, ,

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Vi taler det halve af tiden

Jeg elsker at komme hos Hvidovre Tandklinik

Jeg har Københavns bedste tandlæge i Amar Al Moalem hos Hvidovre Tandklinik lige på den anden side ad gaden. Han har en super holistisk tilgang til mund og tænder. Munden – og dermed tænderne – er en del af kroppen. Tingene hænger jo sammen.

I dag sagde han noget, der er logik for perlehøns, og som burde kunne beregnes af selv en letbegavet gymnasieelev, men som jeg aldrig har tænkt over: “Munden er indgangen til kroppen”.

Derfor starter han altid med at spørge: “Hvordan har du det?”. Og det er mig en glæde altid at kunne sige: “Jeg har det rigtig godt”. Jeg er jo blevet pensionist; jeg kan bruge al min tid på det, der optager mig mest. Jeg har nul sorger og nul bekymringer. Intet kunne være bedre.

  • Amar fortalte, at den nyeste forskning viser, at en medvirkende årsag til Alzheimers sygdom kan være dårlig mundhygiejne. Det vidste jeg ikke. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men i nogle tilfælde hænger det sammen.
  • Jeg vidste heller ikke, at 1 milliliter spyt rummer 1010 bakterier, og det svarer til 10.000.000.000 bakterier. Med menneskeord er det 10 milliarder bakterier i en milliliter spyt. Det er godt nok mange.
  • Når jeg har det godt, har mine tænder og min mund det også godt.

Jeg kommer hver tredie måned

Jeg er en vældig god kunde i butikken. Jeg kunne nøjes med at komme en gang om året, da jeg er “grøn”, men jeg kommer hver tredje måned, for det gør mig tryg. Og egl. er det jo bare at lægge gennemsnitprisen ind i budgettet, så jeg ved, at jeg har råd til det.

Efter de mange år på antipsykotisk medicin med mundtørhed til følge, der endte med at koste mig lidt over 100.000 kr., lignede jeg en taber. Alle mine tænder startede med en brun “kant”. Havde jeg ikke grebet ind, var tænderne sikkert faldet ud en efter en. Det er en forfærdelig tanke. Så ligner/er man da for alvor en taber.

På et tidspunkt for flere år siden, sad jeg i venteværelset til ECT sammen med en lidt ældre mand, der klagede over, at ECT-behandlingerne bevirkede, at hans tænder faldt ud. Jeg blev enormt forskrækket og spurgte den bedste sygeplejerske, om jeg skulle være bekymret for det, når jeg nu lige havde ofret mere end 100.000 kr. på ikke at ligne en taber. Hun kunne heldigvis fortælle, at jeg ikke skulle være bange, og at manden i forvejen havde meget dårlige tænder.

Politik i sundhed

I mit budget ligger selvfølgelig udgiften til tandlægen, og når man bare ser de store linjer og gennemsnitstallene, betyder det ikke noget. Jeg har råd til at komme fire gange årligt, fordi jeg prioriterer det. Men for at prioritere en udgift, skal man have noget at prioritere med!

Men når jeg kigger på regningen, synes jeg, den er “skæv”. Min andel er ca. 570 kr. for 18 minutters tilstedeværelse i klinikken, mens sygesikringens andel er ca. 300 kr. For det første burde det være omvendt og for det andet burde det være gratis!

Hvis man tænker bare lidt i et samfundsmæssigt metaperspektiv: Hvor meget tand- og mundsundhed kunne vi ikke få for det beløb, vi kunne spare på behandlingen af Alzheimers sygdom i de tilfælde, hvor der er kausalitet? Måske kunne det gå lige op ?

Det er helt Anders And, at tandpleje ikke betales over skatten på linje med andre sundhedsydelser.

Det kan ikke være sandt, at man kan se folks evne til – og mulighed for – at lægge et budget, når de åbner munden.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Indsats over ydelse

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortalte glad i TV Avisen kl. 7:00, at regeringen nu i al sin visdom har besluttet at reducere kontanthjælpen til unge (under 30 år) med psykiske lidelser med 4.000 kr. om måneden fra sommeren 2025. Jeg kunne ikke lige få plads på billedet, men der vil også være en overgangsydelse på 2.000 kr.

Hendes begejstring syntes at bunde i, at de har besluttet sig for et princip, de kalder “Indsats over ydelse”, og det lyder jo fint. Alle de penge de sparer på kontanthjælpen, vil de lave indsatser for. Jeg siger bare, at jeg er glad for at fylde 60 år (på mandag), og ikke som min søde nabo at være ung, nyuddannet, kæmpe for at få det første job og have skizotypi.

