, ,

At kende sine lus på gangen

At kende sine lus på gangen

Med Aspergers syndrom kan idiomer være svære

At kende sine lus på gangen

Et idiom er et fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan udledes af de enkelte ord, fx at stille træskoene “at dø” eller at jokke i spinaten “at dumme sig”. Mange med Aspergers syndrom har svært ved idiomerne, fordi det er helt almindeligt,  at vi tager tingene (og ordene) bogstaveligt og for pålydende.

Da jeg var barn, havde jeg svært ved disse udtryk. Og da jeg troede, jeg forstod dem, kom jeg ikke i tvivl og spurgte derfor ingen voksne.

Mit favoriteksempel er at kende sine lus på gangen, som jeg troede betød noget i retning af “at kende sit utøj i korridoren”. Jeg undrede mig, eftersom vi vist ikke var plaget af utøj, men okay når de nu sagde det …

Det er ikke overfor det autistiske menneske, du skal finde alle dine metaforer frem. Den skønne Louise i DR-serien “De skjulte talenter” kommer med nogle gode eksempler, som jeg godt kan smile ad men til fulde forstår, at hun har haft bøvlet med:

  • “At stikke en finger i jorden”. Louises bemærkning: Det er da noget mærkeligt noget, og i øvrigt befinder vi os på 1. sal.
  • “At tygge på noget…”. Det tog hende tid at finde ud af, at det betyder at overveje noget grundigt.
  • “At tabe ansigt”. Louise troede, det var et led i en smertefuld proces, men det betyder bare at miste andres respekt.

Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting

  1. Sociale kompetencer
  2. Forestillingsevne
  3. Kommunikationsevner

Det at have vanskeligt ved idiomerne må vel høre under forestillingsevne, og der ligger mine evner på et meget lavt niveau. Da jeg var hos reumatologen i Kongens Lyngby og hun sagde, at jeg skulle lave en øvelse som en edderkop, samtidig med at hun bevægede armen i vejret, anede jeg ikke, hvad hun talte om. Jeg følte mig som en idiot, da jeg måtte spørge, hvad det havde med en edderkop at gøre?

Kyndelmisse, Mariæ renselsesdag eller missa candelarum

Kyndelmisse eller Mariæ renselsesdag er en gammel, kristen helligdag, der falder hvert år den 2. februar. På latin hedder dagen missa candelarum, altså en lysmesse, hvor vi fejrer, at vinteren er halvvejs omme, og at lyset er på vej tilbage til os.

Det fik Gretelise Holm til skrive følgende på sin Facebookprofil: “Som barn troede jeg i årevis, at Kjørme var naboen, og at det var hans søn, Knud, som kom forbi derude i de vrimlende sneflokke”. En anden troede, det var købmandens bud, Knud.

Jeg elsker den type eksempler. Og jeg tænker på, hvad børn af i dag misforstår. Jeg lever næppe længe nok til at få deres eksempler og forklaringer.

Jeg sidder og ler højt. Det må du også gerne:

Følgende eksempler stammer fra Gretelise Holms tråd:

  • En mand skrev: Da jeg, som barn, skulle vaccineres med Calmette, græd jeg inderligt. Jeg ville ikke kaldes Mette.
  • En skrev: og jeg troede, at Anna, der ingen ro havde, når vi gik rundt om træets høje top, havde fået “fire alen mer’ endnu” til en vinterfrakke.
  • Gretelise Holm skiver om tiden, fra før hun lærte engelsk: Da jeg som 12-13 årig første gang hørte Bill Haleys: “Rock, rock around the clock”, troede jeg længe, at sangen skildrede, hvordan de dansede rundt omkring et bornholmerur.
  • En skriver om:
    • dress-koden “i kimono til julefest” efterfulgt af “det kimer for den høje gæst”.
    • “atten konger uden maver skulle fødes på vor jord”. Det tog mig lidt tid at finde ud af at den oprindelige ordlyd er “at en konge uden mage skulle fødes på vor jord” og at det stammer fra “Dejlig er den himmel blå”.
  • Gretelise Holm igen, denne gang om sin lillebror: “Nu sneglen med hus, paryk og vanter”.
  • En skriver om sin svigersøn: … idet han ifølge læreren den ene dag spurgte, hvem Hr. Hid var.
  • Dette faldt jeg selv lige over på Facebook: … hvor hun efter signe skulle have været …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Danmarks Radio har en sprogkonsulent

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Det er slet ikke så nemt, men jeg giver ikke sådan lige op. Jeg er faktisk utrolig stædig, når det sådan lige tager mig.

