, ,

Stavning eller kaos – afsnit 149

Ikke flere køb hos Harald Nyborg

20 nye eksempler er landet i Sprogdatabasen, der nu rummer 1.754 sproglige skævheder, stavefejl, lydskrift og almindeligt sjusk. Månedens absolutte topscorer er Harald Nyborg, der præsterer hele 12 fejl i en ganske kort systemmail. Det kræver næsten et særligt talent.

Hos Harald Nyborg kunne de trænge til et kursus i skriftlig dansk (se billedet under opremsningen). 12 fejl i så kort en tekst får mit blodtryk til at stige.

  1. Hvorfor er mit navn med versaler? (systemet tillod mig ikke at sætte punktum efter B).
  2. I dag er i to ord, også når hele teksten er med fed/bold.
  3. Der mangler komma efter “… pakket din ordre …”.
  4. Der mangler forkortelsespunktum efter “forsendelsesnr”
  5. Der mangler komma efter “… på adressen …”
  6. Der mangler komma efter “… mere end en mail fra os …” og hvorfor er linjeskiftet forkert?
  7. Der mangler komma efter “… på adressen …”.
  8. Der mangler vist et “du” i “… kan finde mange svar …”.
  9. Linket skulle nok have været “formularen Kundeservice”, og linjen skulle afsluttes med et punktum.
  10. Det er en uskik kun at bruge ordet “her” som linktekst, for det er volapyk for søgemaskinerne, da det ikke fortæller noget. Det ville være bedre at bruge alle ordene “temakataloger kan ses her” – og ordet “her” burde være med lille begyndelsesbogstav.
  11. Linjen med “Nyhedsbrev” er noget formørket vrøvl. Linkteksten burde være “nyhedsbrev via dette link”. Dem skal jeg ikke have et nyhedsbrev fra. Det kan mit blodtryk ikke klare.
  12. “Systemmail” er i et ord.


Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.
  • Jeg vil meget gerne have den eksakte kilde med.

30. august 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.754 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 20 nye eksempler.


Stavning eller kaos – afsnit 149

1) Facebook 2/8. Et bidrag til kategorien Apostrof+s: “Nu efter Danmarks flotte sejr over England, så faldt jeg over det her foto’s”.

2) Facebook 31/7. Denne, der skulle have været med i juli, dukkede pludselig op. Et bidrag til kategorien Lydskrift: “Jeg er noget lidt tilbage i tiden og det har været spændende at læse om vejr og en”.

3) TV Avisen kl. 18:30 4/8. En journalist refererede en skolebestyrer, eller var det et medlem af skolebestyrelsen?: “Han sagde personlig selv …”. Havde det ikke været for TV Avisen, var den røget lige lukt i pleonasmerne.

4) TV2.dk 4/8. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Vi var begge klar over, at der i dag findes mange former for ægteskaber, men dette var alligevel nyt for os: “Livreddere advarer om gifte alger på to strande”.

Af konteksten fremgik, at der skulle have stået “Livreddere advarer om giftige alger på to strande”.

5) Facebook 7/8. Faktisk lige omvendt af nr. 3: “De var der i hundredevis, når været var godt”. Og så er der i øvrigt kun et “e” i hundredvis.

Den 23. juli slog Tænketanken INVI en reel op på deres egen Facebookside med Christine Antorini. Den havde på det tidspunkt medført 1,7 mio. reaktioner og 156 kommentarer. De fleste kommer fra skolelærere. Her er to af dem (nr. 6 og 7):

6) Denne er ganske enkelt udenfor kategori: “Du har så evig ret. Den opførsel politikerne lagde for dagen, overfor lærere og elever, var så arrogant og utilgiveligt!”

7) Og det er denne også. Jeg tager fat i ordet “arbejdstid”, der er kort, den kan ikke blive mindre; for så skulle den have været lille : “Ja. En Rigtig Diktator. Husker jeg tænkte. De STAKKELS SkoleBørn. Forældrene Forhandler MINDRE Arbejdstid”.

8) Om en begivenhed 8. august: “Sejl med fra Nordatlantens Brygge over Ofelia Plads til Sandkaj i Nordhavn og tag del i et fællesskab med kajakker og grønlandske flag”.

