/4 Kommentarer/i , /af ,

I anledning af 80-året for befrielsen

I anledning af 80-året for befrielsen

Om værdirelativisme

I anledning af 80-året for befrielsen

Det var en særlig dag i går. I år havde vi en særlig anledning til at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Det har jeg altid gjort, for jeg har altid ment, det er vigtigt at mindes.

Jeg tudede mig igennem “Hvidstengruppen”, hvilket jeg også gjorde første gang, jeg så den.

Jeg lavede et kort opslag på Facebook, hvor jeg skrev

I taknemmelig erindring om min elskede far Jørgen Stegemüller og den modstandskamp, han deltog i.

Måske er det vigtigere end nogensinde at sætte lys i vinduerne i aften?

Hidtil har 41 mennesker reageret på det. Jeg er ikke forvænt med, at så mange reagerer på mine opslag, da jeg ikke – med alle mine ord og ingen figurer – passer ind på platformen, men jeg må jo have ramt en åre el.lign.

Da jeg var barn, var jeg fuldstændig overbevist om, at hvis der atter blev krig i Danmark, ville jeg gå ind i modstandsbevægelsen. Og sådan har jeg det stadig, hvis der nu skulle opstå en krig og en modstand.

Jeg har bare gået og tænkt på, at min far – Jørgen Stegemüller – måske ikke var så fornuftig, for han må jo have fortalt noget om det, da jeg ikke ellers kunne have fået den tanke. Måske skal man ikke fortælle et barn, der end ikke er fyldt ni år, om sådan noget? Jeg husker ikke, hvad han fortalte.

I anledning af 80-året for befrielsenOm at videregive værdier

Jeg kan derimod huske, at min “mor” og han talte om, at han havde en pistol “fra krigens tid”, og det brød hun sig ikke om, hvilket vel egentlig er forståeligt nok, når man har et barn i huset.

Det var noget, de talte om, når de troede, jeg ikke hørte det, men små krukker har store ører. Jeg så aldrig pistolen, der hed en Mauser, [udtales “Movser”] og jeg ved ikke, hvad der blev af den, efter hans død. Man kan i øvrigt købe en sådan på nettet for 769,00 kr. og betale i op til ti rater med Viabill …

Ja, måske var det forkert, men jeg kan på den anden side set godt forstå, han gjorde det. Han har villet videregive sine værdier. Og jeg er stolt af ham, for han gjorde det rigtige.

Vers to i “Det haver så nyligen regnet” lyder:

Det har regnet – men regnen gav grøde,
det har stormet – men stormen gjorde stærk.
Som de tro’de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

Måske er det nationalromantisk, men jeg identificerer mig med den sidste linje.

Der er forskel på værdier

I flere år har jeg i relation til politik tænkt på, at jeg er mindre interesseret i partipolitik end i partiernes værdier. Jeg er snart hverken “blå” eller “rød”, hvilket er nogle ret tåbelige etiketter. Faktisk kan jeg se noget fornuftigt hos både Det Konservative Folkeparti (men ikke længere mod højre!), Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten. Den dag, de laver “Værdipartiet” med det rette udvalg af værdier, stemmer jeg på det parti.

Alting er ikke lige godt.

Jeg synes efterhånden, der hersker en form for værdirelativisme, der gør, at man ikke behøver at tage stilling, og hvor alle værdier er lige gode. Nej de er ej. Der er stadig noget at kæmpe for. Der er stadig noget, der er rigtigt og noget, der er forkert.

Værdirelativismen medfører en rodløshed, hvor man ikke hører til nogen steder. Det tror jeg ikke er særlig sundt. Man har brug for at høre til et sted, for hvad skal man ellers?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

100 dage med Trump som præsident

100 dage med Trump som præsident

Politik på den anden side af Atlanten

100 dage med Trump som præsident

I går havde præsident Donald Trump 2.0 været ved magten i 100 dage. Og hvilke 100 dage? Så du ham også danse på podiet i fuld selvtilfredshed?

Jeg kan ikke huske, at der i min levetid har været så stort et politisk kaos verden over. Jeg tror det ikke.

Det er som om, at alt det, der er bygget op på de 80 år siden anden verdenskrigs afslutning, nu vakler. Ingen er rigtig sikre på, hvad morgendagen vil bringe. Alle holder vejret og tænker og/eller håber, at der måske kommer modstridende meldinger allerede i morgen, og måske mener den utilregnelige mand det alligevel ikke. Der er noget malignt over ham. Hvad kan vi regne med?

Jeg har ingen aktier nogen steder, men jeg forstår uvisheden hos dem, der har. Mit pensionsselskab P+ holder vel styr på min invalidepension, der er under udbetaling, men jeg har ikke turdet logge ind og tjekke.

