Tag Archive for: Aspergers syndrom

,

Statens Kursus til Studentereksamen

Statens Kursus til Studentereksamen

Lærerne var dedikerede

Statens Kursus til Studentereksamen

Fra 1981 til 1983 gik jeg på Statens Kursus til Studentereksamen på Mynstersvej nr. 5 på Frederiksberg. Man blev student på to år, og jeg havde ikke mere tid til rådighed. Nogle tror fejlagtigt, at man så ikke tager en rigtig studentereksamen, når det i det almene gymnasium tager tre år. Huen er nøjagtig den samme – kravene er bare større.

Jeg tror, det var min fars ungdomskæreste (hende på 98 år) og hendes mand, der satte huen på mig. Det var en stor dag. Jeg var ikke med i hestevognen, som vel var skiftet ud med et motorkøretøj, for jeg skulle på arbejde i Irma …

Ad omveje har jeg fået lidt kontakt med to tidligere klassekammerater, der også tænker tilbage på Statens Kursus til Studentereksamen med glæde. De er enige i, at det var sindssyg hårdt, men at vi også lærte meget. Alle lærerne var utrolig dedikerede og brændte for at formidle viden og indsigt i netop deres fag.

Fx latinlæreren (Kirsten Rald): Det er lige før, jeg husker hendes formidling af Plinius (den ældre?) og Cæsar selv. Hun gjorde disse historiske personer til mennesker; herefter gik det lettere med konjunktiv og ablativ. Tog hun os ikke også med til Rom? I hvert fald har jeg været i Rom og gået rundt i Colosseum, og jeg vidste, hvad der var sket der.

I tysk (lærer: Kirsten Gjaldbæk) læste vi fx “Christiane F.” og lærte om anden verdenskrig og nazisme. I engelsk (lærer: Susanne Asmussen) læste vi blandt andet “Glasklokken” af Sylvia Plath og i dansk (lærer: Holger Larsen) blev vi introducerede til danske klassikere (fx “Jørgen Stein” af Paludan). Niveauet var virkelig højt.

Vi har 40-års jubilæum i år, og jeg har en idé om, at der kunne være sjovt at samles, men hvordan bærer jeg mig ad? Jeg kan finde mennesker i 1700-tallets skifteprotokoller, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde mine tidligere (og nu også “gamle”) klassekammerater.

Når man holder af regler

Jeg holder meget af regler, for så ved jeg, hvad der forventes af mig, og hvordan jeg skal agere. I den tid er min hjerne ikke på overarbejde, for der skal jeg ikke gætte mig til omverdenens krav og forventninger.

  1. For det første er det blandt årsagerne til, at jeg blev jurist.
  2. For det andet elskede jeg latin, tysk og matematik (lærer Finn, efternavn: muligvis Andersen?). Det var så let: Man skulle bare lære reglerne, så kunne man resten uden at skulle tænke nærmere over det.
  3. For det tredje var jeg ikke videre skrap til engelsk (grammatik), for der er jo nærmest ingen regler, eller også er der tusindvis; man skal bare kunne høre, om det er rigtigt eller forkert. Selvfølgelig kan jeg begå mig på engelsk både i skrift og tale, men jeg er overbevist om, at det ikke er grammatisk korrekt.

Det er fuldkommen naturlige autismetræk. Der er ikke noget galt med mig af den grund. Sådan er det bare.

#Superkraft

For kort tid siden læste jeg korrektur på udkast til en artikel i Berlingske. Journalisten skrev bl.a.: “en virksomhed, hvor det er mere normalt at være unormal”. Jeg rettede det ikke, men jeg blev mopset over, at han kaldte os unormale, for så har han ikke fået øje på vores “superkraft”. Der ligger noget fordømmende og stigmatiserende i ordet “unormal”. Der er en del, vi ikke kan på grund af vores diagnose, men der er så sandelig meget, vi kan netop på grund af vores diagnose.

Psykologen har fx tit sagt, at “Er der en revne i væggen, ser en autist kun revnen og ikke resten af væggen”, og det har hun ret i. Sådan har jeg det også.

