/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 146

Fup og svindel m.v.

Svindlere, sprogsjusk og andre digitale fornøjelser

(Engang vandt jeg Copenhagen Photo Maraton vha. mantraet “Gå tæt på”. Det gør jeg også med sprogposterne.

Svindlere, sprogsjusk og digitale katastrofer i fri dressur. Maj 2026 bød på falske skatteopgørelser, kreative PayPal-svindlere, lækkede personoplysninger, negative elpriser og ikke færre end 25 nye sproglige perler til Sprogdatabasen. Kort sagt: en måned, hvor både svindlere og skribenter gjorde deres bedste for at holde os underholdt.

Min indbakke bugner pludselig af fup og svindel. Jeg ved ikke hvorfor.

Her får du nogle eksempler:

1) Denne dukkede op i min mailboks 6. maj, og det var egl. godt klaret af svindleren, for det passede nogenlunde med tidspunktet for årsopgørelsen. Men de havde overset “Skrætteopgørelse”.

Og så er der også det, at skat.dk ikke skriver fra Portugal: “postmaster+006h1e@mpha.pt”. Næh, de sender beskederne i e-Boks. Det ved enhver.

Emnefeltet lød: “Haster: Uafklaret skatteopgørelse”. Nogle kunne blive forskrækkede over udsigten til at skulle betale et månedligt tillæg på 20 pct. På den anden side så er det så tykt og tåbeligt, at enhver må kunne indse, at det er langt ud over rentelovens bestemmelser.

2) Denne, der dukkede op 8. maj, er bedre, selvom afsenderen er Sygeforsikring@lokeshlogisticspvtltd.com.

Designet er pænt, og der er langt til fortidens “Nigeriamails”, selvom de har glemt at skrive mit navn, og det virker mærkeligt med de mange \, der er strøet med mild hånd i nederste del.

3) 12. maj havde jeg fornøjelsen af denne let gennemskuelige mail. e-Boks sender nemlig ikke regninger til folk og da slet ikke på 15.800 kr. Fjolser.

 

4) 13. maj modtog jeg denne – afsenderadressen er zayne331@clissecol.com, som i sig selv er et bidrag til samlingen af tåbeligheder.

Tilfældigvis rullede jeg lidt ned i mailen og blev ærlig talt chokeret over at se navne og CPR-numre på en lang række praktiserende læger, noget med deres udbetalinger fra regionen, antallet af nye og afgående patienter, kontakt til et revisionsfirma i Hvidovre mv.

Jeg blev så chokeret, at jeg ringede den nævnte revisor op og fortalte ham, at det så ud som om, deres korrespondance var kompromitteret. Han oplyste, at jeg var nummer seks eller syv, der ringede. Det er positivt, at folk er hjælpsomme, når de kan se, at her er noget helt galt.

5) Der er fart over svindlerne disse dage. 15. maj blev jeg ringet op fra et tysk nummer, hvor en kvinde på perfekt dansk fortalte, at der ville blive hævet ca. 500 Euro fra min konto hos PayPal. Genkendte jeg ikke denne transaktion, skulle jeg straks trykke på 1 for at tale med en repræsentant.

Næh tak. Jeg skulle overhovedet ikke tale med nogen repræsentant, så jeg afbrød selvfølgelig opkaldet.

Jeg loggede ind på PayPal for at dobbelttjekke, at der er tofaktor-login på min konto, så der ikke kan ske noget, og der var overhovedet ingen transaktioner. Men jeg forstår godt, at nogle bliver svindlet, for svindlerne bliver dygtigere og dygtigere. En rapport fra 2025 viste, at 274.000 blev udsat for digital svindel. Der står ganske vist ikke, hvilken periode den omhandlede, men jeg gætter på, at det må være i 2024.

Selvom det var et tysk nummer, tog jeg telefonen, for det kunne jo være et opkald fra en ukendt slægtning.

6) Negativt er af og til positivt: Jeg flytter til Jylland, køber en elbil, lader i det uendelige, undlader at slukke PC’en om natten, vasker i et væk osv. Hvis priserne på spotmarkederne holder længe nok, kan jeg jo leve af det, hvis afgifter/nettariffer vel at mærke følger med ned:

7) I denne korte tekst er der intet mindre end 13 fejl. Det er godt klaret:

“Dg 3
Vi starter på vores elskede balkon med besøg af en lille fugl og så et billed af fruen I dagens audit. Vi havbede på Elite Restaurant h or Vi lige tanker op inden vi går videre, vores mål er The Irish Pup.”

Tekstanalyse:

  1. “Dg” burde være “Dag”.
  2. Tal til og med ti skrives med bogstaver.
  3. Kun motorer, maskiner, computere og den slags starter (måske). Resten begynder.
  4. Det hedder “billede”.
  5. “I” burde være “i”.
  6. Af konteksten fremgår, at der burde have stået “outfit”. “Audit” er noget ganske andet.
  7. Der burde have stået “havnede”.
  8. “h or” burde have været “hvor”.
  9. “Vi” skulle være “vi”.
  10. Sammenrodning af tiderne præsens/nutid og imperfektum/datid.
  11. Der mangler et komma efter “op”.
  12. Efter “videre” kunne passende placeres et semikolon – eller evt. et punktum.
  13. Det hedder “pub”.

8) Facebook 30/5. Nej, nej, nej. Hun har ikke kun autisme i afsnit fire (der skrives med tal). Man skal læse, hvad man skriver.

