, ,

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Jeg bryder mig ikke om motion

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Det har aldrig sagt mig noget at bruge min krop. Jeg synes, det er spild af tid, og jeg vil langt hellere bruge min hjerne. Det er sjovt. Men eftersom jeg langsomt og umærkeligt er ved at blive småfed, må jeg gøre en indsats og omlægge nogle vaner.

Min aversion mod at bruge min krop kan måske spores til min sære barndom og dårlige oplevelser med gymnastik. Jeg blev altid valgt til sidst i rundbold, og det lykkedes mig aldrig at komme over i højdespring.

Men 50 år gamle traumer må pakkes af vejen, hvis jeg ikke skal dø af fedt om hjertet, få type 2-diabetes og alle mulige andre ubekvemme livsstilssygdomme. Nu har kroppen tålmodigt slæbt rundt på mig i 60 år, uden jeg har skænket den en tanke. Det er som om, den ikke har noget med mig at gøre.

Jeg er blevet kropsdoven

Jeg er blevet kropsdoven og har i flere år haft dårlig samvittighed overfor min krop. Da jeg i januar/februar i år konsulterede flere læger i forbindelse med den frosne skulder, krympede jeg mig, når de spurgte “Dyrker du motion?” og jeg svarede “Nej”. De tænkte sikkert deres, mens jeg var flov. De var høflige nok til ikke at kommentere mit ikke-eksisterende aktivitetsniveau.

Nuvel der var engang, jeg havde en (af mig) håndbygget kulfiberracercykel stående i stuen. På den kørte jeg Sjælland rundt nogle gange. På Amagerkollegiet havde jeg en racercykel hængende i loftet over sengen, og Amager Rundt var en tilbagevendende begivenhed ligesom turen fra Amager til Münstersvej på Frederiksberg blev gentaget hver morgen og eftermiddag. I 10. klasse gik jeg Bornholm Rundt. Engang var jeg medlem af Dansk Vandrelaug og vandrede rent faktisk. Jeg har besteget Kilimanjaro samt vandret i Bayern og Østrig med tyske venner.

Jeg elskede at bevæge mig ved egen kraft og fascineredes af, hvor langt jeg kunne komme ved bare at sætte den ene fod foran den anden.

Men det er alt sammen historie. Det er dejlige minder, men de reducerer ikke den aktuelle mængde af fedt om organerne (det viscerale fedt) og andre steder.

Realistiske mål eller lovbefalede mål?

Man må sætte realistiske mål. At man bør gå 10.000 skridt om dagen, kan jeg ikke bruge til noget. “Burde” motiverer ikke mig. Jeg har aftalt med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at jeg indledningsvist går ca. 5.000 skridt om dagen. Jeg glæder mig til temperaturen stiger i næste uge.

Det svarer til ca. 60 minutter, og dem kan jeg lige finde i mit til tider travle seniorliv, der er fyldt med artikler, slægtsforskning, transskription af kilder fra Stadtarchiv i Frankfurt, data i tabeller, jagten på børnehjemmets ansatte og anbragte, madlavning i lidt nyt grej fra “Le Creuset”, planlægning af rejsen til Frankfurt an der Oder og andre skønne ting.

Når de 5.000 skridt er blevet en smal sag, må jeg sætte dem op til 5.500 osv. På den måde må jeg vel tabe mig. Jeg har tabt 1,9 kilo på 14 dage, jeg er i gang, og alle de herlige data er placeret i et Excelark. Det sjoveste var dataene.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Min kontaktperson siger, at én ting er vægttab. En anden ting er sundhed, som kan opnås ved fitness eller lignende styrketræning et par gange om ugen. Jeg forstår, hvad hun mener, men jeg skulle betales godt for at komme et sted med høj pumpende musik, maskiner og en masse smarte mennesker.

Jeg har lovet at tænke over det, til vi ses igen. Det er blevet ved tanken. Der findes noget i Hvidovre, der kaldes Seniormotion men … det er vist ikke lige mig. Så gammel er jeg altså endnu ikke.

Podcasts er som at læse avis, mens jeg går

Mens jeg går halvdelen af det lovbefalede antal skridt, lytter jeg til podcasts. Det gør, at det er langt mindre kedeligt. Det er næsten som at læse avis samtidig. Jeg får lov at bruge hjernen, og ubehaget ved motionen er mindre.

