/0 Kommentarer/i , /af ,

Danmark delt i to

Når afmagt er en strategi

Danmark delt i to

De politiske uenigheder i Danmark er ikke blevet mindre, men tonen er blevet markant hårdere. På a-sociale medier bliver diskussioner ofte afsporet af skældsord, fordomme og emneskift, mens afmagt og frustration vokser. Hvordan er vi endt her – og vigtigere: Hvordan finder vi tilbage til en samtale, hvor vi faktisk lytter til hinanden?

Når jeg læser de såkaldte “argumenter” på de a-sociale medier (for mit vedkommende kun Facebook) er det slående, at Danmark af mange årsager er delt i to. Begge fløje kommer med de argumenter, de plejer at komme med.

Tabellen med de ti rækker herunder er udtryk for det, jeg lige kunne komme i tanke om. Jeg behøvede ikke engang kontrollere, om begge fløje mener det, de plejer at mene, for det gør de – jeg selv inklusive.

Engang var Facebook et sted, man kunne udveksle synspunkter på en ordentlig måde. De tider er forbi. Selv er jeg nået dertil, at jeg kun sjældent orker at diskutere politik der, for niveauet er for lavt. Har man en anden mening, anklages man forholdsvis hurtigt for at være kommunist, landsforræder eller noget andet ubehageligt.

Det er endvidere slående, at mange har meget vanskeligt ved at holde sig til emnet.

Som eksempel havde Zenia Stampe i dag denne overskrift “Nej, Danmark skal ikke betale musikere fra USA, så længe USA nægter at betale danske musikere”.

  • En person skrev i tråden “Zenia håber du har samme mening vedr. personer der kommer til Danmark! Hvis ikke så er de ikke velkommen! .” Jeg kom altså til at svare, at “Det hører næppe under KUMs ressort.” Herved fik vedkommende sikkert alle sine værste fordomme bekræftet, men jeg kunne ikke lade være.
  • Og så var der ham den kvikke, der svarede Zenia “Brug den samme energi på at stoppe pedohenriks tidlig pension”. Jeg må indrømme, at også han fik det med ressortet fra mig.

Den ene fløj har gjort afmagten til sin strategi. Afmagten, når man ikke kan få enderne til at mødes, når man er dårligt uddannet, når man måske ikke har et job, når børnene mistrives, når helbredet halter, når man stå i Ribers etc.

Det har for alvor delt Danmark i to, og det er alvorligt.

Hvordan når vi hinanden igen?

Den ene fløj
Den anden fløj
Alle muslimer er kriminelle og skal sendes hjem Hvis det skete, ville vi mangle mange medarbejdere – blandt andet i sundhedssektoren. Og hvor er “hjem” i øvrigt?
Der er alt for meget bureaukrati Hvilke offentlige ydelser vil du gerne undvære?
Det blæser ikke nok, og solen skinner ikke nok. Vi må have atomkraft Ingen har nogensinde peget på en løsning på affaldsproblemerne
Det var ikke en hedebølge Der var også varmt i 1970’erne og i 1947 Varmen og skovbrandene i Sydeuropa er resultat af klimaforandringerne
DJØF’ere laver kun regneark, vi ikke har brug for. Jurister genererer bare opgaver til sig selv. De har aldrig haft et rigtig arbejde Du har vist aldrig knoklet røven ud af bukserne i centraladministrationen
En fængselsdom er som et hotelophold. Vi må have strengere straffe Ingen statistikker eller forskning har nogensinde vist, at strengere straffe fører til mindre kriminalitet
Grisene har det fint, og videoerne fra staldene er lavet af kriminelle aktivister Vi eksporterer 90 pct. af de svin, vi producerer. Der dør 25.000 pattegrise hver dag grundet ulovlige forhold
Hvis man ikke kuperede grisehalerne, ville de bare komme op at slås Halkuperinger er en overtrædelse af lovgivningen om dyrevelfærd
Israel begår ikke folkedrab. Og det var Hamas, der begyndte den 7. oktober. Israel har ret til at forsvare sig Netanyahu står bag drabene på minimum 60.000 palæstinensere. Det er både ICJ og adskillige professorer enige om
Økologi er noget pjat. Det er kun for de rige i de københavnske saloner, mens de spiser deres speltboller Vi er nødt til at spise mere plantebaseret. Det bør være økologisk af hensyn til biodiversiteten og og reduktionen af CO2-udledningen. Ellers når vi aldrig klimamålene i 2030.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

God regering!

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

Den nye regering giver grund til optimisme. Endelig bliver tænder betragtet som en del af kroppen, uddannelse får igen opmærksomhed, og dyrevelfærden styrkes. Til gengæld er debatten om store bededag kørt helt af sporet, og den foreslåede momsrabat risikerer at blive dyr symbolpolitik med begrænset betydning for almindelige mennesker.

