Indlæg

, , ,

Stavning eller kaos – afsnit 133

Stavning eller kaos - afsnit 133

Stave ord …

Stavning eller kaos – afsnit 133

Da jeg gik i skole (dengang man skød med bue og pil), havde vi jævnligt staveord i dansktimerne. Det var vist en gang om ugen. Jeg syntes, det var sjovt, for jeg konkurrerede med mig selv om, hvorvidt jeg kunne gøre det bedre end ugen før. Staveord var ikke bare en øvelse i korrekthed men også en lille intern kamp om forbedring. Når jeg i dag kigger Sprogdatabasen igennem, ser det ud som om, staveord for længst er afskaffet – eller i hvert fald ikke længere har den samme status.

På den ene side kan man mene, at staveord heller ikke længere er nødvendige, da vi i dag har så mange elektroniske hjælpemidler, der kan rette, foreslå og endda skrive for os. Det er nemt at tænke: “Jamen du ved jo, hvad der menes”, og lade det være godt nok. Måske er det også godt nok – nogle gange.

Men på den anden side er det som med en GPS: Du får ikke noget ud af den, hvis du ikke ved, hvor du er. Der skal være en grundlæggende forståelse for sproget, før teknologien bliver en hjælp og ikke en forvirring. Mange af eksemplerne fra marts måned viser netop det: at ord godt kan være stavet korrekt – de findes i ordbogen – men bruges helt forkert. Og så hjælper stavekontrollen ikke.

Et andet “sproghjælpemiddel”, jeg ofte bruger, er oversættelsesmaskiner. Jeg skriver meget på både engelsk og tysk, og da det er 42 år siden, jeg blev nysproglig student, er der meget, der er gået i glemmebogen. Derfor har jeg for længst skiftet Google Translate ud med DeepL.com, som leverer langt mere flydende og nuancerede oversættelser – og hvor jeg ovenikøbet kan finjustere resultatet. Men som dagens nummer 13 viser, så er det heller ikke nogen garanti for sproglig sikkerhed. Selv DeepL kan lave fejl, som kun et menneske kan opdage. Teknologien er et værktøj ikke en erstatning. Den tyske del af min slægtsside er dannet vha. DeepL, men jeg er ikke i stand til at gennemskue de fejl, der måtte være. Jeg må have fat i et menneske.

Og det har jeg fået. Et menneske der er født og opvokset i Tyskland. Vedkommende har løseligt kigget mine/DeepLs tyske tekster igennem inden den egentlige gennemgang. Vi var enige om, at DeepL.com faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Der vil altid være brug for mennesker. Uanset om vi arbejder med ord eller andre områder, hvor kunstig intelligens er blevet en fast følgesvend. Jeg er fx selv meget begejstret for ChatGPT, som jeg flittigt bruger, når jeg skal lære nye ting med et “teknisk” præg – det kan være funktioner i Excel, databaser eller fif til WordPress (programmet der danner hjemmesiden). Men når det kommer til holdninger, nuancer og den sproglige finmekanik, stoler jeg stadig mest på den menneskelige dømmekraft.

Italia terra est – Sicilia insula est

Stavning eller kaos - afsnit 133

Jeg er som nævnt nysproglig student, og til det hørte faget latin på højeste niveau (dengang arbejdede man ganske vist ikke med niveauer), og hvor jeg dog elskede det fag.

Nu her mange år efter forstår jeg hvorfor. At analysere sætningerne og at lære remserne passer utrolig godt til min autistiske hjerne. Når jeg åbnede Kristian Mikkelsen, var det som om at “nu skal vi lege”.

Der er det herligste system og den skønneste struktur i latin (og det gælder også tysk), og så har jeg det jo nemt. Det svarer til glæden ved data i tabeller.

Selvfølgelig er langt det meste glemt, men faget har givet mig en grundlæggende forståelse for mange sprog, og jeg har stor glæde af det i forbindelse med min slægtsforskning, da mange præster langt op i 1800-tallet yndede at udtrykke sig på latin. Måske gjorde nogle af dem det for at føre sig lidt frem?

Andel Energi har mistet logikken

Her er ikke en sproglig problemstilling. Jeg fandt det bare morsomt, at firmaet sender mig en mail, hvor de spørger, om de har min e-mail-adresse.

Jamen hvis de ikke havde den, kunne de jo ikke sende mig en mail …

Stavning eller kaos - afsnit 133


Pr. 31. marts 2025 rummer Sprogdatabasen 1.346 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov.


