Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Noget om ryddelighed

Færre sanseindtryk

Noget om ryddelighed

For mange mennesker er rod bare rod. For nogle af os er det støj. Når hjernen har svært ved at sortere sanseindtryk, kan selv små ting – et rodet skrivebord, en overfyldt mailboks eller for mange billeder på væggen – blive til et konstant pres. Derfor har jeg indrettet både min computer og min mail med minimalisme og struktur.

Jeg prøver i videst muligt omfang at reducere de overflødige sanseindtryk, fordi de fylder for meget i min hjerne, som jeg hellere vil bruge på noget andet.

Når man har Aspergers syndrom (nu ofte diagnosticeret som autisme), oplever man tit verden med en anderledes sanseintegration. Det betyder, at man har svært ved at sortere og bearbejde sanseindtryk fra omgivelserne. Det bevirker en følelse af at være overvældet. Jeg prøver derfor at reducere mængden af stimuli. Det gælder alle mulige stimuli som fx lyde, lugte, synsindtryk (fx billeder på væggene) og rod.

Af og til ser jeg andre menneskers overfyldte digitale skrivebord, og så forstår jeg ikke, at de ikke mister overblikket. Det ville jeg aldrig klare. Jeg foretrækker en form for minimalisme, og den har jeg opnået ved hjælp af det geniale program “Fences” fra Stardock, der laver en slags mapper på skrivebordet.

Forskellen til almindelige mapper er, at man her kan se sine filer uden først at skulle åbne mappen. Det kan du forhåbentlig se på billedet herunder. Det, “Fences” leverer, er de fem firkanter til højre. Jeg er enormt glad for programmet, der har givet et fantastisk overblik. Jeg har aldrig været et rodehoved, men nu er overblikket blevet endnu bedre. Der er mange muligheder for tilpasning, som jeg endnu ikke udforsket.

Firkanterne består lige nu af:

  • Programmer
  • Mapper
  • Temporært
  • Downloads
  • Filer og dokumenter

Der kan nemt tilføjes flere. De her beskrevne dækker dog mit behov.

Orden i mailboksen

Siden 2006 har jeg brugt Open Source-programmet “Thunderbird” som mailklient. Ingen techgigant her. Det er simpelt og enkelt, og også her hersker en form for minimalisme. Jeg ser af og til andre mennesker mailboks, og jeg er imponeret over, at de kan overskue den. Men det kan de heller ikke altid.

Mails, jeg – ind til videre – vil gemme, lander i en mappe til venstre. Er de til eller fra mennesker, jeg forventer at kommunikere mere med, sørger et meddelelsesfilter for, at beskederne uberørt af menneskehånd havner i den rigtige mappe.

Den midterste sektion er næsten tom. Den rummer nytilkomne mails, jeg skal gøre noget ved. Som det fremgår er der lige nu ikke mere end to.

Ude i højre sektion er en kalender, som jeg ikke bruger, øverst. Når jeg ikke bruger denne kalender, skyldes det, at jeg gerne vil have den med mig på telefonen og iPadden. I øjeblikket findes der desværre ingen officiel, fuldversion af Thunderbird-mailklienten til iPhone/iPad, men Mozillafolkene arbejder på sagen, og jeg glæder mig, til den er klar.

Nederst til højre ses sektionen med opgaver. Den er jeg vældig glad for. Mange af opgaverne er tilbagevendende og dukker således op af sig selv, når de først er definerede. Overskredne opgaver farves røde.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Et måltid fra kassen

Mad fra Aarstiderne

Et måltid fra kassen

Kan man lave “mad fra bunden”, når råvarerne kommer i en kasse? Ja, hvis man spørger mig. Budgetkassen fra Aarstiderne har hverken taget glæden fra mit køkken eller gjort mig doven – tværtimod har den udvidet min råvarehorisont og gjort min hverdag enklere, sundere og billigere.

Titlen på dagens artikel har jeg tyvstjålet hos Genstart, for jeg synes, den er virkelig god. Den havde jeg aldrig selv fundet på.

Engang havde jeg “Mad må gerne kosten kassen”, men den passer ikke længere, for jeg er gået over til “Budgetkassen” fra Aarstiderne.

Genstart i DR Lyd den 10 februar 2026:

En femtedel af os får måltidskasser leveret til døren. Men kasserne tager den sidste glæde ud af madlavningen og giver dødsstødet til det varme hjemmelavede måltid, hvor alt er skabt fra bunden. Det mener madanmelder Niels Lillelund, og i dagens Genstart spørger vi ham, om det nu også er så farligt?

Selv handler jeg hos Aarstiderne, for jeg får friskere og økologiske varer leveret natten til søndag til samme pris. Firmaet har eksisteret siden 1999, og de var de første, der fandt på at sammensætte måltidskasser.