Min egen “superkraft” ligger fx i, at jeg ser alle detaljer, som ingen andre nogensinde vil opdage, det kan fx være et mellemrum for meget i en sætning. Af den grund er den omtalte virksomhed glad for, at jeg p.t. hjælper dem med korrektur på deres hjemmeside. Det er også årsagen til, at jeg har opbygget sprogdatabasen, der lige nu (1. februar 2023) rummer 675 eksempler på sludder og vrøvl skrevet af både professionelle sprogbrugere og private.

Billedet herunder er fra september 1982 på Statens Kursus til Studentereksamen. Det er mig i den (grimme) gule trøje i forreste række. Selve billedet er elendigt og gardinerne forfærdelige; alligevel er jeg glad for at have det. Jeg har fået det tilsendt af en af de tidligere klassekammerater, og jeg husker de fleste for- og efternavne.

Statens Kursus til Studentereksamen

Statens Kursus til Studentereksamen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknik

Kablernes natlige dans plus “Superkraft”

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknik

Dette indlæg er blandet vraggods, men jeg mener hvert et ord!

Da jeg var barn, gik jeg til dans i en temmelig kort periode … (forstå det hvem der kan) og der lærte jeg at danse både polka og vals og noget, der hed noget med “høne”. Jeg er derfor sikker på, at mine kabler har danset alle disse danse om natten, for hver gang jeg skulle bruge et af dem og åbnede kassen, var de filtret ind i hinanden, selvom jeg havde lagt dem pænt på plads – hver for sig – i arkivkassen.

Herudover var der en naturlov, der bevirkede, at jeg altid fik fat i det rigtige kabel i sidste forsøg. Apple er ufatteligt dygtige til at lave “hver enhed, sit kabel”. Det er hamrende irriterende. Bortset fra det leverer Apple lækre, langtidsholdbare produkter, som jeg er glad for.

Forleden så jeg et billede af den hidtil mest fornuftige anvendelse af toiletrulle-rørene, når de altså ikke længere er optagede af toiletpapir. Det var svaret på mine bønner. Nu ligger hvert eneste kabel i sit eget rør, og natlig dans – og hvad de ellers foretog sig om natten – er ikke længere mulig.

Da der er så mange, har jeg skrevet på de fleste af rørene, hvad de indeholder. Det er ikke så let at skrive pænt på rørene. På et tidspunkt, når jeg har styr på, hvad de alle skal bruges til, skriver jeg det nok lidt pænere i Word, klipper ud og fastgør pænt med englehud, men lige nu er det bare om at få det til at fungere, og det gør det. Det er en lise, og det var gratis.

Og nu til noget helt andet: Superkraft og GladTeknik

Så du programmet “Løvens hule” torsdag den 12. januar 2023 på DR1? Er du interesseret i, hvad vi autister kan, trods vores diagnose?

Hvis du svarer nej til det første spørgsmål og ja til det andet spørgsmål, er du helt sikkert gået glip af noget (programmet kan streames). Du kan evt. læse en introduktion her. Det skyldes, at Mathias Emil Nielsen, der er direktør for – og stifter af – en fabelagtig IT-virksomhed her i Hvidovre, deltog. Det er ikke et program, jeg tidligere har set og jeg vil heller ikke se det igen, da jeg ikke er så meget for shows og den type “vind eller forsvind”-programmer. Men jeg tændte for det, da jeg vidste, Mathias skulle medvirke.

Jeg har handlet IT-ting-og-sager (support, reparationer, opsætning af netværk og senest en Custom built PC) hos GladTeknik i en del år – vist siden 2019. Mathias startede fra sit kollegieværelse ene mand i 2018. Han reparerede computere, for det var han god til. Han vidste, han ville være iværksætter, for han havde fundet sin niche – trods Aspergers syndrom og trods ADHD – eller som han selv siger: “sin superkraft”.

Nu driver han en virksomhed med en årlig omsætning på ca. 100 millioner. Jeg er imponeret af ham. Det er virkelig fantastisk.

