Slægtsforskere må kunne læse gotisk

Man må lære sig den gamle skrift

Gotisk skrift var den officielle skrift i Danmark helt frem til 1875. Det vil sige, at man ikke kommer ret langt med sin slægtsforskning uden at begynde at lære gotisk.

I starten giver det ingen mening overhovedet, men efterhånden som man øver sig, giver det mere og mere mening. Men det skal siges: Det er svært. Jeg kæmper selv stadig her på 20. år, men der er ikke andet at gøre end at blive ved med at øve mig.

Kommer jeg til 1600-tals gotisk (og meget af det tyske), har jeg ikke en chance – og dog: Jeg genkender flere og flere af de tyske ord, og det er en vældig tilfredsstillelse, og jeg kan se, hvor meget de skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum har lært mig siden den 1. marts i år. Jeg bliver så glad, når de også synes, det er svært.

Efterhånden ved jeg da, at en “Büdner” er en Husmand, at en “Garnweber Mstr.” er en Garnweber Meister = en vævemester, når en kvinde er “Entbunden”, er hun nedkommet, og når en person er “Weyl.”, er han afdød osv.

Det kommer alt sammen. Og tålmodighed er en forudsætning.

Sådan kan man øve sig og få rettet fejl

Når jeg har prøvet mig frem med noget, beder jeg om hjælp i Forum og indsender det, jeg er kommet frem til. Så kigger de på det og retter det til. Herefter kigger jeg på deres rettelser og sammenholder med mit originale og prøver at se, hvor jeg tog fejl. Det er en ganske lærerig metode.

Det eneste, man ikke lærer noget af, er at præsentere hjælperne for en tekst og spørge “Hvad står der her?” Så kan man spørge resten af livet (både hjælpernes og ens eget).

Læsegrupper og skrivernes særegenheder

Jeg har hørt, at nogle slægtsforskere har sluttet sig sammen i læsegrupper, hvor de læser gotiske tekster for hinanden og på den måde træner og får rettet mange fejl med det samme og også kan drøfte forskellige særegenheder ved den enkelte skriver. Det er en utrolig god idé. Det lyder både hyggeligt og lærerigt. Sådan en læsegruppe kunne jeg også tænke mig at deltage i.

Ikke alene har en skriver særegenheder ved sine bogstaver, men han kan også have det i sit ordvalg.

Den kirkebog, jeg lige p.t. kæmper med, er fyldt med specielle ord. Ikke alene bliver Christian til Christianus. Det er til at gennemskue. Men Jürgen bliver til Gürgen, Janke bliver til Gang(es), Kossate (det er også en husmand) bliver til Coßäter, og mange unge kvinder er Defl. eller Deflorata. Det svarer til, at de er deflorerede, altså har de mistet deres mødom og er ikke længere jomfruer.

Heldigvis var jeg forberedt på alt dette latin-cirkus efter at have læst artiklen i Personalhistorisk Tidsskift 2004-2 af Birgit Flemming Larsen “Slægtsforskning i Tyskland”. Den kan hentes på “Danskernes Historie Online“. Artiklen er en guldgrube, men den skal læses flere gange, da den er informationstung. Alle med tyske aner bør begynde med den artikel.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.