Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Fravær af unødvendige sanseindtryk

Sådan skaber man et hjem, hvor ro, klarhed og overblik får lov at dominere – og hvor selv de mindste detaljer er valgt med omtanke. For mig begynder det med fraværet af unødvendige sanseindtryk. Jeg trives bedst i omgivelser, hvor tingene ikke råber på opmærksomhed, men understøtter hverdagen stille og effektivt. Det er et bevidst valg at skære ind til det essentielle: kun det, jeg bruger, har behov for eller har en reel relation til, får lov at være her.

Resultatet er et hjem, der giver mig både velvære, fokus og en følelse af orden. Mange opfatter måske “hygge” som noget, der kræver mange ting, men for mig ligger hyggen i netop det modsatte – i at kunne trække vejret frit og lade tankerne falde til ro i nogle rum, der ikke forstyrrer min hjerne med de mange sanseindtryk.

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Du behøver ikke læse den grå tekst, der bare er forhistorien.

I lørdags røg COAX-kablet ud af min router, og så kan man ikke komme på nettet via Wi-fi. Heldigvis kunne jeg danne Hubspot med telefonen, hvilket betyder, at jeg brugte telefonens internet til at danne forbindelse, og så kunne jeg komme på nettet på min iPad. Jeg ringede til YouSees kundeservice og fortalte, at det kun var den lille nedadgående lampe på routeren, der blinkede. Resten var dødt. Han sørgede for at sende en tekniker, som har været her i dag. 

I mellemtiden kiggede jeg nærmere på routeren og fandt ud af, at den lille kobbertråd fra COAX-kablet ikke var rigtigt inde i routeren, fordi selve kobbertråden slet ikke befandt sig, hvor den skulle, selvom skruen var skruet helt i. Kablet kunne uden videre trækkes ud, da det kun var holdt på plads af et stykke sølvpapir. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor opretholdt jeg min fejlmelding, uanset at jeg selv havde fundet ud af at sætte kobbertråden på plads og opnå Wi-fi-forbindelse, for tiden fra lørdag til tirsdag kan føles lang, når man lever på nettet.

Det er slet ikke det, historien handler om. Den handler derimod om, at teknikeren fra YouSee sagde “Det er ikke mange ting, du har her”. Jeg svarede ham “Jeg kan vældig godt lide det sådan”. Jeg skulle sikkert have sagt noget andet, for det kunne jo opfattes som en afvisning eller irettesættelse. Det var ikke sådan ment, men det var, hvad jeg lige kunne finde på.

Det minder mig om, at jeg havde en veninde, der sagde “Du har det ikke hyggeligt”. Tænk jeg synes altså selv, jeg har det både hyggeligt og klassisk.

Jeg har fjernet alle unødige sanseindtryk

Med vilje har jeg kun det, jeg skal bruge, og jeg har fjernet alle unødvendige sanseindtryk. Da jeg fik malet for lidt mere end et år siden, smed jeg de fleste af de bøger ud, jeg vidste, jeg aldrig nogensinde ville få læst igen,og som bare stod og samlede støv.

Dog bevarede jeg en del bøger, der fortæller mig historien om mit liv fx Dea Trier Mørch, Marge Piercys “Vida”, Bente Clods “Brud” og “Vent til du hører mig le”, Preben Koks “Skæld ud på Gud”, “Kim” af Vibeke Malthe-Bruun, Henrik Pontoppidan og “A. A. Milnes “Peter Plys” osv.

Resten af mine bøger er opslagsværker om historie og til slægtsforskning, fx “Kvindfolk”, “Tysk – Dansk Ordbog” af P. L. Ipsen, “Danmark i 30’erne”, “Skriv om din slægt, “At skrive Slægtshistorie” osv.

Jeg elsker “renheden” i mit hjem. Jeg kan simpelthen godt lide fraværet af unødvendigheder og sanseindtryk. Når man har Aspergers syndrom, forstyrres man ofte af de mange sanseindtryk, der kan være synsindtryk, lydindtryk og lugte. Så at fjerne de mange sanseindtryk i hjemmet gør, at jeg har det meget bedre,

Når jeg ser billeder fra andre menneskers hjem, synes jeg, de har virkelig mange ting stoppet ind på gulvet, på væggene, i reolerne og på skrivebordet. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det sikkert er det, de/man forstår ved at have det “hyggeligt”, men i min verden er det mange unødvendige sanseindtryk, som jeg helst vil være foruden.