Jeg mente ikke, man sejlede i kajak, når den ikke har sejl, men jeg blev belært af det allestedsnærværende AI: “Ja, det kan man trods sproget. Strengt taget siger sproget, at man ror eller pagajer, fordi en båd skal have sejl for at “sejle”. Men i daglig tale bruger alle ordet “sejle”, uanset om fartøjet har motor, sejl eller årer/pagaj”. Kan man virkelig “pagaje”?

9) Facebook 9/8. Lige til lydskrift: “Jacobs Haugaards ærende er et andet”.

10) Facebook 9/8. Den bedste kategori er nok svære ord? Af konteksten fremgik, at der skulle have stået “engagerer”: “Jeg erfarer at vores generation af forældre ikke arrangerer sig tilstrækkeligt”.

11) Facebook 11/8. Det er ikke sådan med alle de svære ord i forbindelse med slægtsforskningen: “Er der et venligt menneske der kan transkriptere hvad der står i sidste kolonne?”

12) Facebook 9/8. Det er nok de færreste, der ønsker at adoptere en død hund? Jeg placerer den i kategorien Ingen mening: “Jeg har akut brug for at finde et nyt hjem til min søsters hvalp, som desværre lige er gået bort af kræft”.

13) Facebook 13/8. Jeg har stor forståelse for ønsket om at måtte have den lille hund med, men det skulle nok være “helst etplans” og ikke “helt et plans”. Den bedste kategori er Sjusk.

14) dr.dk 18/8. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Charlotte skriver “Det er naturligvis bedre at tale Støjbergsk”.

“… hvorfor i alverden skulle man så rende rundt at tale arabisk”.

Indledningsvist kunne jeg ikke se problemet, da jeg holdt mig til reglen om at før infinitiv, skriver man “at” og ikke “og”. Men Charlotte svarede, at når der er tale om to parallelle udtryk “at rende” og “at tale”, forbindes de med “og” og ikke “at”. Det er egl. logisk men sikke en masse fejl, jeg har lavet på den konto.

På dansk udtales både “og” og at” nærmest som “å”, og derfor kan det være vanskeligt at finde rundt i.

15) Facebook ukendt dato i august. Af sammenhængen fremgik, at vi er i Afrika, og at det er en udløber af ulvedebatten, men hvad det betyder er svært at vide:

“Alligevel bor der mennesker der, massakrerne, beslutter deres kvæg med spyd om dagen og boma om natten, det kan vi lære af”.

16) Facebook 23/8. Ulvedebatten. Nogle mener, at præsens participium/lang tillægsform kan anvendes til næsten hvad som helst: “Det er hverken ulve eller hundende der er noget galt med”.

17) Facebook 23/8. Ulvedebatten. En skøn lydskrift: “Probationerne i diskussionen om de såkaldte “problemulve” er fuldstændig løbet af sporet”.

18) Facebook 24/4. Den yderste højrefløj og medlemmer af Dansk Folkeparti udskammer gerne mennesker uden dansk statsborgerskab. Det er meget tænkeligt, at højrefløjen er gået ud at den stråtækte før den dag, de gjorde afmagt til en strategi, for de kan simpelthen ikke stave. Det udskammer jeg så dem for.

Her er et eksempel: “Når man ikke tilbeder en pædofil Psygopat”.

19) Facebook 27/8. Har udsmidningsminister Morten Bødskov virkelig ikke plads i budgettet til en korrekturlæser? Det kunne se ud som om, han måske har haft en lydfil, han har bedt AI transskribere, hvorfor det naturligvis bliver lydskrift. Det kan man ikke klandre robotten for.

Det er selvfølgelig en fornuftig proces for en travl minister, men der skal der alligevel – eller måske netop derfor – læses korrektur.

“Vær og én har I kæmpet for vores frihed. I fortjener vores dybeste respekt.”

“#dkpol #væratkæmpefor @forsvaret.dk #veteranskytterne @jacob_panton_kristiansen”.

20) Facebook 29/8. Den ganske simple “Løber-regel” kunne have afværget det manglende nutids-r: “Derfor svare autister ofte ‘Det ved jeg ikke'”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Det var kattens: Feromoner og ailurophiler

Nye ord

Det var kattens: Feromoner og ailurophiler

To nye ord er flyttet ind sammen med Jason og Josephine. Kattene har lært mig, hvad feromoner er, at der faktisk findes et særligt ord for mennesker, der elsker katte: ailurofiler, at transportkassen bør stå fremme længe før dyrlægebesøget. Samtidig tager banditterne endnu et skridt i deres tilvænning til livet – mødet med støvsugeren.