Stavning eller kaos – afsnit 133

1) Facebook den 2/3: “Han lod sig lukke i en fælde”.

2) dr.dk den 3/3. Indsendt af PTC, der anser denne som en klassiker, og det er jeg helt enig i, idet der ikke skulle have stået “opførelsen” men “opførslen”, fordi opførsel betyder ‘optræden’ eller ‘adfærd’, og det er netop det (eller mangel på samme!), der er tale om her. “Han blev løsladt efter 2½ år på grund af god opførsel”. Forklaringen har jeg stjålet på Sprogbrevet nr. 61 på sproget.dk. Bygninger og den slags opføres.

“Når kommentarerne får lov til at stå med sproglige angreb, legitimerer de opførelsen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

3) Her er et “r”, der er kommet på afveje: “Hvad var dine største hobbyer og fritidsinteresse r i din barndom?”. Billedet stammer fra FamilySearch.

Stavning eller kaos - afsnit 133

4) Facebook den 6/3. Helt udenfor kategori: “Hold øge med vores hjemme side. De kommer lønne”.

5) dr.dk den 6/3. Men det kan åbenbart ikke lade sig føre at læse korrektur: “Hvis du vil sende et brev til næste år, kan det stadig lade sig føre med PostNord”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

6) Facebook den 6/3. Udenfor kategori: “Hvis nogen tilfældigvis har set noget mistænksomt”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

7) nyheder.tv2.dk den 7/3. Indsendt af PTC. Her er en skøn formulering om soldaterlønninger: “Midt i debatten om fremtiden forsvar har danske soldater fået aflyst en lønstigning, de ellers var steget i udsigt”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

8) Facebook den 8/3. Indsendt af PTC, der skriver: “Disse kasser antræffes mange steder i landet, og det er ofte hjemsendte værnepligtige, der står på dem. De burde egentlig vide bedre.” Og det har han jo ret i.

Alle de øvrige fejl i den lille tekst går vi let henover: “Så er det 50År siden vi mødtes på Høvelte Kasserne hilsen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

9) dr.dk den 8/3. Her kunne stavekontrollen have gjort god gavn, idet det hedder “cyberspace” med “b” og herudover hedder det vel egentlig “til lands” helt analogt med “til vands”; der er ingen grund til at gøre forskel på de to: “Pengene skal gå til at opruste Europa i både rummet, cyperspace, på lands, til vands og i luften …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

10) dr.dk den 8/3 – samme artikel som ovenfor: “Prisien per styk …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

11) dr.dk 8/3 – samme artikel som ovenfor. Det ser mærkeligt ud, og jeg bliver i tvivl, om hvorvidt det er en fast vending eller en flytype, jeg bare ikke kender. Jeg kan ikke finde eksempler i Den Danske Ordbog (DDO): “… som USA har i frøers mængde …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

12) DRs tekst-tv den 8/3. Indsendt af PTC. “Kronprisen havde besøg på kasernen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

13) Den 9/3. Af og til forsøger jeg at lære lidt GIMP, der er et potent, gratis alternativ til Photoshop, men det går ikke særlig godt. Jeg er simpelthen ikke klog nok til GIMP.

I dag ville jeg forsøge at tegne en streg under nogle ord, og jeg begyndte naturligvis med det allestedsnærværende Google, hvorefter jeg stødte ind i denne hjemmeside, der tydeligvis er maskinoversat.

Det er et herligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man bruger maskiner til at oversætte. Adresselinjen afslører, at det er ordet “strokes”, der skulle have været “streg” men blev til “slagtilfælde”: “add-strokes-to-shapes-in-gimp”. “Tegn dit slagtilfælde”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

14) Officiel nyhedsmail fra Hvidovre Kommune den 10/3. De kan heller ikke finde ud af det med mellem rum: “Det er et VI, hvor vi arbejder helheds orienteret til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv”.

15) TV Syds hjemmeside den 11/3. Indsendt af PTC. Hvis dette ikke var fra en journalist, ville det fint havne i præsens participium/lang tillægsform: “Begrundelsen er, at det er færdselsloven, der gælder på strandende …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

16) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Det er kun kort tid siden, vi har haft en lignende med sådan udvidet anatomilærdom og -viden: “Mand stak sig selv flere gange med kniv i midtbyen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

17) Fra https://viborg-folkeblad.dk den 11/3. Indsendt af PTC. Anders Agger hviskede heldigvis ikke; jeg har også selv fulgt udsendelserne: “… grænsen mellem fængsel og sygehus synes at være hvisket væk …”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

18) Facebook den 13/3. Mange mennesker er utrolig glade for at bruge præsens participium/lang tillægsform, hvor det ikke er meningen: “En af grundende til, vi netop ikke har nær så markante problemer …”.