Billeder fra mit elskede hjem

Billede 1

Min arbejdsplads, hvor jeg dagligt bruger mange timer, og hvor jeg har det bedst.

  • Inden jeg tog billedet, sørgede jeg selvfølgelig for at rydde lidt op.
  • Den lille sorte kasse i venstre side af skrivebordet er en NAS, som er en server, hvor jeg blandt andet dagligt gemmer backups, før de bliver sendt i kopi til skyen. Sidstnævnte sker også dagligt.

Billede 2

Reolerne med de bøger der fik lov at overleve, to reserve-PC’er købt brugt, frigjort hyldeplads og et par kasser med “slægts-ting”, der ikke kan digitaliseres.

I kasserne er fx genstande fra min far (frihedskæmperarmbindet, manchetknapperne, uret, servietringen i sølv m.v.) og farmor, et 100 år gammelt album med billeder fra farmors og farfars hjem på Brede osv.

Billederne har jeg selvfølgelig digitaliseret for længst, men selve albummet – med en form for pergament mellem siderne – der er ved at falde fra hinanden, bevares til den dag, jeg dør. Derefter er der nok ingen, der er interesserede i det. Og så ryger det på vel på forbrændingen sammen med mig? Det er lidt trist at tænke på, men sådan er det, og jeg vil jo ikke selv opleve det. Heldigvis.

Billede 3

Når jeg vender mig væk fra skrivebordet, har jeg mine to “pause- og gæstepladser” 4 – 5 meter væk. Man sidder godt i de to lænestole, der bare er fra Ikea. Det er med vilje, jeg ikke har en sofa og aldrig har haft det. Jeg har ikke lyst at dele plads med nogen.

Jeg kan godt lide Asger B. C-lampen i vindueskarmen og bakkebordet af Hans Bølling. Den blå vase passer ganske godt til bakkebordet. Og jeg kan godt lide udsigten ud mod Hvidovre Torv, dels pga. Torvet selv, dels fordi der er så langt over til genboerne.

Billede 4

Spisestuen der kun bruges med års mellemrum. Både superellipse-bordet og 7’er-stolene er købt brugt, for jeg kan godt lide designerting, men der er også noget, der hedder økonomi.

Lysestagerne er Piet Hein-stager. Lysene tændes kun, når her er gæster, så de holder længe.

Billede 5

Når man vender sig ud mod Torvet i spisestuen ser her sådan ud. Der er ikke så meget at sige om det. Jeg kan bare godt lide rummeligheden.

Den opmærksomme læser vil måske have bemærket, at samtlige “planter” er kunstige. Jeg synes, der skal være et eller andet, men jeg orker ikke at stå indendørs og rode med jord og ompotning. Så løsningen blev kunstige “planter”

Billede 6

Udsigten fra min seng, hvor der intet er på væggene til at forstyrre min hjerne, når jeg skal sove. Jeg elsker de vægge. Snavsetøjskurven er af stål, og jeg kan i det hele taget godt lide stål på grund af renheden.

Andet er der vist ikke at sige her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Stavning eller kaos – afsnit 140

Ordkløveri eller Aspergers syndrom?

Jeg er ikke klar over, om det er min Asperger-diagnose, der er skyld i det, men jeg tænker over betydningen af alle de ord, der bruges, hvilket af andre kan opleves som ordkløveri. Herunder får du nogle eksempler på det, jeg tænker over, hvilket man kan få meget sjov ud af:

Ofte ser man skilte med fx “Parkering (eller noget andet) forbudt uden særlig tilladelse”. Jeg kan ikke lade være at overveje, hvorfor man skal have en særlig tilladelse. Kan man ikke bare bruge en almindelig?

Aarstiderne skriver tit i deres opskrifter, at en vare skal skæres i mindre stykker. Jeg opfatter “mindre” som en komparativ (sammenligning), der forudsætter, at fx min squash allerede på forhånd var i stykker, og nu skal de altså være endnu mindre.

