Ingen læser, hvad de skriver

Hadeord og -vendinger

Omkring den rejse, jeg har været på, er kun at sige, at det ligner at, den har været mega cool og nice, og at jeg fremadrettet vil imødese alle udfordringer.

Vi ser ind i en tid, hvor alt bliver anderledes. Når problematikken er italesat, kan man bedre være i det og lande en aftale.

Nogen der kender andre løsninger?

Den afskyelige tekst herover er helt min egen, og den består af nogle af de hadeord og -vendinger, jeg lige kan komme i tanke om:

• det er ulideligt at høre alle de gange, folk siger “omkring”. Jeg undrer mig over det, eftersom “omkring” jo betyder “rundt omkring”. Hvorfor er det ikke længere godt nok at sige “om”? Vi skal jo spare. Det må også gælde “båkstaverne”. men se næste afsnit angående om kring
• “udvikling” er blevet til “rejse”, der burde nakkeskydes ved førstkommende lejlighed
• herudover er alle “problemer” blevet til “udfordringer”. Det er og bliver noget vrøvl, idet “udfordringer” som hovedregel betegner noget positivt, mens “problemer” er noget negativt. Hvem vil fx mene, at Ukraine har udfordringer med Rusland? Men det kommer måske …
• “Nogen der …” er blevet mere og mere udbredt i både det talte sprog og i skriftlig kommunikation, især på sociale medier og andre uformelle platforme. Det er en form for forkortelse, der ofte bruges til at gøre sætninger mere direkte og koncise. Oftest forstås sammenhængen stadig, selvom der er udeladt ord som “Er der”. Jeg bryder mig bare ikke om det.

Mere om kring

Jeg ville læse om(kring), hvorvidt et punktum skal placeres inde i parentesen eller efter, når der er tale om en helsætning. Jeg har længe sat den efter, men havde glemt hvorfor og kom i tvivl, om det var rigtigt.

Altså slog jeg op på sproget.dk og fandt følgende, som overraskede mig meget: Også de strør omkring sig med “omkring”. Men bortset fra det, er det korrekt nok at sætte punktummet efter slutparentesen (se punkt 3 a). Jeg synes, det er ulogisk, men det er formentlig bare fordi, jeg ikke kender baggrunden for det. De fleste regler – også dem om sprog – er logiske, når man kender baggrund og sammenhæng.

Når Danmarks Radios medarbejdere ikke kender helt almindelige ord

To gange på samme dag lagde jeg mærke til, at Danmarks Radios medarbejdere ikke kendte ordene og derfor lagde trykket et helt galt sted. Herunder er de to eksempler fra en og samme TV Avis. Jeg har sat streg under stavelsen med tryk. Normalt skal man illustrere trykket med et enkelt anførselstegn/en pling, som ser sådan ud: ‘ men så bliver det nok for vanskeligt at se på skærmen; det gælder formentlig især, hvis denne tekst læses på en telefon: (Par’nasvej og To’bis).

• fisken “Tobis” blev til “Tobis”.
  • Her må jeg gå i rette med mig selv, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) afslørede, at det er tilladt at kalde den for ‘To:bis. Det var jeg ikke klar over.
• nogle tumper fældede et træ, der faldt ned over en bil, og føreren blev dræbt på stedet. I den forbindelse blev der vist et kort, hvor der blandt andet stod “Parnasvej”, men det blev udtalt “Parnasvej”.

Dette fik mig til at slå op på ordet.dk og læse om tryk, længde og stød på dansk. Jeg har længe troet, at vi bruger tryk på tredjesidste stavelse, men det er forkert! Vi har, jfr. artiklen, frit tryk:

Fransk har fx altid tryk på sidste stavelse. Dette er ikke tilfældet for dansk, der har frit tryk, hvilket vil sige at vi i dansk kan have tryk på første stavelse, på anden, på næstsidste eller på sidste stavelse.

Det fører mig til at mene, at man skal kende ordene på forhånd for at vide, hvor trykket skal ligge. Man kan selvfølgelig slå op i en ordbog, men det har man ingen anledning til, hvis man ikke er i tvivl. Hvis man er sikker på, at det hedder “Parnasvej”, slår man ikke op.

Medarbejderne er således undskyldte, men jeg undrer mig over, at de ikke kender disse ret almindelige ord i det danske sprog.

Omkring skråstreger og mellem rum

Mange placerer et mellem rum før og/eller efter skråstregen. Det er forkert. Når man angiver, at begge muligheder er til stede, indsættes ikke mellem rum. Læs fx artiklen på sproget.dk om det. De giver blandt andet dette eksempel: “Billet til bus/tog godtgøres ved rejsens afslutning”.

Nødvendige reklamer – du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Du finder som altid sprogdatabasen her.

Og så har jeg helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Du kan også indsende billeder. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.