  • Her burde stå: “I afsnit fire fortæller Mona på otte år om at have autisme”.
  • Men her står: “Mona på 8 år fortæller om at have autisme i afsnit 4”.

9) Facebook 30/5. Her er endnu en, der ikke læser, hvad han skriver. Når en tekst er indeholdt i et sæt bindestreger, skal man kunne springe det indrammede over (på helt samme måde, som hvis det er indeholdt i et sæt parenteser), uden at det ændrer betydningsindholdet.

Det vil sige, at Per Clausen her faktisk skriver “Hvordan sikrer vi, at denne yder et bidrag til den grønne omstilling af fødevareproduktionen og sker på en måde, hvor dyrene lider”.

Det havde jeg aldrig troet om Per Clausen.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

31. maj 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.689 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 25 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 146

1) Tilsendt af Charlotte 4/5. Tak for bidraget. Hun skriver “Når man åbner startsiden i Word, mødes man med en hilsen afhængigt af tidspunktet på døgnet. Ud over at være irriterende, er den også af og til fejlbehæftet.”

Jeg enig i, at man ikke kan skrive “godeftermiddag”, men det er lidt ulogisk, at Den Danske Ordbog (DDO) accepter både “godmorgen” og “godaften”.

Og til Charlotte: Jeg vil tro, at man altid mødes af en hilsen. Derfor foreslår jeg: “… en hilsen, der afhænger af tidspunktet på døgnet.” 🙂

2) Tilsendt af Charlotte 5/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder. Jeg er enig med hende i, at der nok burde have stået “røveri mod kvinder”. Her røves selve kvinderne i stedet. Har journalisten mon forlæst sig på “Sabinerindernes rov”?

‘”Sabinerindernes rov” er et romersk sagn om Romulus, Roms grundlægger, der inviterede sabinerne til fest, hvorefter deres unge kvinder blev røvet, da romerne manglede kvinder. Det kom herefter til krig mellem sabinerne og romerne, der blev bilagt af sabinerinderne, som nu var blevet romerske hustruer.’ Kilden er lex.dk.

“Tre drenge anholdt for grove røverier af kvinder i Oslo”:

3) Tilsendt af Charlotte ejusdem. Tak for bidraget. Kilden er dr.dk. Der er ikke noget som at kunne kende forskel på transitive og intransitive verber. Den lidenskab deler vi 🙂

På samme måde som man ikke kan gro fx asparges eller jordbær, kan man heller ikke briste nogens drømme. De intransitive verber tager simpelthen ikke genitiv/ejefald!

“Risikoen for at briste vennernes drømme fylder for bordtennislandsholdet”:

4) Billedet stammer fra Facebook 4/5. Og jeg har stor respekt for det forfærdelige antal  – 1.088 – mennesker, der aldrig nåede hjem efter befrielsen.

Men hvis man har med Juelsminde/Kalundborg-overfarten at gøre, må man da vide, at Juelsminde var en “færgeby” ikke en “Færge By”.

Herudover bør man bruge en tusindadskiller for at lette læsningen af tal større end eller lig med tusinde.

5) Tilsendt af Charlotte 10/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder, hvor jeg lige tjekkede linket, der bekræftede mig i fravalget af alt, der har med TV2 at gøre. Jeg lever reklamefrit.

“Jeg er skuffet siger cykelist”. Journalisten glemte dog at skrive “Cykelistforbundet”.

6) Facebook 7/5. Denne ses ofte, men fejlen kan nemt undgås, hvis man læser indenad, hvad man skriver, for der er stor forskel på “politiker” og politikker”: “Wow, en flot morfar og politikker”.

7) Facebook 11/5. Mere i samme boldgade for politikker rimer på mekanikker:

“På Nørrebrogade 38 over gården lå et værksted som blev brugt af Ellehammers med opfinde og mekanikker”.

8) Kategorien Apostrof + s har mærkeligt nok kun få poster, selvom det er en af mine ynglingsaversioner, så jeg er opmærksom på dem. Heldigvis var det Mors dag 10. maj, så endelig kom der en lille forøgelse.

(Inden nogen får en hjerneblødning, så er “ynglingsaversioner” udtryk for min mærkelige humor på samme måde som “mellem rum”).

“Glædelig Mor’s dag til jer der stadig har en mor”.

9) Facebook bidrog ca. 13/5 med disse skønne eksempler til kategorien “Mellem rum”. Går det bedre med de billige dyreunger og de billige organisationer?

“Man skal generelt aldrig røre vilde dyre unger med hænderne”.

Vi tager den lige en gang til for prins Knud: “Substantiver/navneord skal i ét ord, hvis der er mere tryk på første stavelse end på anden stavelse”. Det er da let at huske, for ellers kan man havne i nogle helt forkerte situationer som fx:

  • En tysk lærer
  • En rød spætte
  • En stor magt

Kilde: Dansk Sprog nævns app kaldet “Sproghjælp”. Og inden nogen får endnu en hjerneblødning, så er “Sprog nævn” også udtryk for min sære humor.

10) Tilsendt af Charlotte 15/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder. Jeg har placeret den i kategorien lydskrift, fordi “sparret” skulle have været “sparet”, men det kan være svært at fange: “Træningsforløb sparret væk”.

11) Fanget på Facebook 17/5. Selvom det er på norsk på Norges nationaldag, vil jeg tro, at der skulle have stået “gratulerer”. Nu blev det i stedet til “Gratulrer med 17. mai”.