Stavning eller kaos - afsnit 13319) Facebook den 4/3. Jeg troede ikke, vi var så begejstrede for blandede ægteskaber her i landet; men det var et billigt bryllup: “Mus og rotte gift”. Det er et godt eksempel på, hvor stor betydning bindestreger og mellem rum har.

20) TV Avisen kl. 12:00 den 17/3. Jeg tror, det skal gå rigtig stærkt, når de skal skrive deres tekster, så det manglende “at” her er en undskyldelig petitesse: “F-35 meldes klar til afvise fjendtlige fly”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

21) Annonce på Viborg Stifts Folkeblads hjemmeside den 17/3. Indsendt af PTC, der skriver, at denne annonce må have sneget sig uden om både korrektur og stavekontrol, og det har han helt ret i: “Som abbonent af avisen får du en særlig fordelspris”.

Jeg må tilstå, at lige netop “abonnent” er et af de ord, jeg altid kommer i tvivl om og derfor slår op. Det vigtigste er dog ofte at komme i tvivl.

Herudover abonnerer man “på” en avis – ikke “af”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

22) Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Nyt den 19/3. Denne hører bare til blandt de sjove misforståelser, når vi nu partout vil misforstå. 🙂 PTC skriver: “En meget lille stalinistisk celle i Bjerringbro? Jeg ville nok have skrevet “Foredrag i Gudenåhuset om stalinismen”. Gudenåhuset er Bjerringbros kulturhus.”

“Foredrag om stalinismen i Gudenåhuset”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

23 Indsendt af PTC. Kilden er Viborg Stifts Folkeblad den 20/3, bagsiden. Så heller ikke længere: “… i længden var for vild til Karup i det lange løb”. En herlig pleonasme:

Stavning eller kaos - afsnit 133

24) dr.dk – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal den bare. Stakkels fyrværker: “To sigtet for affyring af fyrværker mod fængsel”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

25) Gengivet på Facebook af en bruger – jeg fik desværre ikke noteret datoen; jeg stjal også bare denne. Det er en god idé med et forbud, når nogen kører stangberusede rundt på Storebæltsbroen: “Kraftig blæser udløser forbud på Storebæltsbroen”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

26) Fra skat.dk. Men efter 1. maj kan årsopgørelsen åbenbart være forkert. Heldigvis ejer jeg ikke fast ejendom, for det er der, de har såkaldte “udfordringer”, som jeg nok ville kalde for problemer. Jeg vil skynde mig at få mit tilgodehavende inden 1. maj.

Her burde nærmere have stået: Frem til 1. maj kan du tjekke, om den er korrekt: “Din årsopgørelse er klar. Du kan tjekke, om den er korrekt frem til 1. maj”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

27) dr.dk den 25/3. Manglende konsekvens. Enten hedder det ‘gentagende’, eller også hedder det ‘gentagne’, og her burde det i begge tilfælde hedde “gentagne”, da de er ens: hvilket man kan læse om på sproget.dk: “… ligesom senator Tommy Tuberville, gentagende gange siger ting, som er ‘direkte forkerte’ …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

28) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 26/3. PTC skriver, at det nærmer sig respektløshed overfor vores kongehus, når en ellers velestimeret journalist laver den samme fejl to gange: “… kongeriet …”. 

Lotte Mejlhede er muligvis en smule undskyldt, for eksempelvis reagerer min stavekontrol i WordPress (programmet der danner hjemmesiden) ikke, men den reagerer altså i Word.

Jeg kan tilføje, at kongeriget ikke skal med stort, selvom det evt. udtrykker en vis form for underdanighed!

Stavning eller kaos - afsnit 133

29) Indsendt af PTC. Kilden er https://nyheder.tv2.dk den 30/3. Jamen Jesper altså … Har du aldrig lært reglen om, at “lægge tager genstandsled”? Selv kommer jeg til at tænke på ikke at lægge gaverne under juletræet: “Men de ønsker ikke at lægge under …”

Stavning eller kaos - afsnit 133

30) dr.dk den 25/3. Det var godt J. D. Vance og hans kone fik lavet et tilbagetog fra det der hund-eslædeløb. En så fjollet orddeling stammer sikkert fra kunstig intelligens (AI), hvor der ikke har været et menneske inde over: “… besøg ved hund-eslædeløb er aflyst”.