Jeg skrev således til Jesper Termansen, som er lytternes og seernes redaktør i DR:

Kære Jesper Termansen

Når du klikker på dette link, vil du se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere.

Når du klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Jesper Termansen er en vældig venlig mand, der hurtigt svarede:

Kære Hanne B. Stegemüller

Det har jeg som sådan ikke nogen personlig holdning til. Men det følger af DR’s etiske retningslinjer, at DR skal anvende og støtte et korrekt dansk. Det kan vi vel alle være enige om.

Venlig hilsen
Jesper Termansen
Lytternes,- seernes og brugernes redaktør

Jeg svarede også temmelig snapt:

Kære Jesper Termansen

Tak for dit svar.

Ja, det kan vi helt sikkert være enige om.

Har du et forslag til – og en e-mailadresse på – en anden medarbejder i DR, der har en holdning til det?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Herefter fik jeg tilsendt en e-mailadresse på DR’s sprogkonsulent Mark Kristiansen. Adressen var imidlertid forkert, så vi måtte tage dansen en gang mere. Men tilsidst lykkedes det, og jeg skrev i formiddag til Mark Kristiansen under overskriften “85 dokumenterede eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio”:

Kære Martin Kristiansen

Jeg ved fra Jesper Termansen, at du er Danmarks Radios sprogkonsulent, og derfor henvender jeg mig til dig.

Når du klikker på dette link får du en beskrivelse af sprogdatabasens kategorier sammen med antallet af poster pr. kategori. Du vil nemt kunne se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere i databasen.

Når du dernæst klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Nu er jeg spændt på sprogkonsulent Martin Kristiansens svar, for om nogen må han da have en holdning til de 85 eksempler, jeg ind til videre har samlet og dokumenteret. Det, der vil være spændende, vil være at skabe en positiv dialog.

Hvor bliver det gode sprog af? “Spises” det af og til af ChatGPT

Det gælder både Danmarks Radio og mange andre hjemmesider. Hvorfor er man ikke opmærksom på at skrive godt? Hvordan kan det være, at det ikke længere er en værdi?

Jeg ved det naturligvis ikke. Men jeg har nogle forslag:

  • Skyldes det, at alting skal gå så pokkers stærkt? En journalist skal nu til dags publicere fem gange så meget indhold som fx ti år siden.
  • Jeg er begejstret for ChatGPT, men robotten skriver elendigt – meget ofte det, man kan kalde “floromvundet”, hvilket ord mine unge samarbejdspartenere end ikke kendte.

Jeg lavede for et par måneder siden en gennemgang af en samling tekster, som jeg mistænkte, at ChatGPT stod bag:

  1. Et menneske er ikke ”udstyret” med noget som helst: ”Vores team af erfarne teknikere er udstyret til at diagnosticere og reparere …” Mennesker har kompetencer, de kan noget, de ved noget osv. Men udstyrede er de lige godt ikke.
  2. Hvorfor ikke bare ”billigste” – du er jo ikke embedsmand? Sådan ville jeg have skrevet i et notat til Finansministeriet, da jeg i 23½ år arbejdede som økonom i centraladministrationen: ”… den mest omkostningseffektive løsning …” Det er lirum larum.
  3. Nej det hedder ”… reparation af xyz…” ”… tilbyder vi reparationer på en lang række lyd og DJ-udstyr …”
  4. ”Tekniske” er et unødvendigt fyldord: ”Hos X er vi stolte af vores tekniske ekspertise …”
  5. ”Hos X forstår vi …” Det er en anglicisme – hvis I tænker over det, er det simpelthen amerikansk fx fra ”At X we understand that …” . Jeg har ændret til ”Hos X ved vi …”
  6. Man reparerer ikke et problem! ”… diagnosticere og reparere en bred vifte af problemer …” Man diagnosticerer problemet og reparerer derefter enheden. Jeg har flere steder ændret til ”Vores team af erfarne teknikere er specialiseret i at diagnosticere en bred vifte af problemer, der kan påvirke turntables. Når vi har stillet diagnosen, kan vi typisk også reparere enheden.”
  7. Det ville vi aldrig sige på dansk: ”Er alle typer DJ-effektenheder reparerbare?” Jeg har ændret til: ”Kan alle DJ-effektenheder repareres?”
  8. Hvad er egentlig et engagerende lydbillede? Dynamisk kan jeg forstå, men ”engagerende lydbillede”? ”For DJ’s er effektenheder essentielle for at skabe et dynamisk og engagerende lydbillede.” Jeg har ikke ændret på det, for jeg har ikke forstand på musik. Men det ligner ChatGPT-snik-snak.
  9. Dette er virkelig “floromvundet”: “Hos X er vi stolte af vores evne til at tilbyde professionelle reparationer.”. Jeg har ændret til :”Hos X er vi stolte af at tilbyde professionelle reparationer.” Der står nøjagtig det samme, men lirum-larum er fjernet.
  10. Vi ville heller aldrig sige: ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i DJ-udstyrsreparationer”. Har ændret til ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i at reparere DJ-udstyr.”. Pas på verbalsubstantiverne for ChatGPT elsker dem. Et verbalsubstantiv er: Man tager et verbum/udsagnsord og via diverse finurligheder, gør man dem i stedet til substantiver/navneord. Her var det ”at reparere”, der blev til ”en reparation”.

