Pseudoengelsk

Dignity = Værdighed

LinkedIn er et spændende sted at færdes. Man kan “møde” mange interessante virksomheder og mennesker. Folk, der kan noget og har en passion for det, de laver. Nogle er tidligere forbindelser, andre er nye. Nogle vil følge mig; jeg kvitterer naturligvis ved at følge dem. Andre finder jeg selv frem til ad snirklede omveje og prøver på den måde at udbygge mit netværk.

Dog er der et emne, der irriterer mig: sproget behandles ikke med “dignity”. Der er alt for meget pseudoengelsk, hvor man lige så godt kunne have anvendt pæredanske ord og vendinger. Det er en selvfølge i opslag, der drejer sig om IT/programmering/computere/anden “teknik”, hvor basis bare er engelsk, hvilket man ikke kan lave om på i en håndevending.

Et markant eksempel

Jeg faldt over dette: “SNEAKPEAK fra vores photoshooting i sidste uge“.

“Sneakpeak”… På dansk siger vi “smugkig”. Jeg kan ikke lige finde noget dansk for “photoshooting” uden at skyde mig selv i foden med “fotosession”, hvor “session” også er engelsk, det ville dog være en smule bedre. I hvert fald er “ph” skiftet ud med “f”.

Hvad skyldes det?

Det er ikke så ligetil at finde årsagen. Der er meget på LinkedIn, der foregår på engelsk, da afsenderen har en (helt naturlig) interesse i også at ramme engelsktalende modtagere. Det er der ikke noget galt i. Problemet opstår, når sprogene rodes sammen i en pærevælling som i eksemplet. Man kan passende spørge, hvem der har gavn af det: det engelsktalende eller det dansktalende publikum? Svaret er vist: Ingen af dem. Hold dog sprogene hver for sig. Lav gerne to opslag; et på dansk og et på engelsk. Der er masser af plads på LinkedIn, og det samme gælder Facebook; her er fænomenet bare ikke så udbredt.

Afsenderne synes måske, det ser smartere ud og sender signaler om, at man er internationalt orienteret, er fremme i skoene, for længst har skiftet problemer ud med udfordringer og er gået over til “ser ind i” lige som statsministeren.

Selv synes jeg, det vidner om dårlig sprogfornemmelse og manglende respekt for, at dansk er et ganske udmærket sprog både til skrift og tale.

Emojis

De små søde figurer?

Jeg bruger uhyre sjældent de små søde figurer også kaldet “Emojis”, men alle mine venner og bekendte i mit efterhånden store virtuelle netværk gør. Og resten af verden gør også, så det er mig, der er bagud!

Mine svar og nye indlæg er i fare for at drukne, for hvem ser noget, der bare er tekst blandt alle de poster, der er fyldt med små figurer?

En af mine venner skrev for et par år siden, at hun syntes, de var rigtig gode til hurtigt at udtrykke en følelse. Det har hun selvfølgelig ret i.

Jeg bruger dem alligevel ikke af disse årsager:

  • Der findes tusindvis af emojis, p.t. over 3.000, og jeg føler mig slet ikke sikker på, hvad hver enkelt af dem betyder. Hvordan kan jeg vide, om jeg bruger den rette?
  • Vi har så mange gode bogstaver. Hvor ikke bare bruge dem? Bogstaver kan sat rigtigt sammen blive til fine ord.
  • Hvorfor skal det gå så stærkt? Både veninden og jeg har mere eller mindre forladt arbejdsmarkedet (jeg selv helt), så hvorfor er der ikke tid nok til at sætte bogstaver sammen til ord?

Nej de bliver aldrig noget for mig. Jeg er for gammel(dags) til dem. Jeg ville skulle sidde med en form for emoji-ordbog, inden jeg kunne bruge nogen af dem for ikke at komme i tvivl om, hvorvidt jeg brugte dem rigtigt/forkert.

Nej så hellere bogstaver og ord. Det ved jeg da, hvad er! Dem har jeg kendt siden ca. 1968…

Låneord

Jeg var lige ved at falde i fælden

Fælden var at kalde indlægget for ‘Anglicismer’ … 🙂

Kun skriftsproget?

Jeg har god tid, så jeg færdes en del på Facebook, og der er mange ting, jeg undrer mig over. En af dem er den udbredte brug af engelske låneord.

Det forekommer mig virkelig mærkeligt, at langt hovedparten af skribenterne bruger engelske låneord i deres indlæg, og det er ikke bare i IT-relaterede tråde, hvor de kan have deres berettigelse; det er overalt.

Jeg synes, det bliver et mere og mere fremherskende fænomen. Hvorfor kan vi ikke bare bruge danske ord med mindre, der er en særlig grund? Jeg er med på, at en gang imellem er man nødt til at bruge det engelske ord for at være tilstrækkelig præcis og for at undgå misforståelser. Men prøv selv at tage en rundtur på din Facebookprofil og kig efter sådanne ord.

Det gør sig ikke kun gældende på Facebook og andre ‘underlødige’ steder; det gør sig også gældende på fx dr.dk, og i talesproget. Jeg holder ikke en avis, men mit gæt er, at det ikke er meget bedre i aviserne. Hvorfor skulle det være det?

Gammel artikel i Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad beskæftigede sig med fænomenet for et par år siden i denne artikel, som er interessant med nogle sjove eksempler. Fx fremgår det, at vi altid har brugt låneord, men at de nu udgør ca. 10 pct. af vores ordforråd. Brugen af dem er eksploderet i det 21. århundrede. Gode eksempler er ‘app’, ‘tough’, ‘airbag’ og ‘film’. De to sidste kan vi selvfølgelig ikke undvære, men det er da en tanke værd?

Andre fund på Facebook

Noget andet, der vinder større og større indpas, er den udbredte brug af smileys ( 🙂 ), der også kaldes emojis. Det er som om ingen kan udtrykke sig med ord alene men er nødt til at have sådan en sat ind. De er selvfølgelig meget søde og kan spare mange ord, men risikoen for at bruge dem forkert eller mistolke dem er stor, når man ser, hvor mange der egentlig er. Jeg fandt en liste her. Jeg ville ikke have en chance for at huske bare en tiendedel af dem, men jeg kan se, at andre bruger dem lystigt, så de må jo vide, hvad de betyder.

Og nu vil den gamle dame gå i seng…