/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Fordele og ulemper ved en autismespektrumforstyrrelse

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Det “sociale” driller mig mere og mere, og det havde jeg en længere samtale med psykologen om i den forgangne uge. Hun har heldigvis stor erfaring fra sine mange klienter med en autismespektrumforstyrrelse.

Så længe jeg passer ECT-behandlingerne, passer den bipolare lidelse sig selv, hvilket jeg er mere end lykkelig for. Jeg hader behandlingerne, da den hermed forbundne dødsangst er stigende, men det må vi (psykologen og jeg) jo finde ud af.

Til gengæld fylder autismen mere og mere, uden jeg kender årsagen, men det gør egentlig ikke noget. Jeg har det jo sådan, at der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Jeg elsker diagnosen, for den har ført til, at jeg endelig kunne blive den, jeg altid har været.

Jeg har længe vidst, at jeg ikke har noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke af og til har behov for at dele tanker og følelser; også jeg har behov for et vindue mod verden. Det har alle mennesker vel – men i varierende grad. De skal måske lukke vinduet op, men jeg kan nøjes med at kigge ud af det. Andre har måske behov for at gå ud at spise og småsnakke om hverdagshændelser siden sidst. Jeg foretrækker fællesskaber – virtuelle eller IRL – om en fælles (sær-)interesse.

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskabEt eksempel på et sådant fagligt fællesskab er arbejdet med sagskomplekset om Bodil Sørensdatter, der i dølgsmål i 1854 føder sit og svogerens døde barn.

Da jeg ikke selv er dygtig nok til hverken at finde de originale kilder i en retssag eller at tyde dem, har jeg aktiveret mit virtuelle netværk, og det har ført til sagens opklaring og en lang række artikler på hjemmesiden. Nederst på denne side findes en liste med de foreløbige links.

Det har kombineret mine særinteresser (slægtsforskning og historie) med det faglige fællesskab. Slægtsforskning er meget mere end datoer.

Hvis jeg skal have en eller flere venner

Hvis jeg atter skal indgå i en venskabelig relation, er det en helt afgørende forudsætning, at den bygger på gensidig respekt. Mit liv har budt på tilstrækkeligt mange ydmygelser, så dem behøver jeg ikke gentage. Jeg vil ikke længere “gøres forkert”, og jeg vil ikke længere skulle forsvare mig selv, mine holdninger og mine gerninger. I overført betydning og relaterende til billedet i toppen: man skal trække hinanden op ad bjerget – ikke skubbe ned ad det. Jeg synes sådan set, at jeg er okay, som jeg er, trods iboende fejl og mangler. Prisen i et venskab kan blive for høj.

Jeg er god til at være alene – jeg kan rigtig godt lide det, men det er ikke rart at føle sig ensom, og især jul, nytår og dagene derimellem er en svær tid. Der er lidt “Den lille pige med svovlstikkerne” over det. Man ved, at flertallet er sammen med deres nærmeste, og selv er man alene. Jeg føler mig marginaliseret, hvilket selvfølgelig ikke er rart. Nu er det overstået for denne gang, og jeg ånder lettet op ved tanken om, at der er 10½ måned til hele cirkusset begynder forfra.

Sikke meget slægtsforskning og historiefortælling, der kan nås inden da.

Jeg vil gerne være social i et fagligt fællesskab

Links tilhørende historien om Bodil Sørensdatter

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Aspergers syndrom og slægtsforskning passer sammen

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Mit liv er i vidt omfang sat i systemer, hvilket gør det nemt og overskueligt at leve. Jeg er et fjols til det sociale, men det med systemerne og detaljerne kan jeg. Jeg læser lidt korrektur m.v. for en virksomhed. De siger af sig selv, at de ikke kunne finde en bedre til opgaven, da jeg ser alle detaljer. Hvis en autist opdager en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen. 