Stavning eller kaos - afsnit 133

31) Facebook den 31/3. Her er en af dem, der næsten kan give mig højt hår og som lander i kategorien “Udenfor kategori”: “Priserne er lidt billigere”. Nej en pris er ikke billig, den er lav. Det finder man nemt ud af ved at tænke over, hvad man siger om en pris i den modsatte ende af skalaen. Her siger man ikke, at prisen er dyr, den er høj; derfor er en pris lav.

, ,

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

Hvis "Historiske dage 2025" ikke var så velbesøgt, var jeg der også

At være lykkelig med Aspergers syndrom

Hvis “Historiske dage 2025” ikke var så velbesøgt, var jeg der også

“Historiske dage 2025” har et utrolig flot program, og jeg ville elske at deltage. Jeg er nærmest ked af ikke at være der.

Jeg ville i virkeligheden gerne have min egen lille stand, hvor jeg fortalte om The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG), som mange flere kunne have glæde af. Du kan se min TNG-side her. Jeg ville fortælle, at det ikke er svært, fordi det er så utrolig logisk men også, at TNG kun kan vise det, du har i dit slægtsforskningsprogram. Hvis du har rod der, vil din TNG-side – selvfølgelig – også blive rodet.

Lene har bygget denne side, og jeg har været hendes “konsulent” forstået på den måde, at hun selv har lavet arbejdet, mens jeg bare har fortalt, hvordan det kunne/skulle gøres.

Når jeg ikke er tilstede hverken som helt almindelig besøgende eller som havende en stand, skyldes det, at Historiske dage er så stor en succes, og at der forventes 10.000 besøgende. Var jeg der, ville jeg skulle lade op i en uge efter. Bare jeg har været ude til frokost med en enkelt ven eller veninde, er jeg nærmest udmattet et par dage efter, fordi alle indtryk lagrer sig i min hjerne. For mig er fem deltagere i en aktivitet mange. Det er fuldkommen naturligt, når man har Aspergers syndrom.

En medvirkende årsag kan selvfølgelig være, at jeg er ude af træning med det sociale. Psykologen siger ret klart, at jeg må tage mig sammen, for ellers risikerer jeg på et tidspunkt, at jeg slet ikke kan være i en social sammenhæng men bare sidder og taler med fjernsynet – og hun plejer jo at have ret. Så det må jeg hellere, jeg ved bare ikke, hvordan jeg gør.

Nærmest lykkelig

Sædvanligvis siger man, at lykke er noget, der opstår momentant. Det er ikke noget vedvarende. Jeg er bare ikke enig, for jeg synes, jeg har været nærmest lykkelig siden den dag i marts 2021, det var den 13., hvor vi (psykologen og jeg) var til møde med Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam, og hvor de ikke var i tvivl om, at jeg var berettiget til pension.

Det var under Coronaen, så det foregik online. Vi sad på psykologens kontor i Høje Taastrup, og hun havde gentagne gange forud for mødet sagt: “Hvis du ikke får pensionen, går vi i Aftenshowet”. Det gav selvfølgelig håb, men alligevel turde jeg ikke tro på det, så jeg mødte op forberedt til fingerspidserne. Jeg tror, jeg kunne de fleste bilag udenad.

Jeg glemmer aldrig, da teamet kom tilbage efter en kort votering og formanden blandt andet sagde: “Er der nogen, der har kæmpet, så er det dig”. Jeg bliver stadig berørt, når jeg tænker på det. Med et slag var alle bekymringer om fremtid, bolig, arbejde, økonomi osv. forsvundet. Siden da har der ikke været noget i mit liv, jeg kunne ønske mig anderledes. Der er mange mennesker, der aldrig oplever noget sådant.

Oplevede min “mor” det?

Ja, jeg tror, hun levede i et lykkeligt ægteskab med min far. Jeg har ikke noget indtryk af hendes ægteskab med psykopaten; det kan nemt have været momentvist lykkeligt, selvom jeg ikke ved noget om det og – selvfølgelig – heller ikke kan forestille mig det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Om autistisk dræning og sjov slægtsforskning

Om autistisk dræning og sjov slægtsforskning

Når fem er mange for en autist

Om autistisk dræning og sjov slægtsforskning

Topbilledet er fra dagens gåtur og hænger ikke sammen med dagens emner. Det var bare så dejligt at gå min daglige tur om Rebæk Sø, hvor folk smilede. Folk smiler, når solen skinner. De glæder sig nok til foråret.

