Indlæg

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Kortsigtede tåbelige “løsninger”

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Først den billige flæskesteg

Hos Coop kan man købe flæskestegen billigere end parkeringsafgiften for at komme ind i butikken og hente den. Det passer fint med den gamle danske julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm”

Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare: under indkøbspris. Pris, pris, pris, pris, pris, pris

Er der virkelig nogen, der tror på, at man kan producere en flæskesteg til under en tier pr. halvkilo? Hvis svaret er “ja”, er de dummere end politiet tillader, og de formår ikke at tænke lidt frem. Det er trist.

Jeg forestiller mig følgende led i produktionskæden, inden man havner med en billig flæskesteg:

  • Grisen skal fodres.
  • Bonden skal stuve dyrene sammen inden transporten.
  • Den skal slagtes, hvilket sikkert foregår på et billigt slagteri i Polen, eftersom Danish Crown har fyret flertallet af medarbejdere.
    • Altså er der omkostninger til chauffører, diesel (de kører nok ikke på el) og de polske medarbejdere, der trods alt skal have en form for løn.
  • Det døde dyr skal køres tilbage til Danmark
  • Et eller andet sted skal flæskestegene pakkes og prismærkes.
  • De skal køres ud til den enkelte butik.
  • En medarbejder skal lægge pakkerne i køledisken.
  • Og måske er der flere led i kæden?

Det kan man ikke få til under en tier pr. halvkilo, heller ikke selvom der er tale om stordrift! Det er netop under indkøbspris, som man synger det.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof BovaerSå hvorfor holder Coop “Magisk jul”? Tjah, de vil nok gerne have flere kunder i butikken. Deres lønlige håb er sikkert, at der ryger mere end flæskestegen i kurven, og at kunderne vender tilbage som stamkunder både mellem jul og nytår og i det nye år.

En ting er sikkert: det er ikke mig, de fanger. Jeg kommer der udelukkende for at købe min Blå Irma-kaffe og genbrugstoiletpapir, som føtex af en eller anden årsag ikke fører.

Kilden til begge billeder er SuperBrugsens tilbudsavis uge 50.

Herefter det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer: Tænk eller bøvs! 

Det er et led i “den lysegrønne træpart”, at landbruget kan blive kompenseret for udgiften til Bovaer, som er ret dyrt. Dansk Industri citerer den 13. december i år en pressemeddelelse

Ministeriet for Grøn Trepart oplyser i en pressemeddelelse, at der er søgt kompensation for udgiften til Bovaer til 92 procent af de støtteberettigede malkekøer – kun til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om tilskudsordning.

Selvom jeg har læst pressemeddelelsen og Dansk Industris artikel flere gange, forstår jeg den ikke helt.

  • Skal det forstås sådan, at ud af alle malkekøer, som der jo er temmelig mange af, er der søgt om kompensation til mere end hver niende (92 pct.)? Kemikaliet kan reducere metanudslippet med 27 pct.
  • Til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om en tilskudsordning. Det skyldes, at dyrene ikke skal spise et kemikalium for at bøvse mindre. De skal i stedet have mere fedt i foderet?

Når køerne spiser Bovaer, bøvser de mindre. Det er selvfølgelig dejligt – men: er det virkelig sådan, vi forestiller os, at vi skal nå klimamålene i 2025?

På lidt længere sigt er målet, at temperaturen ikke stiger mere end 1½ grad, så isbjørnene vedbliver at have et sted at være. De unge skal vel turde sætte børn i verden, og vi kunne nok også tænke os at genoprette fiskebestanden i de indre farvande – eller er vi bare ligeglade?

Bovaer er enormt dyrt – det er derfor, man kan få kompensation. Dyrevelfærdsorganisationer som fx Dyrenes Beskyttelse pegede allerede for et år siden på risikoen for, at kvæget holdes inde for at sikre den optimale udnyttelse. Går dyrene ude på marken, hvor de jo egl. hører til, kan de ikke spise den kunstige mad, og så spilder staten pengene. Der er ind til videre afsat 700 millioner kr. til forsøgsordningen.