Nogle mener, at alle mine systemer er temmelig mærkelige, men jeg trives jo bedre end godt, og så vidt jeg ved, generer det ingen. Jeg har udviklet regneark over mange emner, og der er en særlig tilfredsstillelse ved at befolke dem med data og måske følge noget over tid. Lige p.t. måler jeg fx på mit strømforbrug, da jeg undrer mig over, at det stiger konstant, når jeg lever, som jeg plejer. Jeg er helt klar over, at det ikke er noget, mange gør.

Når læger forstår, hvad man fortæller dem

Forleden var jeg til opfølgningssamtale i Distriktspsykiatrien hos en meget behagelig overlæge. Selvom jeg kun havde set ham en enkelt gang tidligere, følte jeg mig komfortabel i hans nærvær. Jeg havde på forhånd indset, at jeg nok måtte undlade at fortælle ham om Grundtvig denne gang. Da vi var igennem dagsordenen, spurgte han af sig selv til mine særinteresser.

Hvis man bare siger, man er interesseret i slægtsforskning, bliver folk lidt fjerne i blikket. Jeg tror, de for sig i ånden ser familiens købte slægtsbog, der primært består af datoer. Og det er kedeligt for alle andre end slægtsforskeren, der har fundet dem. Hvem skulle dog falde i svime over at vide, at Districtslæge Kongsted i Højby Sogn, Ods Herred, vaccinerede 3*tipoldemors søster Karen JENSDATTER i 1836? Det sjove og det udfordrende er “Søg og du skal finde”.

Ergo måtte jeg jo forklare ham om glæden ved systemer og tusindvis af små stykker data i tabeller, der skal hænge sammen, før puslespillet er lagt rigtigt. Og det virkede faktisk som om, han både forstod det og var interesseret, for han stillede flere uddybende spørgsmål. Det var rigtig rart. Det endnu rarere havde været, hvis der var mere tid, men sådan er forholdene ikke i psykiatrien, og jeg er jo også “i remission”, hvilket betyder, at jeg hverken er depressiv eller manisk. Hvor er det dog dejligt.

Der er også overlæger fra hospitalspsykiatrien, der gennemskuede mig, før den knalddygtige og søde Pia Bohn Christiansen i foråret 2019 stillede diagnosen “Aspergers syndrom”. Hun sagde, hun vidste det fra dag et. En af dem behandlede jeg mindre pænt, fordi jeg i 2016 ikke kunne rumme flere diagnoser. Efterfølgende sendte jeg ham en uforbeholden undskyldning.

Da Kasper Reff derimod i 2018 lukkede låget på computeren, og sagde “Du nævnte noget om Aspergers syndrom”, blev jeg glad og forklarede, hvad jeg havde tænkt og undersøgt alt om siden 2003 (lige bortset fra 2014-2016). Vi fik en længere samtale om det, som fik mig til at gå hjem og lede efter en, der havde forstand på både bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Det var vigtigt for mig, da jeg tror, der er træk fra manierne, der kan forveksles med særinteresserne. Om det er sandt, ved jeg ikke. Min tanke var – og er til stadighed – at dyrker man sin særinteresse meget intenst i timevis og glæder sig vildt og vanvittigt over den, kan det forveksles med træk fra mani.

Om det var regnearkene med de grafiske fremstillinger af de mange bivirkninger og udviklingen i dem over tid, der fik Kasper og hans kollega, der er farmaceut, til at blive mistænksomme, ved jeg ikke, men tanken er da nærliggende 🙂

En skøn søndag ligger for

I går faldt jeg over (en kirkebog med) liget af en nyfødt pige i et mosehul. Året er 1854, og vi befinder os primo august. Historien har du her.

Da slægtsforskere er et utrolig hjælpsomt folkefærd, ved jeg nu, hvor jeg skal finde begyndelsen på afhøringerne. Jeg har ikke prøvet det før i mine 21 år med slægtsforskning, men jeg elsker udfordringerne. Det bliver en god søndag.

Der er side op og ned, og jeg kan på forhånd se, at jeg ikke kan transskribere det hele selv, men så er der hjælp at hente i Danske Slægtsforskeres Forum, der er befolket med vanvittigt dygtige mennesker. De kan læse alt!

