/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Mundens sociale ulighed

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Dårlige tænder handler ikke kun om sundhed. De handler også om skam, ensomhed og social ulighed. For mange mennesker bliver tandproblemer en usynlig barriere i livet – og spørgsmålet er, om den nye “tandkonto” reelt hjælper dem, der har allermest brug for det.

Er du bare lidt oppe i årene, genkender du Karius og Baktus på billedet herover. De hamrede og bankede i Jens’ mund, fordi han ikke var omhyggelig med at børste morgen og aften.

Podcasten “Genstart” havde den 19. maj en episode med titlen “Munden fuld af skam”.

Tænder er for livet. Bliver de først dårlige, så kan det have store sundhedsmæssige konsekvenser, og ud over det viser forskning, at skyld og skam følger med. For hvad har man egentlig styr på, hvis man ikke har styr på sine tænder?

Mennesker med tandproblemer smiler ikke

Tandforsker Esben Boeskov Øzhayat fortæller i udsendelsen, at mennesker med dårlige tænder ofte holder op med at smile. Mange forsøger simpelthen at skjule deres tænder.

Nogle af de mennesker, han har talt med, har isoleret sig i årevis, fordi de skammede sig så meget over deres tænder. Andre holdt op med at gå til jobsamtaler. Nogle opgav tanken om at finde en kæreste.

Han fortæller også om et menneske, der manglede en tand. Så snart vedkommende fik hjælp, ændrede hele mimikken sig. Det var som om, personen blev et andet menneske.

Det er egentlig ikke så mærkeligt. Tænder er synlige hele tiden. De er en del af vores ansigt, vores smil og vores sociale identitet.

Da jeg selv holdt op med at smile

Jeg har selv prøvet det.

I en periode øvede jeg mig bevidst i ikke at smile, fordi jeg syntes, jeg lignede en taber. Alle tænder havde fået en mørkebrun kant på 1-3 mm., og det var frygteligt.

Det skyldtes ikke, at jeg ikke børstede tænder. Problemet var den kraftige mundtørhed, som jeg fik af antipsykotisk medicin. Når det var værst, kunne jeg næsten ikke tale.

Spyt beskytter tænderne, og et rask menneske producerer normalt mellem 0,5 og 1,5 liter spyt i døgnet. Ved mundtørhed falder produktionen markant, og det kan være en alvorlig tilstand.

Det kostede mig mere end 100.000 kroner at få ordnet mine tænder – selv efter en rabat på 36.000 kroner. Jeg var heldig, at jeg kunne betale selv. Der var ingen offentlig hjælp. Banken ville ikke hjælpe, fordi min situation på tidspunkt var uafklaret, men det ville Hvidovre Tandklinik. Amar gik ind på aftalen, fordi han syntes, jeg virkede så motiveret.

Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og betalte resten af i rater på 3.000 kr. om måneden. Det er det bestemt ikke alle, der kan.

Nu kan jeg smile, og ingen kan se, at kun to af tænderne er mine egne. Resten er kroner.

Når tandproblemer bliver farlige

Dårlige tænder handler ikke kun om kosmetik og selvværd.

Hvis tænderne er rådne eller knækkede, kan der opstå alvorlige infektioner. Folk kan lugte ud af munden, få betændelse i kæben eller i værste fald infektioner, der spreder sig til andre dele af kroppen, der er i nærheden af tænderne som fx luftrør, øjne, hjerne osv.

Tandproblemer kan derfor udvikle sig til både sociale og alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Den sociale ulighed

42 pct. af de socialt udsatte har tandproblemer. Det er voldsomt.

Tandproblemer rammer socialt skævt. Mennesker med høje uddannelser har som hovedregel fine tænder og går regelmæssigt til tandlæge. Mennesker med få ressourcer eller dårlig økonomi kommer ofte ikke afsted.

Og man behøver ikke være økonom for at forstå hvorfor. Det er dyrt at gå til tandlæge.

Problemet er ikke mennesker, der går regelmæssigt til tandlæge. Problemet er dem, der aldrig kommer derhen.

De offentlige udgifter til tandpleje udgør samlet set over fire milliarder kroner om året. Men mange af pengene går til mennesker, som allerede er en del af systemet og får deres regelmæssige undersøgelser.

De mennesker, der virkelig har store tandproblemer, kommer ofte slet ikke ind ad døren.

Tandkontoen

Der blev i december 2025 indgået en politisk aftale, som skal forsøge at mindske problemerne.

I løbet af 2027 får alle danskere over 21 år en såkaldt “tandkonto”. Her indsættes et årligt beløb, som blandt andet skal kunne dække et tandeftersyn.

Kritikerne har dog peget på et centralt problem: Kontoen kan måske betale for at få stillet diagnosen – men ikke nødvendigvis for selve behandlingen.