I dag hørte jeg fx

  • “Coop er ikke OK” i Genstart på DR Lyd, der var en glimrende gennemgang af andelsbevægelsen og dens snarlige død, selvom Pernille Skipper nu er formand for bestyrelsen
    • Jeg husker tydeligt, da det hed FDB, som ud over dagligvarer også solgte FDB-møbler, og vi klistrede dividendemærker ind i små hæfter, der kunne indløses en gang om året.
  • “Squat-butt eller balder af stål” i Klog på sprog fra den 23. februar.
    • De skriver bl.a. sådan om udsendelsen: “Den, der ranker sig, slanker sig  (… ) Vi bevæger os for at vedligeholde vore kroppe, men sproget i fittness-centeret har løftet sig et par armstræk fra klassisk spring-over-buk-gymnastik.”
    • De havde en glimrende gennemgang af, hvordan legemsøvelsernes ord har invaderet dagligdagens sprog. Fx at:
      • stå på mål for noget
      • tackle en problemstilling
      • score
      • skyde sagen til hjørne
      • være et hestehoved foran
      • få bolden over på egen banehalvdel
      • kaste håndklædet i ringen
      • sænke overliggeren
      • hæve barren
      • osv.

Antal skridt i april 2024

Herunder har jeg indsat et billede fra telefonen af appen “StepsApp” af antal skridt i april.

Det fremgår, at jeg (torsdag) den 25. april gik 5.746 skridt, at målet var 5.000, at jeg forbrændte 178 kcal., at jeg gik 4,1 km., og at jeg brugte 56 minutter på det.

Når cirklen er helt grøn har jeg nået målet, som jeg den 23. april satte ned til 5.000 skridt fra 6.500. Det er sjovest, når man når målet.

Podcasts letter motion som ellers keder mig


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Klog på sprog

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Min ven har åbnet mine ører for de mange fine podcasts, man kan høre på DR Lyd. Jeg er ikke selv typen, der surfer rundt for at finde noget interessant i diverse apps eller på diverse hjemmesider, og derfor er jeg altid glad for tips fra mennesker, jeg deler værdier og interesser med.

Da vi betalte licens, gjorde jeg det med glæde. For der har altid været et udvalg, der tiltalte mig. Der har altid været både “Fjernsyn for mig” og “Radio for mig”. Nu betales det via skatten, men den har jeg også altid betalt med glæde, for jeg kan ikke forestille mig en mere retfærdig fordelingsmekanisme.

Det er minimum 20 år siden, jeg fravalgte konkurrenten TV2, primært fordi jeg ikke kunne leve med de hjernedøde reklamer, for produkter jeg alligevel aldrig nogensinde ville købe, og ting, der hopper og danser på skærmen.

Klog på sprog

Jeg vil gerne lære om det danske sprog, så lige nu finder jeg godnathistorierne i podcasten “Klog på sprog”, der bestyres af Adrian Hughes. Det er i høj grad “Radio for mig”. De har tid, og de tager sig tid til at holde snuden i sporet og grave dybt ned i emnerne. Det er i sandhed en podcast, hvor man kan blive klogere.

Eksempelvis fandt jeg i serien Klog på sprog “Korsfæst ham, korsfæst ham” fra langfredag den 29. marts i år. Jeg er lidt interesseret i teologi, hvilket fik mig til tænde.

Udsendelsen viste sig at ligge i krydsfeltet mellem jura og teologi, og det var utrolig interessant. Blandt de medvirkende var Anne Birgitte Stürup, der er pensioneret senioranklager og foredragsholder. Hun står bag bogen “På ofrenes side”. I udsendelsen fortæller hun blandt andet om miskmasket i Jesus’ rettergang langfredag. Miskmasket består i, at Pontius Pilatus på en gang er forsvarer, anklager og dommer.

Den danske brug af varetægtsfængsling

Også da jeg i forhistorisk tid læste, og interesserede mig inderligt for både kriminalpolitik og kriminologi, var brugen af varetægtsfængslinger et varmt emne. Vi varetægtsfængsler langt mere end vores nabolande, og vi har ikke formået at flytte os en tøddel på de mere end 30 år, der er gået siden da.

Adrian Hughes fortæller blandt andet om den (også) aktuelle diskussion om, hvorvidt vi i Danmark bruger varetægtsfængslingen alt for rundhåndet, fordi ca. ti pct. af de mennesker, der har siddet i varetægt, ender med en frifindelse. Ergo er de uskyldige – eller man har i hvert fald ikke kunnet finde bevis for, at de skulle være skyldige.

Princippet hedder på latin “In dubio pro reo”, som vi også kalder “Uskyldsformodningen” og udtrykker princippet om, at man er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. Det står ikke i retsplejeloven, men det er hævet over al tvivl, at det gælder.

Adrian Hughes fortæller også, at Inger Støjberg fornylig har udtalt, at man jo også sætter folk i varetægt “for at presse dem lidt”. Anne Birgitte Stürup svarer, at hun finder, at det er et rystende udsagn, og at hun sandelig ikke håber, at der er nogen, der finder på det. Det kan man jo kun give hende ret i. Jeg er også temmelig rystet.

Retfærdighed

For mig er retfærdighed, at “De lige tilfælde skal behandles lige”, som stammer direkte fra “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross.