Man skal prøve selv først, og det er jo også det sjove, og så kan man få hjælp til resten. Det er i øvrigt sådan, man langsomt og med årene bliver bedre til at læse gotisk (som i parentes bemærket var den officielle skrift her i landet ind til 1875).

Måske har du også allerede nu gennemskuet, at slægtsforskning er meget mere end 3*tipoldemors søsters vaccinationsdato?

Slægtsforskning er også glæden ved data i tabeller

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er min særinteresse

For at høre til i diagnosekassen F84.5 , hvilket vil sige, at man har en “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” nærmere betegnet Aspergers syndrom, skal man have en eller flere særinteresser. Bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens Forlag skriver blandt andet

Aspergers syndrom (F84.5)

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser.

Jeg kan huske, at den søde og dygtige psykiater Pia Bohn Christiansen, der udredte mig i 2019, var meget interesseret i arbejdet med at fotografere gravsten og i min slægtsforskning. Hun stillede mange spørgsmål til begge dele, og jeg var kun glad for at indvie hende i svarene.

Hvorom alting er, så befinder jeg mig særdeles godt i 84.5. Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg har accepteret diagnosen og viet mit liv til min særinteresse.

Mennesker med Aspergers syndrom har typisk et skarpt blik for detaljer, og det er en nyttig kompetence som slægtsforsker, for hele puslespillet skal passe sammen. Begravelsen skal helst ligge efter dødsfaldet, og vaccinationsdatoen ved vielsen skal være den samme som ved konfirmationen. Sådan noget opdager jeg for det meste.

Jeg har også opgaver med korrekturlæsning, og jeg er ikke hurtig, men jeg finder de fleste fejl.

Jeg har en klassisk Systemizer-profil, da jeg får 137 point, dvs. næsten det dobbelte af det “nødvendige”. Du kan se mine testresultater her.

Personer med en klassisk Systemizer profil får 70+ point
At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Fra testresultatet, der passer godt til slægtsforskning

Du er meget opmærksom på alle detaljer omkring dig og har en ekstra høj standard i forhold til at informationer skal være korrekte og at ting skal være i orden. I bestemte sammenhænge, hvor der ikke er så meget fokus på detaljen, skal du bruge ekstra mange kræfter på at holde på dig selv, for ikke at kommentere alt hvad du lægger mærke til. Du bliver høj af energi, når alle detaljer er på plads og alle ting er i orden. Du gør, hvad der skal til, for at detaljerne kommer på plads, selvom det kræver en ekstra indsats fra din side.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Da jeg begyndte at slægtsforske, troede jeg (selvfølgelig), at det lige drejede sig om at udarbejde min anetavle, og at det kunne jeg nok hurtigt blive færdig med. Men med tiden jeg blev klogere.

En dag meddelte Rigsarkivet, at der ikke var forbindelse til billedoplysninger. Jeg var helt handicappet men tænk en gang: for bare nogle få år siden eksisterede billedoplysningerne slet ikke. Vi lever altså i en god tid.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Jeg begyndte i stedet på denne artikel.

Det er også læreprocesser

Det første, jeg vil nævne, er læreprocesserne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Aldrig har jeg vidst så meget om Danmarks historie. Det ville selvfølgelig være rart, hvis det lærte blev siddende, men når det ikke gør, er det blevet nemt at slå det op igen. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hængende.

Det er skønt at kunne finde informationer online, men af og til tyer jeg til opslagsbøger, fordi jeg har brug for det visuelle overblik. Et eksempel er: Jeg slår Højby Sogn op på krabsen.dk og får at vide, at det ligger i Ods Herred, Holbæk Amt (det vidste jeg godt på forhånd). krabsen.dk fortæller selvfølgelig ikke om nabosogne.

Til det brug synes jeg bogen “Sogn Herred Amt” er uundværlig. Jeg har typisk bogen liggende på skrivebordet og kan hurtigt se, hvilke sogne, der grænser op til Højby. Trap Danmark fortæller også om det, men her er intet billede. Her får man dog at vide, at Højby både er herredets og landets største sogn. Det er som om, jeg husker det lærte bedre, hvis jeg slår op i en fysisk bog end online.