Jeg bruger aldrig “Hav en fortsat god dag”, da jeg jo ikke ved, hvordan den begyndte.

Ofte siger folk “Mine gamle kolleger”. Tit er de jo ikke ret gamle, og “gamle” henviser til en given alder, de er ofte bare “tidligere”.

“Nybegynder”. Da man ikke kan være en “gammelbegynder”, er det tilstrækkeligt at sige “begynder”, for det ligger implicit i det, at man er ny. Det svarer lidt til, at man ikke har “direkte aner”, da der ikke findes indirekte aner. Enten er det “aner” eller også er det “familiemedlemmer”. Tak igen Anton B.

“I sidste uge/år”, “vores sidste samtale”, “Vores sidste møde” eller lignende. Det håber jeg da ikke, for så kommer der ikke flere. Sidste bør ofte udskiftes med seneste: “Vores seneste samtale”, “Vores seneste møde” osv.

Kun maskiner, som fx fly, biler, computere m.v., starter. Resten begynder typisk. “I starten af året” bør i stedet være “I begyndelsen af året” osv.

“Fremover” er retningen, man falder. Typisk bør ordet udskiftes med “I fremtiden” eller “For fremtiden”.

Og så er der idiomerne, som jeg elsker. Den Danske Ordbog (DDO) skiver “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” Man kan også bare kalde det for billedsprog. Jeg kan tilføje et af mine favoritudtryk som er: “Der er ingen ko på isen”. Jeg ser for mit indre blik, at det er helt korrekt, at der ikke er nogen ko på isen, og i øvrigt er det ikke en gang frostvejr.

Om fyldord

Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes, uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:

“Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:”

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. november 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.547 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 17 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 140

Det begynder godt … Måske ender månedens sprogpost så allerede halvt fuldendt?

1) Facebook den 2/11. Man kan ikke “gro ‘noget'”, for verbet er intransitivt. Men noget gror. Se hvad Lex.dk skriver om ordet “intransitivt”.

“… en konference om at gro identitet …”

2) Facebook den 2/11. Kommunikation indebærer også korrekturlæsning, som selvfølgelig kan være svært, men når der er tale om professionelle, bør de kunne finde en kollega til opgaven.

Det er svært at læse korrektur på egne tekster, for man ser det, hjernen tror, der står, fordi den ved, hvad der burde stå, og derfor overser man utrolig nemt egne fejl. Mine tekster på hjemmesiden – især sprogposterne – læser jeg altid korrektur på mindst to gange. Når man revser andre, bør man selvfølgelig selv prøve at foregå med et godt eksempel. Alligevel finder jeg altid fejl ved tredje gennemlæsning efter udgivelsen. Jeg skynder mig at rette og håber, ingen har lagt mærke til det.

“Som medlem af DM fagforening kan du få et gratis pressekort, hvis du arbejder du med kommunikation, journalistik eller lignende”.

3) Facebook den 2/11. Journalisten på Ekstra Bladet kunne have gjort dette bedre. Vedkommende kunne fx have fundet en kollega til at læse korrektur: “Mette F. varsler tiltag mod hjemløshed efter kontanthjælpsrefom”.

4 og 5) Facebook den 3/11. Endnu en politiker.

Jeg er klar over, at mange udelader ordet “hvad” i skriftsproget, muligvis fordi det ser smart ud: “alt du skal vide”. Ville de også udelade det i talesproget? Det tror jeg ikke, for det ville lyde mærkeligt.

Jeg bryder mig heller ikke om “blive skarp på”, men i følge Den Danske Ordbog (DDO) er det kendt og accepteret siden 1991. De skriver: “1.a Overført ‘rette særlig opmærksomhed eller interesse mod en person, et bestemt emne el.lign.'”