12) Det går godt med den norske nationaldag 17. maj. I det mindste er Norge med stort, men det skulle Nationalsdag nok ikke have været, og så skal der næppe “s” i nationaldag:

“Glædelig Nationalsdag til vores venner i Norge”.

13) Facebook 22/5. Navnene er opdigtede: “Gurli og Børge har ordtnet Annas gravsted”.

14) Facebook 20/5. Der skulle vist have stået “pesticider”, der også er et svært ord: “Og det er der hvor der er mest peficider forekomster 🤭”

De følgende to (nr. 15 og 16)  fremstår på dr.dk i forbindelse med det lettere kaos, der opstod 22. maj, hvor det stod klart, at Troels Lund Poulsen måtte kaste håndklædet i ringen, gå til H.M. Kong Frederik og meddele, at han ikke kunne danne en mindretalsregering bestående af V, LA og K.

Man kan ikke vide vide, om det er Danmarks Radio, der snubler over ordene, eller om de ordret gengiver det Pelle Dragsted og Morten Messerschmidt faktisk sagde – og det skal statsradiofonien naturligvis ikke klandres for. Men et er sikkert: det understregede er noget vås. Jeg placerer for en sikkerheds skyld begge i kategorien “Udenfor kategori”:

15) “Derfor lytter jeg også til det, Løkke har sagt i dag, og hører det som om han også er klar til at bøje os mod hinanden …”:

16) Oprindeligt fik jeg kun øje på “Jeg synes [og her mangler et komma] vi har strukket os …”, men ved nærmere eftersyn ser det ud som om, det er noget AI, der har transskriberet en lydoptagelse, for det hedder jo “Dyrehavsbakken” og “aftenens”:

17) Facebook 22/5. Som oftest bruges præsens participium/lang tillægsform alt for lidt, men her er det lige omvendt. Opslaget drejede sig om TV-serien “Tingbjerg-eksperimentet”:

‘En af familie fædrende sagde det helt klart efter de 4 år:”Vi bor her” ‘

  • Der er selvfølgelig også det med det overskydende mellem rum
  • Og efter år og kolon mangler der omvendt et mellem rum
  • Vi tager den lige en gang til: som hovedregel skrives tal til og med ti med bogstaver.
    • Undtagelserne er tilfælde, hvor det ville se helt galt ud.
    • “Spærregrænsen er på fire pct., men partiet opnåede desværre 4,1 pct. af stemmerne”. Her blev de to skrivemåder blandet sammen, og det kan man selvfølgelig ikke.

18) Facebook 26/5. Der skulle vist have stået “selvpromovering”. Er det igen telefonen, der har været på spil?: “Din desperation efter at kalde andre klaphatte , oser langt væk , af selvprojektering”.

19) dr.dk 27/5. Jeg var ikke klar over, at slagterier kunne dræbes. Den ledsagende tekst afslørede, at der var tale om et drab, der havde fundet sted på et slagteri. Det ville være godt, hvis de læste, hvad de skrev:

“Landsretten stadfæster dom for drab på slagteri”.

20) Facebook 27/5. Der er altså kun et “d” i Holbergsgade: “Restaurant UVA ligger på Holdbergsgade bag det kongelige teater i København”.

21) Facebook 28/5. Det må være skønt at have flere sæt forældre og at kunne vælge de bedste. Det havde jeg godt nok selv, men ingen af dem var efter november 1972 værd at samle på.

“Med prinsessen til bedste forældre dag i børnehaven”.

22) Tilsendt af Charlotte 29/5. Tak for bidraget. Kilden er TV2.dk’s nyheder. Den er landet i kategorien “Orddeling”. Det undrer mig, at der ikke findes en eller anden form for AI, der kan tage højde for, at der ikke skal indsættes en bindestreg, bare fordi der ikke er tilstrækkelig plads til ordet, når det korrekte ville være at rykke det samlede ord ned i næste linje:

“Opfinder anklaget for millions-vindel med motoryacht”.

23) Facebook 29/5. Selv små mellem rum har stor betydning. Her er tale da faktisk tale om “sand kunst med sandkunst”. Hvad, der skulle have stået, er ikke nemt at vide:

“På besøg ved sand kunst i Søndervig”.

24) På siden Dødsannoncering.dk har de ikke lært, at “ligge” ikke tager genstandsled; det gør “lægge” derimod: “Tænde et lys / Give et hjerte eller ligge en rose”.

Herudover overholder de ikke Retskrivningsordbogens § 60, hvor det fremgår, at der ikke skal være mellem rum før og efter fx skråstreg, når der er tale om flere valgmuligheder. Den fejl laver mange, så måske er det undskyldeligt? Jeg finder det bare irriterende.

25) Tilsendt af Charlotte 30/5. Tak for bidraget. Kilden er dr.dk, der endnu en gang bidrager til kategorien or-ddeli-ng: “Her er hendes råd til din indkøb-stur”.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 145

Færre eksempler

Selv med færre input fortsætter sprogets deroute: 29 nye eksempler på sjusk, lydskrift og mærkelige formuleringer – og et par principielle kæpheste om alt fra “lur” til “incitamang”.

1) Jeg har overgivet mig: Jeg betaler nu 59 kr. om måneden for at slippe for alle de hjernedøde reklamer på Facebook. Hos Meta er du selv kunden, om du vil det eller ej, og de skal nok få pengene skrabet sammen på den ene eller anden måde.

Beslutningen blev truffet, efter jeg i dagevis var oversvømmet af mulighederne for at få en hjemmeside til 1.500 kroner (hvilket selvfølgelig er umuligt) eller en konventionel måltidskasse, hvor alt var forberedt og pakket ind i læssevis af plastic. Hvert tredje opslag bestod af den slags. Pludselig fik jeg bare nok.

