Mad må gerne koste kassen
Jeg bruger mange penge på mad
Indholdsfortegnelse
Mad må gerne koste kassen
Jeg elsker mad – god mad. Jeg har genoptaget mit abonnement hos Aarstiderne. For det første fordi det er økologisk og for det andet fordi, de er billigere end HelloFresh. Og hvad sker der her: Har jeg ikke lige sagt, at “Mad må gerne koste kassen”? Det kunne omskrives til “Mad må gerne koste måltidskassen”.
Hvis jeg selv skulle stå nede i en butik med muzak, fremmede mennesker og andre udefrakommende indtryk og finde på aftenmåltiderne, ville jeg aldrig få noget at spise eller også ville det (igen) ende med de dyre og usunde færdigretter. “Been there – done that”. Jeg nyder at få varerne leveret til døren.
Det er en glæde bare at åbne døren søndag morgen, og så har chaufføren været her, og kasserne står lige uden for døren. Der er trækasser til det grønne. Der er flamingokasser fyldt med is til kød og mejeriprodukter. Der er opskrifter med. Af deres meget informative hjemmeside fremgår, at kasserne kan bruges gennemsnitligt fire gange, før de genanvendes til andre formål.
Man hjælper Aarstiderne meget ved altid at fjerne de selvklæbende etiketter på kasserne. Så skal de ikke bruge dyr arbejdskraft på at gøre det, og det betyder så lidt for den enkelte forbruger, men det betyder meget for firmaet.
Aftenmåltidet i dag
Stegt medister og kogte kartofler plus en skøn salat.
Tomater i fine tern sammen med tynde, tynde skiver chalotteløg, der trak ti minutter med en god fransk æblecidereddike og salt. Væden skulle hældes fra, fintsnittet romainesalat tilsættes og der skulle overhældes med et par skefulde af den vanvittigt gode, spanske olivenolie fra Irma. Hertil et par omdrejninger med “De fem peberkorn”.
Aarstiderne skriver om deres måltider:
Vi forpligter os til at levere varieret, sund og 100% økologisk mad, som overholder 80/20-princippet
Alle de fødevarer du kan købe hos Aarstiderne er økologiske og vil altid være det. Når vi sammensætter vores måltidskasser, sigter vi efter 80/20-princippet; dvs. at mindst 80% af energiindholdet er plantebaseret og max. 20% stammer fra animalske kilder, som fx kød og mejeriprodukter. Det er til gavn for både os mennesker og vores planet.
Klimaaftrykket for en kuvert i BudgetKassen er 950 gram CO2. Det er i den nedre ende af deres måltidskasser. De har kasser med et mindre klimaaftryk, men så har de et eller andet, jeg ikke bryder mig om. Det kan fx være fisk.
Da jeg i min barndom boede i Svaneke, skulle mad være billigt, det brugte man ikke penge på, så den stod ofte på gratis fisk nede fra havnen hentet hjem i en spand. Garanti for friskhed! Jeg har været ret god til at udbene både sild og torsk. Det er kompetencer, jeg heldigvis har glemt.
Jeg har aldrig købt
- Leverpostej
- Diverse pølser (rullepølse, leverpølse, tepølse osv.)
- Kærgaarden og lignende blandingsprodukter – men gerne smørbar Lurpak
- Bouillonterninger
- (BT eller Ekstrabladet)
Jeg synes, de produkter er særdeles modbydelige på alle mulige måder. Det værste er næsten, at jeg ikke kan “skille dem ad”. Hvor meget er lever, hvor meget er postej, hvor meget er rulle, hvor meget er te, hvor meget er terning? Og hvad er resten så? Vand, mel og et sojaprodukt?
Jeg foretrækker at vide, hvad jeg putter i munden, og jeg smager på det meste, inden jeg varmebehandler det.