 

 

 

, , ,

Journalister får nu egen kategori

Journalister får nu egen kategori

Teorien om “Den største synder”

Journalister får nu egen kategori

Det sker ikke tit, at “Sprogdatabasen” får en ny kategori, men den 2. januar 2024 blev en undtagelse, idet journalister nu har fået deres egen kategori. For at få lidt fyldt i kategorien er jeg gået et par måneder baglæns og har brugt kategorien på de eksempler, jeg lige kunne finde. Men det er selvfølgelig først i fremtiden (ikke “fremadrettet”) kategorien vil give rigtig mening. Dog var det sådan, at jeg allerede den 27. januar slet ikke havde problemer med eksempler til kategorien. På denne dato stammede 19 ud af 982 eksempler fra kategorien. Det svarer til 1,9 pct.

Baggrunden for kategorien “Journalist”: Som professionel faggruppe burde de kunne gøre det langt bedre.

Jeg arbejder ud fra et princip om “Den største synder”. Om princippet står der her: “Jeg har valgt kun at placere fejlene i én kategori, og jeg gør det ud fra et princip om “Den største synder”. Her er et eksempel: Når Danmarks Radio skriver: “… skriver i et skriftligt svar”, kunne det ligge i både “Irriterende”, “Korrektur”, “Pleonasmer”, “Professionelle” og “Danmarks radio”. Sidstnævnte er den største synder. Derfor ligger den der.”

Hvis en artikel el.lign. er skrevet af en journalist hos Danmarks Radio, tilsiger princippet, at “Danmarks Radio” er værre end “Journalist”, og derfor vil ordet/sætningen mv. havne i kategorien “Danmarks Radio”.

Den nævnte side forklarer i øvrigt kategorierne og viser også antallet af poster pr. kategori.

Du har som altid databasen her.

Korrekt men røvkedeligt

For nogle år siden besluttede jeg at skrive en bog. Det skulle være en selvbiografi – blandt andet om en fornem behandling i psykiatrien og et langvarigt psykologforløb.

Da jeg ikke havde prøvet det før, hyrede jeg en såkaldt “forfattercoach”. Jeg har det nemlig ikke som Pippi Langstrømpe, der antager, at hun kan alt det, hun ikke tidligere har prøvet. Jeg er altid i tvivl, om jeg er “god nok”. Det gælder i alle livets forhold.

Jeg sendte ham udkast til de første to kapitler. Hans tilbagemelding var “Det er korrekt men røvkedeligt”. Dermed døde forfatterdrømmen i mig. Jeg blev faktisk vældig ked af det, fordi jeg syntes, jeg havde en historie, men åbenbart ikke var i stand til at formidle den.

Nu bruger jeg i stedet min #superkraft, som er at se de fleste detaljer, på at hjælpe en virksomhed lidt med deres hjemmeside. De er vældig glade for at få noget retur, som er “korrekt men røvkedeligt”.

Jeg har dette mantra:

Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Virksomhedens side skal ikke være sjov men korrekt. En hjemmeside, der dybest set skal sælge virksomhedens ydelser, skal være korrekt, når kunderne skal vurdere, hvilken kvalitet ydelsen mon vil have. En sjusket side fører muligvis til, at de også forventer en ringe ydelse. Måske henvender de sig derfor hos en anden leverandør?