Så dum kan man være: For kort tid siden flyttede en anes efterkommere stort set alle til Vig Sogn, hvorefter de forsvandt for mig. Jeg jagtede dødsdatoer i det temmelig store sogn uden resultat, men de kunne jo ikke alle sammen være døde efter 1969 eller flytte. Et eller andet gjorde jeg altså forkert. Trap Danmark kunne fortælle, at annekssognet var det lille Nørre Asmindrup Sogn. Var jeg begyndt med at slå op her, kunne jeg have sparet mange timers bladren.

Der var ganske vist ikke gevinst i Nørre Asmindrup, men jeg havde lært noget, og nu har jeg simpelthen skrevet følgende på Holbæk amts side i “Sogn Herred Amt”

Hvis “forsvinder” fra Vig > Husk annekssognet Nørre Asmindrup.

Det er også hjælp

Slægtsforskere er ualmindeligt hjælpsomme mennesker. Det bedste eksempel er for mig Danske Slægtsforskeres Forum. Når jeg ikke kan læse kilderne, spørger jeg de kloge mennesker i “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. De sover vist aldrig, for der er altid lynhurtigt svar (selv om natten), og de er vildt dygtige.

Da jeg i foråret forsøgte at finde mine tyske aner, havde jeg også meget glæde af forum og af siden om Tyskland, idet den offentlige forvaltning er meget forskellige fra den danske. Siden trænger dog til lidt opdatering, da den senest er opdateret for fem år siden (december 2019). Som eksempel går udviklingen på Archion – de tyske originale kirkebøger – stærkt.

Siden kunne måske også med fordel rumme en henvisning til Birgit Flemming Larsens fremragende – men også informationstunge og lidt svære – artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2, 2004? Artiklen kan hentes i Danskernes Historie Online.

DIS Wiki har en meget fin tysk ordliste, som jeg havde meget glæde af. Især forkortelserne drillede mig. Vi er så vant til m.f.P, s.f.B, sst., Bmd., Hmd. osv. Men hvad skrev de i Tyskland?

Det er også samarbejde

Jeg har en meget dygtig slægtsforskerkollega, og i fællesskab vil vi opbygge en database, der danner overblik over de centrale søgemuligheder, der nu findes. Hvor leder man bedst efter hvad?

Selv sidder jeg nemlig ofte og glemmer, hvor jeg også kan søge information, fordi mulighederne nu er mangfoldige. Databasen vil begynde helt banalt med at spørge “Hvad leder du efter?” Det kan fx være dødsfald, aftægtskontrakt, skifte, adoption, plejeforhold, lovgivning osv.

Ved du fx hvad “4/4-55” handler om? August Roesens bog “Dansk Kirkeret” fra 1975 leverede svaret. Det drejer sig om sognebåndsløsere altså mennesker, der foretrak en anden præst end ham i deres bopælssogn. Det er en uundværlig bog, der fortæller alt om ministerialbøgernes førelse. Jeg købte mit eksemplar antikvarisk til en billig penge.

Ud for hvert emne lister vi simpelthen svarene, som er de kilder, vi selv bruger. Hvis jeg kan finde ud af det, vil du få mulighed for at indsende egne bidrag. Målet er at skabe overblik, så vi medtager ikke “alt”, for så er vi ikke nået videre. Når vi en gang om et års tid er “færdige”, forærer vi databasen til Danske Slægtsforskere, hvis de vil have den, og ellers forbliver den bare på min egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at den lever og dør med mig. Hvis den bliver brugbar for andre end os selv, er det måske ærgerligt? Problemet med den slags er selvfølgelig, at det konstant skal ajourføres, hvis det skal have værdi. Men det findes der nok en løsning på.

Selv hjælper jeg folk i gang med TNG, der er en slægtsdatabase, du lægger på din hjemmeside. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Jeg laver ikke arbejdet for dig, for så kunne jeg få nok at gøre, men jeg lærer dig, hvordan du selv gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Genstart om “Drømmen om diagnosen”

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Danmarks Radio har i denne uge fokus på diagnosen ADHD, og det er godt, men vi har altså ikke alle lidt ADHD, på samme måde som vi ikke alle har brækket benet lidt.

