Indlæg

Jeg er fuldkommen udmattet

Jeg er fuldkommen udmattet

At møde nye mennesker

Jeg er fuldkommen udmattet

Jeg har haft en dejlig uge, men nu er jeg fuldkommen udmattet, så de kommende dage skal der ikke ske andet end min elskede slægtsforskning. Jeg slapper af, når jeg bladrer.

Ugen har vist, at jeg er lidt bedre til at møde nye mennesker, end jeg går og bilder mig selv ind, men eftersom jeg ikke er i træning, er det bare enormt anstrengende.

Psykologen siger tit, at jeg må gøre noget ved “det sociale”, for ellers ender jeg med at sidde og tale med fjernsynet. Det har hun sikkert ret i, men heldigvis har jeg ikke noget TV, så helt så galt kan det ikke gå. Jeg ser TV Avisen og “Forsvundne arvinger” på min iPad.

Mange med Aspergers syndrom har det svært med “det sociale”. Det har jeg også, og til tider synes jeg, det er utrolig svært at være i verden, som den jeg er.

En veninde fra Jylland

En veninde fra Jylland, som jeg har lært at kende via hendes TNG-side, som jeg har været konsulent på, var sød at invitere på frokost, og det var utrolig hyggeligt at mødes IRL (in real life), efter vi  har lært hinanden at kende gennem et par år via mails og telefon. Vi kom rundt om mange emner på de ca. fire timer, vi var sammen, og maden var perfekt.

Jeg gik hjem og kom til kræfter i nogle timer under kugledynen.

Respons via Boblberg

Jeg har oprettet “en boble” på platformen Boblberg. Jeg skrev

Hej. Jeg søger et menneske, der vil være interesseret i at gå en tur om Damhussøen en gang pr. uge og få en god samtale undervejs. Den kunne fx dreje sig om den aktuelle verdenssituation. Jeg interesserer mig for historie og slægtsforskning.

Jeg er fuldkommen udmattetEn sød kvinde, der også bor i nærheden af Damhussøen, svarede, og vi har gået den første tur. Det var den dag, jeg nåede lige knapt 17.000 skridt. Vi har også lavet en ny aftale, idet den første var en succes. Så langt så godt.

Turen til Odense

For mere end 20 år siden mødtes jeg med en masse slægtsforskere på Odder Højskole. Det var hyggeligt, og jeg lærte et sødt menneske at kende. Hun var en utrolig dygtig slægtsforsker, der kunne alt det, jeg så gerne ville kunne. Jeg var dybt fascineret.

Vi var også en uge i Rom sammen. Altså er hun slet ikke rigtig “ny”, men når der er gået 20 år, så føles det lidt sådan.

Kontakten gled på et tidspunkt ud – jeg tror, det var da jeg blev syg og lagde slægtsforskningen på hylden grundet manglende kognitiv kapacitet.

Pludselig en dag for ikke så længe siden, dukkede hun op på min Facebook. Hun er nu 92 år, og alt med iPad, MitID osv. er svært. Det var jeg i ugen, der gik, på en dagsrejse for at hjælpe lidt med, for jeg tænker på, hvordan jeg vil have det, hvis jeg selv bliver 92. Så vil jeg også gerne have en, der kommer og hjælper. Det var utrolig hyggeligt at mødes igen, vi har slet ikke forandret os, og vi fik også løst en del af problemerne.

Jeg er kommet mig

For et stykke tid siden talte jeg lidt med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien om, at jeg savner kontakter/relationer. Hun spurgte, om jeg havde lyst at tale med deres recoverymentor, og det svarede jeg selvfølgelig “Ja tak” til. Det ville da være dumt at sige nej.

Recovery betyder “at komme sig”.

Ham mødtes jeg med i går, og det gik for alvor op for mig, at jeg er kommet mig, og at mødet var skudt helt ved siden af. Men det var jo ikke til at vide på forhånd. Jeg har ikke længere behov for at mødes med mennesker og tale sygdom, for jeg er jo nærmest rask. Så klart har det aldrig stået for mig før. Psykiatrien har gjort mig rask – og tusind tak for det. Jeg har behov for kontakter.