6) Facebook den 4/11. Måske skulle man tage en Pepsi Vanilla Coke? Det er utroligt, at en producent ikke gør sig den umage at læse korrektur og kaste et blik på stavekontrollen, inden han sender et par millioner flasker med dette ud i handlen:

  • Kuldsyreholdigt
  • Surehedsregulerende

7) Facebook den 7/11: En boganmelder burde vide, at “gift” er fælleskøn. Det er dem med “en”. Derfor burde her have stået: “… hvor al giften er sluppet ud …” og ikke “… hvor alt giftet er sluppet ud …”

8) Indsendt af Charlotte den 13/11. Kilden er Facebook. Charlotte skriver: “Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil frekventere min lokale slagter igen – og hvis jeg gør, er det uden børn”. Det kan jeg kun give hende ret i.

9) Facebook den 12/11. “Jeg samler penge ind til de freelancere, som bliver hårdest ramt af strejken på MobilePay”. Tænk jeg var ikke klar over, at de strejkede på MobilePay. Jeg troede, der var tale om en arbejdsnedlæggelse på Jyllands-Posten, som har fyret tre fotografer og fire journalister.

10) “Det (at stjæle et batteri til en el-cykel) er ikke lykkedes, i stedet hsr de smadret og vandaleret cyklen”. Jeg var heller ikke klar over, at vandaler gik rundt og vandalerede, men hvorfor ikke?

11) Jeg bor i Hvid ovre, der ligger ca. otte km. fra Køben havns centrum. Jeg er født på Usse rød sygehus. Jeg var på børnehjem i Helle rup. Så kom jeg til i Bran de, hvorefter vi flyttede til Oden se blandt andet en periode i Volls mose. Senere havnede jeg på Born holm.

Står det klart, at dette er helt galt? Face book den 19/11: “Ingen kender Guldbog sund som ham”.

12) Kristeligt Dagblad den 24. november 2025 hvor en journalist ikke kendte forskel på ligger og lægger: “Hvor ligger man trykket i “revolutionær spøgelsesby?”. Det er trist, at vedkommende ikke selv kan, og det er også utroligt, at der ikke er nogen, der har læst korrektur på dagbladets forside.

Herudover skal spørgsmålstegnet selvfølgelig flyttes til efter det afsluttende citationstegn, eftersom bogen ikke hedder “Revolutionær spøgelsesby?”

13) Facebook den 19. november. Også en forfatter har glemt at bruge stavekontrollen: “Giften i naturen, giften i kroppen og giften mellem generatjonerne”.

14) TV Avisen den 23. november. Jeg er klar over, at Danmarks Radio selvfølgelig har haft travlt med at dække farcerne efter kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november, men den 23. burde travlheden have lagt sig så meget, at de havde fanget den “kommende borgmeser” i Aalborg.

15) Facebook den 26/11. Det er bare sjusk: “Landbrug og Fødevarer har dekretet at vi ikke skal tale om dyremishandling”.

16) Facebook den 27/11. Her er en pleonasme, der vil noget: “Jeg er imponeret over at nogen kan lave sådan et stykke håndlavet håndværk”. Det er helt rart, at der endelig kommer et nyt bidrag til kategorien, der inkl. denne kun rummer 29 poster.

17) Danmarks Radio den 27/11. Det skal sikkert gå stærkt hos statsradiofonien men alligevel …”45-årig normand med voldsomt høj redningsprocent”.

Til slut:

Afslutningsvis og uden en masse ord:

Lad os få vinterdage som denne i H. C. Ørstedsparken med den særlige “snestilhed”, som jeg holder så meget af.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Forskningsprojekt om bedre “Socialkognition” via virtual reality

Sendiagnosticeret med Aspergers syndrom

Forskningsprojekt om bedre “Socialkognition” via virtual reality

Et innovativt forskningsprojekt afprøver virtual reality som metode til at styrke sociale kompetencer hos voksne med autisme herunder Aspergers syndrom. Forskerne undersøger både læringsudbytte, brugeroplevelse og potentialet for at udvikle nye digitale værktøjer, der kan forbedre social kognition og støtte den daglige trivsel.

Jeg skal deltage i dette forskningsprojekt på KAS Gentofte, hvor jeg håber, de kan lære mig at smalltalke, som jeg ved er en “social markør”, men som jeg anser som organiseret spild af tid, og hvor min hjerne foretager sig noget andet i “det andet spor”; med andre ord: Jeg keder mig gudsjammerligt.

Projektets fulde titel er: “STEPS-projektet: En undersøgelse af effekten af virtual reality-baseret intervention til voksne med autisme”.