TV Avisen interviewede en ung kvinde, der havde skizofreni. Når hun mister 4.000 kr. om måneden, vil hun ikke længere kunne gå i den behandling hos ? (jeg kan ikke lige huske, hvilken type terapeut, det var), der hjælper hende med forskellige mestringsstrategier, så hun har bare noget, der minder om et liv. Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse og ikke noget at gøre grin med.

Mange, der har skizofreni, hører stemmer. Det må være rædsomt – jeg holdt højst 14 dage. Forestil dig at du konstant havde en stemme inde i hovedet, der fx talte nedsættende til dig eller opfordrede dig til at begå selvmord. Jeg har mødt mange stemmehørere, som har fortalt om det, fordi jeg simpelthen har spurgt, og jeg forstår slet ikke, hvordan de klarer det.

De skal “motiveres” til at tage en uddannelse og et arbejde

Hvordan kan nogen tro, at man bliver “rask” af at få fjernet livsgrundlaget? Hvordan forestiller man sig, at alvorligt syge mennesker pludselig skal få et “incitament” til at “tage et arbejde”? Hvis du fx har en psykoselidelse, har du måske hallucinationer, og så kan du ikke arbejde.

Jeg havde for en del år siden snerten af en psykose – det kaldtes en nærpsykose, fordi jeg var psykosenær – med hallucinationer. Jeg var næsten sikker på, at naboerne spillede salonmusik fra 1920’erne, så jeg gik langs væggene for at be- eller afkræfte det. Det var ikke sjovt; faktisk var jeg meget bange. Det var heller ikke sjovt at gå på indkøb med fornemmelsen af at svæve 20 cm over gulvet nede i Brugsen. Der kunne jeg (heller) ikke arbejde.

Når jeg har talt med medpatienter, har jeg stort set aldrig mødt nogen, der ikke gerne ville arbejde, fordi der er meget, man mangler, når man er ung og udenfor arbejdsmarkedet. Det er noget andet, når man er en gammel kone som mig, men jeg kan bestemt også savne fællesskabet om opgaveløsningen og kollegerne. Men de unge kan ikke finde en arbejdsgiver, uanset hvor meget de prøver. For arbejdsgiverne er ikke villige til at tage risikoen for fx at lære en medarbejder op som kort efter holder op i virksomheden.

Virksomheder med indsigt

Jeg kender kun to virksomheder, der ved, hvordan man inkluderer unge med psykiske lidelser. Den ene er den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne og den anden er mine venner hos GladTeknik A/S. De har en ung stifter og direktør på 30 år, Mathias Emil Nielsen, som forstår at udnytte alle ressourcer hos unge – typisk autister. 80 pct. af virksomhedens ansatte har en eller flere diagnoser, som Mathias kalder #Superkræfter. Selv har han Aspergers syndrom og ADHD.

Og det er ikke fordi, de nusser rundt og aer hinanden på kind og ryg. De laver forretning, faktisk så godt at de netop har modtaget Børsens Gazellepris. For at få den skal man have fordoblet sit regnskabsresultat fra det ene år til det andet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Tur til tandlægen

Tur til tandlægen

Amar ser hele mennesket

Tur til tandlægen

Efter den store regning på mere end 100.000 kr. engang i 2017 er jeg uhyre påpasselig med mine tænder, hvoraf kun to er mine egne, mens resten er kroner. Derfor går jeg for en sikkerheds skyld til tandlæge hver tredje måned, selvom jeg kunne nøjes med en gang om året. Og jeg elsker at komme der.

Amar, der ejer Hvidovre Tandklinik, har altid tid til lige at snakke lidt – endda op til ti minutter i dag – fordi jeg ikke bare er en mund med et antal tænder; jeg er derimod et menneske med en mund, der indeholder et antal tænder. Der er stor forskel.

Han starter altid med at spørge “Hvordan har du det?” for mit svar siger ham noget om, hvordan mine tænder og min mund har det, og hvad han skal kigge efter. Hans tilgang er med et andet ord, som han selv bruger, “holistisk”, og det kan jeg godt lide.

Så vidt jeg husker, har jeg haft Hvidovre Tandklinik alle de år, jeg har boet i Hvidovre, dvs. siden 2007. Jeg kan bedst lide at komme et sted, der kender mig og mine tænder. Der er da noget lidt grænseoverskridende over at lægge sig i stolen og åbne kæften. Når man lægger sig, er man sårbar, men den indledende samtale skaber tryghed. Derfor skal jeg kende min tandlæge.

Jeg er altid lidt bange for, om jeg ikke har været grundig nok med børsten, interdentalbørsterne og tandtråden på de små sabler. Men det er en ubegrundet frygt, for jeg gør det helt fint.

Amar sagde “Uanset hvad jeg ser, så har jeg altid set noget værre”. Ja puha, man må se mange ting som tandlæge. Det er sikkert ikke altid rart.

Den billigste behandling eller den rigtige?