For Sprogdatabasen har det den konsekvens, at der vil være færre input. Men det er der ikke noget at gøre ved. Send selv bidrag ind.

2) Når voksne taler babysprog: Oftere og oftere hører jeg, at voksne om deres børn siger, at de “sover lur”.

Jeg kan sagtens forstå, at man om eftermiddagen til sin toårige siger “Nu skal du sove lur”, for det svarer til barnets sproglige niveau, og barnet ved, hvad “lur” betyder, men det er galt, at det er blevet et gængs udtryk i voksnes kommunikation med hinanden. Voksne “tager en lur”, og om et barn vil man nok sige, at det sover til middag.

3) Starter eller begynder? Da jeg – i urtiden – gik i skole, lærte jeg, at det kun er biler, motorer m.v., der “starter”. I dag ville man tilføje, at computeren (måske) starter. Alt andet “begynder”. Selv er jeg blevet opmærksom på, at kirkebøger med faste skemaer ikke starter i 1814; de begynder i 1814.

4) Hvad har de personlige pronomener gjort? Selvom jeg er tilhænger af at skrive kort, skarpt og ind til benet, overvejer jeg, hvor de personlige pronomener er blevet af?

  • “Er blevet inviteret til en samtale om tro og hvordan det er blevet” Hvorfor ikke “Jeg er blevet inviteret til en samtale om tro og hvordan det er blevet”?
  • Eller “Kondolerer”. Hvorfor ikke “Jeg kondolerer”?

Det forekommer både upersonligt, afstumpet og dumt, når de personlige pronomener mangler. Nogle synes måske, det ser smart ud?

5) Gamle eller tidligere? Jeg hører tit folk sige fx “Det er mine gamle kolleger”, men det viser sig, at de ikke er særligt gamle målt i levealder, de er bare tidligere.

6) Sidste eller seneste? Lad nu være at sige “sidste”, når du mener “seneste”. Fx “På min sidste rejse var jeg i Berlin”. Det håber jeg ikke, for så kommer jeg ikke ud at rejse igen.

7) Jeg får næsten et hjerteanfald, når jeg hører incitamang. Den 27/4 skete det igen i DRs podcast “Tiden”, og synderen var Louise Olifent, journalist, fagbladet Ingeniøren. Incitament stammer fra latin incitamentum, afledt af incitare ‘sætte i (hurtig) bevægelse, opildne’. Det udtales “ment”, når ordet stammer fra latin. Hun ville vel heller ikke sige “incitamangstruktur”?

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. april 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.664 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 29 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 145

1) Facebook den 1/4. Godt det ikke er skummelt i hele gaden. Det vil sige, at her er et mellem rum for meget: “TAK for at bringe lidt hygge og farver ind i en ellers til tider halv skummel gade”.

2) Facebook den 1/4. Mere mellem rum af en kendt digtforfatter. Dette er så muligvis haiku? “En Politiken læser sendte mig foto af min barndoms elskede reservebedstemor”

3) Facebook den 1/4. Kirkernes økonomi er ofte anstrengt. Der er tale om en professionel. Har Grundvigs Kirke sparet korrekturlæseren væk? “… men byder også på massere af artikler fra kirkens ansatte og menighedsrådet”.

4) Berlingske Tidende den 4/4. Ak ja, hvad skal man næsten sige ud over manglende korrektur, og tænk hvis journalisterne læste, hvad de skrev: “Pas på fuldgruber ved overdragelse af sommerhus til næste generation”.

5) Facebook den 5/4. Jeg elsker pleonasmer – bare ordet i sig selv …

En læge om en anden læge: “En fantastisk kollega♥️og med det daglige samarbejde vi har sammen”.

6) Facebook den 6/6. En kendt politiker og hendes mand havde lånt folkedragter til Kongehusets hofbal for Folketinget, men de fik ikke brug for dem, for valget blev udskrevet. Men hun fik brug for en pleonasme:

“Derfor var det også lidt vemodigt at skulle aflevere dragterne tilbage”.

7) dr.dk den 6/3. Trump holdt et af sine utallige pressemøder, hvor han endnu en gang erklærede nationens formidable sejr over fjenden, og Mathias Seidelin fra forsvarsmediet OLFI kom i studiet. Senere skrev dr.dk, at det ikke går så godt med præsens participium/lang tillægsform. Der skulle have stået “gentagne”:

“Med gentagende trusler til iranerne, som de ikke reagerer på, har Trump nemlig fået malet sig selv op i et hjørne, vurderer han”.

8) Facebook den 7/3. Det var noget om Skagen, hvor Drachmann huserede. Det drejede sig om bøjning af et simpelt verbum, hvilket er sjusk: “Da farede en tanke gennem Drachmanns smukke hoved, den at indbyde alle til gæst, til friluftsfest”.

9) Løgumkloster Refugium på Facebook den 9/4. Der skulle nok have stået “Marsken”: “Vi ligger på kanten af masken og Vadehavet med enestående natur og nabo til den mægtige kirke og gamle cistercienserkloster”.

10) Facebook den 12/4. Herlig lydskrift. Da resultatet af det ungarske valg forelå, og Orbán havde erkendt sit nederlag, skrev en bruger som reaktion: “Jeg har holdt vejret. Jeg har bedt utallige bønder”. Så af og til kan man altså få bønderne i tale.

