Indlæg

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Det var kattens: Feromoner og ailurophiler

Nye ord

Det var kattens: Feromoner og ailurophiler

To nye ord er flyttet ind sammen med Jason og Josephine. Kattene har lært mig, hvad feromoner er, at der faktisk findes et særligt ord for mennesker, der elsker katte: ailurofiler, at transportkassen bør stå fremme længe før dyrlægebesøget. Samtidig tager banditterne endnu et skridt i deres tilvænning til livet – mødet med støvsugeren.

Jeg er ellers ret godt med rent sprogligt og elsker fremmedord, hvilket er almindeligt for mennesker på autismespektret; alligevel har livet med Jason og Josephine lært mig et par nye fremmedord: feromoner og ailurophiler

Feromoner

Af oldgræsk φέρω (phérō) ‘at bære’ og hormon.

Feromoner er usynlige duftsignaler, som katte bruger til at tale med hinanden og vise følelser. De afsætter dem fra kirtler ved munden, kinderne og poter, når de gnider sig op ad ting. Kunstige kopier kan købes som spray eller diffuser for at hjælpe stressede katte med at falde til ro. Kun katte kan lugte dem, mennesker kan ikke.

Sådan bruger katte feromoner:

  • Tryghed: Katten gnider kinderne mod ting for at vise, at her er trygt.
  • Kradsemærker: Poterne sætter duft, når katten kradser i møbler eller på kradsetræet.
  • Advarsel: Utrygge katte kan udskille stoffer, der viser angst eller ubehag.

Kunstige feromoner i hverdagen:

  • Feliway: En kendt Feliway-serie af diffusere og sprays, der kopierer kattens naturlige tryghedsdufte.
  • God mod stress: Hjælper ved flytning, larm fra nytår, nye kæledyr eller dyrlægebesøg.
Til dyrlæge

Næste mandag skal Jason til sit første dyrlægebesøg, og det er Josephines tur dagen efter. Jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå, både med at få dem ind i transportkassen, et stop med bussen og selve håndteringen hos dyrlægen. Det vil gå nemt at få ham ind i den; jeg er mere i tvivl med hende.

Jeg har stillet kassen frem, så de kan vænne sig til den, men de er ikke interesserede i at lære den at kende. Papkasser er mere spændende.

Man kan selv forberede besøget ved at vænne dem til håndteringen, fx vænne dem til at blive rørt i ørerne, under poterne, på maven osv. Jeg har allerede trænet lidt med Jason, og det går fint. Endnu er jeg ikke begyndt med Josephine, men det skal jeg selvfølgelig afprøve, så hun får den bedst mulige oplevelse.

Nu er der nok ingen katte, der er videre begejstrerede for at komme til dyrlægen, men det skal jo til. De har endnu ikke fået deres 12-ugers vaccination, så det er på høje tid. De vil være 18 uger, når de kommer derhen. Men de skulle lige hjemmefra samt have tilvænningsperioden på to uger, hvor både de og jeg er hjemme hele tiden.

Ailurophiler

For at oversætte “ailurophile” (en katteelsker) til dansk bruger man ord som kattemenneske eller katteelsker. Det sjældne lånord ailurofil findes også på dansk, men det bruges næsten aldrig i daglig tale.

αἴλουρος, ailouros, betyder kat, og φίλος, philos, betyder ven/elsker.

Danske termer:

  • Kattemenneske: Den mest almindelige betegnelse for en person, der holder meget af katte.
  • Katteelsker: En mere direkte beskrivelse af en person, der elsker katte.
  • Ailurofil: Det faglige eller fremmedartede ord (af græsk ailuros, kat).

Altså er jeg γατόφιλος katteven, og det har jeg været hele mit liv. Jeg har altid haft katte. Måske er det sådan, at når man altid har haft dem, kan man ikke lade være at elske dem? Det, at de er deres egne med så meget personlighed, tiltaler mig. De er helt sikkert på <a “Linket åbner i en ny fane, hvor du kan læse flere artikler om Aspergers syndrom/autisme” href=”https://stegemueller.dk/tag/autisme/” target=”_blank” rel=”noopener”>autismespektret.