Der er en længere omtale af Alf Ross’ bog, som jeg selv læste efter og elskede, fordi den er så abstrakt. Doktor jur. Jonas Christoffersen fortæller noget, jeg aldrig har forstået af bogen, selvom jeg da fik 9 i skriftlig retslære, da jeg blev “candidata juris” dengang i januar 1990.

Alf Ross skrev – ifølge Jonas Christoffersen – “Ret er det, der foregår ude i virkeligheden ved domstolene, i kommunerne, i staten osv. Retfærdighed findes ikke. Det er et luftigt overnaturligt begreb, så vi skal skille tingene ad.” Jeg synes selv, jeg husker ordene “… en apriorisk hest …” men har ikke lige tid at lede efter det.

Det betød – stadig ifølge Jonas Christoffersen – at der opstod en indædt modstand mod at tale om retfærdighed, og at det var det, der fik nogle til at sige, at man ikke skal starte på jura, fordi man interesserer sig for retfærdighed. Det kender jeg ellers flere, der gjorde.

Juristløftet omtales også

Juristløftet er fra 1736 og er gengivet i eksamensbeviset. Jeg har ikke tidligere bemærket det, men lever alligevel ubevidst efter det, fordi jeg finder det rigtigst.

I beviset står

Den juridiske embedseksamen ved Københavns Universitet indførtes ved forordning af 10. februar 1736. Ifølge denne forordnings § 8 må juridiske kandidater aldrig vidende vige fra ret og retfærdighed, aldrig råde nogen til ufornødne processer og ejheller ved råd eller på andre måder befordre nogen uretvis sag eller intention.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

Miljøsvin, klimatosser, Israel og Gaza

Våbenhvile blandt tastaturkrigerne

I aftes hørte jeg en fremragende podcast i DR Lyd; jeg kunne end ikke fald i søvn fra den. Den stammer fra serien “Klog på sprog” den 12. april i år og hedder “Miljøsvin og klimatosser”. Afsnittet beskriver sig selv således:

Kan ord bygge bro mellem klimaaktivister og landbrugere? Kan en kop grøn dialogkaffe give næring til en spirende samtale mellem dem, der sørger ved Vejle Fjords begravelse, og dem, der spiser pølser til Inger Støjbergs CO2 Rally? Og er “bonde” egentlig et skældsord?

Gæster: Özlem Cekic, generalsekretær for og stifter af foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe.

Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer.

Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent, tidligere direktør for Dansk Sprognævn.

Vært: Adrian Hughes.

Den første våbenhvile, der er behov for i Danmark, er den blandt tastaturkrigerne, der beskyttet bag skærmen, fyrer ord-missiler af mod hinanden. De holder deres ord-luftforsvar op og skyder alle fjendens ord-droner ned med de mest sindsforvirrede argumenter – ofte helt ude af kontekst.

Skriver fx statsminister Mette Frederiksen om et regeringsinitiativ eller et statsbesøg, svarer muslimerne, at hun har blod på hænderne, fordi Danmark eksporterer nogle dimser til israelske kampfly. De slutter med at vise det palæstinensiske flag og skrive et af deres mantraer enten “Free Palestine” eller “From the River to the See”. Sidstnævnte forstår jeg ikke helt.

Der bliver skrevet de vildeste ord i begge konflikter, fx at havde det været 100 år siden, ville man have opstillet en galge og underforstået altså hængt modparten. Rent historisk skulle man nu nok have været mere end 100 år tilbage, idet lex.dk blandt andet skriver:

“For Danmarks vedkommende var hængning fra middelalderen og frem til 1771 alene foreskrevet som dødsstraf for tyveri med en kort afbrydelse i perioden 1683-1690. Dødsstraf for tyveri blev ophævet i 1771.” Kilde: .

Der er behov for en våbenhvile blandt tastaturkrigerne både om situationen i Israel og Gaza samt debatten om landbrugets CO2-udledning her i landet og mange andre konflikter. Begge nævnte konflikter viser med al u-ønskelig tydelighed, at intet flytter sig med de nuværende metoder. Det hjælper simpelthen ikke at forsætte, som vi er begyndt; det er for længst bevist. Altså må der noget andet til.

Fra krigen i Israel til klima-debat i Danmark

Der er selvfølgelig umådelig langt fra klima-debatten i Danmark til krigen i Israel, men der er også mange fællestræk.

Et af dem er, at debatten er så overophedet og polariseret, at ingen lytter til modparten. Det kan man overbevise sig om ved at høre den fremragende udsendelse. Özlem Cekic taler om, at der mangler et “uenighedsfællesskab”, altså at parterne er enige om at være uenige. Det kunne være et sted at starte.

Begge aktuelle debatter graver kun grøfterne dybere.

