Tag Archive for: Aarstiderne

,

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

Genopdaget glæden ved kogekunsten

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

En bekendt fortalte mig om HelloFresh, og jeg har nu handlet hos firmaet et par måneder. Konceptet er ligesom Aarstiderne: madkasser der bringes til døren en gang ugentligt.

HelloFresh slår på, at man faktisk kan spare lidt penge, fordi der ikke forekommer impulskøb, at der ikke forekommer madspild, da alt leveres i afpassede mængder, og at de forstår, at man gerne vil have ordentlig og sund mad uden at ville stå længe ude i die Küche. De leverer det, man skal bruge og ikke mere.

Ugens menu

  1. “Hurtig kyllingewok med jasminris og stegte grøntsager.” Er spist. Smagte skønt. Masser af krydderier
  2. “Hurtig æg- og baconburger med pandestegt champignon og grøn salat.” Er spist. Fint at spare på kødet.
  3. “Vegetariske bønnetacos med saftig ananassalat og spicy cajundressing.”
  4. “Char siu-inspireret svine- og kalvekød med hoisinvendte nudler og stegte grøntsager”.
  5. “Hvidløgsmarineret svinemørbrad med kogte kartofler og ovnbagt broccoli.”

Jeg ville aldrig nogensinde have fået købt så spændende ting ind selv eller gide at finde kogebøger frem og planlægge andet end en færdigret fra Coop, der skulle 25 minutter i ovnen ved 180°. Mit temmelig gode køkkentøj kunne have fået tilladelse til at ruste (videre) op.

Fik jeg endelig købt ind til et eller andet, havnede jeg altid med noget, fx krydderier, der var til tre års forbrug af, men sidste salgsdato lå kun et år ude i fremtiden: altså madspild, og jeg hader at smide mad af alle slags ud, når millioner af mennesker i verden sulter.

Jeg har ikke noget imod gulerødder, men jeg orker ikke at sidde og tygge mig gennem de 1.850 gram, der blev til overs, når jeg kun skulle bruge en enkelt revet gulerod til salaten.

Mad for idioter

Grøntsager og krydderier fra HelloFreshDa jeg var barn, samlede jeg på opskrifter. Kirsten Hüttemeier huserede i Familie Journalen, og jeg klippede ud og klistrede ind et andet sted.

Engang for mange år siden var jeg ret skrap til at lave mad, siger andre, og fx har min fars ungdomskæreste gemt nogle af mine opskrifter. Det må være meget længe siden, for jeg kan ikke huske det.

I nyere historisk tid handlede jeg en periode hos Aarstiderne, men det blev for dyrt – og jeg syntes, jeg brugte mere tid i køkkenet, end jeg havde lyst til.

HelloFresh gør noget smart: De tilbyder en måltidskasse, hvor retterne kan tilberedes på 20 – 30 minutter. Jeg har taget tid, og det er sandt.

En anden positiv ting er, at man kan slippe for fisk. (“Slipfisk” – ikke “Klipfisk”).

Der er opskrifter med. Alt er beskrevet. Det er mad for idioter: start med at vaske hænder, tænd ovnen på 200°, gør sådan og sådan, det skal se sådan ud, når du serverer det osv.

Mit lækre køkkentøj har stået ubrugt hen i flere år. Nu synes jeg, det er hyggeligt tage det frem og at lave maden, der altid smager godt. Der er altid godt med krydderier og masser af grøntsager. Bevidstheden om at spise noget ordentligt er rar. Opvasken følger gratis med.

Jeg smager på det meste i rå tilstand (æg og kylling naturligvis undtaget), fordi jeg har et eller andet med, at jeg gerne vil have en fornemmelse af, hvordan ingredienserne smagte/føltes, før de blev varmebehandlet på forskellig vis.

Hertil kommer at jeg ikke findeler ingredienserne nær så meget, som opskriften tilsiger. Jeg bryder mig ikke om mad, der er blevet fuldstændig ukendelig mos og mast sammen. Det skal have både vid og bid ved serveringen. Jeg skal helst kunne “genkende” ingredienserne. Jeg har for årevis siden læst, at det er almindelige autismetræk.

Et firma man kan kontakte

Efterhånden er det sjældent, man kan kontakte et firma. De små robotter nede i højre hjørne, der tror, de kan svare på alt, bare man stiller de rigtige spørgsmål, vinder frem. Det kan være utrolig svært at stille spørgsmål, der passer til robottens svar. HelloFresh kan man faktisk ringe til.

Et par gange har jeg haft spørgsmål enten til regningen eller til en ingrediens, en “pak choi” der var blevet noget slatten. Uden videre trak medarbejderen temmelig meget fra på den næste regning. Det var jeg ret imponeret af, at jeg skulle opleve begge gange. De gør virkelig meget for at have tilfredse kunder.

