Smileys

smileys

Nu lægger jeg mig ud

Altså ikke forstået som at jeg udvider mit taljemål, men forstået som at nu lægger jeg mig ud med hele mit skønne virtuelle fællesskab. Jeg vover at lufte min  foragt for smileys.

På Facebook

Jeg er som bekendt meget på Facebook og har stor glæde af det. Der er techfællesskaber, private venskaber, mennesker jeg har mødt et par gange, som jeg har lyst at følge osv. Det er alt sammen fryd og gammen.

På Facebook kan man skrive sammen enten privat eller i al offentlighed. Det er også godt. Jeg deler som hovedregel offentligt, da jeg ved, jeg aldrig skriver noget, der ikke tåler dagens lys. Private ‘samtaler’ er selvfølgelig private!

Til sagen med smileys

Jeg forstår ikke at enhver ‘samtale’, måske bare et enkelt svar,  rummer læssevis af smileys altså de små runde mænd (og koner), der smiler eller langt mere avancerede udgaver med (vist nok) hænder, der klapper, juletræer, hjerter, smileys, der rækker tunge osv. osv. Hvorfor kan vi ikke udtrykke os i ord på de sociale medier? Ordene står stærkere og er mere nuancerede. Ord kan man lege med og twiste, så de rummer netop det rette udtryk. Ord kan udtrykke det helt præcise budskab. Der er grunde til, at vores danske sprog kan udtrykke så meget.

Et svar læsset over med de små figurer bevirker, at jeg næsten ikke kan læse det. De er simpelthen forstyrrende.

Nu kan man selvfølgelig sige, at det bare er fordi, jeg ikke kan finde ud af det, og det er også korrekt. Jeg fatter ikke, hvor folk får alle ‘koderne’, der ligger til grund for figurerne, fra. Her på bloggen indsniger sig også af og til en glad smiley 🙂 for den kode kan jeg dog, og så kan jeg en sur smiley, men den har jeg ikke brug for, men det er kolon bindestreg parentes begynd. Selv hvis jeg kunne ‘koderne, ville jeg aldrig være i stand til at huske dem. Der må være hundredvis. Jeg er imponeret af dem, der kan dem.

For ikke så længe side spurgte jeg til, hvor koderne kom fra og fik svaret, at de stammede fra tekstbeskeder/SMS’er. Jeg tænkte, at jeg måske kunne lære bare ti og holde op med at være et oldtidsfund 🙂 Det opgav jeg dog hurtigt, men jeg fik trods alt lært <3 for hjerte.

,

Hottentot-pjat

hottentot

Halfdan Rasmussens rim

En del af dagens debat har udspillet sig om genudgivelsen af nogle af Halfdan Rasmussens rim for børn. Miseren er, at Gyldendal har valgt at fjerne otte rim hvor ordet ‘neger’ og/eller ‘hottentot’ indgår. Årsagen er, at de kan virke ‘racistisk nedsættende’.

Come on! Der er sørme langt flere mishagsytringer i Danmark p.t., der er racistisk nedsættende end et ord som ‘hottentot’ i et rim for børn, der er beregnet til at blive læst op ved sengetid. Alle ansvarlige forældre kan vel forklare deres børn, at det ikke er termer, vi går hen og slynger i ansigtet på andre mennesker.

hottentotDet betyder hottentot:

‘Person som tilhører et oprindeligt folkeslag i det sydlige Afrika hvis medlemmer er små af vækst og taler et sprog med karakteristiske kliklyde nyere betegnelse for folkeslaget: khoikhoi. Undertiden nedsættende’. Kilde: Den Danske Ordbog. Man kan således godt bruge ordet, man kan bare lade være at bruge det nedsættende.

Halfdan Rasmussens datter om hottentot

Forfatterens datter er blevet interviewet til Radio 24syv i anledning af sagen, da hun har forsøgt at kæmpe imod fjernelsen af de otte rim.

Jeg synes, at det er en form for censur. Det virker mærkeligt. Hvor ender man så? Hvornår skal man ellers censurere og med tilbagevirkende kraft tage ting ud af film eller digte, hvor man ville bruge et andet sprogbrug i dag. Det er jo et tidsbillede også. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, siger hun til radiostationen.

Morten Østergaard siger

Jeg hørte den radiale leder Morten Østergaard være enig med mig i, at det er noget pjat. Han nævnte, at han aldrig havde hørt en flygtning/indvandrer beklage sig over den slags ord og vendinger men nok over nogle andre!

Inspiration: TV2Nyhederne.

