,

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Kaos i Forsvarsministeriet

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hvad bliver det næste? Bliver det hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Det skulle næsten ikke overraske mig med det kaos, der findes i det forsvar, vi poster milliarder af skattekroner i. Der er bare ikke rigtig nogen, der ved, hvor pengene bliver af, har Rigsrevisionen sagt. Og de plejer at have ret i deres kritikker.

Forleden sad jeg og lo højt, da jeg så nyheden om, at en enhed i Forsvarsministeriet (formentlig Forsvarskommandoen, men det er jeg i tvivl om) har skrevet noget papir med forslag til initiativer, der kan få flere kvinder til at søge ind i forsvaret.

Den slags papir skal være konkret, for ellers beskyldes det for bare at være ord på papir, og det kan man jo godt forstå. Her var det endog meget konkret: “Betal kvindernes hygiejnebind, mens de er i forsvaret” og løber rundt med sort-grøn tvære i ansigtet eller – med samme ansigtskulør – sidder og pudser geværløb. Det var dog liiige konkret nok for ministeren, der ikke er på vej i føtex efter Tampax mv.

Nu sidder jeg og græder næsten ved tanken om, at fregatten “Ivar Huitfeldt” i 30 minutter ikke kunne forsvare sig mod droneangreb, da det virkelig gjaldt under en såkaldt skarp mission i Det røde Hav. Kanonerne kunne heller ikke affyres, så de virkede efter hensigten. Granaterne eksploderede for tæt på fregatten selv.

Det er rapporteret hjem, men ministeren har ikke hørt en lyd om det. Så nu har han sendt forsvarschefen hjem og udpeget hans afløser. Det er fint, og hvad skulle ministeren ellers gøre, når han har “mistet tilliden”? Havde han ikke sendt ham hjem, måtte han selv gå (hjem), da han selvfølgelig er den øverste ansvarlige. Topembedsmænds vigtigste opgave er at beskytte ministeren. Excelfilerne (altså tallene i tabellerne) har de folk til. Og sådan skal det også være.

Forsvarsforligskredsen kan nemt finde sammen om at poste 195 mia. kr. i forsvaret. (I parentes bemærket kan ingen finde sammen om 6 mia. kr. til psykiatrien til finansiering af 10-årsplanen. Men det er jo selvfølgelig min kæphest).

Stakken af møgsager vokser i Forsvarsministeriet

Jeg har arbejdet med statslig resultat- og økonomistyring i 23 år, og derfor undrer det mig, at det kan gå så galt, som det er gået i Forsvarsministeriet. Jeg er vant til, at vi som statsinstitutioner skal kunne redegøre for hver en bøjet femøre og dokumentere enhver proces. Og det er også rigtigt sådan, da det er skatteborgernes penge. Og jeg skulle hilse at sige, at de ikke sidder løst – hvilket også er rigtigt.

Mangler man som statsinstitution ressourcer, fx grundet en beviselig ekstraordinær tilgang af sager, udarbejder man et aktstykke til Folketingets finansudvalg, Det er en kæmpe proces, der tager flere måneder at gennemføre. Det har jeg brugt mange aftner og nætter på. Alt skal dokumenteres, herunder at det beviseligt er en overraskelse, og at man ikke burde kunne have forudset det ved udarbejdelsen af det seneste forslag til finanslov.

Det siges, at man altid bliver kompenseret fuldt ud som følge af ny lovgivning. Det er en stor løgn. Også her skal man kæmpe for sin overlevelse og godtgøre, hvad der vil ske, hvis man ikke kompenseres fuldt ud. Det indebærer fx estimater over, hvor meget sagsbehandlingstiden vil øges, og det er svært at sige noget om.