Og så er der det at støvsuge

De skal også vænne sig til, at jeg støvsuger.

Dagligt bruger jeg håndstøvsugeren for at ordne området omkring deres bakke. Den er de temmelig ligeglade med. De sover bare videre.

Jeg har stillet den store støvsuger midt på gulvet, så de kan vænne sig til den. Det går fint. De lægger sig op ad den og slangen, mens de undersøger ledningen.

Jeg prøvede at lukke døren til soveværelset og tænde støvsugeren nogle sekunder derinde. Det gik også fint.

Dernæst støvsugede jeg i rummet bag den lukkede dør. Det gik også fint. Selvfølgelig lyttede de, men bange blev de ikke.

Næste skridt vil være spisestuen, hvor de har efterladt masser af kunstige fjer fra legetøjet på tæppet, så det trænger. Det er spændende, hvordan det vil gå. Jeg er optimist.

 

 

 

 

 

Analyse af videoen

Videoen er kort (ca. 9 sekunder), men den fortæller faktisk en del om deres indbyrdes forhold og trivsel.

🐱 Begge er meget afslappede

  • Jason ligger flere gange på ryggen eller siden med bugen delvist blottet.
  • Josephine ligger udstrakt på siden uden spændinger i kroppen.
  • Ingen af dem sidder i alarmberedskab.

🐱 Der er ingen konflikt

  • De deler legetøjet uden at jagte hinanden væk.
  • De skiftes naturligt til at undersøge de forskellige dele af aktivitetsstativet.
  • Ingen flade ører, hvæsen, knurren eller piskende haler.

🐱 Josephine virker mere modig end tidligere

  • Hun deltager aktivt i legen.
  • Hun koncentrerer sig om legetøjet og ikke om omgivelserne.
  • Hun ser ikke ud til at holde ekstra afstand til Jason.

🐱 Jason er stadig den mest ubekymrede

  • Han vælter rundt på ryggen og slår ud efter fjerene.
  • Han virker fuldstændig tryg ved både legetøjet, rummet og sin søster.

🐱 Legetøjet fungerer præcis efter hensigten

  • Kradsetræet bruges både til krads, leg og udforskning.
  • De træner koordination, balance og jagtinstinkt.
  • Der er aktivitet, uden at de bliver overstimulerede.

Det mest interessante ved videoen er egentlig ikke legen, men den totale afslappethed. Begge killinger ligger ned næsten hele tiden. Hvis de havde været usikre, ville de typisk have siddet oprejst eller stået klar til at flygte. Her virker de som to killinger, der føler sig hjemme og hygger sig med et stykke legetøj en stille formiddag.

Og så er der en lille detalje, som jeg lagde mærke til: Josephine holder flere gange blikket rettet mod omgivelserne, mens hun leger. Det passer godt med hende som den mere forsigtige og observerende af de to. Jason har derimod travlt med selve legen og ser ud til at mene, at verden er helt i orden. 😊 🐾

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Bog: “Alle katte er på Autismespektret”

Aspergers syndrom

Bog: “Alle katte er på Autismespektret”

En lille bog med kattebilleder blev en uventet anledning til refleksion over både Aspergers syndrom, autismespektret og et liv, hvor det ikke længere er nødvendigt at maskere for at passe ind. Samtidig minder Jason og Josephine mig dagligt om, at der måske er mere end én grund til, at katte og mennesker med autisme ofte finder hinanden.

Jeg har købt bogen “Alle katte er på Autismespektret” af Kathy Hoopman. Den hed tidligere “Alle katte har Aspergers syndrom”. Titlen er ændret pga. ICD-11. ICD står for “International Classification of Diseases”.

Den fortæller om Autismespektret ved hjælp af skønne billeder – primært af killinger men også af voksne katte. Bogen er intet mindre end genial, og har du både Autisme og kat(te), må du ubetinget købe den. Selv er jeg ikke længere i tvivl om, at alle katte har Aspergers syndrom.

Bogens hovedformål er at fortælle børn om Autismespektret, men som voksen vil du sidde og nikke genkendende til alle de skønne billeder. Jeg har allerede bladret igennem den flere gange.