Vi talte i dag lidt om dengang i 2017, hvor han spurgte “Vil du have den billigste behandling eller den rigtige?” Selvfølgelig ville jeg have den rigtige. Sådan er jeg. Jeg orker ikke discountløsninger, for de holder sjældent ret længe. Jeg tror, den billigste løsning havde været protese i både over- og undermund. Frygteligt!

  • Så ville jeg for alvor slægte min “mor” på, for hun fik sin første protese i konfirmationsgave og havde altid bøvl med tænderne. Jeg husker turene fra Brande til tandlæge Skjerning i Skjern.
  • Mormor havde også proteser, for i hendes barndomshjem var der ikke råd til tandbørster.
  • Dem har jeg ikke lyst at ligne.

I 2017 var min situation usikker og uafklaret, så banken ville ikke hjælpe med finansieringen, men det ville Amar, fordi jeg “virker så motiveret”. Så skiftede jeg bank efter at have haft Sparekassen SDS og alle deres efterfølgende navne i 37 år.

Jeg fik et stort nedslag i prisen hos Amar, lagde 40.000 kr. i udbetaling og fik mulighed for at betale resten i månedlige rater af 3.000 kr. Da jeg endelig var færdig med at betale, følte jeg mig rig.

Jeg tænker på mennesker på kontanthjælp eller tilsvarende ydelser. De vil aldrig kunne indgå og overholde en sådan aftale med deres tandlæge. Hvad skal de gøre? Tjoh, der findes nogle bestemmelser (vist nok) i serviceloven om, at kommunen skal hjælpe i sådanne tilfælde. Kommunens hjælp vil formentlig være den billigste.

Podcast om mundtørhed

Amar føler virkelig for sit håndværk, han er passioneret, så da jeg spurgte ham, om han havde lyst at være med i min podcastserie om psykiatrien, var der hverken tvivl eller tøven. Det vil han gerne.

Min tandlæge skal være med i en serie om psykiatri, fordi mange psykiatribrugere lider af mundtørhed og har meget dårlige tænder. Det så jeg i Glostrup i sommer. Når man bruger antipsykotiske præparater, medfører det nemt mundtørhed, dvs. der ikke produceres nok spyt. Spyttet passer på både mund og tænder og er således en vigtig spiller.

Vi skal tale om årsager og virkning og om mit medansvar efter fx en kolossal behandling. Hvad kan jeg selv gøre fra nu af? Amar bliver næsten “ked af det i hjertet”, hvis han har lavet et enormt arbejde og patienten komme tre år efter og atter ser frygtelig ud. Det kan være, vedkommende ikke har løftet sit eget ansvar.

Selv har jeg p.t. en del mundtørhed. Jeg bruger tandpastaen “Duraphat”, der kun fås på recept, og derudover lever jeg med det, da det kun er periodisk. Amar ser “begyndende huller” mellem de bagerste kindtænder. Det blev jeg noget forskrækket over. Det er resultatet af mundtørheden, han tydeligt ser.

Amar fortalte:

Caries angriber aldrig glatte flader; man får fx et ikke hul midt på fortænderne. Når der ikke er tilstrækkeligt med spyt, ergo der er mundtørhed, er fladen ikke længere glat mellem fx de bagerste kindtænder. Der kan caries angribe.

Som ejer af disse tænder, kan jeg ikke stille noget op.

Han anbefalede sure, sukkerfri sugetabletter, der kan sætte gang i spytproduktionen, så dem har jeg nu købt to æsker af på apoteket. Og jeg kan faktisk mærke, at der er øget spytproduktion de kommende par timer.

Tur til tandlægen


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Vent lige 81 uger på en psykiater

Vent lige 81 uger på en psykiater

Kan man bruge en psykoterapeut?

Vent lige 81 uger på en psykiater

Den gennemsnitlige ventetid på at komme til en psykiater er lige nu 81 uger. Det kan ikke være sandt, at mennesker i et velfærdssamfund, der beder om hjælp til noget med psyken, skal vente så længe. Og det er endda bare et gennemsnit, nogle må vente endnu længere; eksempelvis Nordjylland trækker gennemsnittet opad.

Ville man nogensinde bede kræftpatienter vente 81 uger? Nej – og gudskelov for det, for det er urimeligt, og det gælder både somatikken og psykiatrien.

Jeg må for 120. gang erkende, at psykiatrien er nedprioriteret. Forskellen på cancer og psykiatri er, at psykiatribrugere ikke umiddelbart dør af deres lidelse.

Vi kender ikke årsagen til de årlige 600 selvmord. Det eneste, vi ved, er, at 50 pct. af de mennesker, der tager deres eget liv, har en psykiatrisk diagnose.

Kausaliteten er ukendt, for det er for sent at spørge. Det er som om, vi har accepteret tallet på 600 selvmord om året. Det har ligget på det niveau siden 2011. Vi betragter dem nærmest som noget naturgivent, for der bliver ikke talt om dem.