Hvordan kan der så være et helt ressortområde, hvor alt tilsyneladende sejler? (Med Ivar Huitfeldt og fregatten/fregatterne i Arktis er det meget konkret). Det forstår jeg simpelthen ikke. TV Avisen havde her til morgen kl. 7:00 en fornem opremsning af møgsager. Der var noget om:

  • nogle mia. kr., der blev bevilget i 2018, hvor ingen ved, hvad vi har fået for pengene. Hvor er de blevet af? Som Mads Korsager siger “Soldaterne har endnu ikke set noget til de penge”. dr.dk skriver “Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i en rapport rettet skarp kritik af Forsvarsministeriet for ikke at have haft styr på økonomien i af et af de helt centrale initiativer fra forsvarsforliget for 2018-2024 – nemlig etableringen af en 4.000 personer stor brigade, der skulle have stået kampklar i starten af i år.”
  • Elbit-sagen, hvor det politiske niveau fik at vide, at de havde utrolig kort tid til at træffe beslutning, da “det gode tilbud” fra Israelerne ellers ville løbe ud. I går kom det frem, at regningen forresten vil blive en milliard større, for man havde lige overset de afledte udgifter så som yderligere køretøjer, personel, ammunition og etablissement
  • Danmarks Radio har dygtigt dokumenteret, at den eller de fregatter, der har sejlet rundt i Arkis, ikke kan skyde og ikke har kunnet det i 15 år. De sejler altså rundt uden at kunne levere den ydelse, vi betaler dem for
  • som dr.dk skriver den 4. april: “Først kunne de ikke skyde; nu kan de ikke sejle”. De skriver endvidere: “Cirka en måned efter kanon-problemerne blev afsløret, blev to af Søværnets nyeste og mest moderne inspektionsfartøjer så taget midlertidigt ud af drift på grund af tekniske problemer.”
  • TV2 har med vanligt blik for folkelige “nede på jorden-sager enhver kan forstå” i 2020 udarbejdet en liste over møgsager i forsvaret. Den er godt krydret med både sex og mobning
  • Danmarks Radio har lavet en bruttoliste over endnu flere møgsager. Den finder du her.

Hvordan kan det ske?

Det er som om, forsvaret er noget “helligt”, man ikke piller ved, før det er uundgåeligt. Først når alt er gået fuldkommen “bananas”, sker der noget – og på det tidspunkt er det urimeligt dyrt at rette skuden op. Lige nu tales der om nogle mål, der skulle nås i 2024 men nu er udsat til 2030 …

Kan det ske, fordi man har sparet det såkaldt “unødige bureaukrati” væk? Er det et billede på, at de underliggende institutioner skal holdes mere i ørerne, end man lige troede? Og det sker jo ikke af sig selv via neurale netværk. Det kræver “kolde hænder”, men dem kan vi ikke lide. Der er for mange djøfer blandt dem.

Der er noget ved denne scene, der minder mig om – ikke om Romeo og Julie som Sebastian sang – Vurderingsstyrelsens system til ejendomsvurdering, som de selv oplyser, man ikke skal regne med. Det er (også) det rene Anders And, som muligvis er opstået som følge af, at man på et tidspunkt stort set nedlagde Skat. Og de tilbageværende medarbejdere blev spredt rundt omkring i landet, hvilket også er meget folkeligt.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Vi taler det halve af tiden

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg har Københavns bedste tandlæge i Amar Al Moalem hos Hvidovre Tandklinik lige på den anden side ad gaden. Han har en super holistisk tilgang til mund og tænder. Munden – og dermed tænderne – er en del af kroppen. Tingene hænger jo sammen.

I dag sagde han noget, der er logik for perlehøns, og som burde kunne beregnes af selv en letbegavet gymnasieelev, men som jeg aldrig har tænkt over: “Munden er indgangen til kroppen”.

Derfor starter han altid med at spørge: “Hvordan har du det?”. Og det er mig en glæde altid at kunne sige: “Jeg har det rigtig godt”. Jeg er jo blevet pensionist; jeg kan bruge al min tid på det, der optager mig mest. Jeg har nul sorger og nul bekymringer. Intet kunne være bedre.