Formanden for Danmarksdemokraternes ungdom taler fx om at “landmænd har jagttegn”, mens han varmer op til Inger Støjberg, hoppeborgene og de gratis is og pølser. Hvad er det egentlig, man siger, når man taler om et “jagttegn”? Ja, man bringer våben ind i debatten, og hvad skal man med et våben? Det er jo typisk for at dræbe nogen. Det var umådelig uheldigt, at han sagde det i sin tale. Efterfølgende siger han, at det bare var en vittighed. Personligt mener jeg ikke, det var sjovt, men min humor er jo også neurodivergent.

Jeg holder mig i videst mulige omfang ude af debatten om situationen i Israel, for uanset hvad man skriver til og/eller om både den ene og den anden part, bliver det vendt og drejet og dernæst saboteret i det lys, hver part mener er det rigtigste.

Et eksempel: For kort tid siden skrev jeg alligevel et eller andet om “… krigen i Israel …” og at det forhold, at et par muslimer udeblev fra en middag i Tingbjerg, ikke bragte mad i de stakkels sultne og sultende børns maver 3.000 km. væk. Ca. 20 sekunder efter var svaret “Der er ikke tale om en krig, for ordet “krig” indebærer, at der skal være tale om to ligestillede hære, men her er tale om en besættelsesmagt …”. Det står der nu ikke noget om i Den Danske Ordbog (DDO) men jeg kan godt se idéen.

Modangrebene lød også “Ville du spise middag med en nazist?” Det ved jeg faktisk ikke, og spørgsmålet er også så hypotetisk, at jeg har svært ved at forestille mig svaret. Jeg synes, det kommer an på situationen: er krigen og/eller besættelsen aktuel? Er nogle af mine nærmeste berørte/døde/torturerede? osv.

Debatten – eller hvad man nu skal kalde den – udviklede sig til en diskussion om, hvorvidt man har indflydelse på Folketingets arbejde, hvis man stemmer blankt ved valg til Folketinget.

Eftersom vi jfr. grundloven har et repræsentativt demokrati, har man naturligvis ingen indflydelse, hvis man stemmer blankt. Der er jo ingen stole i salen, der er forbeholdt nogle, der sidder der, fordi ingen har stemt på dem. Det simple argument måtte jeg gentage mindst fem gange. Til sidst gad jeg ikke bruge mere tid på det. Sådan noget får mig til at synes, at folk er mentalt mindrebemidlede.

Sammenhængen til den oprindelige diskussion var, at jeg oprindeligt skrev om middagen i Tingbjerg, at man er sikker på ikke at have indflydelse, hvis man bliver væk. Sikke en udvikling i en samtale.

Lidt ud ad en tangent

En langt-ude-forbindelse – min fars første kones næste ægtefælles bror … – Eduard Frederik SOMMER blev i august 1944 skudt af Gestapo i Lauringe Mose ved Osted. Han blev kun 21 år. Drabene på de 10 unge mænd er velbeskrevet. Det gjorde stort indtryk på mig i foråret 2023 at høre genfortællingen om genbegravelsen i Mindelunden i august 1945 fra min fars ungdomskæreste, der havde deltaget.

Så måske ville jeg faktisk ikke spise middag med en nazist?

Jeg er ikke selv for god

Jeg må – fsva. miljødebatten – gribe i egen barm, selvom den ikke er så stor: Jeg tilhører dem, der mener, at der uden videre skal lægges en CO2-afgift på landbruget for at begrænse den kvælstofudledning, der dræber alt liv i fjordene. Jeg lytter mere til Danmark Naturfredningsforening end til interesseorganisationen “Landbrug & Fødevarer“, som jeg synes/tror/mener/tænker, bare er en lobbyvirksomhed.

I udsendelsen taler Merete Juhl om “kloge løsninger”. Og jeg kan næsten ikke holde ud at høre det, så jeg skruer ned for de imaginære høreapparater og skruer først op igen, når en klimaaktivist udtaler sig. Det er helt forkert af mig.

Nu vil jeg skrue op for de imaginære høreapparater igen og høre udsendelsen en gang mere, for den er god at blive lidt klogere af. Du bør også prøve.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Hadeord og -vendinger

Hadeord og -vendinger

Ingen læser, hvad de skriver

Hadeord og -vendinger

Omkring den rejse, jeg har været på, er kun at sige, at det ligner at, den har været mega cool og nice, og at jeg fremadrettet vil imødese alle udfordringer.

Vi ser ind i en tid, hvor alt bliver anderledes. Når problematikken er italesat, kan man bedre være i det og lande en aftale.

Nogen der kender andre løsninger?