Han var sød og flink, men jeg var en ond kælling og kom ikke med “lytte-lyde” i de første syv minutter, hvor han talte om sig selv. “Lytte-lyde” har blandt andet til formål at få samtalepartneren til at føle sig tryg. Han fortalte, at han selv brugte fysisk træning meget og agiterede for en forening, der kaldes “Håb i psykiatrien”. Der er mange fine tilbud, og man kan deltage i fysisk træning, komme på en tur til Haslev, hvor man går op i et rundt tårn (jeg aner ikke, hvad det er for noget). Man kan komme i Tivoli og Zoologisk Have. Jeg fik næsten kvalme bare af pamfletten.

Jeg spurgte til antal deltagere og til, om der var muzak under træningen, for det går bare ikke. Jeg kender da mig selv. Jeg skal ikke til Haslev, i Tivoli eller i Zoologisk Have. Jeg er slet ikke til noget med fysisk træning, svømmehal og den slags.

Eftersom jeg bor i Hvidovre, har hele psykiatrien et autosvar, der hedder “Kender du ‘Samleren?'”. Ja tak, jeg har været der en gang for mange år siden. Og jeg har ikke lyst at komme igen.

Jeg prøvede at fortælle kort om mig selv, da jeg fandt det relevant. Han var jo nødt til at vide lidt om mig.

Efter 29 minutter ud af de i alt 36, spurgte han til, hvad der kunne være det fedeste for mig, og hvad jeg gerne ville. 

Hvis det nu var mig, der var ansat som recoverymentor i psykiatrien, ville jeg nok have vendt det hele om og startet med at spørge brugeren, hvad jeg kunne gøre for vedkommende, og hvad vedkommende gerne ville. Jeg synes simpelthen, han var en klaphat.

Vi har ganske vist lavet en ny aftale, men jeg tror, jeg aflyser. Der er vist ingen grund til, at vi spilder mere af hinandens tid.

Det bedste der kunne ske for mig

Jeg vil så gerne have lidt flere kunder i min “TNG-butik”, men det lykkes ikke rigtig for mig. TNG, der står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, er et program, man bruger til at præsentere sin slægtsforskning på sin hjemmeside.

Og det kunne jeg tænke mig hjælp til. På denne side kan du se, hvad min konsulentbistand går ud på. Jeg hjælper gerne, men du skal prøve selv først. Det er learning by doing.

Her har du en videoguide, der fører dig gennem den grundlæggende installation af TNG. Den er ret længe om at komme frem på skærmen, uden at jeg ved hvorfor.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Om at gå

Om at gå

Den daglige aktivitet

Om at gå

Herunder to meget kendte citater af Søren Kierkegaard:

Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

 

Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.

Jeg er ikke klar over, hvornår de er fra, men det er også ligegyldigt, for det drejer sig om at gå. Når man først har vænnet sig til det, er det som en daglig vitaminindsprøjtning, jeg kun dårligt kan undvære. Det er godt mod alskens dårligdomme, herunder demens, Alzheimers sygdom, Osteoporose, Diabetes 2 (tidligere kaldet “Gammelmandssukkersyge”) og meget andet, jeg ikke ønsker mig. Så jeg går.

Man behøver ikke bevæge sig mere end 30 minutter om dagen, men det er lidt for lidt for mig, så jeg vil gerne op på en times tid og 5.500 skridt, der er målet, fordi det giver 38.500 skridt pr. uge. Jeg motiveres af at samle på tal, så jeg har (“selvfølgelig” fristes nogle måske til at sige) lavet et lille regneark, hvor jeg taster dagens værdier ind. Data kommer fra telefonen/uret.

