/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

“Tech” kan altså noget

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Introduktion

Teknologi har ændret vores liv på mange måder, herunder den måde vi arbejder på. Fra digitale værktøjer til fjernarbejde har teknologi revolutioneret arbejdsmetoderne og gjort det muligt for os at arbejde mere effektivt og produktivt end nogensinde før. Men hvordan påvirker teknologien vores arbejde, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

Fjernarbejde

Teknologien har gjort det muligt for mange at arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret. Det har ført til større fleksibilitet og mere work-life balance. Men det har også udfordret traditionelle hierarkier og kommunikationskanaler, og det kan være vanskeligt at opretholde teamånden i en fjernarbejdsopsætning.

Jeg har stort set afsluttet et projekt, hvor jeg har hjulpet GladTeknik lidt med deres hjemmeside. Jeg har udnyttet min personlige #Superkraft, som er, at jeg ser alle detaljer. Det er helt almindeligt for mennesker med Aspergers syndrom.

Det sjove er, at selvom jeg aldrig har mødt de mennesker, der arbejder hos GladTeknik, føler jeg mig alligevel lidt som en del af teamet. Det er også deres oplevelse, at jeg hører lidt til – og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Det betyder faktisk ikke noget, at vi kun kommunikerer pr. e-mail og holder et telefonmøde en gang ugentligt.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Det gælder både, når jeg selv skal lære men også, når jeg skal lære fra mig. Der har været meget af begge former i projektet. Vi er blevet klogere i fællesskab. Og det endda på distancen.

Jeg har skrevet et par guides, der mangler at blive testet. Det kan de kun selv gøre, og mangler der noget, skal jeg rette dem til. Når jeg skriver guides, starter jeg altid helt fra bunden og gennemfører alle trin for forhåbentligt at få det hele med. Men man kan ikke vide det, før en anden har testet dem.

Kunstig intelligens og automatisering

“Artificial intelligence” (AI), det vil sige kunstig intelligens, og automatisering har allerede ændret visse brancher, og det forventes at fortsætte med at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Mens nogle job kan blive overflødige, vil nye job opstå, og teknologien kan hjælpe med at optimere og automatisere rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere komplekse og kreative opgaver.

Cloud computing og digitalt samarbejde – hvordan bevarer jeg overblikket?

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme gør det muligt for teams at arbejde sammen på tværs af geografiske placeringer og samarbejde i realtid. Det kan føre til større effektivitet og produktivitet, men det kan også skabe problemer med hensyn til sikkerhed og databeskyttelse.

Jeg har svært ved “Cloud computing”, som nærmest er at samarbejde i “skyen”. I det nævnte projekt ville de gerne samarbejde i fx Google Sheets (Googles svar på mit kære Excel).

Jeg kan naturligvis sagtens se, at det er smart ikke at sidde og sende filer til hinanden, men jeg har svært ved det. Det skyldes, at jeg mister overblikket over:

  1. Hvad er status?
  2. Hvad har vi allerede gjort?
  3. Hvad er næste skridt?
  4. Har vi fremdrift?

Jeg er mere tryg, når jeg kan arbejde i filsystemet på min PC. Her har jeg ejerskabet til alt, hvad der foregår, og ingen kan overskrive det, jeg skriver. Med et lidt mindre flatterende udtryk kunne man kalde det, at jeg har “magten over filerne”.

Unge mennesker tænker formentlig helt anderledes og er mere vant til, at alt nu til dags kan “deles”. I min generation, og i min tid på arbejdsmarkedet, skulle der altid kunne placeres et entydigt ansvar for fejl og mangler, og det var nok sværere, hvis alle kunne sidde og ændre i den samme Excelfil.

Personlig teknologi

Smartphones, tablets og andre personlige enheder har gjort det nemmere at arbejde på farten og at holde sig forbundet. Men det kan også føre til en tendens til konstant tilgængelighed og arbejdsrelateret stress.

Jeg er glad for de herlige enheder, der er kommet ind i min hverdag. Men tænker jeg tilbage på mit arbejdsliv, er jeg glad for, at de ikke var opfundet dengang. Et er, at jeg ofte gik meget sent hjem, hvilket du blandt andet kan høre om i denne podcast, et andet er, at jeg ville have besvaret e-mails, hvis jeg vågnede midt om natten.

Det havde ikke været sundt for mig. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en dårlig cocktail.

Konklusion

Teknologien har forandret arbejdsmetoderne i stigende grad, og det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Mens teknologien har ført til større effektivitet og produktivitet, er det også vigtigt at overveje de problemer, der kan følge med. Det er op til os selv at navigere i disse forandringer og udnytte teknologiens muligheder til at skabe en mere effektiv og tilfredsstillende arbejdsplads.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Tilbage til slægtsforskningen

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med Legacy

Tilbage til slægtsforskningen

Åh, hvor har jeg glædet mig til at vende tilbage til slægtsforskningen. Hvor er jeg glad for at se Legacy og mine data igen.