  • Amar fortalte, at den nyeste forskning viser, at en medvirkende årsag til Alzheimers sygdom kan være dårlig mundhygiejne. Det vidste jeg ikke. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men i nogle tilfælde hænger det sammen.
  • Jeg vidste heller ikke, at 1 milliliter spyt rummer 1010 bakterier, og det svarer til 10.000.000.000 bakterier. Med menneskeord er det 10 milliarder bakterier i en milliliter spyt. Det er godt nok mange.
  • Når jeg har det godt, har mine tænder og min mund det også godt.

Jeg kommer hver tredie måned

Jeg er en vældig god kunde i butikken. Jeg kunne nøjes med at komme en gang om året, da jeg er “grøn”, men jeg kommer hver tredje måned, for det gør mig tryg. Og egl. er det jo bare at lægge gennemsnitprisen ind i budgettet, så jeg ved, at jeg har råd til det.

Efter de mange år på antipsykotisk medicin med mundtørhed til følge, der endte med at koste mig lidt over 100.000 kr., lignede jeg en taber. Alle mine tænder startede med en brun “kant”. Havde jeg ikke grebet ind, var tænderne sikkert faldet ud en efter en. Det er en forfærdelig tanke. Så ligner/er man da for alvor en taber.

På et tidspunkt for flere år siden, sad jeg i venteværelset til ECT sammen med en lidt ældre mand, der klagede over, at ECT-behandlingerne bevirkede, at hans tænder faldt ud. Jeg blev enormt forskrækket og spurgte den bedste sygeplejerske, om jeg skulle være bekymret for det, når jeg nu lige havde ofret mere end 100.000 kr. på ikke at ligne en taber. Hun kunne heldigvis fortælle, at jeg ikke skulle være bange, og at manden i forvejen havde meget dårlige tænder.

Politik i sundhed

I mit budget ligger selvfølgelig udgiften til tandlægen, og når man bare ser de store linjer og gennemsnitstallene, betyder det ikke noget. Jeg har råd til at komme fire gange årligt, fordi jeg prioriterer det. Men for at prioritere en udgift, skal man have noget at prioritere med!

Men når jeg kigger på regningen, synes jeg, den er “skæv”. Min andel er ca. 570 kr. for 18 minutters tilstedeværelse i klinikken, mens sygesikringens andel er ca. 300 kr. For det første burde det være omvendt og for det andet burde det være gratis!

Hvis man tænker bare lidt i et samfundsmæssigt metaperspektiv: Hvor meget tand- og mundsundhed kunne vi ikke få for det beløb, vi kunne spare på behandlingen af Alzheimers sygdom i de tilfælde, hvor der er kausalitet? Måske kunne det gå lige op ?

Det er helt Anders And, at tandpleje ikke betales over skatten på linje med andre sundhedsydelser.

Det kan ikke være sandt, at man kan se folks evne til – og mulighed for – at lægge et budget, når de åbner munden.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Indsats over ydelse

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortalte glad i TV Avisen kl. 7:00, at regeringen nu i al sin visdom har besluttet at reducere kontanthjælpen til unge (under 30 år) med psykiske lidelser med 4.000 kr. om måneden fra sommeren 2025. Jeg kunne ikke lige få plads på billedet, men der vil også være en overgangsydelse på 2.000 kr.

Hendes begejstring syntes at bunde i, at de har besluttet sig for et princip, de kalder “Indsats over ydelse”, og det lyder jo fint. Alle de penge de sparer på kontanthjælpen, vil de lave indsatser for. Jeg siger bare, at jeg er glad for at fylde 60 år (på mandag), og ikke som min søde nabo at være ung, nyuddannet, kæmpe for at få det første job og have skizotypi.

TV Avisen interviewede en ung kvinde, der havde skizofreni. Når hun mister 4.000 kr. om måneden, vil hun ikke længere kunne gå i den behandling hos ? (jeg kan ikke lige huske, hvilken type terapeut, det var), der hjælper hende med forskellige mestringsstrategier, så hun har bare noget, der minder om et liv. Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse og ikke noget at gøre grin med.