Aftalen forsøger også at hjælpe økonomisk trængte grupper, hvilket er positivt. Men spørgsmålet er, om det er nok.

På side 10 i “Aftale om ny model for voksentandplejen” fremgår det, at aftalepartierne vil gøre tandbehandling gratis for blandt andre kontanthjælpsmodtagere og personer på ydelser på kontanthjælpsniveau. Det drejer sig om fx om personer der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse og ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau.

Der er afsat 66 millioner kroner til ordningen.

Men når næsten halvdelen af de socialt udsatte har tandproblemer, kan man godt tvivle på, om det beløb rækker særligt langt.

Det handler ikke kun om tænder

Dårlige tænder handler i virkeligheden om meget mere end tænder.

De handler om værdighed. Om at kunne smile uden skam. Om at turde gå til jobsamtale, møde andre mennesker og være en del af samfundet.

For mennesker med alvorlige tandproblemer bliver munden en social barriere, som andre mennesker ser med det samme.

Derfor giver det heller ikke mening kun at tænke tandpleje som almindelig sundhed. Det handler også om social ulighed.

Mange danskere har ikke behov for en tandkonto. De går til tandlægen alligevel.

Problemet er de mennesker, der ikke har råd til overhovedet at komme ind ad døren.

Hvis man virkelig ville mindske den sociale ulighed i sundhed, burde langt flere af pengene være sendt i retning af de svageste.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/19 Kommentarer/i , /af ,

Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke

Medlem af Danske Slægtsforskere?

Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke

Hvorfor står tusindvis af slægtsforskere uden for fællesskabet, når netop fællesskabet er nøglen til indflydelse? En personlig refleksion over medlemskab, solidaritet og styrken i at stå sammen.

(Artiklen er for egen regning og risiko. Den udtrykker udelukkende mine egne tanker, og den er på ingen måde afstemt med foreningens bestyrelse – eller andre kloge og indflydelsesrige mennesker 🙂 )

En fagforening forsøger på bedste vis at varetage medlemmernes interesser, fordi den samler en stor gruppe af menneskers interesser, og den således er langt mere slagkraftig, end enkeltpersoner nogensinde vil blive. Et gammelt slogan, der stammer fra en propagandafilm udgivet af Arbejderbevægelsens skolekontaktudvalg,  lyder “Sammen er vi stærke”, og det gælder stadig.

Forestil dig et kort øjeblik, at murersvendene hver for sig skrev til murermesteren, at nu ville de have mere i løn, kortere arbejdsdage og fri om lørdagen. Nej vel – det ville aldrig nogensinde fungere. Måske ville en enkelt heldig svend få nogle krav opfyldt, men hvad med alle de andre?

Besparelserne på Kulturministeriets område

Da der i efteråret var udmeldt besparelser på Kulturministeriets område, og Rigsarkivet derfor i henhold til Finansministeriets faktaark § 21 skulle spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk, foreslog flere, at vi hver især sendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt en email og gjorde opmærksom på, at vi fandt følgende forfejlet:

Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave.

På samme måde som med murersvendene ville det næppe have fungeret. Ministeren eller hans embedsværk ville jo ikke åbne nogle tusinde mails. Var man “heldig”, trykkede de nok bare på slet efter at have læste de første ti med samme budskab.

Jeg har været medlem af min egen fagforening siden 1984, hvor jeg startede på studiet, og selvom det snart er nogle år siden, jeg forlod arbejdsmarkedet, er jeg stadig medlem, for jeg synes, det er det rigtigste. Også som pensionist har jeg interesser, de kan varetage, og der er medlemsfordele tilknyttet.

Slægtsforskere foren jer!

  • Af Danske Slægtsforskeres hjemmeside “Om foreningen” fremgår, at vi er ca. 8.000 medlemmer. Og det er jo godt.
  • Men hvordan kan det så være, at Facebookgruppen “Slægtsforskning” dags dato har 43.000 medlemmer?
  • Hvorfor er der så stor forskel på de to tal, når prisen for enkeltmedlemmer kun er 310 kr. årligt? Mon ikke de fleste ville kunne afse 25,83 kr. pr. måned?

Hvis nu blot 10 pct. af Facebookgruppens medlemmer meldte sig ind i Danske Slægtsforskere, ville foreningen vokse med ca. 50 pct. Det er da tankevækkende.

Forestil dig et kort øjeblik, hvad det kunne betyde for foreningens muligheder for at påvirke diverse meningsdannere og måske også foreningens økonomi. Det ved jeg intet om. Jeg gætter på, at flere indtægter ville resultere i flere aktiviteter, hvilket igen kunne føre til en øget medlemstilgang. Altså en synergieffekt.

På hjemmesiden fandt jeg fx ud af, at foreningen yder tilskud til de tilknyttede lokale, slægtshistoriske foreninger. Jo flere medlemmer potentielt jo større tilskud!