11) Udenrigsministeriets Borgerservice den 12/4. “Når du rejser, så vær opmærksom på, at du ikke kan veksle danske kontanter i de fleste lande.”

Selv ville jeg nok selv skrive: “Når du rejser, så være opmærksom på, at det kun er i de færreste lande, du kan veksle kontanter”.

Jeg tror, den sætning er lidt klarere. Jeg prøver at forklare det: det er noget med, at i mit forslag, skal to “negative” holdes sammen, men i Udenrigsministeriets forslag skal en “negativ” holdes sammen med en “positiv”. Giver det mening?

12) Facebook den 15/4. Det giver ingen mening. Bier er da ikke lavet af glas: “Jeg har lavet disse fuglebade og små vandstationer til bier af genbrugsglas”.

13)  Facebook den 18/4. Her er tale om en klar lydskrift: “Han fik ødelagt så meget at jeg ikke fik intruduseret foredragsholderen”.

14) Flemming Splidsboel i TV Avisen kl. 12:00 den 19/4 kl. 9:55 inde i udsendelsen om krigen i Ukraine, hvor parterne med lynets hast udvikler og implementerer nye teknologier til at slå hinanden ihjel: “Russene har tabt meget, meget store tab”.

Det er nærmest en pleonasme, når man taber et tab.

15) TV Avisen kl. 12:00 den 19/4: “Sikkerhedschef, Søfartsorganistionen Bimco”.

16) Tilsendt af KS. Tak for det. TV Midtvest skrev kl. 22:17 den 22/4, at “Trafikken glider …”, og det var der ikke noget at sige til, når der var spildt motorolie.

17) På Facebook skrev Frederiksberg Kommune den 23/4 : “Onsdag afholdte Frederiksberg Kommunes Fælleselevråd for femte gang Elevernes Talestol …”

Hrm – og det skulle komme fra en professionel.

18) Der var en film, der hed “Tilbage til fremtiden?”. Måske så medarbejderne på dr.dk den, før de den 24/4 skrev følgende om ulykken på Gribskovbanen:

“Normalt arbejder man efter at få afsluttet en undersøgelse indenfor det seneste år, …”

19) Jeg fik desværre ikke noteret dato eller kilde for dette opslag på Facebook: “Vi elsker overrasker”.

20) Kendt politiker på Facebook den 24/4: “Nu taler flere stemmer på højrefløjen for, at man skal have dansk blod i årene og en særlig form for danske gener”.

21) Det er alvorligt, når et land rammes af en hel del psykose: “Ud fra ordets allermest grundlæggende definition, er Danmark ramt af en masse psykose, når ordet “Ulv” bliver nævnt”.

22) Facebook den 18/4. Fra en der advokerer for, at man bør søge ind på læreruddannelsen. Forhåbentlig er vedkommende ikke selv lærer, for så vidt jeg ved, kan man ikke feste en fest: “Det sprog de vil tale, de sange de vil synge, de fester de vil feste …”

23) Facebook den 24/4. Det er gået galt med størrelsesangivelserne her: “Det er et småt sted, så det kan jo være, I skal gøre jer så lille som muligt”.

24) Facebook den 23/4. Det kalder jeg lydskrift: “Friske – skal muligvis på krydstogt til sisiljen til November”.

25) TV Avisen kl. 8:00 den 25/4. Her er det svært at vide, om “engang” stammer fra den fungerende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, eller om det er statsradiofonen, der ikke ved, at “engang” er som “der var engang”, det vil sige for længe siden, som alle gode eventyr begynder. Derfor burde her have stået “en gang”.

“For det vigtigste er nu engang politikken”.

26) Fra foreningen “Red Bogø Hav”, der sjuskede på Facebook den 26/4: “Vil vil gerne redde havet”.

27) En kendt sangerinde inviterede mig den 26/4 til at blive “mellem” i hendes Facebookgruppe. Jeg takkede dog nej, og klassificerede det som en art lydskrift, for hvis man siger det hurtigt, og der måske også er lidt dialekt, så forstår man, at der nok er tale om et medlemskab: “Tak for dit mellemskab”.

28) Facebook den 30/4. Mere lydskrift: “Det kan en værd da forstå i den situation”.

29) TV Avisen kl. 21:00 den 30/4. Her mangler korrekturlæsning: “Nabo og fårejer”

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi har ingen direkte aner og ingen er nybegyndere

Sprogligt set

Små sproglige unoder sniger sig let ind – også hos erfarne slægtsforskere. Her får du et opgør med pleonasmer, upræcise formuleringer og fyldord, og et bud på, hvordan et strammere sprog gør både tekster og tanker skarpere.

Vi har ingen direkte aner og ingen er nybegyndere

Indirekte aner?

I mere end 20 år gik jeg rundt og sagde “direkte aner”. Det ophørte brat, da den kendte slægtsforsker Anton Blaabjerg skrev til mig, at det er noget sludder, eftersom vi ikke har nogen indirekte aner. Og det har Anton jo fuldkommen ret i. Det var godt at blive belært. Tak Anton!

Vi har anerne, som er dem, vi nedstammer fra. Alle de andre i databasen er familiemedlemmer.

At sige “direkte ane” er næsten en pleonasme, når man netop forsøger at udtrykke, at det er en person, man nedstammer fra. Så er vedkommende jo per definition “direkte”.

En begynder er altid ny

Det gør ondt på mig, når nogen siger eller skriver “nybegynder”, for en begynder er altid ny; derfor er der ingen grund til bogstaverne n og y. Det er også en form for pleonasme.