Lad det være sagt straks: jeg er optimistisk mht. den nye regering.

Og selv om jeg ikke stemmer socialdemokratisk, er jeg glad for at lade Mette Frederiksen indtage Statsministeriet for tredje gang. Hun evner som ingen anden at håndtere kriser og at udføre penduldiplomati, når lokummet brænder i Rigsfællesskabet og i Europa.

Jeg synes, de fire kommende regeringspartier har gjort et solidt stykke arbejde, selvom det utvivlsomt har være “bøvlet”, for nu at bruge Pia Olsen Dyhrs formulering. Vælgerne sammensatte et stort set umuligt Folketing, og derfor har regeringsdannelsen selvfølgelig også været stort set umulig. Heldigvis er det blevet en regering uden det yderste højre. Det havde været ubærligt.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og Alternativet har sat markante fingeraftryk, hvilket jeg er begejstret for.

Tænder, grise og uddannelse

Endelig skal tænderne anses som en del af kroppen. Det er på tide.

Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, ved vi selvfølgelig ikke. Lad dem nu arbejde i fred. De er trods alt ikke ansat her som troldmænd. En tandlæge udtalte, at han gerne ville se den konkret udmøntning, fordi han var lidt bekymret for, om politikerne vil blande sig i, hvad den rigtige behandling er. Jeg forstår hans bekymring for mon ikke, han har mere forstand på tænder end Lars Løkke Rasmussen og Pelle Dragsted.

Endelig har Landbrug & Fødevarer mistet noget af deres magt. Grisene skal have det bedre.

Det er både en mærkesag for Alternativet og for Radikale Venstre. Det er selvfølgelig lidt en sjov tanke, at dyrevelfærden og fødevarekontrollen skal lægges over i Justitsministeriet. Er det så politiet, der skal patruljere i svinestierne for at kontrollere, om bønderne omsider overholder gældende lovgivning 🙂 De sager kan måske ikke lige så nemt “vaskes”, som dem om voldtægt og anden personfarlig kriminalitet? Men det er vel i det mindste en begmand til Fødevareministeriet? Det er på tide, at der bliver gjort noget!

Jeg er glad for, at der bliver taget højde for en anden af de markante Radikale mærkesager nemlig uddannelse. Lige p.t. er det jo sådan, at hver 8. – svarende til 12½ pct. af en ungdomsårgang – forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er en katastrofe, og det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad så med fremtiden, når vi gamle uddør? Af de a-sociale medier fremgår det tydeligt, at der er behov for en markant indsats i hvert fald i faget dansk.

Og for lige at runde dette begejstrede afsnit af: det er jo egl. gået meget godt i de ti uger uden en regering, for vi har haft embedsværket til at passe butikken Danmark.

Jeg orker ikke at høre mere om store bededag

Nu har jeg hørt og læst om store bededag siden den afgående regering trådte til engang i 2022. Og nu må det være nok. Det er selvfølgelig nemt at være ligeglad med en fridag, når man har fri hver dag. Det kan selv jeg indse. Men hvordan kan 7,24 timer betyde så meget ud af 1.924 timer (et årsværk = en fuldtidsstilling)? Det har jeg derimod aldrig indset.

Arbejdsmarkedets parter skal nu sikre, at medarbejderne indser, at de skal miste det beløb, de fik som kompensation for den mistede helligdag. De kan jo ikke få både i pose og i sæk. Kan det lade sig gøre, eller skal Christiansborg Slotsplads fyldes af en halv million mennesker, der er utilfredse også med det?

Momsrabatten betyder reelt intet

Ann Lehmann er forbrugerøkonom, og det har hun været i 20 år. Så mon ikke hun ved, hvad hun taler om? Jeg hørte hende i “Genstart” den 19. december 2025. De kaldte episoden for Plus moms.

På den baggrund skrev jeg en artikel den 11. februar 2026, som jeg kaldte “Plus moms eller Momsrabat”. Jeg skrev følgende, som jeg står ved:

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

Man behøver ikke være hverken scient. pol. eller ingeniør for at forestille sig, at det bliver enormt besværligt at udmønte den differentierede moms. Men det er selvfølgelig skønt for de IT-medarbejdere, der skal sørge for, at alverdens IT-systemer kan understøtte regeringsbeslutningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Mundens sociale ulighed

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Dårlige tænder handler ikke kun om sundhed. De handler også om skam, ensomhed og social ulighed. For mange mennesker bliver tandproblemer en usynlig barriere i livet – og spørgsmålet er, om den nye “tandkonto” reelt hjælper dem, der har allermest brug for det.

Er du bare lidt oppe i årene, genkender du Karius og Baktus på billedet herover. De hamrede og bankede i Jens’ mund, fordi han ikke var omhyggelig med at børste morgen og aften.