Mange, der har skizofreni, hører stemmer. Det må være rædsomt – jeg holdt højst 14 dage. Forestil dig at du konstant havde en stemme inde i hovedet, der fx talte nedsættende til dig eller opfordrede dig til at begå selvmord. Jeg har mødt mange stemmehørere, som har fortalt om det, fordi jeg simpelthen har spurgt, og jeg forstår slet ikke, hvordan de klarer det.

De skal “motiveres” til at tage en uddannelse og et arbejde

Hvordan kan nogen tro, at man bliver “rask” af at få fjernet livsgrundlaget? Hvordan forestiller man sig, at alvorligt syge mennesker pludselig skal få et “incitament” til at “tage et arbejde”? Hvis du fx har en psykoselidelse, har du måske hallucinationer, og så kan du ikke arbejde.

Jeg havde for en del år siden snerten af en psykose – det kaldtes en nærpsykose, fordi jeg var psykosenær – med hallucinationer. Jeg var næsten sikker på, at naboerne spillede salonmusik fra 1920’erne, så jeg gik langs væggene for at be- eller afkræfte det. Det var ikke sjovt; faktisk var jeg meget bange. Det var heller ikke sjovt at gå på indkøb med fornemmelsen af at svæve 20 cm over gulvet nede i Brugsen. Der kunne jeg (heller) ikke arbejde.

Når jeg har talt med medpatienter, har jeg stort set aldrig mødt nogen, der ikke gerne ville arbejde, fordi der er meget, man mangler, når man er ung og udenfor arbejdsmarkedet. Det er noget andet, når man er en gammel kone som mig, men jeg kan bestemt også savne fællesskabet om opgaveløsningen og kollegerne. Men de unge kan ikke finde en arbejdsgiver, uanset hvor meget de prøver. For arbejdsgiverne er ikke villige til at tage risikoen for fx at lære en medarbejder op som kort efter holder op i virksomheden.

Virksomheder med indsigt

Jeg kender kun to virksomheder, der ved, hvordan man inkluderer unge med psykiske lidelser. Den ene er den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne og den anden er mine venner hos GladTeknik A/S. De har en ung stifter og direktør på 30 år, Mathias Emil Nielsen, som forstår at udnytte alle ressourcer hos unge – typisk autister. 80 pct. af virksomhedens ansatte har en eller flere diagnoser, som Mathias kalder #Superkræfter. Selv har han Aspergers syndrom og ADHD.

Og det er ikke fordi, de nusser rundt og aer hinanden på kind og ryg. De laver forretning, faktisk så godt at de netop har modtaget Børsens Gazellepris. For at få den skal man have fordoblet sit regnskabsresultat fra det ene år til det andet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Tur til tandlægen

Tur til tandlægen

Amar ser hele mennesket

Tur til tandlægen

Efter den store regning på mere end 100.000 kr. engang i 2017 er jeg uhyre påpasselig med mine tænder, hvoraf kun to er mine egne, mens resten er kroner. Derfor går jeg for en sikkerheds skyld til tandlæge hver tredje måned, selvom jeg kunne nøjes med en gang om året. Og jeg elsker at komme der.

Amar, der ejer Hvidovre Tandklinik, har altid tid til lige at snakke lidt – endda op til ti minutter i dag – fordi jeg ikke bare er en mund med et antal tænder; jeg er derimod et menneske med en mund, der indeholder et antal tænder. Der er stor forskel.

Han starter altid med at spørge “Hvordan har du det?” for mit svar siger ham noget om, hvordan mine tænder og min mund har det, og hvad han skal kigge efter. Hans tilgang er med et andet ord, som han selv bruger, “holistisk”, og det kan jeg godt lide.

Så vidt jeg husker, har jeg haft Hvidovre Tandklinik alle de år, jeg har boet i Hvidovre, dvs. siden 2007. Jeg kan bedst lide at komme et sted, der kender mig og mine tænder. Der er da noget lidt grænseoverskridende over at lægge sig i stolen og åbne kæften. Når man lægger sig, er man sårbar, men den indledende samtale skaber tryghed. Derfor skal jeg kende min tandlæge.