Jeg valgte i sin tid GladTeknik som min leverandør af to hovedårsager
  1. Deres sociale profil: Lige p.t. har 80 pct. af medarbejderne en diagnose på autismespektret. Hans kongstanke er: “hvis der er noget, man som autist ikke er så god til, er der til gengæld andre områder, hvor man har en superkraft”. Mange af os har svært ved støj, så han har brugt 100.000 kr. på at sikre akustikken på værkstedet. Der er endvidere god plads omkring hver enkelt medarbejder og alle teknikere kigger ind i en væg for at kunne holde koncentrationen. Andre direktører ville fylde lokalet op for at minimere huslejen pr. medarbejder.
  2. Deres miljøprofil: Mange mennesker smider computeren i skraldespanden, når den larmer og bliver langsom; så går de fluks ud og køber en ny. Det er slet ikke nødvendigt! En indvendig rens hos en professionel og en ny omgang kølepasta kan gøre, at computeren holder dobbelt så længe. Det sparer på CO2-regnskabet og på pengepungen. Værkstedet kan reparere ned på komponentniveau, udskifte slidte dele, små dimser og meget andet, jeg slet ikke ved, hvad hedder. Retur får man en computer, der måske endda kører bedre, end den nogensinde har gjort. Firmaet har kun flotte anmeldelser på Trustpilot.

Jeg har også en “superkraft”

Jeg ville aldrig nogensinde kunne rense min computer, sætte mit netværk op eller noget som helst andet. Min PC skal bare virke – hver gang! Jeg har imidlertid en anden superkraft: Jeg ved noget om sprog om at skrive til nettet. Det kan jeg koncentrere mig om forholdsvis længe.

Lige p.t. hjælper jeg dem med nogle tekster på deres hjemmeside og prøver at formidle viden om sprog, om hastighed, om sikkerhed osv. Det er en stor glæde for mig at medvirke i kulissen til dette eventyr.

#Superkraft


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Bose Noise Cancelling Headphones 700

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2

Jeg bestilte mine Bose NC 700 i torsdags kl. 14:37 og jeg modtog dem i går fredag kl. 14:41. Faktisk var jeg ikke hjemme, da UPS kom, men jeg mødte chaufføren, da jeg var på vej ned for at handle. Jeg stak hovedet ind i førerhuset og spurgte ham, om han måske også havde en pakke til mig.

Den kunne han uden videre finde og jeg fik den udleveret, selvom jeg ikke var hjemme. Pakken var sendt fra Belgien og fremme hos mig på 24 timer. Det er imponerende. Skal jeg sende et brev fra Hvidovre til Rødovre, vil jeg få at vide, at det tager ca. fem dage … Det ville være hurtigere at gå hen med brevet, og det ville være 21 kr. billigere.

De 110 kr. i eksprestillæg til UPS er godt givet ud. Desværre har PostNord monopol på at bringe breve ud i Danmark.

Mine hidtidige (få) erfaringer

NC, i produktnavnet Bose NC 700, står for “Noise Cancelling” og det, tror jeg, er sandt. Jeg har prøvet at lukke nabokonen ude af mit kontor, som også er mit soveværelse, og jeg synes, det gik fint, men det skal selvfølgelig testes yderligere. Jeg har gemt den originale (lækre – lige som fra Apple) æske og papkassen, de befandt sig i mv., så jeg evt. nemt kan returnere dem, inden de 90 dage er gået. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt.

Ørekopperne er silkebløde og utrolig behagelige; næsten som et kærtegn.

Hovedbøjlen, eller hvad sådan en nu end hedder, skærer ikke ned i hovedbunden, for den samlede vægt er kun 254 gram. Selvfølgelig kan jeg mærke dem, men det betyder intet.

Batteriet lader op på ingen tid – fx fra 40 pct. til 90 pct. på ca. 20 minutter.

Jeg har prøvet at høre lidt fra en lydbog samt en optagelse med psykologen og mig. Lydkvaliteten er meget fin, selvom mit primære formål ikke er at skaffe lyd men at afskaffe lyd.