Jeg er ellers ret godt med rent sprogligt og elsker fremmedord, hvilket er almindeligt for mennesker på autismespektret; alligevel har livet med Jason og Josephine lært mig et par nye fremmedord: feromoner og ailurophiler

Feromoner

Af oldgræsk φέρω (phérō) ‘at bære’ og hormon.

Feromoner er usynlige duftsignaler, som katte bruger til at tale med hinanden og vise følelser. De afsætter dem fra kirtler ved munden, kinderne og poter, når de gnider sig op ad ting. Kunstige kopier kan købes som spray eller diffuser for at hjælpe stressede katte med at falde til ro. Kun katte kan lugte dem, mennesker kan ikke.

Sådan bruger katte feromoner:

  • Tryghed: Katten gnider kinderne mod ting for at vise, at her er trygt.
  • Kradsemærker: Poterne sætter duft, når katten kradser i møbler eller på kradsetræet.
  • Advarsel: Utrygge katte kan udskille stoffer, der viser angst eller ubehag.

Kunstige feromoner i hverdagen:

  • Feliway: En kendt Feliway-serie af diffusere og sprays, der kopierer kattens naturlige tryghedsdufte.
  • God mod stress: Hjælper ved flytning, larm fra nytår, nye kæledyr eller dyrlægebesøg.
Til dyrlæge

Næste mandag skal Jason til sit første dyrlægebesøg, og det er Josephines tur dagen efter. Jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå, både med at få dem ind i transportkassen, et stop med bussen og selve håndteringen hos dyrlægen. Det vil gå nemt at få ham ind i den; jeg er mere i tvivl med hende.

Jeg har stillet kassen frem, så de kan vænne sig til den, men de er ikke interesserede i at lære den at kende. Papkasser er mere spændende.

Man kan selv forberede besøget ved at vænne dem til håndteringen, fx vænne dem til at blive rørt i ørerne, under poterne, på maven osv. Jeg har allerede trænet lidt med Jason, og det går fint. Endnu er jeg ikke begyndt med Josephine, men det skal jeg selvfølgelig afprøve, så hun får den bedst mulige oplevelse.

Nu er der nok ingen katte, der er videre begejstrerede for at komme til dyrlægen, men det skal jo til. De har endnu ikke fået deres 12-ugers vaccination, så det er på høje tid. De vil være 18 uger, når de kommer derhen. Men de skulle lige hjemmefra samt have tilvænningsperioden på to uger, hvor både de og jeg er hjemme hele tiden.

Ailurophiler

For at oversætte “ailurophile” (en katteelsker) til dansk bruger man ord som kattemenneske eller katteelsker. Det sjældne lånord ailurofil findes også på dansk, men det bruges næsten aldrig i daglig tale.

αἴλουρος, ailouros, betyder kat, og φίλος, philos, betyder ven/elsker.

Danske termer:

  • Kattemenneske: Den mest almindelige betegnelse for en person, der holder meget af katte.
  • Katteelsker: En mere direkte beskrivelse af en person, der elsker katte.
  • Ailurofil: Det faglige eller fremmedartede ord (af græsk ailuros, kat).

Altså er jeg γατόφιλος katteven, og det har jeg været hele mit liv. Jeg har altid haft katte. Måske er det sådan, at når man altid har haft dem, kan man ikke lade være at elske dem? Det, at de er deres egne med så meget personlighed, tiltaler mig. De er helt sikkert på <a “Linket åbner i en ny fane, hvor du kan læse flere artikler om Aspergers syndrom/autisme” href=”https://stegemueller.dk/tag/autisme/” target=”_blank” rel=”noopener”>autismespektret.

Og så er der det at støvsuge

De skal også vænne sig til, at jeg støvsuger.

Dagligt bruger jeg håndstøvsugeren for at ordne området omkring deres bakke. Den er de temmelig ligeglade med. De sover bare videre.

Jeg har stillet den store støvsuger midt på gulvet, så de kan vænne sig til den. Det går fint. De lægger sig op ad den og slangen, mens de undersøger ledningen.

