Dejlig morgenmad fra Aarstiderne
Jeg er blevet småfed
Indholdsfortegnelse
Dejlig morgenmad fra Aarstiderne
I årevis har jeg ikke spist morgenmad, for jeg har ikke kunnet lide det, jeg kunne finde.
- Jeg ser ingen grund til at spise hvidt brød.
- Rugbrødet smager surt eller er for gammelt.
- Jeg kommer aldrig gennem en liter yoghurt.
- Osv.
Det er der muligvis en løsning på, for det er jo ikke sundt ikke at spise morgenmad. Jeg har prøvet at købe en morgenmadskasse fra Aarstiderne. Og det kan jeg lide. Og der er noget forskelligt hver dag, så jeg ikke løber sur i det. Pris for 1 person i 5 dage: 157,50 kr. Hos mig må god mad gerne koste (måltids-)kassen.
I dag har jeg fx fået: “Smoothiebowl med banan, pære og mandler” til morgen. Tilberedningstid: 10 minutter + tiden til at vaske blenderen af.
I somatikken kan man selv vælge
Efter jeg kom hjem, er jeg begyndt at veje mig, idet bukserne føles forkerte. Vægten spurgte, om det virkelig var mig, for der var en stor difference ned til seneste vejning. Jeg måtte jo svare den, at her altså kun er mig …
Forleden mødte jeg en ældre dame, der fortalte, at hendes søn netop havde været indlagt på “Store Hvidovre” på hjerteafdelingen. Her havde han på den udleverede iPad blandt andet valgt hjortebøffer. Det svarer helt til, hvad jeg ofte har set på TV: Patienter i somatikken får en tablet, hvor de selv kan ligge og sammensætte menuen.
Jeg har aldrig tænkt over det, og det er ikke fordi, jeg brokker mig over den gratis mad, men det vil være fuldstændig utænkeligt, at man i psykiatrien selv kunne sammensætte sin menu. Men det er altså praksis i somatikken.
De steder, jeg kender i psykiatrien, har intet køkken. De får leveret maden i store beholdere, som de så selv skal varme.
- I Glostrup var aftensmaden kl. 17:15 halvkold.
- På Brøndbyøstervej sørger H. fx for, at de hvide forkogte kartofler bliver værd at spise. Hun tryller lidt i køkkenet med krydderier og olivenolie, og hun fortalte en aften, at der næsten altid kommer en patient og sludrer lidt i døren imens. Patienterne må selvfølgelig ikke komme helt ind i køkkenet på grund af knivene mv.
- Dvs. at H. passer sit egentlige arbejde, samtidig med at hun sørger for, at maden bliver interessant. Hun er guld værd og en af de medarbejdere i psykiatrien, der vil stå på hovedet for sine patienter.
Jeg er træt af boller i karry
En af årsagerne til, at jeg er blevet småfed må være det megen varmebehandlede, hakkede svinekød. Jeg har fået tilstrækkeligt med boller i karry for resten af livet nu. Vægten må bevæge sig i nedadgående retning ganske af sig selv, nu hvor jeg atter selv står for maden.
Herudover er der op til flere, der mener, jeg bør motionere. Så det må jeg hellere. Jeg har bare altid syntes, det er så kedeligt.
Det der ikke er kedeligt
Jeg har igen taget fat på oprydningen i slægtsdatabasen, som har ligget mere eller mindre stille siden den 12. januar. Det er jublende skønt. Jeg får afløb for trangen til detaljer.
Det tog en ½ dag at finde ud af, hvor jeg er nået til, eftersom jeg bare har taget fat i det, jeg syntes så sjovt ud. Selv Excelfilen, hvor jeg forsøger at styre processen, kunne ikke afsløre det. Jeg har udført samtlige processer adskillige gange, men det er som om meget er gået i glemmebogen. Men ECT skal ikke have skylden – det er bare fordi, der er gået et halvt år.
Ved et tilfælde faldt jeg over en af morfar søstre – faster Thora – og fik i går et ton detaljer på plads. Det var så skønt.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
… min mand, ikke min man … 😀
@ Henny
Alt forladt. Du kommer ikke med i næste udgave af sprogdatabasen.
De seneste gange, jeg har været på sygehus, har der ikke været tale om ret meget frit valg mht. maden. Aftensmaden var take it or leave it, morgenmaden og frokosten havde nogle få ting at vælge mellem. Man var ikke tvunget til at spise havregrød, og man kunne få suppe til frokost de fleste dage, hvilket jeg var glad for, idet det er meget svært for mig at spise rugbrød. Jeg kan ikke rigtig få det ned på mine gamle dage.
Det er rigtigt, at offentlige køkkener bruger lidt rigeligt saltet svinekød. Min man er skiftet til vegetarmenuen på grund af det. Vi bytter lidt af og til, og jeg må sige, at jeg er fristet af de kommunale vegetarretter. Men helt at sige farvel til oksekød, kylling og fisk? Jeg ville ønske, at man kunne vælge frit fra både kødmenuen og vegetarmenuen. Men det er indtil videre ikke muligt med vores kommunale madservice. Det er lidt fjollet, for det med vegetar behøver jo ikke være noget “religiøst”, og der er almindelig enighed om, at det ville være godt, hvis vi alle spiste mindre kød.
@ Henny
Nåh okay – der lærte jeg så noget nyt. Tak for det! Det kan være, det skal være et meget stort hospital, for at de har et køkken med mange valgmuligheder?
Selv elsker jeg havregrød – og der skal smørklat i. Det er bare ikke sådan, man taber et par kilo.
Jeg levede faktisk som vegetar 10 år af min ungdom, og der fik jeg altså meget god, varieret og sund kost. Ulempen var, at det tog lidt længere tid at lave det. Men jeg har faktisk siddet og studeret “Aarstidernes” vegetarkasser og de ser godt ud! Det er også en måde at slippe for fisk. Jeg fik rigeligt med fisk fra 1978 – 1980 på Bornholm … Jeg husker tydeligt at bære dem hjem fra havnen i Svaneke i en spand. Friskfangede og ikke mindst billige. Jeg har skam været i stand til at ordne både torsk og sild. Det er kompetencer, der heldigvis er gået i glemmebogen.