Noget om #superkraft og autisme

Direktøren for virksomheden skrev i december 2023 blandt andet til mig: “Det er noget af en #superkraft, du har der”. Og det har han ret i. Jeg ser de fleste detaljer i en tekst. Eksempelvis kan jeg ofte også se, om et billede er en eller to pixels for højt eller bredt. Sådan er det og sådan har det været hele mit liv. Jeg har bare ikke været klar over, hvordan jeg kunne udnytte min #superkraft.

Alle med en autismespektrumforstyrrelse, og Aspergers syndrom, som jeg har, og som er en gren af autisme, har en #superkraft. Det drejer sig “bare” om at finde den. Nogle kan huske 100 decimaler på Pi, eller hvor 200 skruer i en computer skal sidde. Det ville jeg aldrig kunne. Men jeg kan noget andet. Jeg skulle blive 59 år, før det for alvor lykkedes at finde en niche til min #superkraft.

Der er ingen roser uden torne. Detaljefokus passer dårligt med moderne sociale medier. Der er mange tekster, jeg er nødt til at springe over, fordi de simpelthen er alt for sjuskede eller dårlige. Jeg kan slet ikke holde ud at læse dem. De værste sorterer jeg fra og er skribenten på min “venneliste” på Facebook, sletter jeg vedkommende, da jeg alligevel aldrig vil komme til at læse vedkommendes opslag.

Psykologen sagde engang til mig: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen.” Det passer helt perfekt på mig.

Her følger månedens eksempler

1) Udenfor kategori: “På hans Døds attest står den at hans registeringssted for fødsel er Sundeved”. Selv ville jeg formentlig have skrevet: “På hans dødsattest står, at han er født i Sundeved”.

2) Jeg bryder mig ikke om “et skriv”, men et opslag i “Den danske ordbog (DDO)” viser, at udtrykket har været kendt siden 1982: “Vældig godt og rammende skriv om pressen og kongehuset”. Jeg er atter langt bagud …

3) Nu må det stoppe! Man indtager mad og/eller drikke m.v., men man kan altså ikke indtage et nyt år. Eksemplet stammer fra TV2 Østjylland: “Med indtagelsen af 2024 …”.

Journalister får nu egen kategori

4) Prøv at udtale det: “Dengang som nu, en forbrydelse at obejktiviserer mennesker på den måde”.

5) I forbindelse med Jens Rosendals død og sangen “Du kom med alt det, der var dig” mindes en skribent sin fars besættelse: “Vi sang den til min fars fødselsdag i august ’22, 4 uger efter besatte vi ham”.

6) Udenfor kategori: “Jeg har en video streming server(rtmp server) som jeg ønsker at indtigere på min hjemmeside”.

7) Her er endelig lidt til min favorit-kategori “Pleonasmer”: “Vi regner med at genåbne igen i morgen fredag”.

8) I den seneste sprogpost fra den 1. januar 2024 var jeg inde på, at bindestregen er på vej ud af skriftsproget. Her er et grelt eksempel fra en bogforside, for der burde jo have stået “rejse-biograf”: “Mr. Saitos rejse biograf”.

Journalister får nu egen kategori

9) Her vil jeg ikke gå på kursus i at skrive: “Jeg underviser på sommerens kursus i manuskripskrivning”.

10) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Branden var, ligesom det var sket for Clarice Lispector, forudsaget af en cigaret”.

Journalister får nu egen kategori

11) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Katrine Marie Guldager afslutter triologi om tre kvinder …”.

Journalister får nu egen kategori

12) En journalist bør vide, at når der er tale om en bevægelse, skal man vælge “ad” i skriftsproget, også selvom det er utrolig vanskeligt i talesproget at høre forskel på “af” og ad”: “Kan du ikke lige gå ned af trappen?”.

13) En anden journalist skal kende forskel på “kraft” og “kræft”: “Han led af fremskreden og uhelbredelig kraft”.

14) Sundhedsplatformen har noget, de kalder “Påmindelse om aftale”, hvor de blandt andet skriver: “Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op”. Det burde de som professionelle kunne gøre bedre.

  1. Er der en eller flere forberedelser?
  2. Der skal sættes komma efter forberedelse (uanset om der er en eller flere).

15) Kristeligt Dagblad onsdag den 9. januar har også problemer med orddelingen, så her bliver det til “kulture-liten”.