Jeg prøvede at lukke døren til soveværelset og tænde støvsugeren nogle sekunder derinde. Det gik også fint.

Dernæst støvsugede jeg i rummet bag den lukkede dør. Det gik også fint. Selvfølgelig lyttede de, men bange blev de ikke.

Næste skridt vil være spisestuen, hvor de har efterladt masser af kunstige fjer fra legetøjet på tæppet, så det trænger. Det er spændende, hvordan det vil gå. Jeg er optimist.

 

 

 

 

 

Analyse af videoen

Videoen er kort (ca. 9 sekunder), men den fortæller faktisk en del om deres indbyrdes forhold og trivsel.

🐱 Begge er meget afslappede

  • Jason ligger flere gange på ryggen eller siden med bugen delvist blottet.
  • Josephine ligger udstrakt på siden uden spændinger i kroppen.
  • Ingen af dem sidder i alarmberedskab.

🐱 Der er ingen konflikt

  • De deler legetøjet uden at jagte hinanden væk.
  • De skiftes naturligt til at undersøge de forskellige dele af aktivitetsstativet.
  • Ingen flade ører, hvæsen, knurren eller piskende haler.

🐱 Josephine virker mere modig end tidligere

  • Hun deltager aktivt i legen.
  • Hun koncentrerer sig om legetøjet og ikke om omgivelserne.
  • Hun ser ikke ud til at holde ekstra afstand til Jason.

🐱 Jason er stadig den mest ubekymrede

  • Han vælter rundt på ryggen og slår ud efter fjerene.
  • Han virker fuldstændig tryg ved både legetøjet, rummet og sin søster.

🐱 Legetøjet fungerer præcis efter hensigten

  • Kradsetræet bruges både til krads, leg og udforskning.
  • De træner koordination, balance og jagtinstinkt.
  • Der er aktivitet, uden at de bliver overstimulerede.

Det mest interessante ved videoen er egentlig ikke legen, men den totale afslappethed. Begge killinger ligger ned næsten hele tiden. Hvis de havde været usikre, ville de typisk have siddet oprejst eller stået klar til at flygte. Her virker de som to killinger, der føler sig hjemme og hygger sig med et stykke legetøj en stille formiddag.

Og så er der en lille detalje, som jeg lagde mærke til: Josephine holder flere gange blikket rettet mod omgivelserne, mens hun leger. Det passer godt med hende som den mere forsigtige og observerende af de to. Jason har derimod travlt med selve legen og ser ud til at mene, at verden er helt i orden. 😊 🐾

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos – afsnit 148

Indledning

Sprogdatabasen holder ikke helt sommerferie. Juli måned byder på 33 nye eksempler på sproglige skævheder, kreative stavefejl, besynderlige formuleringer og klassisk korrektursjusk. Dermed er samlingen vokset til 1.734 dokumenterede eksempler på dansk sprog, når det er bedst – eller værst. Som altid er du meget velkommen til selv at bidrage med nye fund fra hverdagen.


Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.
  • Jeg vil meget gerne have den eksakte kilde med.

31. juli 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.734 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 33 nye eksempler.


Stavning eller kaos – afsnit 148

1) Soundvenue på Facebook 4/7. Lige til lydskrift, for det er lidt vovet at komme med denne påstand.

Og så tager vi lige den med “nybegynder” en gang mere. Det er en af mine yndlingsaversioner. Alle begyndere er nye. Der er ingen grund til at skrive “nybegynder”, når man kan nøjes med “begynder”. Man skal spare på bogstaverne.

“Det var visuelt flot, men samtidig så simpelt, at jeg vil våge den påstand, at de fleste ville kunne lære den efter et par aftenskoletimer til dans for nybegyndere”.

2) Facebook 2/7. Her mangler lidt, før det kan blive til præsens participium/lang tillægsform. “demonstrerende” ville være bedre.

“Duk op på lørdag 4. juli kl 13 på Christiansborg Slotsplads og vis din støtte til de mange demonstrene i Tirana”.

3) Danmarks Radio – dr.dk 3/7 “Nye tal viser, at flere hundrede bolige-jere har vundet over skattevæsnet”. Prøv selv at udtale det.