Fra i dag den 1. april (og det er ingen morsomhed) vil du nu også få en høflig tak fra mig, når du indsender dine bidrag, fordi jeg nu også får en mail fra databasen, så jeg ved, du har indsendt noget.

I morges skrev jeg følgende til ChatGPT

Hej igen

For et stykke tid siden hjalp du med denne funktion, hvor brugerne af min hjemmeside kan sætte data ind i en midlertidig tabel. Du ser funktionaliteten herover.

Jeg er blevet opmærksom på, at det ville være godt, hvis databasen sendte mig en e-mail (adressen er: skjult [email protected]), når en bruger havde sendt et bidrag. E-mailen skulle indeholde afsenderens egen e-mailadresse og den tekst, vedkommende havde bidraget med. Så ville jeg kunne skrive en pæn tak til vedkommende. Det kunne muligvis medføre, at flere brugere har lyst til at bidrage til sprogdatabasen.

Kan du hjælpe med det?

Det klarede ChatGPT som en mis på et sekund.

Månedens poster

1) Herre Jemini. Det er umuligt at vide, hvem der har skrevet denne tekst, der derfor lander i “Lydskrift”: “Den sidste del af togturen bliver brugt i selvskab med denne utroligt spændende bog af @steen_langstrup”.

2) dr.dk den 3. marts kunne godt have brugt lidt stavekontrol: “Flere sårede efter nødhjælpdsuddeling i Gaza har skudsår …”

3) Det bliver næppe værre: “Solskins Øen Bornholm”, som er en næsten ekstrem brug af et mellem rum:

4) Jeg vidste ikke, hvad cringe betød, men nu har jeg lært af Den Danske Ordbog (DDO), at det er brugt siden 2015, og at det betyder noget i retning af “tåkrummende pinlig”: “Da jeg var barn, synes jeg min mor var pænt cringe”. At heller ikke denne skribent ved, hvornår ordet “synes” skal være i datid, springer vi let over. Det er efterhånden et fåtal, der kan bøje “synes”.

5) Uschi Tech gjorde opmærksom på, at (også) dette misfoster af en anglicisme har fundet vej til DDO: “Det ligner at …”. Jeg henføres fra nu af til gruppen “nogle”.

6) Tjah, dette er nok bare en form for sjusk: “Pristina – Kosovo en by med store komtraster”.

7) Hun kommer ikke langt med det kørekort: “Tja så fik min datter køre kort”.

8) Lydskrift – og herudover skriver man personnavne med stort: “Problemet er jo desværre nok – at der IKKE er pristise for mette i at hjælpe dem”.

9) Denne er skøn: “Igår kan jeg forstå, at facehook ikke virkede.”

1. hvordan forstår man noget i går (som er i to ord)? Man kan vel nærmere forstå, at Facebook ikke virkede i går
2. og Facebook er med stort.

10) Fra en skribent: “Mig og min 6-årige skal til X-by til sommer”. Uha … En skribent burde nok skrive: “Min 6-årige og jeg skal til X-by til sommer”:

1. man sætter ikke sig selv først, hvis man er høflig
2. det kan selvfølgelig være svært at finde ud af, om det hedder “mig” eller “jeg”, blandt andet fordi vi er mange, der har lært, at man ikke må sige “mig”, men det må man altså godt indimellem, og hvornår skal man så bruge hvilket ord? Der er en utrolig nem regel: prøv at udelade den anden eller de andre fra sætningen. Så giver det sig selv. I eksemplet ville man aldrig sige “Mig skal til X-by”; derfor er det rigtige ord “Jeg”.

11) I det lille lokaltog mellem Holbæk og Nykøbing Sj. så jeg den 6. marts dette opslag fra Sommerland Sjælland. Jeg søger ikke jobbet, da jeg ikke er til salg: “Lige meget om du er mest til salg …”

12) TV Avisen (vist kl. 7:00) den 6. marts: En gang League altid Leagye: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendelsfinale Champions Leagye”. Muligvis mangler her også et “i”, men jeg har ikke forstand på fodbold, så det springer jeg let henover.

Måske burde der bare have stået: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale”? Der er vel ingen grund til at nævne Champions League to gange?

13) Fra en forfatter og dokumentarfilminstruktør. En “lille ny” (her er tale om en bog) kan ikke gøre sin ankomst. Nogen eller noget melder sin ankomst: “Alligevel lyser glæden i øjnene, når en “lille ny” har gjort sin ankomst”.

14) Det er vist en tendens, at der på bogomslag ikke bruges bindestreger: “Provo kations kunst”. Bogomslagene anses for kunst.

