerer clickertræning som en metode til at skabe et fælles sprog mellem menneske og kat. Denne proces handler i mindre grad om cirkuskunster og i højere grad om:

  • Gensidig forståelse: At skabe en tydelig kommunikationsvej, hvor kattene forstår, hvornår de har gjort noget rigtigt.
  • Relationsopbygning: Træningen foregår på kattenes præmisser gennem frivillighed og positive oplevelser, hvilket styrker tilliden.

Hjemmesiden som ramme for interaktion og refleksion

Hjemmesiden “Stegemüllers vindue mod verden” fungerer som en struktureret platform for denne formidling. Forfatteren lægger stor vægt på, at dialogen skal foregå i artiklens kommentarfelt frem for på Facebook, for at sikre, at kommentarer og kontekst ikke dekobles i fremtiden.

I den større sammenhæng kobles læreprocessen også til forfatterens liv med Aspergers syndrom. Gennem bogen “Alle katte er på Autismespektret” og de daglige observationer af kattene, opstår en refleksiv læreproces omkring diagnosen, hvor kattenes adfærd spejler autistiske træk.”

Mindmap som billede

Hvis det er vanskeligt at se, kan du forstørre med CTRL +

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Podcast om katte og autismespektret: Livet med Jason og Josephine

Gemini Notebook

Podcast om katte og autismespektret: Livet med Jason og Josephine

Kan man forvandle seks artikler om livet med to killinger til en levende samtale mellem to mennesker? Det kan man åbenbart. Jeg har ladet AI omsætte mine seneste artikler om Jason, Josephine, Aspergers syndrom, væggelus, clickertræning og hverdagsliv til en podcast-lignende samtale. Resultatet er både fascinerende, overraskende og en smule futuristisk.

Jeg har taget et nyt værktøj i brug: Gemini Notebook.

De seneste seks artikler om mit liv med Jason og Josephine er kørt gennem værktøjet, så du i stedet for at læse kan lytte til artiklerne som en samtale mellem to podcastværter.

Det er dybt fascinerende, hvad AI kan.

Prøv at lytte til episoden, der er 20:17 minutter lang. Det er meget sjovere end at læse selv.

Og så kan man vaske op samtidig.

Episodebeskrivelse

Gemini Notebook leverede også denne præcise episodebeskrivelse:

“Disse kilder giver et dybt personligt indblik i Stegemüllers hverdag med de to nye killinger, Jason og Josephine, og hvordan deres tilstedeværelse fletter sig sammen med forfatterens liv med Aspergers syndrom.

Gennem observationer af kattes adfærd drages der paralleller til det autistiske spektrum, mens praktiske udfordringer som væggelus og frygten for larmende støvsugere beskrives med stor sårbarhed.

Teksterne udforsker også glæden ved at lære nye færdigheder inden for fotografering og clickertræning for at styrke båndet til dyrene.

Derudover introduceres læseren for faglige begreber som feromoner og det sjældne ord ailurofil, som betegnelse for en katteelsker.

Samlet set skildrer kilderne en meningsfuld proces, hvor både mennesker og dyr lærer at finde tryghed og fællesskab i et nyt hjem.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.