Podcasten “Genstart” havde den 19. maj en episode med titlen “Munden fuld af skam”.

Tænder er for livet. Bliver de først dårlige, så kan det have store sundhedsmæssige konsekvenser, og ud over det viser forskning, at skyld og skam følger med. For hvad har man egentlig styr på, hvis man ikke har styr på sine tænder?

Mennesker med tandproblemer smiler ikke

Tandforsker Esben Boeskov Øzhayat fortæller i udsendelsen, at mennesker med dårlige tænder ofte holder op med at smile. Mange forsøger simpelthen at skjule deres tænder.

Nogle af de mennesker, han har talt med, har isoleret sig i årevis, fordi de skammede sig så meget over deres tænder. Andre holdt op med at gå til jobsamtaler. Nogle opgav tanken om at finde en kæreste.

Han fortæller også om et menneske, der manglede en tand. Så snart vedkommende fik hjælp, ændrede hele mimikken sig. Det var som om, personen blev et andet menneske.

Det er egentlig ikke så mærkeligt. Tænder er synlige hele tiden. De er en del af vores ansigt, vores smil og vores sociale identitet.

Da jeg selv holdt op med at smile

Jeg har selv prøvet det.

I en periode øvede jeg mig bevidst i ikke at smile, fordi jeg syntes, jeg lignede en taber. Alle tænder havde fået en mørkebrun kant på 1-3 mm., og det var frygteligt.

Det skyldtes ikke, at jeg ikke børstede tænder. Problemet var den kraftige mundtørhed, som jeg fik af antipsykotisk medicin. Når det var værst, kunne jeg næsten ikke tale.

Spyt beskytter tænderne, og et rask menneske producerer normalt mellem 0,5 og 1,5 liter spyt i døgnet. Ved mundtørhed falder produktionen markant, og det kan være en alvorlig tilstand.

Det kostede mig mere end 100.000 kroner at få ordnet mine tænder – selv efter en rabat på 36.000 kroner. Jeg var heldig, at jeg kunne betale selv. Der var ingen offentlig hjælp. Banken ville ikke hjælpe, fordi min situation på tidspunkt var uafklaret, men det ville Hvidovre Tandklinik. Amar gik ind på aftalen, fordi han syntes, jeg virkede så motiveret.

Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og betalte resten af i rater på 3.000 kr. om måneden. Det er det bestemt ikke alle, der kan.

Nu kan jeg smile, og ingen kan se, at kun to af tænderne er mine egne. Resten er kroner.

Når tandproblemer bliver farlige

Dårlige tænder handler ikke kun om kosmetik og selvværd.

Hvis tænderne er rådne eller knækkede, kan der opstå alvorlige infektioner. Folk kan lugte ud af munden, få betændelse i kæben eller i værste fald infektioner, der spreder sig til andre dele af kroppen, der er i nærheden af tænderne som fx luftrør, øjne, hjerne osv.

Tandproblemer kan derfor udvikle sig til både sociale og alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Den sociale ulighed

42 pct. af de socialt udsatte har tandproblemer. Det er voldsomt.

Tandproblemer rammer socialt skævt. Mennesker med høje uddannelser har som hovedregel fine tænder og går regelmæssigt til tandlæge. Mennesker med få ressourcer eller dårlig økonomi kommer ofte ikke afsted.

Og man behøver ikke være økonom for at forstå hvorfor. Det er dyrt at gå til tandlæge.

Problemet er ikke mennesker, der går regelmæssigt til tandlæge. Problemet er dem, der aldrig kommer derhen.

De offentlige udgifter til tandpleje udgør samlet set over fire milliarder kroner om året. Men mange af pengene går til mennesker, som allerede er en del af systemet og får deres regelmæssige undersøgelser.

De mennesker, der virkelig har store tandproblemer, kommer ofte slet ikke ind ad døren.

Tandkontoen

Der blev i december 2025 indgået en politisk aftale, som skal forsøge at mindske problemerne.

I løbet af 2027 får alle danskere over 21 år en såkaldt “tandkonto”. Her indsættes et årligt beløb, som blandt andet skal kunne dække et tandeftersyn.

Kritikerne har dog peget på et centralt problem: Kontoen kan måske betale for at få stillet diagnosen – men ikke nødvendigvis for selve behandlingen.

Aftalen forsøger også at hjælpe økonomisk trængte grupper, hvilket er positivt. Men spørgsmålet er, om det er nok.

På side 10 i “Aftale om ny model for voksentandplejen” fremgår det, at aftalepartierne vil gøre tandbehandling gratis for blandt andre kontanthjælpsmodtagere og personer på ydelser på kontanthjælpsniveau. Det drejer sig om fx om personer der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse og ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau.

Der er afsat 66 millioner kroner til ordningen.

Men når næsten halvdelen af de socialt udsatte har tandproblemer, kan man godt tvivle på, om det beløb rækker særligt langt.