Adgangskravene

De skal have dokumentation for diagnosen men bortset fra det, er der ikke mange krav, de fleste ikke kan opfylde:

Du kan deltage, hvis du opfylder alle nedenstående kriterier:

Har en autismespektrums-diagnose √
Mand eller kvinde √
18 – 99 år √
BMI 10 – 99 √

Det “anderledes styresystem”

Mange har hørt begrebet et “anderledes styresystem”, når talen falder på autisme, som Aspergers syndrom er en del af. Men hvad kan det egl. gå ud på? Denne artikel forsøger at fortælle om, hvordan min autistiske verden ser ud.

Vi forstår i almindelighed begrebet “styresystem” i forbindelse med computeren. Styresystemet er det, der sørger for, at computeren overhovedet kan starte. Det kan hedde Windows, Linux eller Mac. Min computer er eksempelvis baseret på Windows 11.

Autismeforeningens webinar den 10. november 2025

Jeg deltog i Autismeforeningens webinar og følte mig i høj grad hjemme. Denne artikel er baseret på webinaret samt egne erfaringer

Hvem får en autismediagnose som voksen?

  • Man er ofte blevet sygemeldt med stress fra studie eller job
  • Man har ofte tidligere fået en anden diagnose, (grundet uvidenhed om autisme)
  • Man har brugt en høj intelligens til at kompensere for de ting, der var svære, og derfor været god til at ”kamuflere” i hverdagen
  • Man er oftest normalt til højt begavet
  • Man har været i et gunstigt opvækstmiljø
    • (det gælder mig indtil min far døde i november 1972. Vi havde et særligt ubrydeligt bånd. Han ville så gerne have et barn.
    • Derefter var jeg bestemt ikke i et gunstigt opvækstmiljø. Jeg fungerede som ‘Den lille pige med svovlstikkerne’ og levede næsten som en slave).
  • Ens barn eller nærmeste pårørende har fået en autismediagnose.

Brydningstid og neurodiversitetsbegrebet

I 1990’erne kom der generelt fokus på den anderledes tænkning hos mennesker med autisme.

Her i 2025 er bevægelsen: Vi taler i dag om neurodivergens og neurodiversitet. Om en anderledeshed i hjernen.

  • Vi er i en brydningstid med nedbrydning af forældede forforståelser og opgør med den biomedicinske forståelse
  • Indefra-perspektiver bidrager til viden og forståelse
  • Respekt for det enkelte individs valg i brugen af identity-first sprog, eller person-first sprog
    • Valget mellem disse sprogpræferencer er dybt personligt.

Udbredelse

I Danmark er ca. 65.000 mennesker på autismespektret. Det svarer til ca. 1,1 pct. af befolkningen men formentligt er mørketallet stort.

Undersøgte man alle, viser forskningen, at formentlig fem pct. af en befolkning ville være på spektret.

På den måde er “det unormale” ganske langsomt ved at blive “normalt”.

Større opmærksomhed og bedre viden leder til at flere nu diagnosticeres.

  • Bredere definition af autisme
  • Større opmærksomhed på piger/kvinder (1/3 fremfor 1/4)
  • Samfundsudvikling med stigende krav? (fx at være omstillingsparat, sociale kompetencer, at kunne samarbejde, præstationssamfundet).

Vi er ikke syge

Tidligere anså man autisme som en sygdom, der kunne og skulle kureres. Nu ved man, at autisme kan forstås og forklares.

Selvom vi ikke er syge, findes vi alligevel i den internationale sygdomsklassifikation (ICD 11), der siger, at følgende to kernesymptomer skal være tilstede, før man er på spektret:

  1. Vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og social interaktion
  2. Vedvarende begrænsede, repetitive og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter

Vi er ikke dumme

Mange autister er meget intelligente og er samtidig problemknusere.

Som barn havde jeg sidst i 1970’erne eftermiddagsjob hos isenkræmmerne i Aakirkeby. Jobbet bestod for det meste i at sørge for, at de varer, der var leveret på paller ude på gaden, blev slæbt ind i gården og for nogles vedkommende også op på loftet. Herudover leverede jeg varer ud til kunderne, hvis de kunne nås i cykelafstand.