Hovedtelefonerne kan indstilles til 11 forskellige niveauer af stilhed. Jeg har sat dem på niveau 11 – jeg vil have fred.

Jeg tror, jeg nu kan opbygge et lydtomt rum, fri for alverdens larm, og det er en befrielse. Det kan jo ikke være rigtigt, at jeg kun kan slappe af, når naboen ikke er hjemme eller for en gangs skyld går tidligt i seng. Jeg er spændt på at tage hovedtelefonerne på i supermarkedet. Måske vil det blive en mindre “stressende” oplevelse at gå på indkøb.

Sådan fungerer de

Hovedtelefonerne fungerer sådan: de udsender en lyd (som man selvfølgelig ikke hører), som er modsat det “lydtapet”, man vil være i fred for.

Fra Bose’ hjemmeside:

Patenteret og aktiv støjreducerende teknologi anvender mikrofoner både indeni og udenpå ørekopperne til at overvåge lydene omkring dig og laver et modsatrettet signal for at reducere dem. Med justerbar støjreduktion, så du kan kontrollere hvor meget – eller hvor lidt – af dine omgivelser, du gerne vil høre. Desuden kan du med Samtaletilstand justere støjreduktion og sætte musikken på pause samtidig, så du hurtigt kan chatte.

“Med på en lytter”

En af mine læsere anbefalede bogen “Med på en lytter”, i en kommentar til min første artikel om at blive vanvittig af naboerne. Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Anette K. Nielsen, og fås paradoksalt nok også som lydbog. Jeg er begyndt at lytte med NC 700.

Jeg er – på grund af de mange kognitive deficitter – ikke ret god til lydbøger; efter 20 minutter fiser koncentrationen af, men jeg har besluttet at udfordre problemerne ved hjælp af høj-interessante emner. Lyd er højinteressant for mig.

Jeg har kun hørt 1½ kapitel af bogen, men det, der slog mig, var alle de genkendelige – uønskede – lydtapeter, hun opridser: telefonsamtaler, naboer, “slikpapirraslen” i biografen og meget andet, jeg lige har glemt igen.

Der er selvfølgelig også mange ønskede. Hun nævner podcasts og de hedengangne radiomontager. Folk på min alder (59 år) eller derover husker helt sikkert Christian Stentoft, der døde 69 år gammel i 2016. Jeg kunne svømme væk til hans montager. Mange hører konstant et eller andet og de kan lytte samtidig med, at de fx maler stuen eller laver mad. Det kan jeg slet ikke; jeg evner ikke det, der vist kaldes “delt opmærksomhed”. Enten maler jeg stuen (meget lidt sandsynligt) eller laver mad eller lytter. Aldrig to eller flere ting på en gang.

Jeg er spændt på at høre lidt mere af bogen og jeg glæder mig til at vende tilbage med flere erfaringer med Bose Noise Cancelling Headphones 700.

Jeg bliver vanvittig af mine naboer 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg bliver vanvittig af mine naboer

Jeg bliver vanvittig af mine naboer

Bose Noise Cancelling Headphones 700

Jeg bliver vanvittig af mine naboer

I mange år har jeg ikke hørt mine naboer. Pludselig hører jeg dem konstant tale sammen, og det er de samme mennesker. Jeg bliver vanvittig.

Det værste er, når de skændes til kl. 01:30. Der kan jeg sende dem en SMS (jeg har prøvet at ringe kl. 00:15, men de tager ikke telefonen). Jeg beder dem simpelthen fortsætte “samtalen” i et andet rum, der ikke støder op til min seng; men når de bare taler sammen, kan jeg jo ikke sige noget. Det har folk ret til, uden at nogen kan “brokke” sig. Når de skændes, kan jeg stort set høre, hvad emnet er.

Audionova

Jeg har ofte læst, at andre med Autisme bruger en form for hovedtelefoner, så jeg har søgt med Google efter den bedste løsning.