I ICD-10 inddeltes Autismespektret i:

  • Infantil autisme: Bliver opdaget i løbet af barnets første tre år. Begavelsen kan variere. Nogle har lavere end gennemsnittet, andre højere.
  • Atypisk autisme: Adskiller sig fra infantil autisme ved at vise sig senere og ved ikke nødvendigvis at have samme udfordringer. De sociale udfordringer er dog tilsvarende.
  • Aspergers syndrom: Man har ikke forsinket sproglig udvikling. Sproget fremstår dog ofte formelt og stift. De har samme sociale udfordringer som mennesker med infantil autisme. De har ofte mere detaljerede og specifikke interesser.
  • Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA): Diagnosen bruges, når kriterierne for de andre former for autisme ikke helt passer, men hvor barnet har tilsvarende sociale og andre udfordringer.

I ICD-11 er de tidligere undergrupper af autisme samlet under én fælles diagnose: autismespektrumforstyrrelse. Diagnosekriterierne er reduceret fra tre til to hovedområder:

  • vedvarende vanskeligheder med social kommunikation og interaktion samt
  • begrænsede, repetitive og ufleksible adfærdsmønstre eller interesser

Jeg har lidt svært ved at se, at landvindingerne fra ICD-10 til ICD-11 skulle være et stort fremskridt, og da jeg er diagnosticeret med Aspergers syndrom, vil jeg vedblive at mene, at jeg har Aspergers.

Autismen fylder mere og mere

Heldigvis har jeg et fantastisk liv og glæder mig hver morgen til og over at stå op, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg lever op til de to diagnosekriterier. Pyt med at jeg har to psykiatriske diagnoser (Bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom). Jeg har jo også penge i banken, jeg har en hjemmeside mv.

Jeg har det jo godt, jeg føler mig ikke længere syg, og ingen kan længere fortælle mig, hvad jeg skal bruge mine dage på:

  • vil jeg lege med Jason og Josephine (banditterne)?
  • vil jeg arbejde på min slægtsforskning?
  • vil jeg gøre rent?
  • etc.

Jeg har en god 23-årig karriere i centraladministrationen bag mig. Tidligere har jeg maskeret meget for at leve op til hverdagens krav. At maskere er et andet ord for at forsøge at være “normal”. Nu hvor jeg ikke længere behøver at forsøge på det, fylder autismen mere og mere. Og det gør ingenting.

Desværre har jeg ingen livsvidner, der kan fortælle om forskellen på dengang og nu.

Den nærmeste er psykologen, der tit sagde, at jeg var blevet mildere med årene, hvilket jeg giver hende ret i. Det kategoriske og måske lidt markante ydre var begge overlevelsesstrategier.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Misserne kommer om en uge

Banditterne flytter ind

Misserne kommer om en uge

Om en uge flytter to små banditter ind hos mig. Hjemmet er ved at være klar, udstyret er bestilt, og kalenderen er ryddet, så de kan få den bedst mulige start. Samtidig håber jeg, at de med tiden får lyst til at lære klikkertræning og måske udvikle sig til mine helt egne tryghedskatte.

De kommer fra Fyn på torsdag kl. ca. 18:30, og de skal heldigvis ikke med hverken DSB eller togbus. De bliver kørt i privatbil af deres nuværende “missemor”, der giver dem videre i min varetægt, for så er de 13 uger gamle og må tages fra den biologiske missemor.

Det er spændende, hvornår de har mod på at kravle ud af transportkasserne.

Jamen hvor jeg dog glæder mig. Jeg har fundet et nogenlunde billigt sted at købe ind til dem.

Så jeg har bestilt “hele batteriet” og er spændt på, om banditterne har samme smag som mig i både kradsetræ og legetøj.

Udstyret leveres (formentlig – men det kan man aldrig vide) med PostNord.

Jeg kan ikke huske, hvornår – om nogen sinde – jeg har haft killinger, så det er jeg også lidt spændt på.