Jeg besøgte isenkræmmerne i sommeren 2018, og de sagde helt spontant

Du var god til at finde løsninger på opgaverne

Det havde jeg aldrig tænkt på, men det var rart at få at vide.

Selv er jeg medlem af Mensa Danmark.

Socialt samspil

  1. Problemer med den intuitive fornemmelse og forståelse af egen og andres sociale adfærd
  2. Manglende brug af non-verbal adfærd til regulering af socialt samspil (blikkontakt, mimik/ansigtsudtryk mv.)
  3. Manglende/begrænset interesse for jævnaldrende (fælles aktiviteter)
  4. Problemer med at vide hvad der er hensigtsmæssig opførsel i forskellige situationer
  5. Svært ved at forstå uskrevne sociale regler
  6. Vurdere hvad der er passende at gøre i en specifik eller generel situation
  7. Foretrækker måske at være sammen om en kendt aktivitet eller at aktiviteten er samlingspunktet..

Bortset fra 1 – og delvist 3 – bakser jeg med ovenstående manglende regler for det sociale samspil. Jeg elsker, når der er regler, for så er alting meget lettere.

Helt banalt er jeg altid i tvivl om, hvordan jeg skal begynde og afslutte e-mails. Nu er jeg begyndt på bare at kopiere det, den anden gør. Skiver hun fx “Kære”, skriver jeg også “Kære”. Skriver hun “Med venlig hilsen”, skriver jeg også “Med venlig hilsen”, da jeg så nok ikke har trådt nogen over tæerne denne gang.

Min psykolog har lært mig, at man afslører sig selv som “boomer” hvis man skriver “Kære”. Men jeg skriver altså “Kære”til folk, jeg kender og vældig godt kan lide. “Hej” har jeg reserveret til de andre fx Donald Trump og Mette Frederiksen, da jeg oplever det som upersonligt.

Der er i øvrigt opstået en pudsig ting: Skriver man til fuldmægtig Agnes Hansen i Finansministeriet, som man overhovedet ikke kender, indleder man også med “Kære”.

Alt sammen noget frygteligt rod, som jeg bruger mange ressourcer på at forstå. Gid der fandtes regler, så skulle jeg bare lære dem og følge dem

Forestillingsevne

Motorcykel af Bilofix. Billedet, der frit må anvendes, er tilføjet til Wikipedia af Ernst Poulsen. Link til billedet.

Mange autister har en lav grad af forestillingsevne

Da jeg var under udredning hos psykiater Pia Bohn Christiansen, fortalte jeg hende om min manglende evne til at lege med dukker:

Jeg kunne finde ud af at klæde dukkerne af og på. Derefter vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. De andre piger klædte dem også af og på men herudover kørte de med i dukkevognen og talte til dem, som var de mennesker, puslede dem osv. Jeg sad og tænkte “Hvor får de al den inspiration fra?”

Jeg befandt mig meget bedre med diverse former for konstruktionslegetøj som Bilofix, Lego og Meccano. Det er ikke for ingenting, man kalder Aspergers syndrom for en ingeniør-lidelse.

I min barndom boede jeg en periode i Brande, og hver sommer var vi op til flere gange i Legoland ved Billund. Det var fantastisk at forsvinde helt ind i klodsernes verden. Jeg fik altid en ny æske med klodser med hjem. Jeg havde allerede flere Lego-kufferter fyldt med klodser, jeg havde Lego-tog m.v.

Det atypiske spisemønster

Min psykolog har fra sin praksis stor erfaring med autister. Hun har gennem mange år erfaring med det, hun kalder “et atypisk spisemønster”. Det gælder i høj grad mig:

  • Mad siger mig ikke noget
  • Jeg spiser en gang om dagen, når jeg er sulten
    • Jeg er klar over, at mad er en social markør a la “Nu skal vi rigtig hygge os”
    • Det gør det svært at være gæst, for jeg oplever det som en overdreven fokus på mad
    • Jeg kan ikke spise alt det, for jeg er jo ikke sulten
  • Jeg smager på alle ingredienser, før de varmebehandles
  • Varerne skal ligge adskilte på tallerkenen