Låner du hele biblioteket?

Noget andet smertevoldende er, når fok “skriver en blog” eller “optager en podcast”. DDO leverer ikke et klart svar, men jeg vil påstå, at man skriver en post på sin blog (overbegrebet med indhold), eller at man optager en episode til sin podcast (igen overbegrebet med indhold).

Når man går ned på biblioteket (overbegrebet med indhold), låner man jo også kun en eller flere af deres bøger – ikke hele biblioteket. Der skal også være noget tilbage til de andre lånere 🙂

Det stramme sprog

Når jeg selv skriver, prøver jeg altid at stramme mit sprog op og fjerne alle de overflødige ord, fordi jeg tror på, at de fleste af mine læsere vil springe op og falde ned på alle mine fyldord. De vil formentlig bare have essensen.

Jeg forsøger også at læse, hvad jeg egentlig selv skriver. Den foregående sætning kunne blive til fx:

“Når jeg selv skriver, strammer jeg prøver jeg altid at stramme mit sprog op og fjerner alle de overflødige ord, fordi jeg tror på, at de fleste af mine læsere vil springe op og falde ned på alle mine fyldord.”

Jo færre ord, jo bedre. Når hjernen skal bearbejde et mindre input, er der chance for, at den bedre kan absorbere det reelle indhold.

“… prøver at stramme …” er ændret til det aktive “… strammer jeg …” fordi jeg har jo faktisk har gjort det.

Eller “I denne artikel vil jeg fortælle om inuitter, der ikke tåler mælk”, vil jeg ændre til “I artiklen fortæller jeg om inuitter, der ikke tåler mælk”, for jeg ikke bare vil gøre det, jeg har jo faktisk gjort det.

På et tidspunkt hjalp jeg en virksomhed med korrektur på deres hjemmeside. Gang på gang skrev de: “Vi står klar til at hjælpe dig”. Og gang på gang ændrede jeg det til: “Vi er klar til at hjælpe dig”. De stod jo ikke op, men de var klar.

Sproglig variation

Jeg holder meget af at skrive, og jeg elsker at finde synonymer for at opnå sproglig variation.

Hvis jeg nu har skrevet “Jeg er virkelig glad for at have set den virkelig gode episode af programmet Deadline fra den 14. april” (den med mælken …), er opgaven at skifte et af de to “virkelig” ud med et synonym for at opnå variation. Der kunne fx stå “utrolig”, “meget”, “enormt” el. lign. et af stederne, for så keder læserne sig mindre.

Øjet får hvile i briller fra Thiele

Man ser ofte, at billeder i en artikel har forskellig bredde. Nogle er måske 1.024 pixels brede, mens andre er 765 pixels brede. Hvis de er placerede, så begge er synlige på samme tid, kommer øjnene – og dermed hjernen – mere på arbejde, end hvis de har samme bredde.

For at give læserne en mere rolig oplevelse, prøver jeg altid at gøre billederne lige brede. Det kan for det meste lade sig gøre. Man skal gå ud fra det smalleste billede, for gør man et smalt billede bredere, kan resultatet ende med at blive pixeleret (den enkelte pixel strækkes mere ud).

Det usynlige håndværk

Der ligger mange overvejelser bag en blogpost, og jeg prøver at læse, hvad jeg selv skriver, hvilket ikke betyder, at det altid lykkes!

Derfor bruger jeg også meget tid på det. Det tager i gennemsnit 1:19 at skrive en post/artikel.

1 time og 19 minutters fornøjelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 144

Ordet “retfærdighed”

Hvad betyder “retfærdighed” egentlig – og hvorfor bliver ordet så ofte brugt forkert? En sproglig og begrebsmæssig oprydning suppleret med månedens (talrige) eksempler på sjusk, fejl og sproglige absurditeter.

Da Socialdemokratiet den 5. marts præsenterede deres pensionsudspil, sagde de “retfærdig” eller “retfærdigt” mindst 25 gange.

Mange mennesker bruger ordet “retfærdig”, når de i virkeligheden mener, at der er tale om noget, de godt kan lide.

Fx synes mange, det er “retfærdigt”, at tildele højere straffe til folk, der kører meget for stærkt (såkaldt “vanvidskørsel”) eller at øge lønnen til lærere, sygeplejersker, ansatte i forsvaret osv.

Men det er helt galt, for “retfærdighed” betyder i virkeligheden bare, at “det lige skal behandles lige”, jfr. Alf Ross “Om ret og retfærdighed”, 4. udgave, side 353-355.:

Det i retfærdighedsidéen liggende lighedskrav retter sig ikke absolut mod alle og enhver, men mod alle medlemmer indenfor en ved visse relevante kriterier bestemt klasse …:

  • Enhver efter fortjeneste
  • Enhver efter sin ydelse
  • Enhver efter behov
  • Enhver efter evne
  • Enhver efter stilling og rang

Ikke komma efter starthilsenen

Jeg har endnu en yndlingsaversion:

Vi sætter ikke komma efter fx “Hej Peter” i indledningen på et brev/en mail. Linjeskiftet udgør tilstrækkelig adskillelse mellem Peter og så selv indholdet af mailen/brevet. Vi sætter jo heller ikke komma efter “Med venlig hilsen,”, der er helt analogt.

At så mange er begyndt at sætte kommaet efter starthilsenen, er en afsmitning fra engelsk/amerikansk. Det ser måske nok smart ud, men det er altså forkert.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. marts 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.635 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 35 nye eksempler.

God påske til dig og dine.