Jeg blev i en tråd på Facebook belært om, at “Man kan sagtens lege med det visuelle på en forside og dermed også titlen”. Jeg synes nu stadig, det er forkert, da et omslag rummer ord, der skal læses. Jeg ser det ikke som et “kunstværk”, men det var jeg alene om:

15) I en annonce oplyste en ejendomsmægler, at der blev holdt åbent hus kl. 11:00. En læser spurgte “Skal man møde op kl.11 eller kan man komme løbende?” Hvis man er i form til det, skulle der vel ikke være noget i vejen for at komme løbende?

16) Fra en toppolitiker: “I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter”. Jeg er noget mere tryg ved det hjemlige sundhedsvæsen, hvor disse indgreb (ind til videre) foretages på hospitalet.

17) Charlotte sendte dette billede, og mange tak for det, der havde denne overskrift:

1. “Kan pindsvin være til fare i din have?“, og det kan man jo ikke læse anderledes, end at det er de stakkels pindsvin, der udgør farerne – hvilket overhovedet ikke passer med billedet, hvoraf det fremgår, at pindsvinene lever et farligt liv
2. en kanttrimmer, flere kanttrimmere
3. det hedder “til skade” og ikke “tilskade”. Sådan kan det gå, når der sættes for få mellem rum, men forandring fryder. De fleste excellerer nemlig i for mange mellem rum
4. Når et navneord, der består af et sammensat navneord, nemt kan misforstås, bør man sætte en bindestreg. Ved første gennemlæsning læste jeg det som “bus-krydder”. Men der er selvfølgelig tale om en “busk-rydder”.
   • Det minder om den dag, Uschi Tech læste om “kulde-poter”, som viste sig at være “kul-depoter”.
   • Både “Bus-krydder” og “Kulde-poter” minder os om, i hvor stort et omfang vores hjerner kobler vores egen virkelighed med det, vi læser. Den styrer også vores orddeling (faktisk en fantastisk tanke). Uschi Tech har fx fire poter tæt inde på livet i det daglige, og der var engang, jeg elskede kryddere.

18) TV Avisen kl. 7:00 den 14. marts: “Hjallerup Skole holder mindehøjtidelig”. Næh, nej. Man er højtidelig, men man holder en mindehøjtidelighed. “hed” manglede i teksten.

19) Jeg var ikke klar over, hvad verbet “At preppe” betød. Derfor gav denne irriterende sætning ingen mening: “Overvejer kraftigt at preppe. Nogle tips? Eksempelvis mængden af toiletpapir”.

1. men altså at preppe har været kendt i dansk siden 2007 og stammer fra det engelske “to prepare”. Således betyder det at forberede sig på noget. Så det kunne man også have skrevet?
2. herudover har jeg det vældig svært/stramt med “Nogle tips?”, der minder alt for meget om “Nogen der?”, jfr. indledningen. Man kunne have skrevet “Er der nogen, der har nogle tips?”. Selv i en travl hverdag kan man vel finde de ekstra par sekunder, der kræves for det?

20) Der står en journalist på avisen “Amagerliv” bag denne: “Den skal danne rammerne om kulturliv, musik arrangementer og iværksætteri”. Jeg vil tro, der skulle have stået “… musikarrangementer og …” i et ord, men jeg medgiver, at der måske bare mangler et opremsningskomma, så det var blevet til “… musik, arrangementer …”. Et sådant burde en journalist dog også kunne sætte.

21) TV Avisen kl. 12:00 den 19. marts. Det fremgik tydeligt af udsendelsen, at det intet havde med en lærer at gøre, men at det drejede sig om muligheden for at kunne gå i lære: “Mulighed for juniormesterlærer”. Måske skulle Danmarks Radios medarbejdere overveje at gå i lære som journalister?

22) Fra et eller andet om Free Palestine: “SF må øjeblikkeligt tage afstand fra denne totale groteske auktion.”. Der er auktioner, hvor man søger at sælge noget til højstbydende, og der er aktioner, hvor man giver sin mening til kende. Det er et svært ord, hvor det kan være vanskeligt at skelne det ene fra det andet.

23) Jeg tror, lydskrift passer bedst her, for egl. siger vi jo nærmest “bågstaver” (eller “båkstaver”) på dansk. Lægdsruller er sværere end ordet bogstaver, der står i ordbogen: “Er der nogen der kan hjælpe med betydningen af tal og bokstaver?”. Det er igen et af de eksempler, hvor man skal have et incitament til at komme i tvivl.

24) Det har jeg da aldrig vidst. “Vidst” har noget med at vide at gøre. Den havner i lydskift, og det er helt sikkert en af de vældig svære – nærmest på niveau med ligge og lægge: “Jeg har vidst højdeskræk”, sagde ‘Yvonne’ 12 år”.

25) Fra en artikel på lederweb.dk: “De fleste værger sig mod at printe og læser teksten på skærmen”. Det hedder altså “vægrer sig”. Det minder lidt om dem, der kærer sig om hinanden i stedet for at kere sig om hinanden.