4) Facebook 5/7. I forbindelse med den overophedede debat om Ida Auken, der overbeviste Folketingets Præsidium om, at der skal tilknyttes en præst til Folketinget, fremkom denne kommentar:

“Var det ikke Ida der programmerede at Danmark ikke er et kristent land”.

Ida Auken kan meget, hvilket hun har vist i alle de partier, hun har været medlem af, men jeg tror ikke, hun kan programmere. Jeg tror, det igen er telefonen, der har været på spil, og at der igen var en afsender, der ikke læste, hvad hun skrev. Mit gæt er, at der skulle have stået “proklamerede”.

5) TV Avisen kl. 18:30 7/7. Ham, der vandt fjerde etape i Tour de France, hed Mads Pedersen. “Mads Pederen vinder 4. etape fra udbrud”.

6) Facebook 27/6. “karatektere” er et skønt ord – prøv selv at udtale det. Det lander lukt i kategorien “svære ord”. Alle de øvrige fejl i den korte sætning lades upåtalte. “Tænkt det 10 år siden X sluttede 10 klasse med et brag af gode karatektere”

7) Facebook 5/7. Mere debat om Ida Auken og præsterne. Det med præsens participium/lang tillægsform kløjes mange i: “Men samtidig har vi en grundlov der sætter rammen og definerer vores kristende værdier”.

8) Facebook 6/7. Opslag fra Danske Slægtsforskere. Formentlig begået af konsulenten, der også kløjes i præsens participium/lang tillægsform. Og herudover er der en klar pleonasme med ordene “såvel” og “både”. Det er og bliver noget vrøvl: “Tilbuddene henvender sig såvel til både den uerfarne, som erfarende slægtsforsker, der er kørt fast”.

9) Danmarks Radio 8/7. En klog kvinde fra Grønland skrev, at det forhold, at diskussionen “Trump og Grønland” konstant popper op, mindede hende om en myg, der bliver ved at svirre om hovedet på en. Det var et godt billede på situationen.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, men nedenstående kan også nemt læses som om, Trump nu kontrollerer Danmark men hellere vil kontrollere Grønland: “Trump under Nato-møde: USA bør kontrollere Grønland – ikke Danmark”.

 

10) Facebook 7/7. En kendt radikal politiker: “Hvis ikke fodboldt er et stort kulturfællesskab er der intet der er”.

11) Ugens TjekDet (et nyhedsbrev) udsendt 9/7 har også problemer med præsens participium/lang tillægsform i deres emnefelt: “Hør et af opkaldende, der kostede Nali 7 år i fængsel”

12) DR TV Avisen 10/7 fortalte om franskmændenes glæde over at have vundet en fodboldkamp: “Frank fejring forløb fredeligt”.

13) En politiker fra et jysk regionsråd omtaler 6/7 “… den gamle læresætning, der stod til indgangen på det gamle Århus Amtssygehus. ‘Helbrede – lindre – trøste’ og som i dag hænger på Århus universitetshospital.” Og i næste afsnit kommer det sjove: “En læresætning som kristendommen ikke har patient på”. Korrekturlæsning af telefonens(?) unoder havde været godt, selvom det passer i sammenhængen.

14) Jeg faldt over dette på Facebook 9/7. Jeg håber, det er villet. Indtil videre placerer jeg den i “Udenfor kategori”: “Velkommen hos Isenkrammeren”. Alternativt skulle de have et kram.

15) Facebook 12/7. Den bedste lydskrift til dato: “Det eneste de fik og hvide var de skulle holde afstand”.

16) Facebook 11/7. Selvom de kære nordmænd råbte “ro, ro, ro” i forbindelse med fodboldkampene, hedder det “årrække”: “I en årerække turnerede vi årligt i Norge”.

17) Facebook 12/7. Selvom kategorien “mellem rum” holder pause grundet oversvømmelse, faldt jeg alligevel for denne, hvor det er tydeligt, at der er mere tryk på første stavelse end på anden, hvorfor det skal i et ord. Hvor svært kan det være?: “Jeg er flyttet ind i en stor rygers tidligere lejlighed”.

18) dr.dk 16/7. Der er kuk i tiderne hos Danmarks Radio: “Familien Justinussen har lavet en væg til væg reol i stuen, for at have et centralt sted i huset, hvor der var plads til at mindes Josephine”.