Mange anbefaler formstøbte ørepropper fra Audionova, der også har en afdeling her i Hvidovre. Foretagendet virker seriøst, så dem ringede jeg til og fortalte om mit problem, og at jeg har behov for fuldkommen stilhed; jeg vil ikke høre noget som helst. Jeg talte med en utrolig venlig kvinde, der var ærlig og sagde, at deres produkt ikke vil være en løsning. Hun anbefalede i stedet Bose QC35, som jeg også har læst positive anmeldelser af fra andre autister.

Bose

Dem ringede jeg også til, for jeg vil ikke bruge så mange penge uden at være sikker på, at det er en reel løsning. Jeg har selvfølgelig prøvet ørepropper fra apoteket. Jeg har købt de bedste/dyreste, der skulle tage støj op til 36 decibel, men de tager kun toppen. Jeg kan stadig høre nabokonen.

Bose QC35, som mange er glade for, er udsolgt og produceres ikke igen foreløbig.

Jeg bliver vanvittig af mine naboerVi talte længe frem og tilbage og han stillede gode uddybende spørgsmål. Jeg følte mig virkelig i gode hænder. Hans anbefaling lød derefter på Bose Noise Cancelling Headphones 700. De koster en formue og det er langt over budgettet, men jeg må gøre et eller andet, inden jeg springer ud af vinduet i desperation og for at få det til at holde op. Jeg bor godt nok kun på 1. sal, men det er nok alligevel ikke sundt.

Bose har 90 dages fri returret. Efter 90 dage vil jeg helt sikkert vide, om det er en løsning, der vil virke for mig. Jeg har betalt 110 kr. for ekspreslevering, for dette skal stoppe nu.

Sansesensitiviteten øges

P.t. er det som om sansesensitiviteten øges og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har planlagt at vende det med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, når jeg ser hende igen. Men hvad skal hun egentlig stille op? Hun kan lytte og stille spørgsmål. Vi kan have en dialog, men den løser jo ikke problemet. Måske kan hun have en viden om, hvorfor det p.t. bliver værre?

Støj

Det værste er klart støjen:

  • Når overboen fx tager bad, hører jeg vandets rislen i al den tid, det varer.
  • Naboerne taler eller skændes.
  • Hvis jeg selv kommer til at lægge det runde låg fra Alfi-kanden forkert, så det ligger og ruller frem og tilbage, bliver jeg (også) vanvittig. I mit eget hjem er jeg “in control” og kan bare stoppe det.
  • Det er mange år siden, jeg har været i biografen, for jeg hører kun folks raslen med deres slikposer.
  • Jeg kan ikke gå på cafeen på Hvidovre Torv, for støjniveauet er enormt.
  • Den lokale føtex har otte meter til loftet og ingen støjdæmpning. Det er som om, al lyd farer op i loftet og dernæst ned i hovedet på mig. Jeg kan ikke handle dér.
  • Den lokale Coop har en reklame-TV-skærm ved deres default-kasse. Sælgerstemmen tager nærmest bo i mig. Jeg har undersøgt, om der skulle være kabler, der er til at flå ud, men det synes ikke at være tilfældet.
  • Jeg skal altid sidde i en stillekupé.
  • Jeg er allergisk over for folks halve telefonsamtaler og har også registreret, at mange nu til dags “taler til telefon” og ikke “taler i telefon”. Så kan man høre 2 * ½ samtale.
Lugt

Jeg har også registreret en øget sensitivitet over for lugt:

  • Når jeg skal til stationen og det er varmt i vejret, har den lokale “Slikland” døren åben. Jeg kan næsten ikke holde ud at gå forbi al den sødlige stank. Heldigvis er det kun 10 – 15 meter.
  • GLS-pakker afleveres i ovennævnte biks. Det er et mareridt at få dem hentet.
  • Der er kommet (endnu) en fastfood-ting på vejen til/fra Coop. Jeg må gå over på den modsatte gade for ikke at skulle passere den.
  • Biografen stinker af popcorn og slik. Jeg har altid troet, at man gik i biografen med henblik på at se filmen; men jeg tager nok fejl.

Det kunne være interessant med kommentarer til artiklen fra andre autister eller fra fagfolk. Om jeg i det hele taget har sådanne læsere, ved jeg ikke.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.