Den afskyelige tekst herover er helt min egen, og den består af nogle af de hadeord og -vendinger, jeg lige kan komme i tanke om:

  • det er ulideligt at høre alle de gange, folk siger “omkring”. Jeg undrer mig over det, eftersom “omkring” jo betyder “rundt omkring”. Hvorfor er det ikke længere godt nok at sige “om”? Vi skal jo spare. Det må også gælde “båkstaverne”. men se næste afsnit angående om kring
  • “udvikling” er blevet til “rejse”, der burde nakkeskydes ved førstkommende lejlighed
  • herudover er alle “problemer” blevet til “udfordringer”. Det er og bliver noget vrøvl, idet “udfordringer” som hovedregel betegner noget positivt, mens “problemer” er noget negativt. Hvem vil fx mene, at Ukraine har udfordringer med Rusland? Men det kommer måske …
  • “Nogen der …” er blevet mere og mere udbredt i både det talte sprog og i skriftlig kommunikation, især på sociale medier og andre uformelle platforme. Det er en form for forkortelse, der ofte bruges til at gøre sætninger mere direkte og koncise. Oftest forstås sammenhængen stadig, selvom der er udeladt ord som “Er der”. Jeg bryder mig bare ikke om det.

Mere om kring

Jeg ville læse om(kring), hvorvidt et punktum skal placeres inde i parentesen eller efter, når der er tale om en helsætning. Jeg har længe sat den efter, men havde glemt hvorfor og kom i tvivl, om det var rigtigt.

Altså slog jeg op på sproget.dk og fandt følgende, som overraskede mig meget: Også de strør omkring sig med “omkring”. Men bortset fra det, er det korrekt nok at sætte punktummet efter slutparentesen (se punkt 3 a). Jeg synes, det er ulogisk, men det er formentlig bare fordi, jeg ikke kender baggrunden for det. De fleste regler – også dem om sprog – er logiske, når man kender baggrund og sammenhæng.

Hadeord og -vendinger

Når Danmarks Radios medarbejdere ikke kender helt almindelige ord

To gange på samme dag lagde jeg mærke til, at Danmarks Radios medarbejdere ikke kendte ordene og derfor lagde trykket et helt galt sted. Herunder er de to eksempler fra en og samme TV Avis. Jeg har sat streg under stavelsen med tryk. Normalt skal man illustrere trykket med et enkelt anførselstegn/en pling, som ser sådan ud: ‘ men så bliver det nok for vanskeligt at se på skærmen; det gælder formentlig især, hvis denne tekst læses på en telefon: (Par’nasvej og To’bis).

  • fisken “Tobis” blev til “Tobis”.
    • Her må jeg gå i rette med mig selv, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) afslørede, at det er tilladt at kalde den for ‘To:bis. Det var jeg ikke klar over.
  • nogle tumper fældede et træ, der faldt ned over en bil, og føreren blev dræbt på stedet. I den forbindelse blev der vist et kort, hvor der blandt andet stod “Parnasvej”, men det blev udtalt “Parnasvej”.

Dette fik mig til at slå op på ordet.dk og læse om tryk, længde og stød på dansk. Jeg har længe troet, at vi bruger tryk på tredjesidste stavelse, men det er forkert! Vi har, jfr. artiklen, frit tryk:

Fransk har fx altid tryk på sidste stavelse. Dette er ikke tilfældet for dansk, der har frit tryk, hvilket vil sige at vi i dansk kan have tryk på første stavelse, på anden, på næstsidste eller på sidste stavelse.

Det fører mig til at mene, at man skal kende ordene på forhånd for at vide, hvor trykket skal ligge. Man kan selvfølgelig slå op i en ordbog, men det har man ingen anledning til, hvis man ikke er i tvivl. Hvis man er sikker på, at det hedder “Parnasvej”, slår man ikke op.

Medarbejderne er således undskyldte, men jeg undrer mig over, at de ikke kender disse ret almindelige ord i det danske sprog.

Omkring skråstreger og mellem rum

Mange placerer et mellem rum før og/eller efter skråstregen. Det er forkert. Når man angiver, at begge muligheder er til stede, indsættes ikke mellem rum. Læs fx artiklen på sproget.dk om det. De giver blandt andet dette eksempel: “Billet til bus/tog godtgøres ved rejsens afslutning”.

Nødvendige reklamer – du kan selv bidrage til sprogdatabasen

Du finder som altid sprogdatabasen her.

Og så har jeg helt glemt at gøre “reklame” for denne ca. 14 måneder gamle side, der gør det nemmere for os begge, når du indsender dine egne bidrag. Du kan også indsende billeder. Ethvert bidrag modtages med stor tak! Og med mindre du frabeder dig det, vil du blive krediteret med dit fornavn eller evt. bare dit efternavn. Det vælger du selv, og du kan skrive om det i notefeltet.

Fra i dag den 1. april (og det er ingen morsomhed) vil du nu også få en høflig tak fra mig, når du indsender dine bidrag, fordi jeg nu også får en mail fra databasen, så jeg ved, du har indsendt noget.

I morges skrev jeg følgende til ChatGPT

Hej igen

For et stykke tid siden hjalp du med denne funktion, hvor brugerne af min hjemmeside kan sætte data ind i en midlertidig tabel. Du ser funktionaliteten herover.