Foreløbig er jeg i gang med at aflyse de aftaler, der ligger i deres første to uger her, for man skal helst være hjemme hos dem hele døgnet i den periode. Så må frisøren, psykiatrien etc. vente. Det handler om, at de hurtigst skal finde sig godt til rette hos mig.

Jeg er meget spændt på, om de er klar over, at når det er nat, skal man sove, og at det også gælder dem. Hvis ikke kan de forhåbentlig lære det.

Servicekat

Endnu har jeg ikke fundet et godt sted, hvor jeg kan lære at lære dem at agere som servicekatte.

De sider, jeg ind til videre har fundet, rummer for meget snik snak, og det er ikke det, jeg har brug for. Jeg vil bare vide, hvordan jeg gør.

Og jeg vil vide, om de vil lege med; det kan man ikke vide på forhånd: “Hunde har ejere; katte har personale”.

Men som hovedregel vil katte faktisk gerne lære og gerne samarbejde. Man kan sige, at de gerne vil bruge deres hjerne.

Der findes en træningsmetode, der kaldes “clickertræning”.

Clickertræning er en træningsmetode, hvor man belønner kattens ønskede adfærd med en kliklyd efterfulgt af noget lækkert, dvs. en godbid. Klikket markerer det præcise øjeblik, hvor katten gør noget rigtigt, for eksempel sætter sig eller rører ved ens hånd med snuden.

Klikket er ikke en belønning i sig selv men et tydeligt signal om, at en belønning er på vej. Clickeren bruges til, at timingen bliver bedre, så man hurtigere kan belønne korrekt adfærd. Uden clicker er man næsten altid for sent på den.

Katte lærer hurtigt, at “klik = godt klaret = godbid”, og det gør træningen motiverende og effektiv.

Selvom katten ikke kan få en officiel rolle som servicekat, kan den fungere som en uofficiel trygheds- eller omsorgskat for det mentale velbefindende:

  • Rolig psyke: Vælg en kat eller ungkat med et naturligt roligt, mildt og tillidsfuldt temperament, da katte er selvstændige og svære at træne til specifikke opgaver.
  • Miljøtræning: Væn katten til at blive håndteret, køre i transportkasse og opholde sig i forskellige miljøer fra den er helt lille, hvis den skal med ud i trygge private rammer.
  • Positiv belønning: Brug godbidder, clickertræning og tålmodighed for at knytte bånd og lære katten enkle ting, men accepter dens egne grænser.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Jeg skal have katte

Vild glæde

Jeg skal have katte

Manchet

Om få uger flytter to små killinger ind hos mig, og jeg glæder mig helt vildt. De bliver ikke bare selskabskatte, men forhåbentlig også mine kommende servicekatte. Efter flere års overvejelser har jeg besluttet, at de skal være en del af min hverdag – både som legekammerater, arbejdsfæller ved skrivebordet og som en hjælp til at skabe ro i en hjerne, der ofte bliver overvældet af sanseindtryk.

Om tre uger kommer der to små banditter, der på det tidspunkt er 13 uger. Lige nu bor de på Fyn, men jeg får dem leveret.

Jeg har fundet en opdrætter med et kuld på fem, og jeg tager to, for at de får det bedst mulige liv hos mig, når de skal være indekatte. Jeg læste om, at det kan være stærkt traumatisk for en lille killing at blive taget fra moderen, at komme et fremmed sted hen, hvor alle lugte er fremmede, og hvor der ikke er noget/nogen, den kender. Når de er to, har de altid en bror/søster, de kender. Og herudover har de hinanden at lege med, hvis jeg ikke lige har tid.

Jeg er i gang med at se på, hvad jeg skal have anskaffet til dem, som skal være parat, når de kommer. En af tingene er noget så simpelt som en papkasse med et tæppe/håndklæde i, der kan stå på skrivebordet ved siden af tastaturet, så de kan holde øje med, om jeg nu arbejder flittigt. Der skal være et lavt kradsetræ, så de selv kan klatre op på skrivebordet. Der skal være et aktivitetscenter/klatretræ med huler at slappe af og sove i samt flader, hvor de kan sidde og holde øje med verden, hvilket katte elsker. Der skal være aktivitetsbolde med mad i, så de af og til stimuleres og skal “arbejde for føden”.