Jeg køber for tiden den måltidskasse, der hedder “Budgetkassen”. Og jeg er slet ikke enig med Niels Lillelund i, at jeg får dårligere mad eller mister evnen til at lave mad.

Jeg ville aldrig selv finde på at lave “Cremet perlebyg med tomater, rosmarin og stegt grønkål”, som jeg fik i aftes. Jeg kendte ikke perlebyg, før jeg blev kunde hos Aarstiderne. De har det ofte på menuen, og jeg elsker det. Prøv selv.

Af udsendelsen fremgår blandt andet, at 39 pct. af de 18 – 25-årige bruger under 15 minutter bag gryderne en typisk aften. Det er selvfølgelig for lidt. Man kan ikke lave rigtig mad på mindre end 15 minutter.

Jeg kan godt lide at stå i køkkenet, men det skal være i et rimeligt omfang. Det meste af det, jeg laver, kan laves på 30 – 45 minutter, og ofte kan jeg vaske nogle gryder, pander og skærebrædder imens, så jeg ikke skal stå der så længe bagefter, eller mens jeg laver næste morgens kaffe.

“Mad fra bunden”

Det er blevet moderne at sige “mad fra bunden”. Og jeg synes altså, jeg laver mad fra bunden, når jeg fx står med to stokke grønkål, forskellige rodfrugter (fx pastinakker og de nøddeagtige jordskokker) eller et helt spidskål. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at købe ultraforarbejdede madvarer, for jeg synes, de er både ulækre og dyre. Herudover skal jeg passe på blodtrykket, som typisk stiger, hvis man ikke har styr på saltindtaget.

En liste over ultraforarbejdet mad omfatter typisk færdigretter, sodavand, slik, chips, fastfood, kødpålæg (som bacon, pølser), industrielle kager/kiks, søde morgenmadsprodukter, energibarer, mange yoghurter med smag og kunstige ingredienser, samt industribagt brød og saucer, som kendetegnes ved lange ingredienslister med mange tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og kunstigt fremstillede ingredienser.

Niels Lillelund taler om selv at lave en lammerullepølse. Det kommer jeg aldrig til, for jeg bryder mig ikke om alt det kød og spiser i det hele taget ikke pålæg. Men der er også en farbar vej mellem lammerullepølsen og så det ultraforarbejdede mad. Jeg synes, jeg befinder mig ca. på midten af den vej.

Jeg er jo også et menneske, så ca. en gang om året ringer jeg efter en pizza og ca. en gang om året, bliver jeg dybt skuffet og får dårlig samvittighed. Pizzaen er dyr, den svømmer i fedt og den er halvkold. Så går der et år, før jeg atter fristes af tanken.

Autister har typisk et atypisk spisemønster

Min psykolog sagde ofte, at jeg har et atypisk spisemønster, men at det på den anden side er typisk for de autister, hun kender.

For mig betyder det konkret:

  • Jeg spiser kun, når jeg er sulten
  • Jeg spiser kun en gang om dagen, men der spiser jeg til gengæld for to
  • Jeg smager på samtlige råvarer, før de varmebehandles på den ene eller anden måde. Jeg vil simpelthen gerne vide, hvordan de oprindeligt smagte. Nåh ja både porrer og løg er selvfølgelig lidt stærke, og oksefarsen er lidt blød og smager ikke af noget, men sådan er det så.
  • De forskellige varer skal ligge adskilt på tallerkenen, hvis det kan lade sig gøre. Grøntsager for sig, kød for sig osv.
    • Når perlebyggen er kogt sammen med lidt fløde og tomater kan de selvfølgelig ikke skilles ad. Det er jo ikke det, jeg mener.

Når jeg købe måltidskasser, får jeg sund og varieret kost af råvarer, jeg sjældent selv ville finde på. Man kan sige, at jeg netop er i målgruppen for folk, der køber måltidskasser: Børnefamilier og enlige. Når man ikke har en stor husholdning, skal mængden af råvarer selvfølgelig tilpasses, når man samtidig ikke er tilhænger af madspild.

Økonomi

Nogle lider af de fordomme, at måltidskasser er dyre, og at varerne fra Aarstiderne er blandt de dyreste. Det passer ikke. Min mælk og smør fra Aarstiderne koster fx nøjagtig det samme som i Coop, og det bliver endda leveret til døren – og jeg slipper for muzakken.

Der er selvfølgelig noget, der hedder økonomi, så jeg har tegnet et Aarstiderne Plus-medlemskab. Det koster 749 kr. om året. For det beløb får jeg 10 pct. på alle mine køb, og jeg sparer leveringsgebyret og pakkegebyret på hver levering. I 2025 sparede jeg 5.000 kr., og det er så netto 4.200 kr., der jo da også er en slags penge.