Det handler ikke kun om tænder

Dårlige tænder handler i virkeligheden om meget mere end tænder.

De handler om værdighed. Om at kunne smile uden skam. Om at turde gå til jobsamtale, møde andre mennesker og være en del af samfundet.

For mennesker med alvorlige tandproblemer bliver munden en social barriere, som andre mennesker ser med det samme.

Derfor giver det heller ikke mening kun at tænke tandpleje som almindelig sundhed. Det handler også om social ulighed.

Mange danskere har ikke behov for en tandkonto. De går til tandlægen alligevel.

Problemet er de mennesker, der ikke har råd til overhovedet at komme ind ad døren.

Hvis man virkelig ville mindske den sociale ulighed i sundhed, burde langt flere af pengene være sendt i retning af de svageste.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/19 Kommentarer/i , /af ,

Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke

Medlem af Danske Slægtsforskere?

Fagforening for slægtsforskere – sammen er vi stærke

Hvorfor står tusindvis af slægtsforskere uden for fællesskabet, når netop fællesskabet er nøglen til indflydelse? En personlig refleksion over medlemskab, solidaritet og styrken i at stå sammen.

(Artiklen er for egen regning og risiko. Den udtrykker udelukkende mine egne tanker, og den er på ingen måde afstemt med foreningens bestyrelse – eller andre kloge og indflydelsesrige mennesker 🙂 )

En fagforening forsøger på bedste vis at varetage medlemmernes interesser, fordi den samler en stor gruppe af menneskers interesser, og den således er langt mere slagkraftig, end enkeltpersoner nogensinde vil blive. Et gammelt slogan, der stammer fra en propagandafilm udgivet af Arbejderbevægelsens skolekontaktudvalg,  lyder “Sammen er vi stærke”, og det gælder stadig.

Forestil dig et kort øjeblik, at murersvendene hver for sig skrev til murermesteren, at nu ville de have mere i løn, kortere arbejdsdage og fri om lørdagen. Nej vel – det ville aldrig nogensinde fungere. Måske ville en enkelt heldig svend få nogle krav opfyldt, men hvad med alle de andre?

Besparelserne på Kulturministeriets område

Da der i efteråret var udmeldt besparelser på Kulturministeriets område, og Rigsarkivet derfor i henhold til Finansministeriets faktaark § 21 skulle spare 1,5 mio. kr., svarende til 1,0 årsværk, foreslog flere, at vi hver især sendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt en email og gjorde opmærksom på, at vi fandt følgende forfejlet:

Opgavebortfald i Rigsarkivet, bl.a. opsigelse af kontraktstyringssoftware, optimering og lukning af hjemmesider og nedskalering af frivilligopgave.

På samme måde som med murersvendene ville det næppe have fungeret. Ministeren eller hans embedsværk ville jo ikke åbne nogle tusinde mails. Var man “heldig”, trykkede de nok bare på slet efter at have læste de første ti med samme budskab.

Jeg har været medlem af min egen fagforening siden 1984, hvor jeg startede på studiet, og selvom det snart er nogle år siden, jeg forlod arbejdsmarkedet, er jeg stadig medlem, for jeg synes, det er det rigtigste. Også som pensionist har jeg interesser, de kan varetage, og der er medlemsfordele tilknyttet.

Slægtsforskere foren jer!

  • Af Danske Slægtsforskeres hjemmeside “Om foreningen” fremgår, at vi er ca. 8.000 medlemmer. Og det er jo godt.
  • Men hvordan kan det så være, at Facebookgruppen “Slægtsforskning” dags dato har 43.000 medlemmer?
  • Hvorfor er der så stor forskel på de to tal, når prisen for enkeltmedlemmer kun er 310 kr. årligt? Mon ikke de fleste ville kunne afse 25,83 kr. pr. måned?

Hvis nu blot 10 pct. af Facebookgruppens medlemmer meldte sig ind i Danske Slægtsforskere, ville foreningen vokse med ca. 50 pct. Det er da tankevækkende.

Forestil dig et kort øjeblik, hvad det kunne betyde for foreningens muligheder for at påvirke diverse meningsdannere og måske også foreningens økonomi. Det ved jeg intet om. Jeg gætter på, at flere indtægter ville resultere i flere aktiviteter, hvilket igen kunne føre til en øget medlemstilgang. Altså en synergieffekt.

På hjemmesiden fandt jeg fx ud af, at foreningen yder tilskud til de tilknyttede lokale, slægtshistoriske foreninger. Jo flere medlemmer potentielt jo større tilskud!

Jo flere medlemmer, jo flere medlemsfordele, kan der genereres, selvom der allerede er mange.

  • Er du medlem (hvis du slægtsforsker)?
  • Hvorfor?
  • Eller hvorfor ikke?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.