Tallene stammer fra en artikel i Ugeskrift for læger i april 2021 af Merete Nordentoft professor i psykiatri Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Her er ingen synsninger; det er den skinbarlige sandhed.

Kan man bruge en psykolog i stedet?

Nej, det kan man ikke, hvis man eksempelvis ønsker sig en udredning for Aspergers syndrom eller noget helt andet, for psykologer må ikke diagnosticere, med mindre de har taget efteruddannelsen til specialpsykolog. Man kan heller ikke bruge en psykolog, hvis man virkelig er psykisk syg (ikke bare sårbar!). Den eneste “mulighed” man har, er at vente på at blive så syg i psyken, at man kan blive indlagt i hospitalspsykiatrien. Det kan ikke heller være sandt i et velfærdssamfund.

Det er ingen kritik af statsanerkendte psykologer med ydernummer!

Alle, der har fulgt med her på siden bare et år, ved, hvor højt jeg værdsætter min egen psykolog, og hvor meget hun har hjulpet mig. Hun sagde eksempelvis i flere år “Du har måske nok nogle Aspergertræk”, for mere må hun ikke sige. Det fik mig til at opsøge en udredning hos en psykiater, for jeg havde brug for en bekræftelse på, at det, jeg havde undersøgt og læst om i 16 år – siden 2003, ikke var det rene Anders And.

Jeg ventede “kun” et år på at komme til, og det var endda i 2019, før ventetiderne eksploderede. Ingen, der ikke kender til, at man går med en næsten-viden om en diagnose i så mange år, kan forestille sig, hvor meget det betyder at blive udredt.

Også hos psykologerne er der urimeligt lange ventetider. Det skyldes blandt andet, at det er vedtaget, at unge mellem 18 og 24 år med angst og/eller depression kan komme gratis til psykolog. Det er kun godt. Jo før man tager hånd om problemerne, jo mindre er risikoen for, at de bliver værre.

Problemet er imidlertid:

  • at antallet af ydernumre ikke er øget tilstrækkeligt,
  • at det er vanskeligt at besætte stillingerne i yderområderne,
  • at psykologerne har et indtjeningsloft på 144.000 kr. Det er et loft over, hvad de må tjene på gratisordningen,
  • hvis de overskrider loftet, får de en økonomisk sanktion,
  • min psykolog har fx fortalt om, hvordan hun hver uge må afvise unge, der beder om hjælp, fordi hun har nået loftet. Det må være meget ubehageligt at skulle sige “Nej desværre” til et menneske.

Kan man bruge en psykoterapeut i stedet?

Nej, det kan man ikke. Det er ikke en beskyttet titel; selv jeg kunne nedsætte mig som psykoterapeut om nogle uger …

En psykoterapeut har taget en række uge- og weekendkurser, og det kan være rart at komme hos en psykoterapeut – mens man er der. Jeg har selv været der mange gange i begyndelsen af 90’erne. Det var dejligt at sidde i hendes favn, jeg brugte mange penge på det, det gav tryghed og varme men “ude af favn ude af sind”. Jeg blev ikke klogere på mine problemstillinger. Og de var fortsat tilstede. Måske var det medvirkende til, at jeg mange år senere blev temmelig syg?

I Information findes – uden betalingsmur – en kronik fra december 2022 med titlen “Coaches, influencere og pseudoterapeuter har fripas til at fuske med folks mentale helbred”. Den er hård ved psykoterapeuter og pseudoterapeuter, men med min ca. 30 år lange erfaring om, hvad der foregår i mit hoved, er jeg fuldkommen enig med de to forfattere.

En “Familie- & Psykoterapeut, Ngh Hypnoterapeut, Rbl-terapeut” (jeg ved ikke, hvad hokus pokus-titlerne betyder) skrev i går et langt opslag på sin Facebookprofil blandt andet “… statsansatte psykologer med ydernumre, der langt hen ad vejen ikke er dygtigere end os …”.

Det fik mig op ad stolen, for hvad ved han om det? Hvad baserer han sine synsninger på? Hvilken forskning ligger til grund? Hvilke statistikker bygger han på? Hvilke kilder har han til sine påstande?

Helt banalt er der den faktuelle fejl i udsagnet, at psykologer med ydernummer ikke er statsansatte. De er statsanerkendte, og de er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket er noget helt andet. Hvis man får en henvisning fra egen læge til de 12 gange, er det regionen, der yder tilskuddet. Det gør ikke, at man kan påstå, at de er ansat af regionen.

Han er så glad for sit håndværk, at han gennem hele opslaget skrev psykoterapeut med stort P. Det burde ikke være nødvendigt. Min psykolog har eksempelvis ikke behov for at skrive psykolog med stort P.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.