På tallerkenen skal produkterne heller ikke rodes sammen. Grønstager hver for sig og kødet for sig. Sjovt nok var det noget af det, psykiateren spurgte meget til, da hun udredte mig for Aspergers syndrom. Det er et fuldkommen normalt autismetræk, at man vil have det “skilt ad” og at det ikke skal rodes sammen. Faktisk skal det helst heller ikke røre hinanden på tallerkenen.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Med dine madpræferencer skulle du ikke få nogle problemer, hvis du en gang vælger at få din frokost leveret fra et centralkøkken. Der kommer maden nemlig i bakker med et rum til hver ting. Ganske vist anbefaler de, at man anretter maden på en tallerken, hvilket jeg foretrækker, men det er jo ikke nogen pligt. Man kan jo hoppe direkte på bakken! Til gengæld kan indholdet i de enkelte rum jo godt være blandet. Fx fik vi labskovs i dag, og det er jo en blanding. Så ville du være lige vidt. Men ellers er det normalt kartofler i et rum, sovs i et andet, kød i et tredje, grøntsager i et fjerde osv.
Så længe du kan, er det sikkert bedst at lave din egen mad.
@ Henny
Jo, jo labskovs kan jo ikke sådan lige “skilles ad”, og sådan er det jo så med den ret. Det er mere, når retter, der bør kunne skilles ad, ikke kan det og er rodet sammen i en “pælle-mælle”. Det kan jeg ikke holde ud. En sammenkogt ret kan man jo ikke skille ad, men flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs skal ikke rodes sammen, og det kan skilles ad.
Men jo, du har ret, så længe jeg kan, er det nok bedst, jeg laver mine egen mad. Jeg håber, jeg kan 30 år endnu …
Så har jeg et par kommentarer.
Det der med at blande mad. Hvordan stiller du dig til pasta med kødsovs?
Og Kærgården, Lurpak smørbart og alle de andre er præcis det samme 80% smør og 20% rapsolie, så hvis du køber Lurpak smørbart, kan du altså lige så godt købe Kærgården eller Thise smørbart, eller hvad de nu hedder – også noget, jeg aldrig køber. Jeg synes, det smager sært, det minder mig om barndommens friskbagte boller med margarine! og økologisk smør er også smørbart lige fra køleskabet.
Jeg kan slå dig med BT/Ekstrabladet. Jeg har købt ét nummer af BT – tilbage i 2013, da de bragte en artikel om FODMAP-diæten. Jeg er jublende lykkelig for at have købt den ene avis: Mit nye liv!
@ Charlotte
Pasta med kødsovs: Føj for pokker. Jeg synes, det er decideret væmmeligt. Det kan ikke “skilles ad”. Det skal dog siges, at som barn kunne jeg godt lide det, men jeg kunne ikke lide leverpostej mv. Så det er nok delvist noget, der er kommet med alderen.
Jeg kan ikke klare fx “Kærgårdens” (og de andre, jeg ikke lige kan huske navnene på) konsistens. Det er så væmmeligt og kan næsten hældes på brødet. “Smørbar Lurpak”. indeholder faktisk 22 pct. rapsolie, men er meget mere fast i kødet.
Jeg kan ikke huske, om vi fik margarine på brødet. Jeg tror det faktisk ikke.
Okay da, så må jeg læse den artikel/post hos dig. Jeg er nemlig ikke klar over, hvad FODMAP-diæten går ud på.
Tak for svar.
Margarine på friskbagt brød var noget, jeg mødte hjemme hos nogle andre (vi havde altid smør); jeg glemmer det aldrig. Det var som at spise vat, og bollen bare voksede og voksede inde i munden.
Du behøver ikke at læse om FODMAP – det er noget med sukkerarter, der giver ondt i maven osv. Efter et hurtigt blik på dine spisevaner, kan jeg sige at medmindre du har mavepine og andre gener fra den ende konstant, er det ikke noget, du behøver at nærstudere, men for mig var det nærmest livreddende!