Det er det rene vanvid, at man vil tilpasse dyrene til forbruget, i stedet for at tilpasse forbruget til dyrene.

Jeg mærker mig, at Bovaer ikke er godkendt til økologiske køer.

Uendeligt kortsigtet

Der er behov for helt andre løsninger, hvis man mener noget med den grønne omstilling. Det dur ikke at æde en flæskesteg til mindre end en tier. Det dur heller ikke at ændre på køernes indre organer vha. kunstige tilsætningsstoffer til deres mad. Synes du selv, det lyder lækkert at spise lidt Metan-molekyler, der består af et atom kulstof (C) og fire atomer brint (H)? Hvis svaret er “ja”, så velbekomme dig.

Vi må alle tænke anderledes, og vi har alle et ansvar. Fokuserer man entydigt på det reducerede metanudslip, overser man alle de øvrige indsatser, der skal sættes i værk for at nå klimamålene.

En effektiv måde at sætte fart på den grønne omstilling er at indføre personlige CO2-kvoter. Det bevirker, at vi alle bliver opmærksomme på vores individuelle klimaaftryk. Dine og mine individuelle handlinger betyder faktisk noget.

En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Om at stå glad op hver søndag

Om at stå glad op hver søndag

Ugens leverance fra Aarstiderne

Om at stå glad op hver søndag

Jeg abonnerer på Aarstidernes “Vegetar 20 minutter – 2 pers – 4 dage”, så i næste uge skal jeg have:

  • Sprøde falafler og friskt grønt med hvidløgsdressing i lune pitabrød
  • Cremet perlebyg med svampe og tomat toppet med stegt grønkål
  • Fyldte fladbrød med søde kartofler og krydrede kikærter
  • Sprød tarte flambée med løg, rosmarin og grønkål.

Især dag to med den cremede perlebyg bliver god. Den har jeg prøvet før. Jeg er derimod ikke så begejstret for falaflerne, men sådan er det. Der kan ikke være noget for enhver smag. Det med vegetar er såmænd ikke, fordi jeg pludselig ikke vil spise kød (jeg levede engang ti år som vegetar – det var skønt), det er derimod den eneste måde at undgå fisk hos Aarstiderne, når man samtidig vil have leveret til to personer i fire eller fem dage. Jeg mangler altid et eller andet på 7. dagen, men så ser jeg, hvad de har i føtex.

Det med de 20 minutter passer mig godt. Jeg vil gerne have sund, økologisk og lækker mad, men jeg gider ikke bruge for meget tid i køkkenet (der skal også vaskes op bagefter), for der er så meget andet, jeg hellere vil.

Jeg bliver til gengæld glad over at stå op hver søndag op til noget á la dette. Ser det ikke bare lækkert ud?

Om at stå glad op hver søndag

Autistisk atypisk spisemønster

Min psykolog siger, jeg har et “atypisk spisemønster”. Sidst ville jeg orientere hende om, hvad det kan betyde i praksis. Det viste sig, at hun vidste det hele på forhånd fra andre autister i sin praksis.

  • Jeg smager på alle råvarerne dvs. også fx løg og porrer, før de bliver varmebehandlede, fordi jeg gerne vil vide, hvordan varerne oprindeligt var. Se fx på grønkålen herover. Den smager fantastisk, inden man gør noget ved den. Eller tænk på en rød peber, som i rå tilstand er dejligt knasende, men som efter varmehandling nærmest er lidt kønsløs og uinteressant.
    • Psykologen mener, det er udtryk for en kontroladfærd, og det i hvert fald skyldes et udtalt ønske om at kende og forstå alle mulige sammenhænge, uanset hvad det drejer sig om. Det kan jeg godt se logikken i, så jeg giver hende ret.
  • Når maden er lavet, skal den selvfølgelig øses op. Jeg gør meget ud af, at de forskellige madvarer/retter ligger hver for sig og ikke rører hinanden. Der skal helst være mellemrum mellem dem. Jeg føler mig lidt tåbelig, men jeg generer jo ikke nogen og har bare købt et par ekstra store tallerkner.
    • Psykologen siger, at det er sådan noget, man ofte ser hos børn, hvor det typisk skyldes, at de vil teste, om der er nogen af retterne, de ikke kan lide. I givet fald kan disse retter fjernes fra tallerkenen, og man ved med sikkerhed, at de ikke har inficeret det resterende.
    • Jeg er ikke begejstret for sammenligningen, men lad det nu være. Jeg synes bare, det er næsten blasfemisk at rode alt det sammen, man omhyggeligt har tilberedt hver for sig.
  • Jeg laver mad og spiser, når jeg er sulten og ikke til den af de fleste definerede spisetid. Skulle det evt. være kl. 03:15, er tidspunktet ingen hindring. Heller ikke her generer jeg nogen. Det er en af pensionistlivets usigeligt mange glæder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Jeg er blevet småfed