Om at gå

  • Første kolonne viser antal skridt, og regnearket sætter selv en grøn prik, hvis jeg når målet på 5.500 skridt eller flere. Det klarer Excel ved hjælp af betinget formatering.
  • Så kommer kalorier, distance i km. og forbrugt tid. Jeg kan godt lide, hvis der står lidt over en time.
  • Noterne fortæller “undskyldningen” for ikke at have nået målet, hvis jeg har en. Det fremgår fx, at jeg nogle dage efter at være gået godt til og sat pulsen op, fik noget bøvl med mit venstre knæ, så jeg ikke kunne komme afsted.
  • Den yderste kolonne har to farvemarkeringer, der også opstår automatisk ved hjælp af lidt betinget formatering.
    • Hvis den er grøn og med en smiley: Jeg er på de 5.500 eller mere og hvor meget over.
    • Hvis den er guld-farvet og tildeler en pokal: jeg er på 6.500 eller mere og hvor meget over.

Fredag var jeg kropsdoven og opsat på i stedet at gennemgå Herning kirkebog. Det blev kun til 921 skridt, og jeg bevægede mig kun 9 minutter. Det er alt for lidt. Ergo måtte jeg lørdag indhente det tabte. Dog er det godt nok, hvis ugen ender på de 38.500 skridt, for så er gennemsnittet, som det skal være. Men lørdag blev en fin dag med 9.136 skridt og 6,5 km. på 1:26 tm.

Jeg har opdaget, at jeg skal afsted, og selv om “så gik der tid med det …”, så arbejder jeg faktisk hurtigere og mere koncentreret, når jeg kommer hjem igen. Jeg indhenter nemt det tabte. Det er som om, “hjernen lader op” af at gå. Og når jeg kommer hjem igen, bliver den glad, hvis der er forskellige farvekoder i Excelarket.

Når man går den samme rute hver dag

Jeg går den samme rute hver dag. Det er der noget rart ved. Nu er Hvidovre ikke det (s)kønneste sted på jorden, men jeg bor i det ‘pæne’ Hvidovre Nord, som på den anden side set ikke er den grimmeste. Min rute leder mig gennem et væld af villakvarterer og ned omkring Rebæk Sø, hvor der er masser af aktivitet.

Når det er godt vejr, spiller børnene fodbold på de enorme plæner eller klatrer i aktivitets-halløjet af træ, der er pænt stillet op. Man kunne have valgt noget af jern, men det er rarere at se på træet, og det er sikkert også rarere at bruge. Folk sidder på bænkene to og to, og mange får en øl eller flere.

Lige for tiden er det fantastisk at iagttage, hvordan gåsefamilierne går tur: To voksne gæs og så 5 – 7 gæslinger mellem dem. De passer åbenbart på ynglet eller lærer dem at gå.

Hvidovre Kommune har været så søde at så nogle vilde blomster i forskellige indhegnede bede rundt om søen. Gæssene tager godt for sig af de nysåede frø. Sidste år så det rigtig pænt ud med alle de pseudovilde blomster, som tiltrak mange bier. Den slags små tiltag er med til at sikre biodiversiteten; vi må – af mange årsager – håbe, at Trump ikke kommer på besøg i Hvidovre Nord. Men risikoen er nok ikke så stor.

Jeg lytter godt, når jeg går

Jeg lytter til podcasts fra DR Lyd, mens jeg går, da jeg ellers ville kede mig.

Jeg hører “Genstart”, “Stjerner og striber”, “Tiden”, “Verden i følge Gram”, “Slotsholmen” og “Hjernekassen på P1”. Så er jeg nogenlunde opdateret om verdens gang og lidt mere. Man kan sige, at jeg får tygget nyhederne, men det fungerer altså vældig godt, for jeg ville aldrig sætte mig til at lytte til dem herhjemme. Her foretrækker jeg selv at være aktiv med et eller andet, der starter med “S”, og oprydningen fører mig vidt omkring.