De får spisestuen. Den bruger jeg alligevel kun, når vinduespudseren er her tre gange om året.

I mange år måtte jeg undlade det, fordi jeg ikke kunne løse problemet “Hvem skal passe dem, når jeg er indlagt?” Men det er heldigvis historie nu.

Servicekatte

Det er blevet til efter flere års overvejelser – nu skal det være! Jeg har undersøgt det adskillige gange. Psykiatrien skrev på et tidspunkt en udtalelse til mig, som jeg kunne videreformidle. De “vedlagte artikler” er:

  • “I Can’t Give Up When I Have Them to Care for”: People’s Experiences of Pets and Their Mental Health.
  • Autism and cats.

Eftersom de er så små, når jeg får dem, er det mig selv, der må sørge for at træne dem til at fungere som servicekatte. Det er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan.

Jeg har læst om servicekatte:

“En servicekat fungerer som en specialtrænet støtte, der hjælper autister med at regulere nervesystemet, mindske angst og håndtere sanseindtryk. Katte er særligt gode, fordi deres lave energiniveau, rolige tilstedeværelse og lave støjniveau skaber et trygt og forudsigeligt miljø.

Fordele ved en servicekat for autister inkluderer:

  • Sensorisk regulering: Deres spinden og bløde pels giver beroligende sansestimuli, hvilket kan aflede og mindske følelsen af overstimulering.
  • Angst- og stressdæmpning: Katte er kendt for at reducere mængden af stresshormoner i kroppen, hvilket giver en følelse af tryghed.
  • Fast struktur: Katte kræver faste rutiner med fodring og pleje, hvilket hjælper med at skabe forudsigelighed i hverdagen.
  • Ufordømmende selskab: Katte stiller ikke sociale krav, hvilket gør dem ideelle til autister, der oplever social udmattelse.”

Jeg er nu ikke enig i “… lave energiniveau …” Det gælder i hvert fald ikke killinger.

Jeg er heller ikke enig i, at de ikke stiller sociale krav. De stiller i høj grad krav om at blive kælet for og blive nusset. De stiller også krav om at blive leget med.

“Hunde har ejere, men katte har personale”, sagde en veninde. Det er fuldkommen rigtigt.

Sansestimuli og forandringer

Det er måske svært for andre uden autisme at forstå, men i hvert fald for mig er det som om, at især lyde og lugte farer direkte og ufiltrerede ind i min hjerne ergo derind, hvor jeg lige har haft så meget besvær med at “gøre orden”, og nu kommer alle de sanseindtryk og laver uorden.

Eksempel 1: Næste weekend skal jeg til et møde i Fredericia. Det er sommerferieperiode, så Banedanmark laver – fornuftigt nok – sporarbejde. Det vil sige, at at der er togbus mellem Ringsted og Fredericia. Folk snakker og de spiser deres madpakker i en bus. Jeg frygter det allerede. Vil jeg nå frem i nogenlunde hel tilstand, og vil jeg kunne deltage aktivt på mødet? Kan jeg lige så godt blive hjemme?

Eksempel 2: En af dagene på højskolen havde underviseren fået den “glimrende idé”, at navneskiltene efter pausen stod et nyt sted. Ergo skulle man sidde et nyt sted sammen med nye mennesker. Der gik næsten panik i mig. “Mit skilt er her ikke. Hvor skal jeg sidde?” Jeg følte mig som komplet idiot. En medstuderende sagde “Er du blevet hjemløs?” Jeg kunne kun svare “Ja, og jeg sælger også ‘Hus forbi’ om lidt”.

I en stille stund sagde jeg til underviseren, at det måske var godt og sjovt for de 19 andre, men for en autist kan det føles som om, verden vælter. Forandringer kan være et mareridt for den hjerne, hvor der lige var “gjort orden”. Selvfølgelig hverken skal eller kan hun tilrettelægge sin undervisning efter mig, og jeg ønsker på ingen måde at være til besvær – det var bare til orientering.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.