Jeg er altid lidt bange for, om jeg ikke har været grundig nok med børsten, interdentalbørsterne og tandtråden på de små sabler. Men det er en ubegrundet frygt, for jeg gør det helt fint.

Amar sagde “Uanset hvad jeg ser, så har jeg altid set noget værre”. Ja puha, man må se mange ting som tandlæge. Det er sikkert ikke altid rart.

Den billigste behandling eller den rigtige?

Vi talte i dag lidt om dengang i 2017, hvor han spurgte “Vil du have den billigste behandling eller den rigtige?” Selvfølgelig ville jeg have den rigtige. Sådan er jeg. Jeg orker ikke discountløsninger, for de holder sjældent ret længe. Jeg tror, den billigste løsning havde været protese i både over- og undermund. Frygteligt!

  • Så ville jeg for alvor slægte min “mor” på, for hun fik sin første protese i konfirmationsgave og havde altid bøvl med tænderne. Jeg husker turene fra Brande til tandlæge Skjerning i Skjern.
  • Mormor havde også proteser, for i hendes barndomshjem var der ikke råd til tandbørster.
  • Dem har jeg ikke lyst at ligne.

I 2017 var min situation usikker og uafklaret, så banken ville ikke hjælpe med finansieringen, men det ville Amar, fordi jeg “virker så motiveret”. Så skiftede jeg bank efter at have haft Sparekassen SDS og alle deres efterfølgende navne i 37 år.

Jeg fik et stort nedslag i prisen hos Amar, lagde 40.000 kr. i udbetaling og fik mulighed for at betale resten i månedlige rater af 3.000 kr. Da jeg endelig var færdig med at betale, følte jeg mig rig.

Jeg tænker på mennesker på kontanthjælp eller tilsvarende ydelser. De vil aldrig kunne indgå og overholde en sådan aftale med deres tandlæge. Hvad skal de gøre? Tjoh, der findes nogle bestemmelser (vist nok) i serviceloven om, at kommunen skal hjælpe i sådanne tilfælde. Kommunens hjælp vil formentlig være den billigste.

Podcast om mundtørhed

Amar føler virkelig for sit håndværk, han er passioneret, så da jeg spurgte ham, om han havde lyst at være med i min podcastserie om psykiatrien, var der hverken tvivl eller tøven. Det vil han gerne.

Min tandlæge skal være med i en serie om psykiatri, fordi mange psykiatribrugere lider af mundtørhed og har meget dårlige tænder. Det så jeg i Glostrup i sommer. Når man bruger antipsykotiske præparater, medfører det nemt mundtørhed, dvs. der ikke produceres nok spyt. Spyttet passer på både mund og tænder og er således en vigtig spiller.

Vi skal tale om årsager og virkning og om mit medansvar efter fx en kolossal behandling. Hvad kan jeg selv gøre fra nu af? Amar bliver næsten “ked af det i hjertet”, hvis han har lavet et enormt arbejde og patienten komme tre år efter og atter ser frygtelig ud. Det kan være, vedkommende ikke har løftet sit eget ansvar.

Selv har jeg p.t. en del mundtørhed. Jeg bruger tandpastaen “Duraphat”, der kun fås på recept, og derudover lever jeg med det, da det kun er periodisk. Amar ser “begyndende huller” mellem de bagerste kindtænder. Det blev jeg noget forskrækket over. Det er resultatet af mundtørheden, han tydeligt ser.

Amar fortalte:

Caries angriber aldrig glatte flader; man får fx et ikke hul midt på fortænderne. Når der ikke er tilstrækkeligt med spyt, ergo der er mundtørhed, er fladen ikke længere glat mellem fx de bagerste kindtænder. Der kan caries angribe.

Som ejer af disse tænder, kan jeg ikke stille noget op.

Han anbefalede sure, sukkerfri sugetabletter, der kan sætte gang i spytproduktionen, så dem har jeg nu købt to æsker af på apoteket. Og jeg kan faktisk mærke, at der er øget spytproduktion de kommende par timer.

Tur til tandlægen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.