Journalister får nu egen kategori

 

16) På dette skilt i Coop den 11. januar, kunne jeg pege på adskillige inkonsekvenser, men jeg nøjes med “Lækker oste til …” (ja til hvad?). Og jeg tror ikke, at oste lækker.

Journalister får nu egen kategori

17) Samme butik, samme dag “Slagterens hjemmelavet grise sylte fritvalg”. Der burde naturligvis have stået “Slagterens hjemmelavede grisesylte frit valg”.

Journalister får nu egen kategori

18) Her er 1½ problem: Når det ender på -ende, er det ofte et verbum/udsagnsord i præsens participium/lang tillægsform. Og det gælder ikke dette, som min stavekontrol fanger på et splitsekund.  “Mere end 95% af tilfældende bliver palæstinensere arresteret uden sigtelse eller rettergang”.

Når det kun er 1½ problem, skyldes det, at det kun er en anbefaling, at der skal være mellem rum før procenttegnet. Det er ikke en regel. Anbefalingen gives, fordi vi i Danmark opfatter tegnet, som var det et ord, og skrev man ordet procent, evt. forkortet pct., ville man ikke være i tvivl om, at der skulle være mellem rum.

19) Fra den historiske dag den 14. januar 2024, hvor medierne fra morgenstunden var “fully booked” med tronskiftet, og således ikke havde plads til at sende Radioavisen: “Hvor er min radio avis ?” Omvendt af procenttegnet (i nr. 18) fremgår det af Retskrivningsordbogens § 53, at man ikke skal lave et mellem rum før spørgsmålstegn. Sætningen burde derfor have lydt “Hvor er min radioavis?”

20) Jeg indrømmer blankt, at det egentlige problem her ikke er mellem rummene. Det er i stedet, at den navngivne restaurant har afvist en kunde, fordi kunden havde en førerhund med. Det er helt utilstedeligt: “Dalle Valle restaurant bør kende til at Service hunde og Fører hunde ikke må afvises”.

21) Det ser ikke ud til at blive problematisk at få fyldt indhold i den nye kategori. Journalisten her burde vide, at man ikke forbinder nogen for noget. Man forbinder nogen med noget!: “Mange vil forbinde Morten Schelde for hans udsmykning af Amalienborg”. Måske skrev vedkommende i første omgang “huske” men ændrede til “forbinde” og glemte at konsekvensrette?

Journalister får nu egen kategori

22) Er der ingen i virksomheden, der kan tænke (dr.dk den 16. januar)?: “Den Uafhængige Politik-lagemyndighed”.

Journalister får nu egen kategori

23) Jeg troede, toppolitikere havde medarbejdere, der hjalp med korrekturlæsning mv. Sjusk fra formand for et regionsråd: “Jeg vil løbende poste indlæg, som jeg håber, at du vil følge med interessere!”.

24) En fugl i hånden er bedre end ti på taget, og dette er en form for lydskrift: “Hvor køber man en i taget sådan en sixpence”.

25) dr.dk den 19. januar i forbindelse med nyheden om, at Nordic Waste erklærede sig konkurs:

a) “Et jord” – nej vel.

b) Jord er ikke flertal men “utællelig”.

c) “… vant til alt håndtere …”.

Journalister får nu egen kategori

26) Ord er overflødige: “Få fremkaldt dine biller her”.

Journalister får nu egen kategori

27) Berlingske Tidende, søndag den 21. januar: “Hils dig, Frelser og Forsoner”. Peter Tudvad fandt det, og jeg har fået lov at bruge billedet. Suk. Salme nr. 192 hedder “Hil dig, Frelser og Forsoner”. Den slags er nu til dags uendeligt let at kontrollere. Hvorfor gør man det så ikke?

Jeg kan kun komme på en forklaring: Man kommer ikke i tvivl, og når man ikke kommer i tvivl, har man intet incitament til at kontrollere. Det forstår selv jeg godt.

Journalister får nu egen kategori

 

28) Denne var vanskelig at kategorisere, men jeg endte med “Stavekontrol”: “En hyggelig aften i dit skønne selvskab”.

29) “At dodge” betyder nærmest “at undgå”. Hvorfor så ikke skrive det? “Håber I dodger sygdom og sengeleje”.