, ,

Mellem to stole

Dementi

Det er gået op for mig, at jeg har svaret Henny Stewart delvist forkert i en kommentar til en tidligere post. Derfor vil jeg gerne rette op på det.

Selvom man har en psykisk sygdom, der ikke er i udbrud, kan man være indlagt på en psykiatrisk afdeling, men det er kommunen, der betaler, mens borgeren fx venter på et bosted. Kommunen skal selvfølgelig betale, da det er dem, der ikke kan stille et bosted til rådighed. Det koster kassen, når borgeren falder mellem to stole. Og man må vel sige, at en sengeplads på et åbent afsnit kunne være brugt bedre – fx til en af dem, der sidder ude i Glostrup og venter på at komme til 808 (altså når man indregner flowet).

Jeg skrev i kommentaren, at det var overlægen, der havde været på spil igen i den konkrete situation. Det var noget vrøvl. Jeg håber, der nu er rettet op på det.

Kom godt hjem!

For at komme godt hjem er der mange ting, der skal være ordentligt på plads, og det kommer de også. Jeg har “truet” med ikke at forlade afsnittet, før alt er i orden:

  1. PSI-kontrakten. Jeg måtte kæmpe en lille smule for at lave den her og ikke i DPC. Herregud lægen i DPC ser jeg to gange om året. Her kender de mig. Når jeg tager kontakt til 808, behøver jeg ikke sige så meget eller forklare døre op og døre ned. Jeg behøver ganske enkelt ikke at argumentere!
  2. Jeg har selv lavet aftale med min kontaktperson i DPC. Hun er god.
  3. Apoteket er kontaktet, så dosispakningerne skulle være i orden, og jeg får kemikalier med til “slippet”.
  4. Jeg har kontaktet Rigshospitalet om det første møde med en overlæge og en professor, der skal lave et forsøg med bipolare gennem seks måneder. Det er dem, der har opsøgt mig, og det noget med en app. Mere herom når jeg har fattet, hvad det går ud på. Mødet skal være inden otte dage efter udskrivelsen. Det værste er, at jeg fik udleveret 1 cm. (i højden) spørgeskemaer. Jeg går altså lidt død i dem. Jeg må tage det i bidder derhjemme.
  5. Jeg har stille og roligt udfyldt spørgeskemaet med de 230 rubrikker fordelt på 39 spørgsmål. Når man har tid og ro, og når det giver mening, og når man er så “rask”, som man kan blive, er det ikke slemt. At udfylde det i en akutmodtagelse hvor man har været to en halv dag giver derimod ingen mening.
  6. Tablettens 11 spørgsmål er besvaret. Man kan udfylde fritekstfeltet anonymt. Jeg har dog skrevet, at de nu har lappet mig sammen for tiende gang; så der er jeg “afsløret”, men jeg vil gerne stå ved alle mine – næsten kærlige -udsagn.
  7. Jeg har kontaktet jobcenteret og aftalt møde på mandag og atter spurgt, om de vil give mig VBA-kurset. Det startede med at koste 5.000 kr., nu koster det 2.000 kr. Billigere fås det ikke. Der er 128 lektioner og det vil tage 20 timer. Det vil tage mig 60 timer, da jeg altid afprøver tingene på egne ark, hvis jeg kan finde nogle, hvor det kan være relevant. Jeg har forklaret ham om mit behov for struktur, og at det bedst opfyldes med et arbejde; det forstod han godt. De fleste borgere oplever, at JC jagter dem. Jeg tror, JC oplever, at jeg jagter dem. Min konsulent er virkelig OK!

Sprogsjov: Syg eller sårbar?

Det er meget forskelligt, om folk siger “psykisk syg” eller “psykisk sårbar”. Selv siger jeg syg, men der kan let argumenteres med, at hvis man er syg, kan man blive rask. Jeg tror ikke på, at jeg kan blive “rask”; jeg kan få det bedre, men det er ikke det samme som rask.

Hvis man har mistet benet er man hverken syg eller rask. Man er handicappet. Selvfølgelig var man syg, da man mistede det, men man kan aldrig blive “rask”. Og dette har jeg fra en, der faktisk har mistet benet, og selv siger, hun er handicappet.

Pskologen sagde altid, at sårbarheden var grundlagt i barndommen, men sygdommen brød ud mange år efter. Jeg tror faktisk, hun sagde “psykisk syg”.

Jeg kastede spørgsmålet ud i rummet en aften, og der kom mange gode meninger. Mange sagde “psykisk syg” om sig selv.

Det bedst “svar” var fra en (bipolar) fyr, der sagde: “Jeg er altid psykisk sårbar, men når sygdommen bryder ud, er jeg psykisk syg”.