Særligt om sendiagnosticerede – Autismeforeningens slide nr. 15

Før diagnosen:

  • De negative livserfaringer
  • Ofte dårlige erfaringer med sundhedssystemet
    • (det gælder ikke mig. Jeg har fået og får en flot behandling i Psykiatrien; det skyldes formentlig min stædighed.)
  • Mødt med antagelser om hvad der er galt med personen

Efter diagnosen:

  • Ny identitet
    • (har frigivet mange ressourcer, der før var bundet op på at maskere). Maskering er et fagudtryk for autisters for søg på at være “normale”.
  • Ændringer i selvopfattelsen
    • (gælder i høj grad mig: endelig kan jeg blive den, jeg altid har været)
  • Effekt på andres syn på personen

Endelig har jeg fået det godt.

Nu skal jeg “bare” lære at smalltalke … Det kan projektet forhåbentlig lære mig.

 

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi stopper behandlingen af brystkræft og brækkede ben

Statsministeren gør børn og unge raske

Det er ellers Jesus forundt at gøre de syge raske. I Johannesevangeliet (kapitel 5) fortælles det, at Jesus helbredte en mand, der havde været syg i 38 år, ved søen Bethesda i Jerusalem.

Jesus betjente sig af mirakler. Mette Frederiksen betjener sig formentlig af Finansministeriet.

Vi stopper behandlingen af brystkræft og brækkede ben

Det må være sådan, at opfylder man de diagnostiske kriterier, får man diagnosen?

  • Har man symptomer på brystkræft, og lægerne finder en knude i brystet, skal man vel behandles på den bedste måde?
  • Humper jeg ned til lægen, der siger, at mit ben er brækket, forventer jeg at blive sat sammen på den bedst mulige måde.

Nu har statsministeren fået den idé, at det simpelthen er for dyrt at drive specialområdet. Derfor skal antallet af børn og unge, der får en diagnose, nedbringes. Det udtaler hun til bladet “Woman”. Pyt med de diagnostiske kriterier og pyt med de børn og deres forældre, der gennemgår et mareridt, fordi børnene simpelthen ikke kan gå i skole. De er hverken dumme eller dovne, men de kan ikke udholde de mange sanseindtryk, der typisk er i en almindelig skoleklasse.

Pudsigt nok er det aldrig de somatiske sygdomme, man vil sætte måltal for; det er altid psykiatrien, der må holde for.

“Skolens tabte børn” viser, at vil man spare, skal man bruge penge

I udsendelsesrækken “Skolens tabte børn” fremgår det af femte og sidste episode, at børn, der går helt almindeligt i skole i de ni eller ti år, koster en tiendedel af børn, der skal have et specialtilbud. Når børn skal have et specialtilbud, flytter pengene fra den almindelige folkeskole med over til specialtilbuddet.

Det vil sige, at jo flere børn, der er kommet i mistrivsel og må have et specialtilbud, jo færre penge er der til rest til den almindelige folkeskole, og så er der endnu flere børn, der må have et specialtilbud. Og sådan ruller rouletten; det er et frygteligt loop, som bare kører i det uendelige.

Eksperterne er uenige med Mette Frederiksen

Også i bladet Woman kan man læse, at eksperterne er uenige med statsministeren.

Ekspert 1: Anne-Mette Lange, der er klinisk psykolog og seniorforsker i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet udtaler, at man kan se Mette Frederiksens udtalelser på to måder:

  • Den negative udlægning er: Vi må diagnosticere færre, fordi det er for dyrt at hjælpe
  • Den positive udlægning er: Vi må investere mere i forebyggelse og bedre rammer i børnehaver, familier, skoler, gymnasier og på arbejdspladser

Det må understreges, at Mette Frederiksen rent faktisk også udtaler sig om forebyggelse i det nævnte interview. Hun siger

Og vi skal altid gøre, hvad vi kan for at forebygge og undgå, at der er børn og unge, der får en diagnose, hvis vi kan undgå det – og undgå den mistrivsel, som der for nogens vedkommende er en følgesvend heraf.

Men statsministeren vrøvler. Det indser man, når man har læst det grundigt et par gange: Man mistrives ikke, fordi man har fået en diagnose. Det er omvendt: man får måske en diagnose, fordi man mistrives.