Jeg er blevet opmærksom på, at det ville være godt, hvis databasen sendte mig en e-mail (adressen er: skjult [email protected]), når en bruger havde sendt et bidrag. E-mailen skulle indeholde afsenderens egen e-mailadresse og den tekst, vedkommende havde bidraget med. Så ville jeg kunne skrive en pæn tak til vedkommende. Det kunne muligvis medføre, at flere brugere har lyst til at bidrage til sprogdatabasen.

Kan du hjælpe med det?

Det klarede ChatGPT som en mis på et sekund.

Månedens poster

1) Herre Jemini. Det er umuligt at vide, hvem der har skrevet denne tekst, der derfor lander i “Lydskrift”: “Den sidste del af togturen bliver brugt i selvskab med denne utroligt spændende bog af @steen_langstrup”.

Hadeord og -vendinger

2) dr.dk den 3. marts kunne godt have brugt lidt stavekontrol: “Flere sårede efter nødhjælpdsuddeling i Gaza har skudsår …”

Hadeord og -vendinger

3) Det bliver næppe værre: “Solskins Øen Bornholm”, som er en næsten ekstrem brug af et mellem rum:

Hadeord og -vendinger

4) Jeg vidste ikke, hvad cringe betød, men nu har jeg lært af Den Danske Ordbog (DDO), at det er brugt siden 2015, og at det betyder noget i retning af “tåkrummende pinlig”: “Da jeg var barn, synes jeg min mor var pænt cringe”. At heller ikke denne skribent ved, hvornår ordet “synes” skal være i datid, springer vi let over. Det er efterhånden et fåtal, der kan bøje “synes”.

5) Uschi Tech gjorde opmærksom på, at (også) dette misfoster af en anglicisme har fundet vej til DDO: “Det ligner at …”. Jeg henføres fra nu af til gruppen “nogle”.

Hadeord og -vendinger

6) Tjah, dette er nok bare en form for sjusk: “Pristina – Kosovo en by med store komtraster”.

7) Hun kommer ikke langt med det kørekort: “Tja så fik min datter køre kort”.

8) Lydskrift – og herudover skriver man personnavne med stort: “Problemet er jo desværre nok – at der IKKE er pristise for mette i at hjælpe dem”.

9) Denne er skøn: “Igår kan jeg forstå, at facehook ikke virkede.”

  1. hvordan forstår man noget i går (som er i to ord)? Man kan vel nærmere forstå, at Facebook ikke virkede i går
  2. og Facebook er med stort.

10) Fra en skribent: “Mig og min 6-årige skal til X-by til sommer”. Uha … En skribent burde nok skrive: “Min 6-årige og jeg skal til X-by til sommer”:

  1. man sætter ikke sig selv først, hvis man er høflig
  2. det kan selvfølgelig være svært at finde ud af, om det hedder “mig” eller “jeg”, blandt andet fordi vi er mange, der har lært, at man ikke må sige “mig”, men det må man altså godt indimellem, og hvornår skal man så bruge hvilket ord? Der er en utrolig nem regel: prøv at udelade den anden eller de andre fra sætningen. Så giver det sig selv. I eksemplet ville man aldrig sige “Mig skal til X-by”; derfor er det rigtige ord “Jeg”.

11) I det lille lokaltog mellem Holbæk og Nykøbing Sj. så jeg den 6. marts dette opslag fra Sommerland Sjælland. Jeg søger ikke jobbet, da jeg ikke er til salg: “Lige meget om du er mest til salg …”

Hadeord og -vendinger

12) TV Avisen (vist kl. 7:00) den 6. marts: En gang League altid Leagye: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendelsfinale Champions Leagye”. Muligvis mangler her også et “i”, men jeg har ikke forstand på fodbold, så det springer jeg let henover.

Måske burde der bare have stået: “Returkamp mellem FCK og Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale”? Der er vel ingen grund til at nævne Champions League to gange?

Hadeord og -vendinger

13) Fra en forfatter og dokumentarfilminstruktør. En “lille ny” (her er tale om en bog) kan ikke gøre sin ankomst. Nogen eller noget melder sin ankomst: “Alligevel lyser glæden i øjnene, når en “lille ny” har gjort sin ankomst”.

14) Det er vist en tendens, at der på bogomslag ikke bruges bindestreger: “Provo kations kunst”. Bogomslagene anses for kunst.

Jeg blev i en tråd på Facebook belært om, at “Man kan sagtens lege med det visuelle på en forside og dermed også titlen”. Jeg synes nu stadig, det er forkert, da et omslag rummer ord, der skal læses. Jeg ser det ikke som et “kunstværk”, men det var jeg alene om:

Hadeord og -vendinger

15) I en annonce oplyste en ejendomsmægler, at der blev holdt åbent hus kl. 11:00. En læser spurgte “Skal man møde op kl.11 eller kan man komme løbende?” Hvis man er i form til det, skulle der vel ikke være noget i vejen for at komme løbende?