30) Jeg får højt hår over dette: “Hans drenge holdte en fremragende tale”, men det burde jeg nok ikke, for Den Danske Ordbog har det faktisk med – ganske vist som “uofficielt” men alligevel …

Journalister får nu egen kategori

31) Når heller ikke journalisterne læser, hvad de skriver, så overser de ikke en gang, at der mangler et “ikke”, hvilket gør sætningen til volapyk. Billedet stammer fra Fyns Stiftstidende den 19. januar. Det er fundet af Alex Haurand, og jeg har fået lov at bruge det: “… der skal sikre, at kommunerne skaber kunstigt lave priser …”.

Journalister får nu egen kategori

32) Lærer Danmarks Radio da aldrig at dele ordene korrekt? Dette stammer fra dr.dk den 23. januar: “Udskældt milliardær bag Nordic Waste kan “i den grad ikke’ drages til ansvar, mener byrå-dsmedlem”.

Journalister får nu egen kategori

33) Tågesnak: Billetpriserne stiger, så flere tvinges over i privatbilismen, men denne skribent er bange for, at det modsatte ville kræve flere toge: “Ville det ikke kræve endnu flere toge og togvogne?”. Jeg får også højt hår og dårlige nerver af denne type tågesnak, men det kan jeg godt glemme, for DDO har det med som tilladt – dog i parentes, men det er der.

Det er muligvis et eksempel på, at det mange siger eller skriver, optages i ordbogen, selvom det forkert. Og dermed bliver det pludselig rigtigt. Det kalder man, at “sproget udvikler sig” og at vi jo “ikke skriver som på Grundtvigs tid”.

Journalister får nu egen kategori

34) Kun Danmarks Radio kan finde på at dele ordet “app”: “Nu kan det blive mere risikabelt at hente ap-ps på iPhone”. Eksemplet stammer fra dr.dk den 26. januar.

Journalister får nu egen kategori

35) Suk: “Center Pub’ens” – men ikke god gammeldags bogstavering.

Journalister får nu egen kategori

36) Denne er umulig at fange selv for de bedste ordbøger, for der er jo noget, der staves “vende”. Man kan nok kun vælge det rigtig ord, hvis man hørte efter i skolen: “Folk skal så bare vende sig til at bruge flere penge på fødevarer”.

37) Politiken lørdag den 27. januar. Hans Hyttel (som har tilladt mig at bruge billedet) spørger meget klogt “Plejede det ord ikke at betyde noget andet?”: “Da der var allermest brug for det, trådte han ind i EM med en klassekamp”

Nogle mener, at “klassekamp” er et pendulord ligesom “Bjørnetjeneste”, der pludselig blev en stor tjeneste modsat noget, der slet ikke var en tjeneste, tvært imod. Det er noget sludder, eftersom det hedder “pendulord”, fordi pendulet svinger frem og tilbage, og mht. ordene betegner, at de får den modsatte betydning. Man kan ikke sige, at der findes noget modsat af “klassekamp”, det skulle da lige være “Det faglige hus”, der forleden ringede til mig. Det blev en ret kort samtale … De bryder sig ikke om djøfere.

Journalister får nu egen kategori

38) Endnu en journalist. Denne gang en der ikke er klar over, at det på danske hedder “kobberminer”: “X sælger sin helt fantastisk beliggende cafe/restaurant, Y, den gamle udskibningshavn for de store kopperminer.”

39) Gefundenes Fressen for enhver stavekontrol: “Jeg har kvinderne mistænkt for, at der også er estetiske overvejelser med i beslutningen”.

40) Det hedder altså “blakket”: “Selvom nabolaget har et flakket ry”.

41) Professionel studiekoordinator: “46 lærere dimitterede (og endnu flere påførende).” Jeg er sikker på, at der skulle have stået “pårørende”.

42) Ældreminister og medlem af Folketinget for Moderaterne Mette Kierkgaard skrev den 25. januar på LinkedIn, at regeringen ville “redigere i virkeligheden”. Jeg skrev en kommentar og spurgte, om der ikke burde have stået “navigere i” – og frabad mig i øvrigt, at de redigerede i min virkelighed. Den 29. januar har jeg ikke fået svar.

43) Danmarks Radio, drtv den 30. januar, kender ikke den enkle og banale “løber-regel”: “Regeringen præsentere nyt ældreudspil”.