26) Fra Proshops omtale af den håndstøvsuger, jeg netop har købt. Jeg støvsuger ikke mine stikkontakter. Gør du? “Glem alt om at blive begænset i støvsugningen af en stikkontakt.”

27) TV Avisen kl. 18:30 den 22. marts kunne også have brugt et drys stavekontrol: “Forslystelsesparker slår dørene op”.

28) Jeg tror snart ikke længere på, at de nogensinde læser, hvad de skriver. TV Avisen kl. 8:00 den 23. marts: “Putin ønsker de sårede god en bedring …”.

29) Journalist ved Helsingør Dagblad, Joan Andersen [email protected]. Her fremgår det med al (u)ønskelig tydelighed, at det netop ikke var de sidste – men de seneste – nedskæringer. Havde det været de sidste, var der jo ikke kommet flere til: “De sidste nedskæringer ødelagde Emma, nu kommer en ny spareplan”.

30) Samme journalist, samme dagblad: “Det kan Team V – eller det har de kunne”.

31) Samme journalist, samme dagblad: “Siden har yndlingspædagogen ikke kunne arbejde med Emma”.

32) Min facebookven Gretelise Holm faldt på Facebook over dette billede med tilhørende tekst. Det bekræfter mig i, at jeg betaler 99 kr. om måneden for Facebook for at slippe for de hjernedøde reklamer som fx denne fra firmaet NordicHigh, der sælger såkaldte “infrarøde saunatæpper”.

Det er umuligt at vide, hvem der står bag “Og det her var hvad jeg modtagede”, som i hvert fald fanges af min stavekontrol. Hvis det er et reklamebureau eller en anden professionel aktør, må de straks afskedigedes. Er det NordicHigh selv, bør de finde en virkelig professionel, for reklamer på Facebook er slet ikke billige.

Man siger jo, at sproget “udvikler sig” og dette eksempel fra Gretelise Holm “De jog dem, vi grov dem en grav i vor have” (Holger Drachmann – 1846-1908) viser, at det er sandt. For i dag siger vi jo ikke “grov” om grave i datid; vi siger “gravede”.

Alligevel bryder jeg mig ikke om, at uregelmæssige verber søges gjort regelmæssige.

33) Kan man vinde propaganda her? Nej, det kan man ikke! Af sammenhængen fremgår, at nogle mener, at andel energi fremfører “Vindpropaganda”, og det altså har noget med “vind” i betydningen blæst at gøre. Men når der mangler en bindestreg, giver det ingen mening.

34) TV Avisen den 26. marts kl. 18:30 (er jeg næsten sikker på) i forbindelse med kollapset af en bro i Baltimore: Her har vi en “guvanør”. Det er sådan en særlig art lydskrift, der bruges i Danmarks Radio: “Guvanør, Maryland”.

35) TV Avisen kl. 8:00 den 28. marts: “Britiske myndigheder advarer om stæke tyske øl”. Når jeg ser den slags – og det endda i TV Avisen – kan jeg ikke lade være at tænke på, at vi faktisk har det ret godt i Vesteuropa. Vores senge står et godt sted. Ikke i Gaza, ikke i Ukraine … (det samme kan man naturligvis sige om sprogposterne).

36) Der er da ikke noget, der hedder “at give besyv på”, som denne toppolitiker skrev : “Line Barfod og jeg giver jer besyv på, hvor udviklingen i vores fælles velfærd er ved at bringe os hen.”

37) Dette stammer formentlig fra en journalist: “René og Søren er kravlet gennem et vindue for at hjælpe en mand, der ikke har kunne rejse sig fra sofaen i over et døgn.”

38) Dette burde en forfatter kunne gøre bedre: “Det er skønt at være med til at fejre verdens poesi dag.”

39) Måske fra en Putinist? Under alle omstændigheder forsvares Putin, der ikke har fundet land mod vest: “Han var ikke rykket mod findland eller sverige.” Herudover skrives navne på lande naturligvis med stort. Min stavekontrol reagerer.

40) En forfatter: “Hvor fedt med en påskeferie, hvor mig og ham kan fordybe os i teksten”. Ud fra den tidligere regel (omtalt i nr. 10):

1. høflige mennesker anfører ikke sig selv først
2. en forfatter må da kende reglen om at “smide den anden ud af sætningen” for at finde ud af, om der skal stå jeg eller mig.

41) Jørgen Carlsen indsendte via den nye formular, hvor du selv kan bidrage dette: “I TV Avisen 18:30 den 25. marts 2024 kunne man høre en medarbejder sige, at han havde været “en kilomet” syd for grænsen for at se sort sol.” Mange tak til dig Jørgen – send endelig flere! Jørgen medsendte også dette link til sproget.dk. Heraf kan man se, at “en kilomet” er helt galt afmarcheret. Det hedder jo heller ikke “en kammerjunk” 🙂

---

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.