I Danmark går det især ud over de små og mellemstore virksomheder med en stor eksport til USA, men som ikke har muskler til lige at bygge en filial i USA for at undgå handelskrigen og de sindssyge toldtariffer. De store så som Novo Nordisk, og hvem de ellers er, skal nok klare sig. Men det er svært for de små. Og det koster allerede nu arbejdspladser.

Jeg lytter til podcasts i DR Lyd

Når jeg går mine daglige ture, lytter jeg til “Genstart”, der er en virkelig god podcast på ca. 30 minutter, om snart sagt hvad som helst. Den 29. april havde de under overskriften “Universitetet slår tilbage” en rigtig interessant episode om Harvard, der har lagt sag an mod Trump-administrationen, fordi de mener, at det er stridende mod forfatningen, at Trump vil bestemme over, hvilke studerende, der må gå på universitetet, hvad de må mene, hvad man må forske i osv., fordi han mener, universitetet er antisemitisk.

Trump har truet med at tage billioner af dollars fra dem, og så vidt jeg forstår, har han allerede taget de første. Det vil gå ud over den grundforskning, der ellers kommer os alle til gode. Det drejer sig fx om kræftformer, klima og biodiversitet. De to sidstnævnte emner anser Trump som “fake news” – og det skulle komme fra ham? Han er den største og farligste løgner, verden endnu har kendt. Danmarks Radios dygtige journalister i USA fanger ham gang på gang i nye løgne.

Jeg lytter også til en anden interessant podcast kaldet “Tiden”, og det var heri, jeg den 29. april hørte, at regeringens hidtil smarteste trick er, at sende Kong Frederik til Grønland (altså bare på besøg, han kom hjem igen). Det er en måde at befæste rigsfællesskabet og at fortælle Trump, at han ikke har noget at gøre i Grønland. Han kan ikke gøre indsigelse mod kongens rejse, men signalet er klart: Danmark står bag Grønland, rigsfællesskabet er så vigtig for os, at vi sender kongen selv – og du holder nallerne for dig selv!

Hvis det virkelig er disse overvejelser, der ligger bag Kong Frederiks rejse, er det godt tænkt!

Sammenligning med “Der Untergang”

Forleden aften så jeg noget af “Der Untergang”, der handler om Hitlers sidste dage, hvor russerne har indtaget Berlin. Ligheden mellem Hitler og Trump var slående. Og den slags sammenligninger synes jeg eller, man skal afholde sig fra.

En mand, der for alt i verden vil have al-magten, og som opfører sig fuldkommen sindssygt, og som er ligeglad med, hvad alle de nærtstående rådgivere siger og mener.

Han er alt for farlig til den magtfulde post.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Politik på Facebook

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Opdatering den 26/4. Mona Juul har svaret mig på Facebook, at hun ikke har slettet to af mine spørgsmål. Dog er jeg fortsat uden svar på mit tredje spørgsmål.

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Partiformand for Det Konservative Folkeparti Mona Juul lavede i går et opslag på Facebook, hvor hun glad berettede om den fine modtagelse, hun havde fået på Antvorskov Kaserne. Og hun skrev blandt andet også:

Vi har i øvrigt altid støttet et stærkt forsvar. Her kan man altid regne med Det Konservative Folkepartis støtte.

Over for det står statsministerens mageløse hykleri, når hun gang på gang slår sig op som forsvarets forkæmper. Det er jeg simpelthen nødt til at sige. Nogen skal sige det.

Lad mig fx blot lige minde om hvad Mette Frederiksen sagde i 2016 om forsvaret: “Det står ikke højt på vores liste over prioriteter at øge budgetterne”.

Jeg syntes ikke, det var en fair behandling af statsministeren at trække en ni år gammel kanin op af hatten, og det forsøgte jeg at skrive på en pæn og ordentlig måde.

Mit indlæg er to gange forsvundet ud i den blå luft, så nu har jeg prøvet tredje gang med følgende tekst, så må vi se, om hun har har tid og/eller lyst at “tale” med mig, eller om også tredje forsøg forsvinder “helt af sig selv”.

Jeg prøver en gang til (og det er så tredje gang) – så må vi se, om dette indlæg også forsvinder. Jeg forstår ikke, hvorfor du hele tiden sletter det. Er det fordi, jeg stiller dig et spørgsmål og ikke er u-kritisk?

—

Jamen kære @Mona Juul. Det er ni år siden, statsministeren havde den holdning, du beskriver. Hun kan have ændret holdning mange gange siden, og det er “Køb, køb, køb” vel også et klart udtryk for?

Jeg synes derfor ikke, at dit indlæg med ordene “mageløst hykleri” er hverken fair eller ordentligt, og sidstnævnte er dit parti jo meget optaget af (det er jeg også selv) – og i øvrigt er jeg ikke socialdemokrat.