Jeg vil gå over til at købe mest muligt hos Aarstiderne, og ergo vil jeg i fremtiden også få flere rabatter. Alle de andre ting er fx mejerivarerne, rosinerne, grødblandingerne, marmeladerne, rengøringsmidlerne, rødbedesaften osv.

Når jeg køber Budgetkassen, er der selvfølgelig lidt for lidt af det gode efter min smag, men de skal jo naturligvis lave en forretning. Det betyder, at jeg selv tilkøber fx lidt mere smør, fløde, ost til at rive, creme fraiche mv.

Herudover kan jeg godt lide at have peanutbutter, olivenolie og hvidvinseddike m.v. i skabet.

Coop kan ikke disponere

Herudover køber jeg efterhånden mindst muligt hos Coop, for jeg er træt af at få lange arme for at få friske varer. Mælken i fronten er fx ofte seks dage ældre end den, der står bagerst og det betyder noget, når man kun handler en gang om ugen, og der skal bruge to liter mælk.

Coop kan simpelthen ikke finde ud af at disponere, og det gider jeg ikke betale for. De kalder det “Tag den forreste, så vi sammen bekæmper madspild”. Jeg kalder det dårlig disponering.

At disponere betyder, at man ved, hvor meget, der skal købes hjem, for at man hverken har for meget eller for lidt af en given vare til netop de kunder, man har på de givne dage.

Da jeg i 80’erne gik på “Irma-skolen” i Rødovre var der disponering på skemaet. Vi skulle selvfølgelig have mere frisk mælk om fredagen, hvor vi havde længe åbent, og hvor folk købte ind til weekenden. Mandag og tirsdag skulle der være mindre mælk i køledisken, men den skulle stadig være frisk.

De indkøbsmønstre er selvfølgelig anderledes nu, hvor åbningstiderne er anderledes, men “datomærker for friskhed” gælder vel stadig, selvom de har dræbt Irma?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

Det gør ondt

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

En tilsyneladende uskyldig kommentar på Facebook udvikler sig til en øm erkendelse: Når man er autist og detaljeorienteret, kan selv små sproglige rettelser og misforstået humor udløse sociale knubs. Hvad gør man, når man ikke passer ind i de uskrevne regler på de såkaldt sociale medier?

Jeg egner mig ikke til at kommunikere på a-sociale medier. Jeg passer simpelthen ikke ind i den verden. Jeg kan ikke finde ud af det. Hvor kan jeg henvende mig?

Jeg kender dog kun Facebook – vil et af de andre være bedre for mig?

Jeg har lige fået at vide, at jeg ikke har nogen humor. Det ved jeg godt selv, men alligevel gør det ondt, når andre skriver det til mig.

Topbilledet stammer fra gruppen “Nørrebro i gamle dage” og er af en førende bidragyder beskrevet således:

En travl Nørrebrogade fotograferet i 1954. Allerede dengang var cyklisterne en dominerende del af trafikken på den tætpakkede gade. Det var før der kom cykelstier. Dengang skulle alle trafikanter holde stille, når sporvognene holdt ved stoppestederne.

Herefter udspandt følgende “dialog” sig. Et af udsagnene er dubleret her. Det skyldes, at jeg har sat to filer sammen uden at gide at gøre det ordentligt.

Mine fejl: Jeg burde ikke have forventet, at min samtalepartner var klar over, at “mellem rum” er morsomt. Og jeg burde selvfølgelig heller ikke have oplyst vedkommende om, at der ikke skal “mellem rum” før tegn. Det er bare en af de mange detaljer, jeg ikke kan undgå at se ca. 250 gange pr. dag.

Herudover synes jeg, at jeg opfører mig nogenlunde pænt. Sig mig nu ærligt hvad du synes? Hvad er det, jeg gør forkert?

 

Emojis i tekster

For mig er det underligt, at de fleste mennesker er nødt til at anbringe en eller flere emojis i deres tekster for at give dem kulør mv.

For nogle år siden fik jeg en fødselsdagshilsen fra et sødt menneske, jeg har kendt i mange år og også har truffet for mange år siden. Hun beklagede, at hendes hilsen ikke så ret “sød” eller køn ud, når der ikke var indsat en figur. Jeg var for mit eget vedkommende bare glad for, at hun huskede mig, og at jeg ikke skulle bruge energi på at frasortere det overflødige sanseindtryk.

Jeg har naturligvis vænnet mig til, at resten af verden bruger figurer, og jeg har med tiden også lært mig ikke at se dem mere. Så send dem bare; min hjerne frasorterer dem alligevel helt automatisk – og du kan bedre lide din egen tekst. Så er vi begge tilfredse.