Journalister får nu egen kategori

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvor er jeg træt af ordet “udfordringer”

Hvor er jeg træt af ordet "udfordringer"

“Udfordringer” er noget positivt

Hvor er jeg træt af ordet “udfordringer”

Medierne mangler sproglig bevidsthed eller opmærksomhed! Jeg har lige set TV Avisen kl. 7:00, og jeg brækker mig snart af ordet “udfordringer.

  • De besøger i vintermørket fx sommerhusejere, der står i vand til “knæerne”, og siger “I kan sikkert ikke se det, eftersom det er mørkt, men her hos Hansen er der store udfordringer med den forhøjede vandstand, hvor haven nu er en pool.
  • Eller: “Der var i går voldsomme udfordringer på E45 på grund af sneen. Mange overnattede i deres biler”. (Gad vide hvordan situationen havde været, hvis folk havde lyttet til myndighedernes anvisninger om “fraråder al (evt. “unødvendig”) udkørsel”?).

Dem, der står i vand til “knæerne” og dem, der overnattede i bilen på motorvejen, har næppe syntes, at det var videre positivt. Og ordet “udfordring” betegner altså noget positivt. Prøv selv at se hvad Den Danske Ordbog (DDO) skriver om ordet – her er et direkte link. Ingen af de eksempler, de giver, betegner noget positivt.

Omvendt gælder det samme sted for ordet “problemer”, der kun beskriver noget negativt.

Hvorfor og hvordan er det sket?

Jeg ved virkelig ikke hvorfor, det er sket. Det er som om, man ikke vil se problemerne i øjnene, og man altid forsøger at være positiv. Men for pokker da det er ikke alt, der er positivt.

Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, så synes jeg ikke på nogen måde, det er positivt at have bipolar affektiv sindslidelse. Det er et kæmpe problem, som psykiatrien, psykologen og jeg i fællesskab holder i skak, så jeg har et godt liv på trods af det.

Dog er det omvendt med Aspergers syndrom, som jeg vurderer som en styrke, men jeg skulle blive 59 år, før jeg fandt min niche. Jeg har altid haft det, men ingen har vidst det. Mit mantra er nu: “Der er meget vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af”. Min #superkraft er fx, at jeg ser alle detaljer, afvigelser og manglende sammenhænge.

Ole Lund Kirkegaard blev nærmest verdensberømt, da han i “Gummi Tarzan” skrev “der er altid noget, man er god til, bare man kan finde ud af, hvad det er”. Det er nogenlunde sådan, jeg også har det.

“Positivisme” kan af og til være en nødvendighed

En præst har som hovedregel konfirmander, som “går til præst” (gad vide om det stadig hedder sådan?). De skal lære noget, men de skal også have det rart i den tid. Det skal være en positiv oplevelse at forberede sig på konfirmationen.

Jeg kender en præst, der i forbindelse med mit “sprogarbejde” på en hjemmeside, sagde til mig, at man lærer bedst, hvis man bliver mødt af en positiv ånd.

Der måtte jeg tage mig selv alvorligt i skole. Hvordan/hvornår lærer jeg selv bedst? Det gør jeg da, hvis jeg får at vide, at jeg gør det godt, men jeg mangler lige at …

Det minder mig om dengang, jeg gerne ville skrive en bog og sendte forfattercoachen udkast til de første to kapitler. Hans replik var “Det er meget korrekt og røvkedeligt”. Der døde den forfatterdrøm. Jeg blev faktisk vældig ked af det, eftersom jeg syntes, jeg havde en historie, men jeg var åbenbart ikke var i stand til at formidle den.

Med hensyn til hjemmesiden måtte jeg ned fra den høje hest, der kun rummede kritik, rettelser og forslag til ændringer.

Efter jeg indså det og begyndte at leve efter en regel om altid at starte med det positive i fx en tekst, har hele samarbejdet og tonen ændret sig. Det er blevet meget rarere og varmere både for hjemmesidens ejere og for mig selv.

Princippet har også medført, at der er ting og detaljer, jeg bare retter uden at belemre nogen med de bagvedliggende overvejelser. Jeg kan jo alligevel ikke ændre på det, folkeskolen forsømte i ni eller ti år. Når jeg 17 gange har fortalt om, hvornår navneord skal i et eller to ord, retter jeg det bare 18. gang. Det er meget bedre. Vi har det sjovere og hyggeligere.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.