,

Museskade, stilhed mv.

museskade

Mulig museskade

Der vil nok være lidt stilhed på siden gennem et stykke tid, da jeg har forbistret ondt i min højre arm, og jeg er bange for, at jeg har pådraget mig en museskade. Det kan også være, at der er kommet en nerve i klemme, da hele armen til tider føles, som om den er fyldt med stoppenåle i bevægelse. Det kan også være karpaltunnelsyndrom, for flere fingre er ind imellem kolde som is.

Jeg har dog valgt at gå til lægen, og fik mirakuløst en tid til på tirsdag. Det dur jo ikke, hvis jeg skal være fraværende fra arbejde med en langvarig museskade, når jeg lige er kommet så godt i gang. Måske kan træning hos en fysioterapeut hjælpe eller bare at få nogle øvelser med hjem fra en sådan? Jeg håber det virkelig.

Ergonomien herhjemme er i øvrigt elendig, for skrivebordet er designet til at se godt ud, ikke til at være sundt. Gennem flere år har jeg siddet med vinklet håndled og altså klemt karpaltunnelen. På arbejdet har jeg bedt om bedre mus og tastatur. Det er i sær musen, der driller, da den er så lille, at jeg kommer til at sidde og “kramme” den. Det er nok ikke så sundt. Jeg får selvfølgelig begge dele.

Men lige nu går det jo meget godt 🙂

Venstres pressemøde

Jeg elsker politik og reelle politiske debatter, og som sådan var det trist at se dette klip fra Venstres pressemøde i den forgangne uge. Politik er fint og spændende, når partierne redegør for deres egen politik, og ikke oplyser vælgerne om, hvad der sker, hvis de stemmer på “de andre”. Hvad skal vi med skræmmekampagner?

Yderste højre slås

Dansk Folkeparti (DF) står som bekendt til at blive halveret ved det kommende valg, fordi mange vælgere ikke finder politikken rabiat nok. De ventes i stedet at smutte til Nye Borgerlige (NB). Så nu kappes de to partier om at være mest rabiate på flygtningeområdet, men også om at være partiet med den bedste velfærd – hvor NB så prioriterer velfærd i form af skattelettelser til de rigeste.

Jeg abonnerer på en form for blog fra DF, kaldet “Dit Overblik”, og i den forgangne uge var de så ude med tal for, hvad NBs minusvækst på 0,5 pct. i den offentlige sektor vil betyde. I følge Finansministeriet vil konsekvensen være:

“Fordelt på faggrupper vil det i fuldtidsstillinger betyde følgende, ifølge ministeriet:

  • 2000 færre SOSU-hjælpere
  • 3000 færre sygeplejersker
  • 3000 færre pædagoger
  • 3000 færre lærere
  • 1000 færre læger
  • 1000 færre socialrådgivere
  • 1000 færre politibetjente.”

Det er det, NB kalder “krølfedtet i den offentlige sektor”, hvor de dog også indregner Djøffere i (de-)centraladministrationen. Sidstnævnte gruppe kan jeg dog ikke se i tallene fra Finansministeriet, men samlet set er der tale om 40.000 fuldtidsstillinger.

“Krølfedt” nu må de styre sig!

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloft

Fup eller fakta?

Det kan være svært at forholde sig til de mange tal fra Beskæftigelsesministeriet, når de, regeringen og Dansk Folkeparti siger, at det stadig kan lade sig gøre at opretholde et helt fint liv på kontanthjælp, selv med kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet i tal

Slå man op på Beskæftigelsesministeriets side om kontanthjælpsloftet for 2019 her, ser man fx, at en enlig forsørger over 30 år med to børn har et bruttobeløb på 16.201 kr. pr. md. Jeg slår ned på denne gruppe, da det var den, man særligt ville ramme, fordi de tjente mere ved at gå derhjemme end ved at sidde ved kassen i Irma.

En anden grund er, at TV-serien “Barndom på bistand” viste et ufatteligt godt portræt af to drenge, der var alt for involverede i familiens økonomi. Der var ikke altid var mad nok til, at alle tillod sig at spise sig mætte. Her så man kontanthjælpsloftet i praksis.

Flere tal

De 16.201 kr. pr. md. brutto kan omregnes til ca. 9.900 kr. pr. md netto ved en trækprocent på 39. Her ser jeg bort fra fradrag, da det antageligt er et ret ligegyldigt beløb. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det. Point taken – 500 kr. kan betyde meget!

Der skal også penge til husleje. I følge landsbyggefondens “Huslejestatistik 2017”  er den gennemsnitlige størrelse på en almen bolig 79 m². Den gennemsnitlige pris for en sådan bolig er 5.200 kr. pr. md.

Til rest til resten er således 4.700 kr. Det er ikke meget. Jeg vil faktisk sige, det er under eksistensminimum, især hvis der også er medicinudgifter. Det understøtter de to drenges udsagn om, at der ikke altid er mad nok til alle. Det kan vi som samfund ikke byde dem. 64.500 børn skal ikke vokse op i fattigdom!

Tillæg?

Der findes muligvis (men jeg tror det ikke, loftet er netop et loft) nogle forskellige tillæg, måske tillæg til fritidsaktiviteter eller lignende, men de er jo netop kendetegnet ved, at de skal gå til specifikt disse formål. De øger ikke beløbet på 4.700 kr. til forbrug.

Børneydelsen herunder er jo netop til børnene. Beløbene er skattefrie og pr. barn.

0-2 år – 4.506 kroner pr. kvartal
3-6 år – 3.567 kroner pr. kvartal
7-14 år – 2.808 kroner pr. kvartal

Talmagi?

