Kilder og kildekritik

Om kildekritik og “Kan det passe-prøven”

Min fars fætters kone Elly Kathrine CHRISTENSEN (1920 – 2014) fortalte, at min farmors søster Margrethe SØRENSEN (1901 – 1933):

1. døde af tuberkulose,
2. var “skør” ligesom sin far (min oldefar) Andreas Laurits SØRENSEN (1858 – 1917), der endte sine dage på Sankt Hans Hospital,
3. slog på sin mor.

Nu husker familiemedlemmer generelt ret dårligt, så jeg har været i tvivl om, det overhovedet kunne passe. Det med at hun var “skør” og slog sin gamle mor genses ikke nogen af de originale kilder, men jeg har fundet hendes dødsattest, hvor det ganske rigtigt fremgår, at hun døde af tuberkulose og en eller to nyresygdomme.

Jeg troede, at det var umuligt at finde dødsattester for København, men det lykkedes vha. lidt magi.

Kilde til nedenstående dødsattest er: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., København, Dødsattester-1933 4 – opslag: 386 af 1.238 opslag

Uræmi: Navnet på en sygelig tilstand, der skyldes ophobning af affaldsstoffer i kroppen på grund af nyresvigt. Når nyrernes funktion nedsættes, nedsættes udskillelsen af kroppens affaldsstoffer og ophobes i stedet for i kroppen.

Tub. Pulm. = Tuberculosis pulmonum = Lungetuberkulose

Min ven, der er læge, hjalp med denne, som jeg ikke selv kunne tyde: De væsentligste komplikationer: Nephritis chron. = kronisk nyrebetændelse. Ved den tilstand er nyrefunktionen nedsat, hvorved de kvælstofholdige affaldsprodukter fra stofskiftet, som nyrerne ellers udskiller i urinen, ophobes i blodet. Dette medfører i længden bevidstløshed og død. I stedet for at skrive uræmi to gange, kunne lægen have skrevet “urinforgiftning”.

Samlet set lyder det meget ubehageligt!

“Kan det passe-prøven”

Margrethe Sørensen var – lige til de blev skilt – gift med forfatteren Vilhelm Alexander BERGSTRØM (1886 – 1966), der tidligere hed Jensen. Han tog navneforandring i marts 1938. Ved hans dåb, fremgår følgende:

“Nr. 4. 19 Novbr 86. Vilhelm Alexander Bergstrøm (Jensen) se anm. 30 Januar 87 i K. Skræder Frederik Vilhelm Bergstrøm (Jensen er streget over) og Hustr Kristiane f. Pedersen Kjøbmagergade 17. Faddere: Diaconisse Sofie Olsen, Moderen, Peter Jørgensen og Faderen. I H.t. Kirkeministeriets Resolution af 14. Marts 1938 bliver hans fulde Navn: Vilhelm Alexander Bergstrøm (jfr. Alm Journ. XI nr. 779/1938). Anmærkninger: Ifølge Kgl. Bevilling af 28 October 1849 har Hr. Frederik Vilhelm Jensen erholdt Tilladelse til at bære Navnet Bergstrøm, saa hans fulde Navn bliver Frederik Vilhelm Bergstrøm.”

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1886-1891, KM, Fødte drenge – opslag: 4 af 102 opslag.

Jeg var lige ved at falde i og skrive ved hans far, at han ændrede navn i 1849. Der var bare lige den detalje, at han først var født i 1861. Jeg har dobbelttjekket, om det bare var mig selv, der havde skrevet forkert, men den er god nok; der står altså 1849. Ergo kan det ikke passe, for så skulle det være 11 år før hans fødsel. Selve indholdet er sikkert rigtigt, men datoen er det rene Anders And.

Udtrykket “Kan det passe-prøven” stammer fra min studietid, hvor vi i strafferetsplejen nærmest fik tudet ørerne fulde af kildekritik og “kan det virkelig passe?” Lyver den tiltalte os op i hovedet, eller kan det passe, at han slet ikke var tilstede i gerningsøjeblikket? Kan det passe, at han intet husker og nærmest var utilregnelig i gerningsøjeblikket? Nogle gange kan det virkelig passe, og så skal det selvfølgelig fremlægges i retten.