19) 16/7. Nyhedsbrev fra TjektDet. En temperatur er ikke varm, den er høj. Ergo er det sjusk. Har de sat yngste studentermedhjælper til at skrive nyhedsbrevene? “Vi har spurgt en række klimaforskere, hvad der egentlig kan forklare de varme temperaturer”.

20) 16/7. Kendt journalist: “Pete Hegseth want’s to test soldiers for tetosterone”. Hvad laver apostroffen i “want’s”? Og så hedder det “testosteron”. Det fangede min stavekontrol. Der skal muligvis “e” i enden, når det skal ligne engelsk? Det ved jeg ikke.

21) 17/7. Danmarks Radio TV Avisen kl. 7:00: Det er åbenbart ikke agurketid i år men jordbærtid: “Jordbærsæsonen bliver kortere en sædvanligt”.

22) 17/7. P.t. lytter jeg til “De bedste familier” af Kim Blæsbjerg. Jeg kan vældig godt lide fortællingen om 50’ernes svineri ved Cheminova, uagtet den rummer visse sproglige mærkværdigheder fx “Ole sad og læste i  underkøjen”. Mon ikke der skulle have stået “Ole sad i underkøjen og læste” eftersom der næppe findes en bog kaldet “underkøjen”?

23) En reklame på Facebook 18/7. Tilsendt af KS. Tak for bidraget. Kilden er muligvis en forretning, der kalder sig hshop.dk, men skriver man det i browseren, føres man til et sted, der sælger sportsudstyr, så jeg ved ikke rigtig …

KS skriver: “Forfriskende med nye ord i det danske sprog – men måske lidt forvirrende. Er det de indre organer, det drejer sig om, eller er vi ovre i det småerotiske?”.

“Organér bedre”.

24) En kendt politiker fra Radikale Venstre 17/7: “Som eksempelvis i det kommende store politiske slag om indfødselsretten”.

25) En kendt politiker fra EU-Parlamentet 17/7. “I sidste øjeblik før vi tog på ferie i EU parlamentet”. Er det ikke et et kedeligt sted at holde ferie?

26) Facebook 19/7. “Er der dog ingen grænser for tåpeligheden i lovgivningen?” endsige i opslag på Facebook?

27) Facebook 21/7. Endelig fik jeg et bidrag til den nødlidende kategori Apostrof + s: “Jeg tillader mig her, at tage restauranten’s perspektiv”. Hvad får folk til at placere disse apostroffer, hvor tegnene ikke har det ringeste at gøre?

28 og 29) dr.tv 21/7 Hvor er det godt at læse, at flere nu “kun” sulter i to år: “FN-rapport: Færre mennesker sulter for tredje år i træk”. Journalisten hos Statsradiofonien kalder sig Carsten Thomsen.

I virkeligheden mener han nok noget a la det, der står nedenunder, som dog også er noget vrøvl: “Antallet af mennesker, der sulter i verden, falder for tredje år i træk”. Der burde have stået “Antallet af mennesker i verden, der sulter, falder for tredje år i træk”.

30) dr.dk 21/7. I forbindelse med de fire el- og gasselskaber, der ventes at gå konkurs, og at deres kunder nok ikke vil få forudbetalte beløb tilbage. “Selskab” er altså et t-ord kære dr.dk: “Og hvad skal man egentlig gøre, hvis man kunde hos en af de fire selskaber?”

31) Facebook 23/7. Inden man øver sig på det udenbyske, ville det måske være godt at øve sig på de svære indenbyske ord? “Hjemmelavet boullion on the making”.

32) Facebook 27/7. Er det mon det modsatte af frembragt?: “Fødselsdagen blev tilbagebragt i godt selskab”.

33) dr.dk 31/7. Det gik galt med denne or-ddeling: “Ny international lufthavn kan sende flere på hvals-afari i Diskobugten”.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Spar på ordene

Skriv kort – læseren takker dig

Jo færre overflødige ord, desto lettere bliver din tekst at læse eller lytte til. Det gælder hjemmesider, vejledninger, podcasts, slides og næsten alt andet, vi skriver. Hjernen har begrænset kapacitet. Når teksten er præcis og uden fyld, kan læseren bruge energien på indholdet i stedet for på at sortere i ordene.