Om autistisk dræning og sjov slægtsforskning

I lang tid (flere år) har jeg haft det sådan, at fem mennesker er mange for mig. Jeg ville i virkeligheden rigtig gerne på højskole, for jeg elsker højskolelivet; fx elsker jeg at synge fra Højskolesangbogen. Problemet er, at jeg drænes for energi, når jeg er sammen med flere end ca. fem mennesker.

Her kommer et eksempel:

I Hvidovre findes en spændende forening for slægtsforskere ved navn “Sokkelund Slægtsforskere”. Tirsdag i sidste uge gik jeg derned for at høre et foredrag om “Straffeakter og politiprotokoller” ved Michael Dupont, som er en virkelig god foredragsholder. Det varede et par timer, og det var rigtig godt! Jeg sad bare og lyttede til Michaels guldkorn. Jeg skulle ikke gøre noget, jeg skulle bare være tilstede. Jeg talte en smule med min sidemand, men det var også det hele.

Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke “falde ned”. Jeg sov ikke før kl 03, og dagen efter orkede jeg ikke andet end at ligge under min kugledyne. Jeg orkede end ikke at tænde mit højtelskede slægtsforskningsprogram Legacy. Det sker meget sjældent. Jeg følte mig udbrændt, hvilket selvfølgelig ikke er det store problem, når jeg ikke er på arbejdsmarkedet. Men det siger mig, at det er en god idé ikke at investere 5.000 kr. i en uge på højskole. Jeg ville skulle lade op mindst en uge efter.

Når jeg ser psykologen igen, vil jeg spørge, om hun har idéer til, hvordan jeg kan undgå denne dræning. Jeg har intet imod at være sammen med mig selv, men det ville da også være rart bare en gang imellem at være sammen med andre fx i et fagligt fællesskab. Jeg tror ikke, det er så sundt helt at slippe koblingen til verden.

Erindringer

Om autistisk dræning og sjov slægtsforskningDa jeg – i forhistorisk tid – var barn, havde man ikke “opfundet” Aspergers syndrom eller andre diagnoser på autismespektret. Man var bare nødt til at gøre det, der forventedes af et barn. Oplevelsen i slægtsforskningsforeningen den tirsdag aften, fik mig til til at mindes et par situationer fra min barndom:

  1. Af en eller anden grund var det populært, at børn skulle på kanotur på Gudenåen. Det har formentlig været i 7. eller 8. klasse, og det varede en uge. Jeg husker det som rædsomt, for der var ingen steder med fred og ro at søge tilflugt til.
  2. En periode, mens vi boede i Vollsmose, gik jeg på fritidshjemmet ved navn “Pyramiden”, (der blev revet ned i 2004 – tænk at det har holdt så længe). Jeg husker mest støjen på byggelegepladsen og min tilflugt til shetlandsponyen “Olga”, der heldigvis var tavs. Hvis jeg fik lov at holde fri fra at gå derhen efter skoletid, skulle jeg være sammen med Psykopaten. Det var valget mellem pest eller kolera.

Slægtsforskning er rigtig sjovt, når det er svært

I Nykøbing Sjælland var der midt i 1700-tallet to mænd, der hed Jørgen Andersen. En af dem er min ane – men hvem af dem? Den ene er glarmester og den anden er skomager, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvilken af dem, der er min 5 * tipoldefar, og jeg har ikke lyst at køre ud ad et galt spor, for det er pokkers svært at rette op på det.

Om lidt tager jeg et stykke A3-papir, og prøver at danne et overblik over det, jeg ved, og hvad der kan være rigtigt og forkert. Udgangspunktet vil være en “fadderanalyse”, som jeg elsker at lave:

  • Hvad hedder de to Jørgen Andersens børn og børnebørn?
  • Og hvem står fadder til diverse børn?
  • Passer tingene overhovedet sammen?

Begyndelsen på det hele er min 4 * tipoldemor Ingeborg JØRGENSDATTER (1758 – 1817), der var gift med Christian Friderich WAPPENSCHNUR, der døde 1814 i Nykøbing. De to føler jeg mig ret sikker på.