 

Stavning eller kaos – afsnit 144

1) TV2 News den 1/3 tilsendt af BSS. Tak for det. BSS skriver: “Skræmmende, at det er så let at slå et lands leder ihjel”.

“Donald Trump skriver også, at ayatollah Khamenei er død i et opslag på Truth Social”.

2) Facebook den 20/2 (jeg havde overset den i sprog-gemmerne). Udenfor kategori. Jeg kan ikke en gang gætte, hvad dette betyder: “Jeg arbejder med at formidle koblingen mellem “Korteletten på tallerkenen og lærken i sky””.

3) Facebook den 1/3. Udenfor kategori. Skal det virkelig forstås som, at det modbydelige præstestyre hænger homoseksuelle op i lygtepælene, hvorfra de homoseksuelle protesterer? Det er, hvad der står: “Ja i Iran hænger de homoseksuelle og protestere i lygtepælene !”

4) Facebook den 1/3. Jeg synes ikke, man kan bruge AI med god grund (men jeg elsker ChatGPT til visse opgaver). Af konteksten fremgik, der skulle have stået “I konkurrencer diskvalificeres man med god grund, hvis der er brugt AI”. Tænk hvis folk læste, hvad de skrev:

“I konkurrencer diskvalificeres man hvis der er brugt AI med god grund”.

5) Facebook den 4/3. Dette er et gammelt billede af et “Personale bord”, men allerede dengang gjaldt reglen om, at når der er mere tryk på første led end på andet led, skal det skrives i ét ord. Dansk Sprognævn har udgivet en herlig lille app ved navn “Sproghjælp”. De skriver blandt andet at:

… nogle gange giver det ganske enkelt en betydningsforskel, om man skriver i ét eller flere ord, fx

en tysklærer eller en tysk lærer

en stormagt eller en stor magt

en rødspætte eller en rød spætte.

 

6) Facebook den 4/3. Kendt politiker. Jeg synes også, det ville være godt, hvis den danske produktion kunne svinde ind, idet vi eksporterer 90 pct. af de grise, vi producerer:  “SVINEVALG … Den danske industrielle svindeproduktion er ikke længere holdbar”,

7) dr.dk den 6/3. En af de danske turister, der strandede i krigen i Mellemøsten (det var dog ikke hende, der konsekvent kaldte kvinder for “piger”): “Vi har set et jægerfly og noget materiel, der blev kørt afsted på vejen”.

8) TV Avisen den 7/3 kl. 8:00. Her kan man kritisere Danmarks Radio for ikke at bruge stavekontrollen: “Lilleskoler kriteserer S for at stjæle deres navn”.

Havde den ikke været fra Danmarks Radio, ville den være landet lukt i kategorien “lydskrift”.

9) Facebook den 8/3. Til gengæld er der ingen tvivl om, at denne skal i kategorien lydskrift. Hvis man siger det inde i hovedet, kan man godt høre, at der skulle have stået “gymnasiereform”:

Man kan da godt sige, at adgangskravene til HF forsvinder, når hele uddannelsen nedlægges.

“Ændringerne sker i forbindelse med den ny gymnasierne form hvor adgangskravene til HF mere eller mindre forsvinder”.

10) Facebook den 11/3. Gad nok vide hvad dette betyder. Det var en kommentar til Gretelise Holms nye bog. Det sidste kan jeg gætte, for der skulle have stået “selvretfærdigt”, men resten er udenfor kategori: “En verden hvor muslimerne er jøder, der kan regerer sig selv retfærdigt”.

11) Facebook den 12/3. I forbindelse med et opslag om en forfærdelig oplevelse på et plejehjem, hvor den gamle kvinde lå med røven bar (det stod der altså) i flere timer: Denne bidrager til kategorien “Svære ord”: “Personalet har sat sig selv uden for døren fordi de ikke har villet implantere teknologien”.

12) Facebook den 12/3. Om samme plejehjem: “Så hvis Personalet ikke trækker på samme hamp …”.

13) Facebook den 12/3. S og SF foreslog i fællesskab en forhøjelse af folkepensionen og ældrechecken. En læser svarede: “EN ydelse = mindre Beukrati og større lighed”. Det er igen det med de svære ord.

14) Facebook den 12/3. Jeg tror ikke, forfatteren Line Gessø er norsk, og i hvert fald er partiet dansk og mon ikke, det har en kampagnestab, der kan læse korrektur?: “Vi skal handle – og det skal skje nu”.

15) Facebook den 12/3. Af en eller anden årsag oversvømmes jeg p.t. af hjernedøde reklamer for firmaer, der vil lave hjemmesider for 1.500 kr. (hvilket er en umulighed), lave SEO, marketing m.v. Det er simpelthen hver tredje opslag, der består af disse reklamer, og jeg er ved at blive vanvittig. Når jeg ikke overgiver mig til at betale mig fra dem, skyldes det, at jeg så ville miste værdifuldt input til Sprogdatabasen.

Her kan man fx få lavet marketing af en beruset marketingafdeling: “Fuld marketingafdeling for 5.995 kr./md.”. Jeg holder på, at “fuld”, bliver man af alkohol:

16) Facebook den 12/3. Her er en reklame for firmaet “Nandooeshop”, der tilsyneladende har benyttet AI til skrive teksterne, hvilket har betydet, at “setup” er blevet til “sæt op”:

“… han var blevet træt af aldrig at have sit sæt op hjemmefra”.