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

I årevis har jeg ikke spist morgenmad, for jeg har ikke kunnet lide det, jeg kunne finde.

  • Jeg ser ingen grund til at spise hvidt brød.
  • Rugbrødet smager surt eller er for gammelt.
  • Jeg kommer aldrig gennem en liter yoghurt.
  • Osv.

Det er der muligvis en løsning på, for det er jo ikke sundt ikke at spise morgenmad. Jeg har prøvet at købe en morgenmadskasse fra Aarstiderne. Og det kan jeg lide. Og der er noget forskelligt hver dag, så jeg ikke løber sur i det. Pris for 1 person i 5 dage: 157,50 kr. Hos mig må god mad gerne koste (måltids-)kassen.

I dag har jeg fx fået: “Smoothiebowl med banan, pære og mandler” til morgen. Tilberedningstid: 10 minutter + tiden til at vaske blenderen af.

I somatikken kan man selv vælge

Efter jeg kom hjem, er jeg begyndt at veje mig, idet bukserne føles forkerte. Vægten spurgte, om det virkelig var mig, for der var en stor difference ned til seneste vejning. Jeg måtte jo svare den, at her altså kun er mig …

Forleden mødte jeg en ældre dame, der fortalte, at hendes søn netop havde været indlagt på “Store Hvidovre” på hjerteafdelingen. Her havde han på den udleverede iPad blandt andet valgt hjortebøffer. Det svarer helt til, hvad jeg ofte har set på TV: Patienter i somatikken får en tablet, hvor de selv kan ligge og sammensætte menuen.

Jeg har aldrig tænkt over det, og det er ikke fordi, jeg brokker mig over den gratis mad, men det vil være fuldstændig utænkeligt, at man i psykiatrien selv kunne sammensætte sin menu. Men det er altså praksis i somatikken.

De steder, jeg kender i  psykiatrien, har intet køkken. De får leveret maden i store beholdere, som de så selv skal varme.

  • I Glostrup var aftensmaden kl. 17:15 halvkold.
  • På Brøndbyøstervej sørger H. fx for, at de hvide forkogte kartofler bliver værd at spise. Hun tryller lidt i  køkkenet med krydderier og olivenolie, og hun fortalte en aften, at der næsten altid kommer en patient og sludrer lidt i døren imens. Patienterne må selvfølgelig ikke komme helt ind i køkkenet på grund af knivene mv.
  • Dvs. at H. passer sit egentlige arbejde, samtidig med at hun sørger for, at maden bliver interessant. Hun er guld værd og en af de medarbejdere i psykiatrien, der vil stå på hovedet for sine patienter.

Jeg er træt af boller i karry

En af årsagerne til, at jeg er blevet småfed må være det megen varmebehandlede, hakkede svinekød. Jeg har fået tilstrækkeligt med boller i karry for resten af livet nu. Vægten må bevæge sig i nedadgående retning ganske af sig selv, nu hvor jeg atter selv står for maden.

Herudover er der op til flere, der mener, jeg bør motionere. Så det må jeg hellere. Jeg har bare altid syntes, det er så kedeligt.

Det der ikke er kedeligt

Jeg har igen taget fat på oprydningen i slægtsdatabasen, som har ligget mere eller mindre stille siden den 12. januar. Det er jublende skønt. Jeg får afløb for trangen til detaljer.