Spar på ordene

Når jeg laver hjemmesider, vejledninger eller manuskripter til podcasts, forsøger jeg at skrive det, der skal til – og ikke så meget som et frimærke mere.

Det skyldes ikke, at jeg ikke kan lide ord. Tværtimod. Jeg elsker bogstaver, ord og sprog. Men jeg bryder mig ikke om ord, der ikke gør nogen forskel.

Det svarer til portrætter, hvor mit mantra er “Gå tæt på”. Rammer, bordplader, baggrunde, genskin etc. er støj, der sjældent fortæller om mennesket. Beskueren kommer for at se personen ikke alt det andet. For mange år siden vandt jeg Copenhagen Photo Marathon ved hjælp af dette mantra.

Måske er det også derfor, jeg er så glad for PowerPoint. På hver slide står kun de vigtigste pointer. Resten ligger i notefeltet. Tilhørerne skal ikke både læse lange tekster og høre mig sige det samme – stående med ryggen til dem. De skal se hovedbudskabet, mens jeg uddyber det.

Det er i god overensstemmelse med forskningen. Arbejdshukommelsen har begrænset kapacitet. Hvis vi fylder den med overflødige ord og gentagelser, er der mindre plads til det, der er vigtigt. Inden for kognitionspsykologien taler man om extraneous cognitive load – altså unødvendig mental belastning, som ikke bidrager til forståelsen.

Man mærker det med det samme. Nogle tekster flyder ubesværet. Andre føles tunge, selv om emnet egentlig er enkelt.

“Skriv dit liv”

Netop derfor har kurset “Skriv dit liv” med Marie Østergaard Knudsen på Vestjyllands Højskole været en øjenåbner for mig.

Jeg har altid haft let ved at skrive fagtekster, vejledninger og hjemmesider. Prosa har været langt sværere. Her er ordene ikke kun information; de skal også skabe stemning, personer og billeder. Og følelser er vigtige.

Men også i skønlitteratur gælder det, at hvert ord skal arbejde. En god sætning bliver ikke nødvendigvis bedre af at blive længere. Ofte er det modsatte tilfældet.

Mit arbejde med slaegt.dk

Som webredaktør på Danske Slægtsforskeres hjemmeside møder jeg et utal af tekster, hvor der er mange ord at spare. Der er et stort overflødigt fedtlag.

Det skyldes på ingen måde, at teksterne er dårlige. De er skrevet af engagerede, vidende mennesker, der har et stort ønske om at hjælpe andre. Men engagement kan let føre til for mange forklaringer, sidespring og venlige indledninger.

Problemet er, at læseren sjældent kommer efter hyggesnak.

Hvis hun søger information om lægdsruller, vil hun vide:

  • hvornår lægdsrullerne blev indført
  • hvad de indeholder
  • hvorfor de er interessante for slægtsforskere
  • hvor de findes
  • hvordan de bruges i praksis.

Alt andet må vente.

Det betyder ikke, at teksten skal være tør. Den skal bare være målrettet.

Når vi skriver, som vi taler

Nogle mennesker skriver, som de taler.

Det fungerer glimrende i en personlig blog, et foredrag og muligvis en podcast, hvor personligheden er en del af oplevelsen.

Men en vejledning har et andet formål.

Når jeg åbner en vejledning, ønsker jeg at blive ført sikkert fra A til B. Jeg har ikke brug for lange fortællinger om skribentens tanker, medmindre de hjælper mig videre.

Det samme gælder hjemmesider. En besøgende er sjældent kommet for at beundre skribentens formuleringer. Hun er kommet for at få løst et problem.

Derfor er det en god øvelse at læse sin tekst igennem en gang til og spørge:

“Hjælper denne sætning læseren?”

Hvis svaret er nej, kan den sandsynligvis slettes.

Overraskende ofte bliver teksten bedre af det.

Min tommelfingerregel

Jeg forsøger at lade hvert eneste ord gøre et stykke arbejde.

Hvis et ord kun fylder, ryger det ud. Det gør ikke teksten fattigere. Tværtimod bliver den som regel lettere at læse, lettere at forstå – og forhåbentlig også lettere at huske.

Min tommelfingerregel er derfor enkel: Spar på ordene. Brug kun dem der gør en forskel.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.