Siden den 15. januar i år har jeg haft travlt med at hjælpe min ven Mathias Emil Nielsen, stifter og ejer af GladTeknik, med hans hjemmeside. Det startede alt sammen med, at jeg “bare” skulle læse læse korrektur på hans hjemmeside, men det udviklede sig, så jeg nu også er deres webmaster.

Det er et “job”, jeg elsker. Det er svært at adskille sproglig korrektur fra ting, der ikke rigtig fungerer på hjemmesiden. Enten får man øje på manglerne, eller også gør man ikke. Og min #Superkraft er, at jeg ser alle detaljer. Det er fx kun mig, der opdager, at et link ikke fungerer, som det burde. Jeg har altid troet, at alle mennesker ser alle detaljer, men har nu lært, at det gør de ikke.

Som hovedregel er jeg glad for min #Superkraft, for den har mange anvendelsesmuligheder. Men der er også undtagelser. Jeg har fx utrolig svært ved at læse opslag på Facebook, der er virkelig dårligt skrevne (fyldt med stave- og kommafejl, ingen mellemrum (2 * tvungen ny linje) osv.).

Er det fuldkommen Anders And, og er jeg “ven” med vedkommende, sletter jeg vedkommende som “ven”. Det kan jeg lige så godt, for jeg kan alligevel ikke læse vedkommendes indlæg. Som min psykolog siger: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Og det har hun ret i.

Og nu, hvor jeg er igennem “det lange seje træk” med ca. 400 sider og indlæg, er der kun det sjove tilbage. Det er utrolig sjovt at være webmaster! Det kan jeg virkelig godt lide. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man gør noget “farligt” og man skal vide, hvad man gør. Selvfølgelig kan det gå galt, selvom man er forsigtig. Det gjorde det også for mig en dag.

Heldigvis havde jeg en kopi at rulle tilbage til. “Better safe than sorry”. Uanset hvad var det en “lesson learned”. Jeg var lige lovlig hurtig til at slette et plug-in. Et plug-in er et lille tilføjelsesprogram.

Men uanset hvad har jeg nu tid til at vende retur til slægtsforskningen, og det er virkelig dejligt. Jeg kan ikke læse korrektur mv. mere end 4-5 timer om dagen. Det vil hjernen ikke være med til. Men jeg kan slægtsforske 16 timer om dagen.

At vende tilbage til Legacy

Det er herligt at se Legacy igen. Og jeg ved ganske præcist, hvor jeg kom til i den store oprydning, for jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde øje med, hvor jeg er kommet til.

Bortset fra Sommer-familien, som jeg arbejdede med ultimo februar i år, var jeg i færd med nogle direkte aner i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt. De stammer fra 1600-tallet, hvor størstedelen af kirkebøgerne er brændt, hvor der ikke findes folketællinger (den første findes i 1769), og findes kirkebøgerne, har jeg utrolig svært ved at læse dem. Og det er vel egl. okay, når de er 400 år gamle.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke for 20 år siden var tilstrækkeligt opmærksom på, at alt skulle dokumenteres. Erfarne slægtsforskere havde fortalt mig, at jeg skulle notere alt. Nu kan jeg se, at der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det overflødigt at notere. Som eksempel er jeg ikke i tvivl om, at oplysningerne om de direkte aner i Hørup i Slangerup Sogn stammer fra en valid kilde – men havde jeg dog bare noteret hvilken.

Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde vil komme igennem den store oprydning. Men jeg vil gøre mit bedste. Lige nu er jeg igennem ca. 11 pct. af databasen. Lykkes det ikke, vil det ærgre mig, men der er ingen døde eller sårede af den grund.

Er du interesseret, finder du langt det meste af min forskning her.

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med DNA

Jeg har indsendt mundskrab til både MyHeritage og Ancestry, og får også jævnligt e-mails fra i hvert fald MyHeritage. Jeg er nok bare en alt for traditionel slægtsforsker, for jeg har svært ved at tro på de mere end 6.000 matches. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal behandle dem. Hvad betyder i det hele taget “Forælders kusine i 2. led“? Det siger mig ikke så meget.

Min strategi er, at først gennemgår jeg min database, hvor jeg har sat slutdatoen til 31-12-2026. Og først derefter kigger jeg på alle de underlige ting fra MyHeritage.

Herudover har jeg smertelige erfaringer med at sige til en (formodet) halvsøster, at vi måske alligevel slet ikke havde fælles far. Så måske skal jeg bare holde mig til det, jeg kender ud og ind: slægtsforskning på papir?