16) Fra en toppolitiker: “I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter”. Jeg er noget mere tryg ved det hjemlige sundhedsvæsen, hvor disse indgreb (ind til videre) foretages på hospitalet.

17) Charlotte sendte dette billede, og mange tak for det, der havde denne overskrift:

  1. Kan pindsvin være til fare i din have?“, og det kan man jo ikke læse anderledes, end at det er de stakkels pindsvin, der udgør farerne – hvilket overhovedet ikke passer med billedet, hvoraf det fremgår, at pindsvinene lever et farligt liv
  2. en kanttrimmer, flere kanttrimmere
  3. det hedder “til skade” og ikke “tilskade”. Sådan kan det gå, når der sættes for få mellem rum, men forandring fryder. De fleste excellerer nemlig i for mange mellem rum
  4. Når et navneord, der består af et sammensat navneord, nemt kan misforstås, bør man sætte en bindestreg. Ved første gennemlæsning læste jeg det som “bus-krydder”. Men der er selvfølgelig tale om en “busk-rydder”.
    • Det minder om den dag, Uschi Tech læste om “kulde-poter”, som viste sig at være “kul-depoter”.
    • Både “Bus-krydder” og “Kulde-poter” minder os om, i hvor stort et omfang vores hjerner kobler vores egen virkelighed med det, vi læser. Den styrer også vores orddeling (faktisk en fantastisk tanke). Uschi Tech har fx fire poter tæt inde på livet i det daglige, og der var engang, jeg elskede kryddere.

Hadeord og -vendinger

18) TV Avisen kl. 7:00 den 14. marts: “Hjallerup Skole holder mindehøjtidelig”. Næh, nej. Man er højtidelig, men man holder en mindehøjtidelighed. “hed” manglede i teksten.

Hadeord og -vendinger

19) Jeg var ikke klar over, hvad verbet “At preppe” betød. Derfor gav denne irriterende sætning ingen mening: “Overvejer kraftigt at preppe. Nogle tips? Eksempelvis mængden af toiletpapir”.

  1. men altså at preppe har været kendt i dansk siden 2007 og stammer fra det engelske “to prepare”. Således betyder det at forberede sig på noget. Så det kunne man også have skrevet?
  2. herudover har jeg det vældig svært/stramt med “Nogle tips?”, der minder alt for meget om “Nogen der?”, jfr. indledningen. Man kunne have skrevet “Er der nogen, der har nogle tips?”. Selv i en travl hverdag kan man vel finde de ekstra par sekunder, der kræves for det?

20) Der står en journalist på avisen “Amagerliv” bag denne: “Den skal danne rammerne om kulturliv, musik arrangementer og iværksætteri”. Jeg vil tro, der skulle have stået “… musikarrangementer og …” i et ord, men jeg medgiver, at der måske bare mangler et opremsningskomma, så det var blevet til “… musik, arrangementer …”. Et sådant burde en journalist dog også kunne sætte.

21) TV Avisen kl. 12:00 den 19. marts. Det fremgik tydeligt af udsendelsen, at det intet havde med en lærer at gøre, men at det drejede sig om muligheden for at kunne gå i lære: “Mulighed for juniormesterlærer”. Måske skulle Danmarks Radios medarbejdere overveje at gå i lære som journalister?

Hadeord og -vendinger

22) Fra et eller andet om Free Palestine: “SF må øjeblikkeligt tage afstand fra denne totale groteske auktion.”. Der er auktioner, hvor man søger at sælge noget til højstbydende, og der er aktioner, hvor man giver sin mening til kende. Det er et svært ord, hvor det kan være vanskeligt at skelne det ene fra det andet.

23) Jeg tror, lydskrift passer bedst her, for egl. siger vi jo nærmest “bågstaver” (eller “båkstaver”) på dansk. Lægdsruller er sværere end ordet bogstaver, der står i ordbogen: “Er der nogen der kan hjælpe med betydningen af tal og bokstaver?”. Det er igen et af de eksempler, hvor man skal have et incitament til at komme i tvivl.

24) Det har jeg da aldrig vidst. “Vidst” har noget med at vide at gøre. Den havner i lydskift, og det er helt sikkert en af de vældig svære – nærmest på niveau med ligge og lægge: “Jeg har vidst højdeskræk”, sagde ‘Yvonne’ 12 år”.

25) Fra en artikel på lederweb.dk: “De fleste værger sig mod at printe og læser teksten på skærmen”. Det hedder altså “vægrer sig”. Det minder lidt om dem, der kærer sig om hinanden i stedet for at kere sig om hinanden.

26) Fra Proshops omtale af den håndstøvsuger, jeg netop har købt. Jeg støvsuger ikke mine stikkontakter. Gør du? “Glem alt om at blive begænset i støvsugningen af en stikkontakt.”