Ingeborgs dåb: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1741-1777, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 42 af 148 opslag:

“1758. Mandagen den 22 Maÿ blev Jørgen Andersen Glarmester og Hustrue Elisabeth Sørensdatter, liden Datter ført til Daaben, døbt 26. ejusdem af Hr. Thorebÿe og kaldet Ingeborg. Madamme Anne Kirstina Birch, Sr. Dideric Svarers Hustru bage hende til Daaben; Madamme Anna Splet(?). Sr. Johan Holms Hustrue holt henne. Fadderne vare Maria Jens Daatter, tien Jens Matsen, Kierstine Jespers D. Karen Christens Daatter tj. Sr. Bruun, Willatz Hansen, Daglejer Johan Berthelsen Skomager Svend mødte(?) og(?).

NB: Disße foranførte Madammer frembage icke dette Barn. ___ Bodil Jens D.t. hr. Sørens bage hende, Birthe Jensdatter t. hr ___ Holm holt(?) Grunn(?)”

Det passer bare ikke ret godt med folketællingen i 1787 i følge hvilken, hun skulle være født sådan ca. 1751, og det er en ret stor misvisning – men de tidlige folketællinger er generelt ikke videre troværdige så måske …

1. Christian Wabensnor, 41, gift, Logerende, Skomager
2. Ingeborg Jørgensdatter, 36, gift, hans kone
3. Marie Christiansdatter, 11, ugift, deres datter
4. Frederik Christiansen, 8, ugift, deres søn
5. Jacob Christiansen, 7, ugift, deres søn
6. Ellen Christiansdatter, 3, ugift, deres datter
7. Morten Christiansen, 1, ugift, deres søn

Der venter mig et par sjove timer – eller måske dage. Det er det med logikken, der tiltaler mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Inklusion på bekostning af børnene – er det rimeligt?

Inklusion på bekostning af børnene - er det rimeligt?

Vi har ikke råd til børn med særlige behov

Inklusion på bekostning af børnene – er det rimeligt?

TV Avisen 18:30 havde i aftes den 30. januar og også aftenen før et indslag med en lille pige ved navn Ellen, der kan være i børnehave ca. 15 – 20 minutter, når mor vel at mærke er med. Nu skal hun starte i skole i en helt normal klasse, og det glæder hun sig forståeligt nok ikke til. Pigen har en autismespektrumforstyrrelse, idet hun er diagnosticeret med infantil autisme.

Fra skolestart i år skal alle børn i Randers Kommune som udgangspunkt starte i folkeskolen. Og Randers er ikke den eneste kommune. Kommunernes Landsforening (KL) har i denne uge meldt ud, at flere børn skal inkluderes i den almene folkeskole.

Når man læser, hvad de skriver, ser det selvfølgelig både godt og rigtigt ud. Følgende er kopieret fra KLs hjemmeside den 31. januar:

“Samarbejde på tværs af alle i og omkring dagtilbud, skole og fritid

Alle kommuner er i gang med at udvikle de almene læringsmiljøer, styrke kvaliteten af dagtilbud og skoler og skabe bedre deltagelsesmuligheder for flere børn og unge i almene fællesskaber. Nogle har taget de første skridt, andre er godt på vej. På Børn og Unge Topmødet 2025 skal vi sammen inspirere og gøre hinanden klogere ved at vise de mange gode eksempler og visioner for fællesskaber for børn og unge, både i dagtilbud, skole og fritid.

Vi ved, at alle børn og unge har glæde og gavn af at spejle sig i mangfoldighed – både socialt og udviklingsmæssigt. Vi kan og skal derfor skabe bedre deltagelsesmuligheder i de almene læringsmiljøer, ikke mindst for børn og unge med særlige behov. Samtidig skal vi have specialtilbud af høj kvalitet for en mindre gruppe børn.”

Men hvordan hænger det sammen med alle de små klip og historier fra virkeligheden, som Danmarks Radio har bragt de seneste par dage? Jeg forstår det ikke.

“Succesfuldt inklusionsprojekt er for dyrt at udbrede”

Overskriften er kopieret fra en artikel på dr.dk om SISU-klasserne på Vamdrup Skole i Kolding Kommune. Det handler altså om penge! Men de penge, man investerer nu, er måske givet godt ud på lidt længere sigt?