Kun en enkelt anke: prisen

Jeg abonnerer på fem måltider til to personer pr. uge. Og jeg kan snildt spise for dem begge, måske fordi jeg kun spiser det ene måltid pr. dag. Det er lidt vel dyrt, når man indtænker, at det ikke er økologisk; eller også er portionerne simpelthen for små. Prisen er (inkl. levering) 699,- kr. Det er altså 140 kr. pr. dag.

Nå, men mad skal man jo have, og lige nu er jeg i færd med noget andet, der vil spare mig for mange penge hver måned, hvis det lykkes. Men det er hemmeligt …


Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Asparges mv.

asparges

Det er tid for asparges

En af fordelene ved at handle hos Aarstiderne er at man – ja får årstidernes råvarer. Lige p.t. indholder kasserne altid asparges, og jeg elsker dem. Desværre kommer jeg til, at gå at ‘nippe’ af dem, så de ikke helt slår til i den ret, de er beregnet til. Det er dog nok en af hverdagens mindre synder at spise for mange asparges 🙂

I aspargessæsonen er der heller ikke rigtig noget andet nyt fra markerne, så vil man spise de afgrøder, der er i sæson, så står den på asparges. Sæsonen varer fra maj til og med juni. De konventionelle avlere har en måned mere.

Normalt skal man skære den nederste “træ’ede” del af, men det behøver jeg aldrig. Hele planten kan spises. Der er ingen spild.

Mere mad fra Aarstiderne

Hidtil har jeg købt ‘Kvikkassen uden fisk’, hvor der er til tre dage, men det var selvfølgelig ikke nok til hele ugen. Nu prøver jeg derfor at tilføje ‘Vegetarkassen’, hvor der er til fire dage, så det går op. Hvis det kommer til at fungere, kan jeg kalde mig ‘flexitar’, hvilket ellers er et tåbeligt modebegreb. Jeg vil aldrig sige det til nogen, hvis jeg bliver det.

På den anden side: midt i klimadebatten, og i en valgkamp hvor alle partierne er det grønneste, så må det erkendes, at der er behov for, at vi spiser mindre kød, fordi køernes prutter og bøvser sætter for tydeligt et CO²-aftryk. Jeg spiser maks 100 gr. kød om dagen, men kunne med de rigtige vegetarmåltider godt undvære kødet hver anden dag.

Faktisk var jeg i min ungdom vegetar i ti år, og jeg savnede ikke noget. Jeg syntes, jeg fik sund og smuk mad. Og hvorfor holdt jeg så op med at være vegetar? En rejse til Thailand hvor jeg ikke syntes, at en wokret bestående af diverse grønt var lige så interessant som en wokret med oksekød og curry og og og. Jeg elsker Thaimad, og det skal være med kød!

God søndag!

Gavekort

Gør det aldrig!

Jeg har fået et utrolig flot gavekort, fordi jeg har hjulpet en lidt ældre mand lidt med en hjemmeside.

Gavekortet er på 3.000 kr., og når jeg lægger en bid oveni, kan jeg få den slowjuicer, jeg har ønsket mig meget længe.

Problemet er, at gavekortet er købt hos gavekortet.dk. Det er et sted, hvor man kan indløse et gavekort i mange butikskæder men ikke alle. Jeg rodede rundt på hjemmesiden og kunne simpelthen ikke finde ud af at indløse det. Lige meget hvad jeg gjorde, endte jeg steder, hvor det var mig, der skulle give et gavekort væk. Jeg måtte have fat i supporten, som var utrolig hjælpsomme og hurtige.

Jeg ville gerne have juiceren i den nyeste (og gerne billigste) udgave. Den slags kan Pricerunner jo finde ud af, men gavekortet kan ikke bruges de steder, hvor jeg fandt den ønskede model.

Nåh pyt, så tager jeg den lidt ældre model, som jeg kender fra mine bornholmske venner – “isenkræmmerne”, for den kan bestilles hos Imerco, hvor jeg efterhånden er guldkunde. Supporten sendte mig så tre mails om gavekort på 1.000 kr…

Jeg gik på Imercos hjemmeside og gennemførte bestillingen, altså lige til jeg kom til betalingen. Man kan nemlig ikke betale med gavekort på hjemmesiden. Man skal printe dem alle ud og gå ned i butikken, så de kan scanne stregkoden. Og selvom de kunne modtage gavekortene som betaling, så kan de kun klare det, når gavekort og beløb passer sammen. Man kan altså ikke lægge 499,95 oveni.

Så jeg printede og gik ned i min lokale isenkrampusher. Nu er vidunderet bestilt og betalt. Den kommer med GLS i løbet af 1 – 3 dage. Jeg glæder mig allerede, men processen var håbløs!

, , , , ,

Skønheden ved en radis mv.

Skønheden ved en radis mv.

Glæden ved at pakke de lækre varer fra Aarstiderne ud. En umulig leverandør med fire måneders leveringstid. Tilbage til Michael Storm fra Designunivers; ham kan man nemlig regne med. Passionen for slægtsforskning. Redesign af slægtsdata på nettet. Porto er blevet det rene røveri. Gamle billeder og et mandolinjern.