På studenterkurset i faget historie var kildekritikken og “kan det passe?” også højt besunget. Altid gå til den originale kilde, hvis det er muligt. Og det er noget nemmere i slægtsforskning end ved Koreakrigen, Vietnamkrigen, Berlinmurens opførelse el.lign.

Her så mange år efter har jeg meget glæde af de gamle, lærte dyder. Det sikrer mod nogen af de åbenbare fejltagelser, som fx at parret skulle være viet kort efter deres 15 års fødselsdage, at en kvinde skulle blive mor, da hun var 129 år osv.

Altid primære kilder, hvis det er muligt

På min lange vej gennem databasen forsøger jeg kun at bruge primære kilder, hvilket for det meste kan lade sig gøre, så længe som kirkebøgerne eksisterer. De blev indført af Christian IV i 1645 på Sjælland, og i 1646 for resten af landet, fordi han havde brug for et godt grundlag at udskrive skatter på, som kunne finansiere alle hans dyre bygningsværker, jfr. “Find din slægt – og gør den levende” side 53. Kun 10 pct. af bøgerne fra før 1814 er bevarede, og i hvert fald kan jeg ikke læse 1600-tals gotisk. Men selvfølgelig er der fine steder at spørge om hjælp til tydning.

Før de primære kilder blev digitaliserede, brugte jeg formuer på dels et mikrokortapparat, dels mikrokort. Jeg kan stadig høre lyden af at skubbe slæden med et nyt kort på plads. Og herudover ragede jeg til mig af andres arbejde. Det er heldigvis ikke længere nødvendigt.

Jeg finder meget sludder, og jeg bliver nærmest glad hver gang, for så kan det jo rettes. Kopiering og afskrift fra min database sker på eget ansvar. Jeg anfører min kilder, og hvordan jeg har læst dem, så du kan nemt efterprøve, om det kan passe.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser fremdriften i oprydningen i databasen. 2025 ser ud til at blive et godt år!

Uagtet man går til de originale kilder, er det ikke sikkert, det kan passe

Registreringerne skal give mening. Der er eksempelvis ingen grund til at registrere civilstandene for unge par, der gifter sig første gang. Hvad skal man dog med de tusindvis af ungkarle og piger? Det giver derimod mening at registrere, at en kvinde er enke, for så ved man, at man skal lede efter hendes afdøde ægtefælle.

Jeg synes, det giver mening at udtrække beskæftigelser, fordi de viser social opstigning eller deroute. Men selvom man gør det konsekvent, kan man ikke være sikkert på, at det er rigtigt. Men så længe man har oplysningerne fra de originale kilder, så fås det ikke bedre, før man man bruger andre kilder fx skøde- og panteprotokoller.

Et eksempel er Niels ENEVOLDSEN (1801 – 1890), som jeg har ni beskæftigelser på. Data stammer fra kirkebøgerne.

dec. 1821 – Nederkjær, Herning Sogn, Indsidder
mar. 1824 – Herning By, Herning Sogn, Boelsmand
apr. 1826 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1829 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
apr. 1831 – Herning By, Herning Sogn, Gårdmand
apr. 1838 – Herning By, Herning Sogn, Parcellist
apr. 1843 – Herning By, Herning Sogn, Husmand
maj 1857 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand
feb. 1890 – Herning By, Herning Sogn, Aftægtsmand

Han er indsidder i 1821, hvor de får første barn. Det er sikkert sandt, for parret har skullet etablere sig, hvorfor det har været nødvendigt at bo til leje hos hans forældre.

I 1824 er han boelsmand, derefter husmand og karrieren topper, da han i 1831 er gårdmand. Herefter går det den gale vej tilbage til husmand via parcellist.

Fra 1857 skulle han være aftægtsmand frem til sin død i 1890. Jeg synes/tror/tænker/mener, at 33 år er længe at være på aftægt, og at det er tidligt at gå på aftægt allerede som 56-årig.

Jeg er ikke sikker på, at det kan passe.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.