Jo flere medlemmer, jo flere medlemsfordele, kan der genereres, selvom der allerede er mange.

  • Er du medlem (hvis du slægtsforsker)?
  • Hvorfor?
  • Eller hvorfor ikke?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Danmark for danskerne?

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Et valgresultat vækker ubehag og historiske associationer – og får mig til at se tilbage på min egen opvækst for at forstå, hvorfor yderfløjene igen får fodfæste i Danmark.

Der er en sort side af Danmark, og den består af det tredoblede Dansk Folkeparti samt Borgernes Parti.

At se dem på TV fejre deres valgsejre ligner noget, der er kendt fra 30’erne. De står med knyttede næver, som de råbende og skrigende sender ud i rummet til et jubelkor af deres proselytter. Det er så forfærdeligt, og jeg forstår ikke, at der er så mange, der har stemt på de to blåsorte partier. Lige præcis gadedrengen Lars Boje virker helt sindssyg og dårligt uddannet.

Både deres holdninger og deres fremtoning er ren fascisme. Vi mangler kun, at højre arm strækkes 45° ud i luften, og at der råbes “Sieg Heil”.

Det minder mig alt for meget om tiden med Fremskridtspartiet og Glistrup.

(Teksten fortsætter under billedet).

Vi har et problem!

Danmark står vitterligt med et problem, når så mange stemmer på den yderste, radikaliserede højrefløj. Der er noget, vi har gjort forkert, siden så mange tror, at deres frelse ligger hos enten Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti.

Andre partier og samfundsforskere er nødt til at tage det op til analyse for at finde ud af, hvad i alverden der foregår i vores (ellers) dejlige land. Hvis vi ikke finder ud af det, bliver det bare endnu værre ved det næste valg til Folketinget om senest fire år.

Derfor nævner jeg Glistrup

Det er ingen hemmelighed, at efter min far døde, og min “mor” giftede sig igen, var hjemmet, fra 1974, og frem til jeg flygtede i 1980, præget af Fremskridtspartiet med Glistrup i spidsen.

Hvis jeg tænker tilbage og prøver at analysere stedet, kan det måske bidrage til at forstå de blåsortes fremgang i dag – også selv om min barndom snart ligger temmelig langt tilbage (jeg er fra 1963):

  • Dårlig eller ingen uddannelse.
    • Psykopaten var ganske vist folkeskolelærer, men hjemmet var ikke præget af hverken dannelse eller uddannelse.
    • Min “mor” havde ingen uddannelse, men forsøgte sig med diverse småjobs fx morgenrengøring på lægehuset i Assens eller ved at forsøge at etablere sig som selvstændig skosælger i Svaneke.
  • Værdier.
    • Værdidebatter fandtes ikke – heller ikke de blåsorte.
    • Ved en værdidebat forstår jeg, at man hæver sig op over fx en partidisciplin og/eller politiske slagord og uddrager tværgående temaer fra forskellige retninger, sætter dem overfor hinanden og herefter drøfter for og imod – og op og ned.
  • Økonomi på kanten: overlevelse.
    • Hver gang vi nåede til midt i måneden, var der smalhals, og jeg skulle bede købmanden om, at “det skal skrives”, hvilket var vældig pinligt, når alle i fx Svaneke vidste, hvem vi var, og de øvrige kunder nemt kunne se, hvad der var i kurven …
    • Om vinteren var der is på den indvendige side af ruderne, når jeg vågnede om morgenen. Olien var dyr i 1970’erne (oliekrise m.v.), så der var ikke ret tit råd til at fylde tanken op.
  • Marginalisering og intet netværk.
    • De levede på kanten af samfundet.
    • De havde ikke en kreds af venner eller støtter, som de udvekslede værdier med. Dvs. at der ikke var udefrakommende input.
    • Hjemmet var ikke præget af andre gæster end dem, de delte alkohol, harmonika og hammondorgel med.
  • Nomader.
    • Vi flyttede konstant. Eksempelvis har jeg gået på fem forskellige folkeskoler, hvilket er utrolig belastende for et autistisk barn.
    • I ordet “flyttede” burde det ene “t” rettes til et “g”, da det rigtige ord er “flygtede”.

Samlet set førte det til, at man anså Glistrup som Guds gave til det undertrykte folk. At dødsstraffen burde genindføres (dvs. en tilbagerulning til tiden før 1866). At Christiania burde lukkes. At arbejdsløse var samfundsnassere. At der burde indføres atomkraft. Og at … fortsæt selv, du kender melodien.

“Gæstearbejderne” havde de dog ikke noget imod, for gæster tager hjem, når besøget er slut.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Valg til Folketinget 2026

Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

  • Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
  • Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
    • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
    • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.