Tilbage til slægtsforskningen

/0 Kommentarer/i /af

Når der går Excelark i den

Når der går Excelark i den

Der er intet galt i Excelark

Når der går Excelark i den

Jeg synes ikke, det er rart at diskutere via Excel. Af og til bliver det desværre nødvendigt. Når man mødes med Excel, må man svare med Excel. Jeg elsker Excel og har levet af det i årevis.

Jeg havde venner i Thy, som efter et besøg sendte mig et Excelark om, at jeg skyldte blandt andet 5,98 kr for indkøb af leverpostej, 4,00 kr. for indkøb af hønsesalat osv. Jeg hader begge begge dele, så jeg afslog at betale begge, da jeg ved, jeg ikke spiste dem. Jeg nægtede også at betale mere end 10 pct. af 4,00 kr. for min andel af “Kærgården”, da jeg ikke spiser den slags, og kun skraber det på. Jeg synes, det er decideret ulækkert.

Herudover afslog jeg at betale 80,42 kr. for el, idet min opfattelse er, at inviterer man gæster, betaler man også for, at de kan holde varmen. Skulle jeg trække værtindegaven til 249,00 kr. fra? Det undlod jeg dog. Men det ville vel egl. være en passende modregning for elregningen?

Jeg har fratrukket det beløb, jeg betalte for deres øl og kaffe på en café. Det ville jeg aldrig nogensinde gøre under normale omstændigheder – men noget for noget. Sædvanligvis ville jeg bare tænke “Det går nok lige op i sidste ende”, men når vi begynder at regne i kroner og øre, regner jeg også med decimaler!

Med alle disse reduktioner er jeg nået frem, at jeg skyldte 24,53 kr., og dem har jeg straks overført via MobilePay. Nu er jeg selvfølgelig spændt på et evt, “efterspil”.

[Efterspillet kom ret hurtigt. En længere opremsning, der beløb sig til 318,75, herunder at jeg drikker for meget kaffe … Jeg sendte uden videre beløbet via MobilePay, for det dur ikke at diskutere emnet yderligere. Ingen af os får det bedre af det.]

Meget hyggeligere

Det har været bøvlet – indlever aldrig alle enheder på en gang!

Jeg måtte spærre kontoen, idet jeg faldt i en fælde på internettet. Ergo måtte jeg spærre alt via nets og bestille et ny kort via banken. Kortet kom relativt hurtigt, men jeg kunne ikke aktivere det, fordi alle mine kære enheder var til “fransk vask og strygning” hos min leverandør GladTeknik. Det skal enheder jo en gang imellem. Jeg troede, det var smart at indlevere det hele på en gang, men det var det ikke. Dette var bare et uheldigt tidspunkt.

Hold da op hvor er man handicappet uden disse enheder. Man kan intet. Det er længe siden, jeg bestilte en nøgleviser til MitID, men jeg har endnu ikke fået aktiveret den, for hjælpe-siden er ikke klar; jeg er kort sagt bange for, at aktiverer jeg nøgleviseren, får jeg skabt en masse andre problemer for mig selv.

Enhederne retur og så også Windows 11

Det er skønt at have iPhone, iPhone og Apple Watch reur. Som altid har GladTeknik løst opgaven til UG med kryds og slange.

Alle enhederne har fået beskyttelsesglas på nu. Nu kan jeg med lidt bedre samvittighed støde dem ind i væggen eller noget andet hårdt, og måske er de også lidt bedre beskyttede mod at ryge i poolen. Sidstnævnte er jeg dog ikke klar over. Det mest synlige er iPhonen, som jeg har haft tabt. Der skal simpelthen intet til, før glasset tager skade.

Den første enhed, der kom retur

Jeg fik afhentet alle Apple-dimserne plus den stationære PC mandag morgen. Selve PC’en var den vigtigste enhed at få retur. Jeg bestilte trippel-ekspres, og det passede fint, for jeg havde den retur efter 5½ time inkl. afhentning og levering. Det kan ikke gøres bedre. Mit liv er min PC, og jeg er så vild med min stationære custom built PC, at jeg har utrolig svært ved at undvære den. Jeg har et par små refurbished Lenovoer, men det er jo slet ikke det samme, når man er vant til at sidde med det bedste af det bedste.

Af og til skal den altså bare til “fransk vask og strygning”, som blandt andet betyder, at den skal have en indudvendig rens og en ny omgang kølepasta. Da jeg er ryger, skal det ske årligt, hvis jeg vil passe på “dyret” – og det vil jeg gerne. Nu er det lagt ind i kalenderen, som en årligt tilbagevendende begivenhed.