Når politikere driver politik på sociale medier

Når politikere – og det endda nogle så fremtrædende som partiformænd – ønsker at promovere sig selv og deres politik på de sociale medier som fx Facebook, må de forvente både kommentarer og spørgsmål. Vi har et kommunalvalg i sigte, hvilket ses på aktiviteten, og det kan vi ikke tage fra dem. Det er jo kun godt, hvis de altså har en reel lyst til at drøfte deres holdninger med borgerne, som i sidste ende er de potentielle vælgere.

Jeg følger flere politikere på platformen og kan se, at de bliver svinet til i en helt uacceptabel grad, det gælder især statsministeren – men i mindre grad den ekstreme højrefløj, hvilket siger meget om, hvor Facebook bevæger sig hen i disse år.

Jeg synes faktisk, min kommentar til Mona Juul er både pæn og ordentlig, måske er den lidt skarp, og måske rammer jeg hende et sted, hvor det gør ondt?, men jeg undrer mig alligevel over, at den vedbliver at blive slettet – og hvor skulle den ellers blive af?

Trump har vel endnu ikke spændt sit sikkerhedsnet ud under Det Konservative Folkeparti?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Dengang mødre bad om "husholdningspenge"

Interviews med Nina Smith

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Hvis du interesserer dig bare en smule for nationaløkonomi, skal du lytte til “velfærdsingeniør” og professor Nina Smith enten på Genstart den 2. januar 2024 (22 minutter) eller fx på Zetland den 14. marts i år (15 minutter). Jeg deler Zetlands link, så du kan høre det, selvom du ikke er medlem der.

På mange måder har Nina Smith og jeg en ensartet baggrund: socialgruppe 5, fattigdom, ud at arbejde tidligt (jeg har også været “i jordbærrene” på Fyn), social opstigning og hjemmefra som 16-årig. Jeg er dog ikke vokset op med indremission.

Mens min far levede, manglede vi ikke noget, men min “mor” skulle bede om “husholdningspenge”, for det var min far, der tjente pengene (mange), og min “mor” havde hverken uddannelse eller arbejde; altså måtte hun bede om “husholdningspenge”. Jeg husker ikke, at vi manglede noget.

Efter hans død så verden helt anderledes ud. Hun havde adskillige småjobs, fx morgenrengøringen på lægehuset i Assens. Hendes mand var folkeskolelærer, men det var formentlig sådan, at forbruget konstant var større end indtægterne; ergo måtte hun gøre rent mv. Det behøver man ikke være nationaløkonom for at gennemskue.

Vi vil arbejde mindre

Vi vil gerne arbejde mindre, men er vi også interesserede i at give afkald på vores velfærdsrettigheder?

Vi tager det som en selvfølge, at vi skal have passet vores børn i hhv. vuggestue og børnehave, alle børn skal kunne gå i folkeskole, vi skal have en gymnasieuddannelse betalt af samfundet, for vi har (heldigvis) en velfærdsmodel, der er modsat den amerikanske. Vi vil have SU, så vi, der er født med de forkerte forældre, kan få en længerevarende uddannelse. Vi forventer, at der er social- og sundhedsassistenter, som skifter bedstefars ble osv. Alt dette er vores rettigheder, som vi ikke er til sinds at give køb på.

Folkepensionen blev indstiftet så sent som i 1956. Når man gennemgår arkivalier fra før 1956, er det tydeligt, hvad der hændte dem, der ikke længere kunne arbejde. De endte i sognets fattighus. Er det det, vi gerne vil tilbage til?

Hvis vi arbejder mindre, er der ganske enkelt ikke råd til alle disse rettigheder, der er en del af velfærdskontrakten. Velfærdskontrakten bygger på, at vi arbejder, arbejder, arbejder så længe både vi selv og vores børn er sunde og raske. Hvis for mange “står af hamsterhjulet” og måske “hjemmepasser” deres børn (bortset fra at jeg aldrig har forstået, hvordan man kan passe sine egne børn), mangler de skatteindtægter, som finansierer velfærdsmodellen. Det er i virkeligheden enormt simpelt.

Kvinderne må stå op for sig selv

Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet midt i 60’erne og langt op i 70’erne. De var en stor del af den velfærd, vi kender i dag og tager som en selvfølge.

Hvem er det, der går på nedsat tid? Hvem er det, der henter tidligt fra vuggestue og børnehave? Det er ikke mændene. Hvis hele bevægelsen om, at vi vil arbejde mindre, som faktisk er en del af nogle partiers partiprogram, får rigtig fat, så er det ikke svært at gætte, at det er kvinderne, der vinder det lod.

Det vil medføre mindre magt og dårligere stillinger til kvinderne. Er det der, vi gerne vil hen? Så ender vi et sted, hvor mødre igen skal bede om “husholdningspenge”?

Vil kvinderne noget i vores samfund, så må de blive på arbejdsmarkedet på fuld tid og skrotte drømmen om de hjemmebagte boller til alle vi børn i Bulderby kl. 14:00.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.