27) TV Avisen kl. 18:30 den 22. marts kunne også have brugt et drys stavekontrol: “Forslystelsesparker slår dørene op”.

Hadeord og -vendinger

28) Jeg tror snart ikke længere på, at de nogensinde læser, hvad de skriver. TV Avisen kl. 8:00 den 23. marts: “Putin ønsker de sårede god en bedring …”.

Hadeord og -vendinger

29) Journalist ved Helsingør Dagblad, Joan Andersen [email protected]. Her fremgår det med al (u)ønskelig tydelighed, at det netop ikke var de sidste – men de seneste – nedskæringer. Havde det været de sidste, var der jo ikke kommet flere til: “De sidste nedskæringer ødelagde Emma, nu kommer en ny spareplan”.

Hadeord og -vendinger

30) Samme journalist, samme dagblad: “Det kan Team V – eller det har de kunne”.

31) Samme journalist, samme dagblad: “Siden har yndlingspædagogen ikke kunne arbejde med Emma”.

32) Min facebookven Gretelise Holm faldt på Facebook over dette billede med tilhørende tekst. Det bekræfter mig i, at jeg betaler 99 kr. om måneden for Facebook for at slippe for de hjernedøde reklamer som fx denne fra firmaet NordicHigh, der sælger såkaldte “infrarøde saunatæpper”.

Det er umuligt at vide, hvem der står bag “Og det her var hvad jeg modtagede”, som i hvert fald fanges af min stavekontrol. Hvis det er et reklamebureau eller en anden professionel aktør, må de straks afskedigedes. Er det NordicHigh selv, bør de finde en virkelig professionel, for reklamer på Facebook er slet ikke billige.

Man siger jo, at sproget “udvikler sig” og dette eksempel fra Gretelise Holm “De jog dem, vi grov dem en grav i vor have” (Holger Drachmann – 1846-1908) viser, at det er sandt. For i dag siger vi jo ikke “grov” om grave i datid; vi siger “gravede”.

Alligevel bryder jeg mig ikke om, at uregelmæssige verber søges gjort regelmæssige.

Hadeord og -vendinger

33) Kan man vinde propaganda her? Nej, det kan man ikke! Af sammenhængen fremgår, at nogle mener, at andel energi fremfører “Vindpropaganda”, og det altså har noget med “vind” i betydningen blæst at gøre. Men når der mangler en bindestreg, giver det ingen mening.

Hadeord og -vendinger

34) TV Avisen den 26. marts kl. 18:30 (er jeg næsten sikker på) i forbindelse med kollapset af en bro i Baltimore: Her har vi en “guvanør”. Det er sådan en særlig art lydskrift, der bruges i Danmarks Radio: “Guvanør, Maryland”.

Hadeord og -vendinger

35) TV Avisen kl. 8:00 den 28. marts: “Britiske myndigheder advarer om stæke tyske øl”. Når jeg ser den slags – og det endda i TV Avisen – kan jeg ikke lade være at tænke på, at vi faktisk har det ret godt i Vesteuropa. Vores senge står et godt sted. Ikke i Gaza, ikke i Ukraine … (det samme kan man naturligvis sige om sprogposterne).

Hadeord og -vendinger

36) Der er da ikke noget, der hedder “at give besyv på”, som denne toppolitiker skrev : “Line Barfod og jeg giver jer besyv på, hvor udviklingen i vores fælles velfærd er ved at bringe os hen.”

37) Dette stammer formentlig fra en journalist: “René og Søren er kravlet gennem et vindue for at hjælpe en mand, der ikke har kunne rejse sig fra sofaen i over et døgn.”

38) Dette burde en forfatter kunne gøre bedre: “Det er skønt at være med til at fejre verdens poesi dag.”

39) Måske fra en Putinist? Under alle omstændigheder forsvares Putin, der ikke har fundet land mod vest: “Han var ikke rykket mod findland eller sverige.” Herudover skrives navne på lande naturligvis med stort. Min stavekontrol reagerer.

40) En forfatter: “Hvor fedt med en påskeferie, hvor mig og ham kan fordybe os i teksten”. Ud fra den tidligere regel (omtalt i nr. 10):

  1. høflige mennesker anfører ikke sig selv først
  2. en forfatter må da kende reglen om at “smide den anden ud af sætningen” for at finde ud af, om der skal stå jeg eller mig.

41) Jørgen Carlsen indsendte via den nye formular, hvor du selv kan bidrage dette: “I TV Avisen 18:30 den 25. marts 2024 kunne man høre en medarbejder sige, at han havde været “en kilomet” syd for grænsen for at se sort sol.” Mange tak til dig Jørgen – send endelig flere! Jørgen medsendte også dette link til sproget.dk. Heraf kan man se, at “en kilomet” er helt galt afmarcheret. Det hedder jo heller ikke “en kammerjunk” 🙂


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.