Jeg har tænkt over, hvad jeg skal lave, når jeg er færdig med at rydde op, men jeg finder nok på noget. Min far sagde”Intelligente mennesker keder sig aldrig”, og så må jeg jo se, om jeg kan leve op til det. (Artiklen fortsætter under billedet).

Om at gå

Jeg hører også gerne “Radio Ligevægt”, hvor to læger taler om vægt, vægttab og nytteløse slankekure. Det er en virkelig god serie.

Især kan jeg vældig godt lide deres tredie episode, som de har kaldt “Tæl ikke kilo – tæl kilometer”. De er helt enige med Søren Kierkegaard (og mig). Det er godt at gå, og så længe ens fedtprocent eller BMI ikke ligefrem er eksploderet, så er det tindrende ligegyldigt, bare man er aktiv på en eller anden måde.

April var på en måde en god måned, men maj skal blive bedre. Billedet herunder stammer fra en app kaldet “Steps App”. Prikkerne, der er udfyldt med blå farve, er dage, hvor jeg nåede målet på 5.500, men der er for mange, der ikke er udfyldt.

Det blev til næsten 115.000 skridt, lidt over 83 km og lidt over 18 timer. Det er en fascinerende tanke, at bare man går lidt hver dag, er summen pdas. betragtelig.

Om at gå

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Registreringen afhænger af formålet

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Jeg har hverken arvinger eller anden familie, der vil have glæde af mine data – så min forskning vil dø med mig. Det er der ikke noget at gøre ved, og det er længe for sent at anskaffe arvinger 🙂 

Indtil da – og 20 år efter – offentliggør jeg data via min hjemmeside, der drives i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). De 20 år efter min død skyldes, at jeg i mit testamente har bestemt, at min hjemmeside skal betales forlods af boet i 20 år frem.

Derfor ser jeg verden som data, der passer perfekt i tabeller, hvilket stemmer godt med at have Aspergers syndrom: tusindvis af små stykker tekst, tusindvis af datoer, tusindvis af kildehenvisninger osv. Dags dato er status, som billedet viser. Som det fremgår, har jeg ikke en gang 5.000 personer – men jeg håber, jeg har “lidt men godt”.

Hvad bruger vi slægtsdata til?

Hvis jeg havde arvinger eller anden familie

Hvis jeg var i besiddelse af sådanne, er det meget tænkeligt, at jeg ville registrere data og kilder på en anden måde.

Som Mette Fløjborg sagde forleden aften om sin måde at registrere kilder på “det gider min familie ikke læse” (citeret frit efter hukommelsen). Jeg mener bestemt, det var en kilde, hun omtalte, og det var vist en jordemoderprotokol, hvor hun vist bare skrev ordet “Jordemoderprotokol”.

Jeg kan sagtens forstå, at hvis ens læserskare, der forhåbentlig er mangfoldig, består af virkelige mennesker, man kender, så dur min metode ikke.

Når data “bare” skal passe ned i tabeller, kan man tillade sig at være meget mere specifik. Nogle vil måske skrive “Adresseforespørgsel” som kilde, mens jeg fx har en kilde, jeg har kaldt: “Adresseforespørgsel via Danske Slægtsforskere”, fordi adresseforespørgslen også kan stamme fra borger.dk, før man kunne købe opslagene i CPR-registeret hos Danske Slægtsforskere. Altså har jeg også en kilde, der hedder “Adresseforespørgsel via borger.dk”

Drejer det sig om kirkebøger, har jeg god erfaring med følgende metode:

  • Kildenavn: “AO Salldata – KB”
  • Detaljeinfo: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag
  • Tekst: “1902 i Lyngby Kirke. Nr. 4. den 6te April. Olga Elisabeth Jensen, Bleggaard, Lyngby. Afdøde Bagerkusk Henrik Ferdinand Jensen og Hustru Olivia Vilhelmine Frederikke Nielsen, Bleggaard, Lyngby. fødte i Lyngby 1887 d 30′ Oktober, døbte i Lyngby Kirke 1888 d. 21. Maj.”