Kommunikation via knapper

Jeg undrer mig over, at mange mennesker kommunikerer ved at trykke på knapper, der frembringer en figur. Typisk får jeg hældt et grinende ansigt i hovedet, når jeg er uenig med Dansk Folkepartis proselytter. Det kan også være, at vedkommende er ved at brække sig over mig (har jeg endelig lært, den betyder).

Når jeg spørger afsenderen, hvad det sjove eller brækfremkaldende er, får jeg intet svar.

Ting der hopper og danser

Folk synes, det er er så skønt at indsætte noget, der hopper og danser – det kan fx være en lagkage, hvor lysene blafrer i mørket eller hele ord, der blinker eller lignende.

Jeg forstår ikke, hvad de vil med alle disse overflødige sanseindtryk, og jeg scroller hurtigst muligt forbi.

Hvis jeg er på Facebook med min iPad, kan støjen ofte skjules ved hjælp af højreklik.

Det er godt for mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Dan Turèll holdt af hverdagene. Jeg holder af nætterne

Dan Turèll, Kim Larsen og Grundtvig

Topbilledet er fra Wikipedia og forestiller Vindbyholt Kro, hvor Grundtvig engang overnattede på vejen til faderen i Udby Præstegård. Koblingen til Grundtvig findes til sidst.

En personlig refleksion over nætternes ro, hverdagens stemmer og det anderledes styresystem. Med afsæt i Dan Turèll, Kim Larsen og Grundtvig handler artiklen om søvn, stilhed, bipolaritet, autisme og retten til at leve sit liv på sin egen døgnrytme.

Dan Turèll holdt af hverdagene. Jeg holder af nætterne

I “Vangede billeder” fra 1975 skrev Dan Turèll, at han holdt af hverdagene. I 2025 skrev jeg, at jeg holder af nætterne. Det er egl. ikke noget, jeg tør fortælle til nogen, for så tror de bare, jeg er på vej til at blive manisk igen. Det synes jeg nu nok, jeg kan mærke, at jeg ikke er. Jeg kender udmærket min hjernes op- og nedture.

Der er bare det, at når man bor i en lejlighed, følger man helt automatisk med i naboernes liv, om man vil det eller ej, men de sover pænt om natten, og der vil jeg derfor gerne være oppe og nyde freden og roen. Psykologen siger, at det er normalt for en autist, og det beroliger mig. Om natten er her så dejligt stille. “Om lidt blir her stille, om lidt er det forbi” sang Kim Larsen og Bellami i 1995.

Hvis jeg vågner kl. 04, og føler mig frisk, står jeg op og læser 2-300 år gamle kirkebøger. Jeg elsker det. Det er mit liv.

Psykologen og jeg har talt om “stopklodser”, altså hvad er “farligt”, fordi det er anderledes end normalt, ikke for normale mennesker men for mig? Jeg er kommet frem til:

  • Manglende appetit
  • Manglende motion
  • Manglende søvn
  • Nattestilheden – og så var det jeg næsten ikke turde sige, at jeg holdt af nætterne pga. stilheden

Jeg tør ikke sige sandheden i Distriktspsykiatrien

Når Distriktspsykiatrien spørger til min søvn, fordi det er sådan en god og nem målbar parameter, svarer jeg altid med gennemsnittet, der er normalt, og som jeg henter fra appen “Autosleep”. Gennemsnittet dækker over betydelige variationer og fortæller ikke om tidspunkterne. Jo ældre man bliver, jo mindre er søvnbehovet. I min alder er det vel omkring 6-7 timer, og det opnår jeg fint, endda mere, og det kommer ingen ved, hvornår jeg sover.

Jeg holder af en eftermiddagslur på en time ved 16-tiden, og derfor er jeg ikke træt kl. 22. Det er en af de fordele, man har ved at være pensioneret. Man kan sove, når man vil. Kroppen skal nok selv efterspørge sin hvile, men den stiller ikke uret.

Grundtvig var (også) bipolar

Jeg er (godt nok “lidt” langt ude) beslægtet med Grundtvig, idet han er “5 * fætter 7 * forskudt” til mig. Billedet herunder stammer fra lidt af diagrammet, som du finder i sin helhed her. Det kræver desværre, at du logger ind. Har du ikke en konto, opretter du bare en.

Hvornår tror du for øvrigt Grundtvig skrev sine mere end 400 salmer? Svaret er: Om natten. Der kunne han koncentrere sig, for der havde han ro.

“Også” er i parentes, for jeg føler mig ikke længere syg. Jeg tror, psykiatrien har gjort mig rask. Og det er jeg meget taknemmelig for efter et mere end tiårigt forløb.

Bipolar affektiv sindslidelse er en sygdom; den kan man i heldige tilfælde blive kureret for. Autisme er ingen sygdom. Det er bare et anderledes styresystem. Der behøver man ikke blive “rask”.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for mit anderledes styresystem, da det udnytter de fleste af mine kompetencer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.