Ekspert 2: Søren Dalsgaard, klinisk professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet siger, at “stigningen i antallet af stillede diagnoser primært skyldes, vi har haft for få ressourcer til at udrede dem, der havde behov for det. Den kapacitetsudvidelse, vi har haft, har gjort, at vi nu kan hjælpe flere. Der er ikke tale om overdiagnosticering. Der er i hvert fald ikke noget i tallene, der peger på det.”

De to eksperter er helt enige om, at alle tal viser, at mistrivslen standses, når diagnosen er stillet. Det kan skyldes, at barnet så får medicin (typisk ved ADHD), målrettet hjælp og et bedre skoletilbud. Og helt banalt kan det skyldes, at barnet og forældrene får en forståelse for, hvem det er.

Billeder fra mit eget liv

Da jeg – engang i urtiden – var barn, havde man hverken opfundet autisme, diagnoser eller barndom. Jeg fulgte naturligvis den almindelige folkeskole, for der var ikke andre muligheder. Der var kun noget, der hed “hjælpeklasse”, men det var for de børn, der havde svært ved det boglige, så der passede jeg ikke ind.

Jeg elskede de boglige fag, men jeg var en idiot til det praktiske og det sociale. Håndgerning, sløjd, formning og frikvartererne var et helvede. Jeg har tilbragt mange frikvarterer på et aflåst toilet, for der kunne jeg være i fred.

I en “Hjernekassen på P1”, episoden “Autisme-mødre” fra den 25. marts 2025 27:47 inde i udsendelsen hørte jeg Peter Lund Madsen, som jeg var på alder med, sige følgende kloge ord:

“Min skoletid var indrettet efter autister. Det var fuldstændig forudsigeligt. Der var skoleskema, man fik et nyt hvert år, og så kørte man bogen igennem, og nogen gange, når man sad og læste op på skift i timerne …, der var ingen slinger i valsen, og der var ro i klasselokalet. Gruppedynamikken var meget mindre indviklet, i hvert fald i timerne, for man skulle gøre, hvad læreren sagde.”

Jeg har passet mit arbejde, indtil jeg blev alvorligt syg og ikke kunne mere.

Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af

Jeg er ekstremt sendiagnosticeret (jeg var 54 år) med Aspergers syndrom, der er en del af autismespektret, og jeg kan skrive under på de to eksperters udsagn om, at man får det bedre, når diagnosen først er stillet, for så begynder man at forstå sig selv.

Nu er jeg ikke længere bare hende den mærkelige. Jeg forstår mig selv meget bedre, og jeg har indrettet et fantastisk liv på mine præmisser. Jeg er holdt op med at maskere (et fagudtryk som betegner, at autisten forsøger at være “normal”), og alene det har givet et enormt overskud, for det er i længden utrolig ressourcekrævende at lade som om, man er en anden end den, man faktisk er.

Nu fokuserer jeg på mine styrker.

  • Jeg er fx god til at se detaljer, og flere bruger mig til at læse korrektur; det er opgaver, jeg elsker.
  • Jeg elsker data i tabeller og prøver at blive endnu bedre til fx Excel.
  • Som slægtsforsker har jeg meget glæde af detaljefokusset, for ellers går det store puslespil simpelthen ikke op.

Jeg er stadig en idiot til det sociale/det relationelle. Jeg evner fx ikke at smalltalke, for jeg synes, det er organiseret spild af tid. Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at blive bedre til, så jeg har tilmeldt mig et forskningsprojekt om socialkognition. Det er sådan et, hvor man enten lander i kontrolgruppen eller i den sjove gruppe, hvor man rent faktisk deltager. De vil undersøge, om man kan få en bedre livskvalitet vha. virtual reality.

Der er absolut intet galt med min livskvalitet, og jeg har ingen problemer med at aflæse andre mennesker (synes jeg da selv), men det, der fangede mig, var:

Vi har udviklet en virtual reality-baseret intervention, hvor man sammen med en terapeut bliver støttet i at begå sig i virtuelle sociale situationer; det kan for eksempel være at smalltalke med andre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.