Gad nok vide hvad det koster at tabe et barn på gulvet, så det aldrig færdiggør folkeskolen og måske en uddannelse? Autister er ikke dumme, men får de aldrig lært de basale færdigheder som at læse, skrive og regne kan man tro, de er dumme, og så får de aldrig et arbejde, hvorved de aldrig kommer til at bidrage til samfundet. Fremtidsudsigten kan bestå af en førtidspension. Det er temmelig dyrt.

I artiklen om SISU-klasserne bliver det fortalt, at Bo nu pludselig kan gå i skole, hvilket han ikke kunne tidligere. Det fremgår af artiklen:

“SISU-klasserne på Vamdrup Skole er særligt indrettede til at rumme 16 elever, hvoraf en fjerdedel har autisme. I alle timer er der tilknyttet to voksne, som har pædagogiske kompetencer til at håndtere børn med diagnoser.

Den særlige elevfordeling er noget af det, som er væsentligt, hvis flere børn skal inkluderes i de almene tilbud, lyder det fra inklusionsforsker Janne Hedegaard Hansen fra Københavns Professionshøjskole.”

“Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis det skulle fortsætte, så skulle der prioriteres mange flere midler”. Citat: Karen Albrechtsen, Skolechef Kolding Kommune. Og de midler vil man åbenbart ikke prioritere.

Noget er helt banalt

“På bordene i klassen er der høretelefoner, der sammen med lærerens mikrofon danner en direkte linje mellem lærer og elev. Og gør det muligt at lukke støj fra andre elever ude. For Bo betyder hjælpemidlerne, at han kan holde ud at være der.”

Det er vel ikke nogen stor videnskab at vide, at os med en autismespektrumforstyrrelse (selv har jeg Aspergers syndrom) meget ofte har svært ved at klare forskellige sanseindtryk? Støj kommer højt på listen over det ubærlige hos mange.

Husker du vor skoletid? Husker den så nøje …

Da jeg i forhistorisk tid gik både i almindelig folkeskole og på almindeligt fritidshjem, vidste man intet om fx autisme. Men jeg vidste, at støjen var forfærdelig. I klassen var der jo ikke noget at gøre, jeg måtte leve med det, men på fritidshjemmet flygtede jeg ud i stilheden til “Olga”, der var en shetlandspony. Jeg foregav at muge ud. Om jeg var særlig god til det, ved jeg ikke. Og Olga kunne jo (heldigvis) ikke tale.

Tænk hvis nogen havde foræret mig et sæt hovedtelefoner?

Jeg skulle blive en temmelig gammel dame, før en dygtig ergoterapeut i Distriktspsykiatrien i februar 2024 lavede en sanseprofil til mig, og lærte mig at bruge de ret dyre BOSE-hovedtelefoner, jeg på forhånd havde investeret i. Jeg havde været skuffet over dem, fordi jeg troede, at de bare skulle lukke al lyd ude, når jeg satte Noise Cancellation til det højeste niveau. Det viste sig, at idéen i virkeligheden er, at jeg skal lukke min egen “støj” ind, for derved at lukke anden støj ude. Nu kan jeg gå i butikker og bruge offentlige transportmidler, der typisk har tåbelig baggrundsstøj, fordi jeg hører en podcast, som jeg selv har valgt.

Med min frisør har jeg aftalt, at jeg bare altid får den sidste tid, for så kan han slukke for musikken. Det er også ret banalt.

Jeg har også problemer med lugte, og de er lidt sværere at gøre noget ved. Bare det at gå forbi et pizzeria er ubehageligt. Jeg har ikke fundet andre løsninger end at gå over på den anden side ad gaden. Men her hvor jeg bor, er der utrolig mange forskellige former for fastfood-restauranter på begge sider, så det er ikke let at slippe væk. Så må jeg i stedet holde vejret.

Jeg skal til Aarhus på et tidspunkt i løbet af foråret. Da det er ret dyrt med tog, var der en, der foreslog mig at tage bussen. Men bare tanken om folk, der åbner lugtende madpakker, får mig til at blive hos DSB.

I skolen hadede jeg at komme ind i lokalet efter spisefrikvarteret, fordi der stank af madpakker!

I min skoletid vidste man intet om autismespektrumforstyrrelser, og os med problemer, måtte bare leve med dem. I dag ved man en masse, men man siger, at det er for dyrt at agere på den viden. Børn skal med fandens vold og magt inkluderes, indtil de brænder ud. Er det rimeligt?

Inklusion på bekostning af børnene - er det rimeligt?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.