Antallet af kilder kan eksplodere

Som billedet viser, har jeg 229 kilder, og det er vist ikke “gældende ret” i Legacy. Som jeg forstår det, har danmarksmesteren i Legacy, Anne Marie Holck, har mange gange skrevet/fortalt, at kilden eksempelvis skal være: “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1882-1892, KM, Fødte – opslag: 209 af 274 opslag”. Jeg ved ikke, om jeg misforstår noget, men det ville vel medføre, at jeg ville have 20.983 kilder = antallet af henvisninger? Det ville jeg ikke kunne overskue.

Ingen links som kilder

Jeg bruger ikke links som hverken kilder eller henvisninger for hvad så, når fx Rigsarkivet ændrer deres hjemmeside? For det første ville kildeangivelsen ikke længere være noget værd og for det andet, ville det medføre tusindvis af 404-sider på min hjemmeside. En 404-side er en af de irriterende sider, man får vist, når en hjemmesideejer har lavet om på hjemmesidens struktur, så linket ikke længere virker. Jeg håber, at min metode gør henvisningerne robuste også i fremtiden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Når hjernen bliver glad

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning

Jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg verden som data. Og jeg elsker det.

Mit motto er: Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Jeg besluttede at finde ud af, hvorfor det er sådan. Jeg har nørdet lidt med kilder til en forståelse af det den seneste uges tid, og du finder mit svar herunder:

Aspergers syndrom, en del af autismespektret, er for mange forbundet med unikke kognitive styrker frem for begrænsninger. Hvor diagnosen tidligere har været opfattet som et handicap, viser nyere forskning og erfaringer, at mange med Aspergers syndrom trives i områder, hvor systematik, detaljer og mønstergenkendelse er centrale elementer (Baron-Cohen et al., 2009).

Jeg betragter Aspergers syndrom som min styrke blandt mine mange svagheder. Min baggrund er juridisk, men mit arbejdsliv har været centreret om økonomistyring og udvikling af ledelsesinformationssystemer og tidsregistreringssystemer. Fællesnævneren i disse fagområder er data – og en systemforståelse, som for mig føles naturlig. Jeg opfatter data som noget intuitivt og meningsfuldt. For mig er det, som om verden kan aflæses som tabeller og datastrukturer, og det giver mig en stor arbejdsglæde.

Nu i min “alderdom” dyrker jeg systematik og detaljearbejde gennem slægtsforskning, som jeg har beskæftiget mig med i mere end 20 år. Det stiller store krav til nøjagtighed, logisk tænkning og evnen til at krydsreferere informationer på tværs af kilder – evner, der er typiske for mange med Aspergers syndrom (Happé & Frith, 2006). Det giver ikke bare en intellektuel stimulans men også en dyb tilfredshed, når komplekse oplysninger falder i hak og danner en sammenhængende helhed. Så bliver hjernen for alvor glad.

Men hvad er det, der gør, at mennesker med Aspergers syndrom ofte har en særlig forkærlighed for data? Det kan forklares gennem blandt andet følgende træk:

Høj systematiseringsevne

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkningSimon Baron-Cohen har introduceret begrebet “systemizing quotient” (SPQ) som et mål for en persons evne til og interesse i at analysere og konstruere systemer (Baron-Cohen et al., 2003).

Mennesker med Aspergers syndrom scorer ofte højt på SPQ-skalaen, hvilket passer med en fascination af logiske strukturer, regler og forudsigelighed – centrale egenskaber ved data og systemer. Denne evne til at systematisere kan bruges effektivt i mange professionelle sammenhænge, herunder softwareudvikling, økonomisk analyse og teknisk dokumentation.

Personer med en klassisk Systemizer-profil får 70+ point

Jeg er en “Klassisk systemizer”, da jeg får 130 – 140 point i testen. 70 havde været tilstrækkeligt til at lande i den højeste/bedste/værste kategori (og jeg har forsøgt adskillige gange – det er ingen tilfældighed). Du har mine testresultater her.