“Dyret” viste ingen svaghedstegn, men alligevel betryggede GladTeknik mig fx ved at opdatere BIOS og nogle andre ting. Sådan noget tør jeg ikke begive mig i kast med, da jeg ikke fuldkommen forstår, hvad der foregår.

Mens jeg ventede på min iPhone, iPad og Apple Watch besluttede jeg mig for at forsøge mig lidt med Windows 11, som jeg ellers har forsvoret at ville have indfor dørene før allerhøjest  nødvendigt.

Det er ingen kunst at opdatere til Windows 11. “Tryk her og klik der”, så er du i mål.

Hvis Microsoft fortæller dig, at du er klar, vil jeg tro, du kan stole på det. Indtil videre er jeg begejstret.

Der var selvfølgelig lidt bøvl med at få tingene i start-gruppen til at se ud, som de plejer, at få Stifinder til at ligne sig selv, at få rykket menuen over til venstre mv. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det lille program “Start All Back” til ca. 36 kr. kan klare opgaven. Det er 36 kr. værd.

I morgen har jeg tænkt mig at lege videre med alle de nye muligheder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er i podcasten “Særklassen” – lyt her

Jeg er i podcasten “Særklassen” – lyt her

Podcasten “Særklassen” er udkommet

Jeg er i podcasten “Særklassen” – lyt her

Det har været en lidt lang – men positiv – proces at deltage i podcasten “Særklassen”, der produceres af “Sputnik”.

Særklassen er en podcast, der formidler personlige fortællinger om autisme og ADHD. Vi forsøger at nuancere kendskabet til diagnoserne og ikke mindst: udfordre de myter og fordomme der knytter sig til dem.

*Særklassen er produceret af Sputnik. www.skolensputnik.dk

Det begyndte alt sammen den 11. marts i år, hvor jeg hørte min ven Mathias Emil Nielsen i “Særklassen”. Han fortalte sin historie og om hvordan og hvorfor, han besluttede at stifte virksomheden “GladTeknik” her i Hvidovre.

Jeg har handlet IT-ydelser og hardware hos dem i flere år. De er sindssygt dygtige. Jeg har valgt dem af to årsager:

Efter at have hørt Mathias i “Særklassen” skrev jeg til “Særklassens” digitale kommunikationsansvarlige Ann-Sophie Tønner, at jeg også har en historie. Den kan du høre her. Jeg håber, du har lyst at lytte med. Podcasten varer 33 minutter.

Har du kommentarer, skriver du af hjertens lyst i kommentarfeltet nederst på siden.

Historien drejer sig om

Historien drejer sig om at:

  • Have Aspergers syndrom og derfor at have en veludviklet sans for detaljer
  • Autisme kan være en styrke: Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af
  • Være diagnosticeret sent i livet som 55-årig
  • Have fået en fremragende behandling i psykiatrien siden 2014

Ann-Sophie havde netop gået og overvejet, hvordan hun kunne finde et menneske med autisme, der var sen-diagnosticeret og hvor der også var komorbiditet.

Komorbiditet betyder, at flere diagnoser er tilstede hos den enkelte person. Hos mange med autisme og/eller ADHD vil komorbiditet optræde i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. I mit tilfælde optræder komorbiditeten (som man også kan kalde for “samsygelighed”) i form af den bipolare affektive sindslidelse.

Min mail til hende var således en appelsin lige ned i turbanen.

“Særklassen” er en seriøst podcast

“Særklassen” er en seriøs podcast, og Ann-Sophie gør meget ud af, at man som deltager ender med en podcast, man også selv kan være tilfreds med. Det er jeg bestemt. Vi har begge brugt meget tid på at producere noget, der kan gøre lytterne klogere.

  • Vi lærte hinanden lidt at kende ved for-interviewet den 12. april. Det foregik online på Teams. Jeg havde på forhånd forberedt mig på ni spørgsmål
  • Efter for-interviewet sendte hun nye og mere relevante spørgsmål
  • Selve interviewet fandt sted den 19. april på Hejrevej 43.
  • Ann-Sophie har haft et stort arbejde med at klippe og fin-klippe, så alt er korrekt og falder naturligt som en samtale
  • Jeg har lyttet til to udkast og fanget fejl og unøjagtigheder (det er det med detaljerne …)

Som at skulle til eksamen

På dagen for live-optagelsen havde jeg det som om, jeg skulle til eksamen, for der var mange pointer, jeg bare ville have med. En af dem var det med den fremragende behandling i psykiatrien.

Jeg ville også have mine to mantraer med, så jeg medbragte et 5½ sides Worddokument, hvor det mest centrale var farvet gult for ikke at forsvinde i mængden. Der var meget gult!

De to mantraer er:

  • Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af
  • Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.