Alt dette kan siges at være talmagi og gennemsnit af gennemsnit, der er usikkerheder mv., men bedre haves ikke, og alt er baseret på officielle kilder. Nogle huslejer er måske lidt lavere, men de fleste vil være noget højere, da der skal flere m² end 79 til både en forælder og to drenge, der snart nærmer sig teenageårene.

Den værste talmagi komme dog fra regeringen og Dansk Folkeparti, der altid står og præsenterer nogle tal, jeg slet ikke kan genkende, når jeg dykker ned i dem fx i kontanthjælpsloftet.

OBS: Tilføjelse/rettelse

Min ven har studeret bestemmelserne nærmere og er kommet frem til disse tal:

Kontanthjælp til moder…………………….. 16.201 kr.
2 * normalbørnebidrag ……………………    2.456 kr.
1 ekstra børnetilskud ……………………….      480 kr.
Børne- og ungeydelse 2 børn 7-14 år…..   1.824 kr.
………………………………………………………………………………..
I alt pr. måned brutto                               20.961 kr.
Hun har utvivlsomt ret: jeg har overset både børnebidrag og børnetilskud, men så forstår jeg bare ikke, hvordan så mange mennesker har så svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen? Er det huslejen og smøgerne, der tynger? (Jeg er selv ryger.)
,

Det vælter ud af Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Jeg abonnerer på nyhederne

Beskæftigelsesministeriet sender i øjeblikket læssevis af pressemeddelelser ud om, hvor godt det går for ministeren, hans departement og de to styrelser.

Dem det går bedst for er dog kontanthjælpsmodtagerne, og det gælder især dem, der har været længe i systemet, og så seniorerne, der pludselig har fået lyst til at afholde sig fra pensionisttilværelsen. Valgkampen er godt i gang.

Markant flere på kontanthjælp arbejder i småjobs

Overskriften er dagens glade nyhed fra Beskæftigelsesministeriet. Jeg synes ikke, det er nogen stor overraskelse, når man tænker på 225-timersreglen. Det, der kan komme som en overraskelse, er følgende formulering:

Udviklingen kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for at skabe et yderligere incitament til at tage et job og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Her skulle jo ikke have stået “…kommer samtidig med…”, men “…kommer fordi…”

225-timersreglen er forhadt og det med god grund, for det er jo stort set umuligt at finde en arbejdsgiver, der vil beskæftige en medarbejder i 6,08 fuldtidsuger. Det er virkelig svært at finde en sådan stilling. Finder man den ikke, bliver der skåret ca. 1.000 kr. brutto af kontanthjælpen.

Evne og vilje

Jeg er sådan indrettet, at jeg tror på, at de mennesker, der kan arbejde også vil arbejde. Regeringen og dermed Beskæftigelsesministeriet har det modsatte udgangspunkt. De tror, alle vil snyde og bedrage, ligge hjemme på sofaen og se TV. Men hov det giver jo status at arbejde. Man er en del af samfundet, man bidrager, det månedlige udkomme er større. Hvorfor skulle alle, der kan, ikke være interesserede i det? Og erhvervslivet siges jo at skrige efter ledige hænder. Og manglen på arbejdskraft vil stige markant de kommende år.

Kontanthjælpen som en midlertidig ydelse

Det har aldrig nogensinde været tiltænkt at man skulle kunne være på kontanthjælp i årevis. Kontanthjælpsmodtagerne skal på arbejdsmarkedet, hvis de kan, og kan de ikke på grund af sygdom, skal de have en førtidspension eller et fleksjob, så snart det er afklaret, at de aldrig kommer i ordinær beskæftigelse igen.

Der er absolut ingen mening i de endeløse jobprøvninger, ulønnede virksomhedspraktikker og hvad det eller hedder alt sammen. Hvis dygtige læger og andre specialister er enige om, at fru Hansen aldrig kommer på arbejdsmarkedet igen, så lad hende dog være i fred.

Der er heller ingen mening i ressourceforløbene. Lidt ondt sagt kan man sige, at formålet med ressourceforløbene er at holde borgerne væk fra førtidspensionen og spare på kommunens penge, og af og til medfører det absurde situationer, som følgende lille historie viser:

På psykiatrisk afdeling traf jeg frk. x på 32 år. Hun var i et 5-årigt ressourceforløb. Jeg spurgte, hvad der foregik i et sådant forløb. Svaret kom prompte: “Ingenting”. Herefter spurgte jeg, hvad der så ville ske, når de fem år var gået? Jo så ville hun få et nyt 5-årigt ressourceforløb, og derefter var hun over 40 år, og så kunne hun søge førtidspension.

Evne og vilje gælder alle

De Radikales leder Morten Østergaard stiller tingene noget skarpt op i Berlingske den 2. april 2019, hvor han skitserer kravene for at støtte en S-ledet regering:

Jeg vil kræve, at vi tilrettelægger en integrationspolitik, der går ud på, at imødekomme folk, der hurtigst muligt kan forsørge sig selv, men også naturligt belønner dem, der bidrager til vores samfund, når vi skal vurdere, om de kan få lov til at blive.

Ikke desto mindre er jeg enig. Selvfølgelig skal vi belønne dem, der viser, at de gerne vil være i Danmark og bidrage til det danske samfund. Det virker jo altid som om, RV er klar til at åbne en ladeport, men det synes jeg ikke, de er, men de har i modsætning til de fleste andre en anstændig og human flygtningepolitik, som de så kobler sammen med manglen på arbejdskraft.