At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Stærk detaljeorientering og mønstergenkendelse

Flere studier har vist, at personer med autistiske træk har en særlig evne til at identificere detaljer og uregelmæssigheder (Shah & Frith, 1983). Det betyder, at man ofte hurtigere opdager fejl, mangler eller interessante sammenhænge i datasæt. Det er en kognitiv fordel i alle typer af analyse- og informationsarbejde. I praksis betyder det eksempelvis, at man hurtigt kan identificere inkonsistenser i store datasæt eller finde mønstre, som kan føre til værdifulde indsigter.

Uden Aspergers syndrom ville jeg nok ikke finde det morsomt at udvikle Sprogdatabasen måned for måned. Psykologen har ofte sagt “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Ergo er det enormt svært for mig at færdes på sociale medier, for jeg ser stort set kun alle de sproglige fejl.

Kognitiv fordybelse og specialisering

Interesser hos personer med Aspergers syndrom er ofte dybe og langvarige snarere end brede og skiftende. Denne fordybelse muliggør specialisering og ekspertise inden for dataanalyse, programmering, statistik, slægtsforskning og beslægtede felter (Winter-Messiers, 2007). Det giver mulighed for at opbygge en dyb faglighed, som kan føre til innovative løsninger og høj kvalitet i arbejdet.

Forudsigelighed og tryghed i struktur

Sociale interaktioner kan ofte være uforudsigelige og energikrævende for mennesker med Aspergers syndrom. For mig er sociale sammenhænge anstrengende. Jeg læste lige, at der var 10.000 gæster til “Historiske dage 2025”; godt jeg ikke var en af dem. Jeg ville have ligget brak en uge efter, selvom jeg gerne ville have været der. Jeg er fuldt ud klar over, at også mange neurotypiske mennesker, vil mene, at 10.000 er et stort antal!

Data, derimod, følger regler og logik. Det skaber en oplevelse af kontrol og stabilitet. Der er en tryghed i det objektive – tallene lyver ikke, og struktur giver overblik. Denne tryghed kan være afgørende for at skabe arbejdsglæde og motivation i professionelle kontekster.

Konklusion

Konklusionen er, at det ikke er tilfældigt, at mange med Aspergers syndrom har en naturlig interesse for data. Det er forankret i måden hjernen bearbejder information på.

Detaljefokus, systemforståelse, fordybelse og præcision gør dataarbejde til et naturligt match. I stedet for at betragte diagnosen som et problem, kan man med rette se den som en ressource i en verden, hvor data spiller en stadig større rolle. Det er derfor afgørende, at både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår og understøtter disse styrker, så potentialet hos mennesker med Aspergers syndrom kan udfoldes fuldt ud.

En arbejdsplads, der har forstået dette til fulde, er GladTeknik.

Kilder:

  1. Baron-Cohen, S., Richler, J., Bisarya, D., Gurunathan, N., & Wheelwright, S. (2003). The systemizing quotient: An investigation of adults with Asperger syndrome or high-functioning autism, and normal sex differences. Philosophical Transactions of the Royal Society B, 358(1430), 361–374.
  2. Baron-Cohen, S. (2009). Autism: The empathizing–systemizing (E-S) theory. Annals of the New York Academy of Sciences, 1156(1), 68–80.
  3. Happé, F., & Frith, U. (2006). The weak coherence account: Detail-focused cognitive style in autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 36(1), 5–25.
  4. Shah, A., & Frith, U. (1983). An islet of ability in autistic children: A research note. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 24(4), 613–620.
  5. Winter-Messiers, M. A. (2007). From Tarantulas to Toilet Brushes: Understanding the Special Interest Areas of Children and Youth with Asperger Syndrome. Remedial and Special Education, 28(3), 140–152.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvorfor elsker jeg data? Et fagligt blik på Aspergers syndrom og systemtænkning