Det tog en ½ dag at finde ud af, hvor jeg er nået til, eftersom jeg bare har taget fat i det, jeg syntes så sjovt ud. Selv Excelfilen, hvor jeg forsøger at styre processen, kunne ikke afsløre det. Jeg har udført samtlige processer adskillige gange, men det er som om meget er gået i glemmebogen. Men ECT skal ikke have skylden – det er bare fordi, der er gået et halvt år.

Ved et tilfælde faldt jeg over en af morfar søstre – faster Thora – og fik i går et ton detaljer på plads. Det var så skønt.

 

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Søndag i februar

At stå op til måltidskasser

Søndag i februar

Anne Linnet sang

Søndag i April
Det er en stille morgen
Og solen kigger ind

Det kan også passe på en søndag i februar.

Søndag er “madkassedag” og jeg nyder at pakke måltidskasserne fra Aarstiderne ud. Jeg skal bare åbne entredøren, så står de udenfor.

Der er aftensmad til fire dage plus frugt. Det slår vist til til lidt mere end fire dage. Jeg har tilkøbt lidt udenfor måltidskasserne, da jeg ikke orker at gå i supermarkeder med alt deres skrammel. Et eksempel er, at den lokale KO-OP fylder midtergangene med de særeste ting, de regner med folk gider købe. Og det gør de jo nok, ellers stod det der vel ikke.

Og Aarstiderne har (selvfølgelig) masser af muligheder for tilkøb.

Opbevaring af frugt og grønt

Bananerne

Sidste uge nåede jeg ikke at spise bananerne, før de fik brune pletter, og jeg hader bananer, der er begyndt at blive bløde. Jeg er udmærket klar over, at de så er modne; men jeg spiser dem altså helst umodne. De skal have et vist “bid”.

Det var min egen fejl, at de begyndte at modne, idet jeg lod dem blive i posen sammen med æbler og appelsiner på køkkenbordet. Æbler udskiller stoffet Ethylen, der fremmer modningen af bananerne. Det var jeg ikke klar over.

Køleskab er no go. Den bedste opbevaring af bananer er i virkeligheden ved 12-14°, men det er lidt svært, når jeg – trods alt – også selv skal være her. Næstbedst er det at pakke dem i hver sit ark papir. Det bliver lige bøvlet nok, så i stedet har jeg købt en kasse små stofposer hos Irma for 58 øre pr. styk. De kan vaskes og bruges mange gange. Det bliver interessant at se, om de er lige så gode som papir – en banan pr. pose, da de ellers modner hinanden ret hurtigt.

Opbevaringsguide til frugt og grønt

Aarstiderne har en fin guide til opbevaring. Den vil jeg prøve. Det er interessant, at der er en del kemi bundet til opbevaringen. Det er logisk, jeg havde bare ikke tænkt over det, og så er det maaange år siden, jeg havde fysik og kemi.

Dette er en udmærket anledning til at genopfriske kemi-kompetencerne.

Tilkøbte varer

Søndag i februarFor at få det til at vare hele ugen har jeg i dag tilkøbt:

  • Gullasch
  • Kartoffelmos med smør
  • Surdejsbrød
  • Hønsesalat

Det er ganske vist ikke særlig bæredygtigt, da jeg har bestilt det til på onsdag. Det er helt forkert at bestille så lidt og bede om at få det leveret på en anden dag end de sædvanlige leveringer. Nåh, men det husker jeg til næste uge.

Madglad

I flere år var jeg flintrende ligeglad med, hvad jeg puttede i munden. Jeg spiste udelukkende, fordi det var en nødvendighed for livets opretholdelse. Jeg gad ikke at lave mad, fordi jeg ikke orkede at vaske op bagefter.

Det har ændret sig markant. Nu hygger jeg mig med at lave det og nyder at spise bæredygtige måltider. Nu gør jeg mit til at indfri verdensmålene og opnå den grønne omstilling. Klimaforandringerne er ikke nogen, der kommer; de er her allerede. Og herregud opvasken er jo klaret på 10 minutter … Det når jeg nok.

Selv ser jeg det som sundhedstegn.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.