Jeg hørte i går podcastepisoden i Genstart fra den 6. december med titlen “Drømmen om diagnosen”. Du finder “Genstart” i DR Lyd.

Genstart skriver om episoden:

På internettet kan man finde selvtests, tjeklister og spejle sig i andres fortællinger om krøllede hjerner og koncentrationsbesvær. Ofte lyder konklusionen: Det er ADHD. Engang var det en mørk diagnose, men sådan er det ikke længere. Særligt fortællingen om ADHD som en superkraft, står for antropolog Alexandra Jønsson som en del af forklaringen på, at vi de seneste fire år har set en fordobling i antallet af mennesker, der tager ADHD-medicin. Derfor spørger vi hende i dagens Genstart om, hvordan synet på diagnosen har ændret sig fra at være en psykiatrisk lidelse til en superheltekappe, som mange gerne vil have på.

Jeg mener, at diagnoser bør stilles af læger, ikke ved selvtests på internettet. Jeg medgiver, at jeg, da jeg selv ventede ca. et år på udredning for Aspergers syndrom, et par gange besøgte Psykologisk Ressource Center ved Kirsten Callesen, så måske er jeg ikke selv et hak bedre?

Men Psykologisk Ressource Center er en fagligt funderet virksomhed bestående af specialister, så jeg synes, min kilde var valid. Der er mere end langt til en tilfældig test på nettet.

Herudover “undskylder” jeg mig med, at jeg i 16 år havde undersøgt og læst alt, hvad jeg kunne finde om emnet. Flere overlæger på Psykiatrisk Center Glostrup havde gennem årene talt med mig om Aspergers syndrom, uden at jeg ville vide af det. En af dem overfusede jeg, for han nævnte det på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne rumme flere diagnoser – jeg havde nok i min bipolare affektive sindslidelse. Jeg indså ikke, at han bare var dygtigere end sine forgængere.

En anden – Kasper Reff – er nu ledende overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland, og pr. 1. januar 2025 er han cheflæge samme sted.

Herudover havde min psykolog i årevis forsigtigt talt om “Asperger-træk”, og mere måtte hun ikke sige, da hun ikke har tillægsuddannelsen som specialpsykolog.

I den anden retning peger, at en overlæge i den ambulante psykiatri sagde “Hvad vil du med det?”, da jeg præsenterede mit ønske om udredning. Jeg havde kun ét svar: “Jeg vil bare gerne vide det”. Og det er vel også i orden?

Selvdiagnosticeringen som problem

Alexandra Jønsson har mange centrale budskaber, og umiddelbart husker jeg disse:

  • Når så mange diagnosticerer sig selv og efterfølgende vil udredes i psykiatrien, stiger den gennemsnitlige ventetid.
  • Hvis færre drømte om diagnosen, ville der hurtigere være plads og hjælp til dem, der reelt hører til i psykiatrien.
  • Når et menneske måske i flere år har henført sig selv til gruppen med den psykiatriske udviklingsforstyrrelse og fundet ind i fællesskaber med andre med samme udviklingsforstyrrelse, kan det være utrolig svært hos en psykiater at få at vide, at vedkommende ikke mener, at de diagnostiske kriterier er opfyldt.

Antallet, der tager medicin, eksploderer

Frem til 2009 fik flere børn end voksne ADHD-medicin, men det er ændret. Særligt flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD og tager medicin. Fra 2018 til 2023 er tallet fordoblet, og det er fortsat med at stige i år. Grafen viser kun personer, der tager ADHD-medicin. Mange derudover er diagnosticeret, men er stoppet eller holder pause fra medicin.

Jeg fandt denne illustration på dr.dk den 4. december 2024.

Den mørkeblå farve viser børn, mens den lyseblå farve viser voksne. Kilden er “Medstat”.

Nej, vi har ikke alle lidt ADHD

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.