17) Dagbladet Information den 12/3. Nu kender jeg ikke Troels Lund Poulsens størrelse, men min fornemmelse er, at så vil sprøjteforbuddet ikke blive ret stort. Tænk hvis de læste, hvad de skrev:

“Mette Frederiksen vil forbyde sprøjtning på et 17 gange større areal end Troels Lund Poulsen”.

18) Facebook den 12/3. Og nu vi er ved størrelserne: I forbindelse med de hjernedøde reklamer for hjemmesideproduktion m.v. stødte jeg ind i denne: “- Dårlige hjemmesider giver mindre kunder”. Jeg er fx 165 cm høj, så hvis min hjemmeside karakteriseres som dårlig, anses jeg måske kun som værende 150 cm?

19) Dagbladet Politiken den 13/3. Jeg kan altså ikke forestille mig, at der ikke findes programmer, der sørger for korrekt orddeling: “Donald Trump er ved at tabe Irank-rigen på gulvet”.

20) dr.dk den 14/3. Der er tale om et citat fra selve artiklen, hvor der står: “- Vores UFC-kæmpere er nogle af de slemmeste mænd og kvinder på planeten, og de tager til Quantico for at træne de bedste FBI-agenter i mixed martial arts, siger Dana White i pressemeddelelsen”.

Jeg vil tro, der er tale om en maskinoversættelse af ordet “worst”. “USA’s ‘slemmeste mænd og kvinder’ skal træne FBI-agtenter”.

21) Facebook den 12/3. Jeg tror ikke, jeg tidligere har set så mange mellem rum i én sætning. Der skulle formenlig have stået: “Man skal ikke læse mange sider mellemkrigshistorie, før de mange sammenlignelige situationer springer frem”:

“Man skal ikke læse mange sider mellem krigs historie, før de mange sammen- lignelige situationer springer frem.”

22) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 16/3. Her kunne korrekturlæsning have været på sin plads: “Trump vil have Nato-hælp i Hormuzstrædet”.

23) Facebook den 17/3. Det er aldrig rart, når man ikke kan finde sin kritik: “Jeg har i dag d. 13.03 forlagt min kritik og mængden af fejl og problemer med Basiskortet til direktøren”.

24) Dagbladet Politiken den 12/3. Her er tale om en boganmeldelse, hvor anmelderen ikke har styr på sine dobbelte negationer. Der menes i virkeligheden: “Det er svært ikke at tænke”.

“Det er svært ikke at lade være med at tænke:”

25) Nyhedsbrev fra “Komputer for alle” den 15/3. Lidt i samme boldgade er denne herlige pleonasme, for hvis man ændrer noget, laver man det jo om. Hvis man laver sine ændringer om, svarer det til en tilbagerulning – ergo ender man der, hvor man begyndte:

“7 ændringer du straks skal lave om i Windows”.

26) Reklame på Facebook den 19/3. Sådan kan det gå, når man lader AI tekste sine reels: “sundhedsforsækringer”.

27) Reklame på Facebook den 20/3. Sjusk fra en professionel: “Er din pensionsalder før høj”.

28) Facebook den 20/3 i gruppen “Os der bor i Helsinge”. Mere sjusk fra en professionel. Det er svært at forstå, at man kan lave så mange fejl på så lidt plads. Den er især gal med de mange mellem rum, og så er der er en helt uforståelig sætning, når man ikke “er til det alternative”:

  • Forårs jævndøgn
  • bål ceremoni
  • energierne åbnes nu endnu mere til nye begyndelser
  • healing rejse
  • healings rejse

29) Facebook den 19/3. Input fra en der ikke bryder sig om Radikale Venstre. Måske kan man snart tale om mini-køer og mini-grise? “Vi har mindre husdyr i forhold til for 80 år siden”.

30) Psykiatrifonden på Facebook den 21/3. Mit hjerte banker stadig for Psykiatrifonden, der samlede mig op for snart mange år siden, men alligevel kan man ikke foreslå et forslag. Man stiller forslag: “Psykiatrifonden foreslår tre konkrete forslag …”.

31) Annonce på Facebook den 20/3. Selvom valgkampen er gået ind i sin slutspurt, hedder det alligevel ikke “Endhedslisten”. Korrektur efterlyses.

32) Den 6/3 stillede en bruger dette søde spørgsmål i Danske Slægtsforskeres forum – og ja, jeg håber da, at den obducerede var død: “Hvordan finder jeg en Obduktionsberetning på en død?”.

33 og 34) Endnu en af de hjernedøde reklamer på Facebook den 24/3, hvor mit feed er fyldt med firmaer, der vil sælge mig en måltidskasse, men jeg bliver hos Aarstiderne. Det kan godt være “Easy Meals” kan lave mad, men det kniber med grammatikken. Jeg undrer mig altid over, at man betaler Meta for reklamerne men ikke vil ofre et par håndører på en korrekturlæser – eller måske har man bare en ven, der vil læse korrektur ganske gratis?

  • “Tilgengæld” er jo nærmest lydskrift, for det er sådan, vi udtaler det. Jeg vil være ærlig at sige, at jeg slog det op i DDO. Jeg kom i tvivl, fordi man altid hører det som et samlet ord, men det hedder altså “Til gengæld”.
  • I “Prisvindene smag” er det gået galt med præsens participium/lang tillægsform.

35) Facebook den 28/3. Selvfølgelig er Asger Røjle Christensens hustru dygtig, men jeg tror ikke, hun har designet og produceret Den Danske Kirke i New York. Hvis nu folk læste, hvad de skrev …

Og således slutter marts og april begynder:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.