Tag Archive for: Oprydning

,

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Overblik over oprydning i slægtsdata

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

I forbindelse med den omsiggribende oprydning i slægtsdatabasen fik jeg idéen om, at det ville være vældig nyttigt at markere hvilke af de 841 gennemgåede personer, der er direkte aner i begge mine familier (adoptivfamilien og den biologiske familie).

Jeg har en Excelfil, hvor jeg i store træk noterer, hvad jeg har foretaget med den enkelte. Nogen videnskab er det selvfølgelig ikke.

Nogle få personer fra begge slægter kan jeg selvfølgelig genkende bare ved at løbe ned over rækkerne, men det er langt fra præcist.

Herunder er lidt af, hvad jeg gik igennem, før det lykkedes

Jeg ved, at mindst én af mine læsere ville kunne gøre det meget smartere 🙂 – men jeg kan desværre ikke skrive makroer, og ChatGPT kunne heller ikke få det til at lykkes trods mange forsøg. Så jeg gjorde det på “husmandsmåden”, og virkede det.

Udfordring 1: Få Legacy til at lave et udtræk med begge slægter vha. Fokusgruppe

Anne Marie Holck fra Legacys forum hjalp med at få dannet et udtræk, der viser direkte aner i begge slægter. Problemet opstod, fordi jeg forsøgte med en makro, der ikke resulterede i noget … Problemet var, at kildedata var mere end mangelfulde. Der kom slet ikke de personer med i udtrækket, jeg forventede. Det var hurtigt og nemt at se, at hverken mine “mormødre” eller “morfædre” var med i udtrækket.

Så jeg lærte om fokusgrupper, der er en genial funktion – især når man har flere familier. Prøv evt. selv:

  1. Gå til “Søg”
  2. Vælg “Forskelligt”
  3. Indstil hvem der skal være udgangspunktet.
  4. Vælg “Fokusgruppe”
  5. Indstil som vist
  6. Bemærk det nederste flueben “Inkluder flere forældre (hvis tilknyttet mere end et par)”. Det var lige det, der skulle bruges
  7. Vælg “Lav liste”
  8. Tryk “Valg”. Vælg “Udskriv” til en kommasepareret fil

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Udfordring 2: Den kommaseparerede fil skal bearbejdes lidt

Filen, Legacy danner, vil se ud nogenlunde som nedenstående. Problemet er, at ID-nummeret (Legacy kalder det for RIN), står i samme felt som navnet. Vi skal kun bruge selve tallet for at komme videre.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Men det er ikke et reelt problem, for det klarer Excel som en mis. Denne formel trækker tallet ud og placerer det i fx celle B1:

=VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1)

Stå i celle B1. Kopier formlen ind og straks har du noget, der ligner nedenstående:

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

  • Det vil sige, at nu har jeg nogle tal/RIN/ID’er, jeg kan sammenligne med tallene fra mit oprindelige store regneark.
  • Alle de tal, der findes i denne lille fil, kan sammenlignes med tallene i det store ark.
  • Hvis tallet findes begge steder, er der tale om en direkte ane fra en af slægterne.
Udfordring 3: Resultatløs tilpasning af det oprindelige ark

Jeg prøvede først med en makro, som ChatGPT skrev for mig, da jeg som nævnt ikke kan skrive makroer/VBA-kode, og min hjerne egner sig ikke til at lære det.

Robotten har været en kæmpe hjælp, idet jeg aldrig giver op overfor uløste problemer. Jeg er parat til betalingsudgaven (GTP-3 Plus eller GPT-4) efter dette. Jeg har brugt lang tid på opgaven, men jeg har sparet oceaner af tid i forhold til den tid, jeg skulle have brugt med Google.

Robotten skal vide, hvad man vil opnå. Man må fortælle, hvad man har i de forskellige kolonner og på to sekunder spytter den et forslag ud. Det er helt vildt. Det havde jeg ikke kunnet Google mig til, for med Google skal man jo fx vide, hvad funktionen hedder for at kunne søge efter den. Det finder ChatGPT selv ud af, når den ved, hvad man vil opnå og hvordan data ser ud.

“Vi” kunne ikke få det til at fungere med makroen. ChatGPT foreslog i stedet LOPSLAG og leverede en formel, men det lykkedes ikke. LOPSLAG er “bundet af”, at den værdi, man vil kigge efter, skal stå i første kolonne. 

Først prøvede jeg at sætte ID-numrene i forreste kolonne, så prøvede jeg med “Ja”, der fortæller mig, at her er en direkte ane. Lige meget hjalp det. Pludselig ville Excel overhovedet ingenting – ikke engang lægge to tal sammen. Det var helt ligegyldigt, hvor hvad stod. “Vi” måtte finde på noget andet.

Udfordring 4: ChatGPT foreslog INDEKS og SAMMENLIGN

Jeg har ofte læst om styrken ved de to funktioner i kombination men har syntes, det så indviklet ud. Nu fandt jeg tilbage til en af Kasper Langmanns (Proximo) videoer på YouTube. Han er god til at forklare og splitte opgaven op i trin, så man forstår, hvad man foretager sig. Det er ikke bare “copy and paste”.

Efter bare fem minutter havde jeg denne formel, som er græsk katolsk overfor, hvilke kolonner data befinder sig i.

=INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G24;B:B;0))

  • Sammenhold evt. disse punkter med det nederste billede, men det kan være svært at se
  • I kolonne A har jeg (helt dumt – men det virker) skrevet “Ja” ud for de 592 direkte aner
  • I kolonne B har jeg numrene på de 592 direkte aner. Numrene stammer fra =VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1) i csv-filen, og som jeg bare har kopieret ind i den store fil.
  • Fx indeholder celle G24 nummer “995”, som er min mormors fars ID.
  • Kolonne H er som udgangspunkt tom. Den skal fodres med “Ja”, der hentes fra kolonne A.
  • Og helt lavpraktisk kigger funktionen så ovre i kolonne B for at se, om den også kan finde “995” der.
  • Hurra det kan den, og så returnerer den et “Ja” i kolonne H.

Så er der selvfølgelig “problemet” med, at alle de personer, der ikke findes begge steder (fordi de ikke er direkte aner).

Hvis jeg var bedre, end jeg er, kunne Excels returnering af #I/T sikkert være løst smartere. “Koden” vises, når der ikke er et match. Jeg lavede bare på to minutter lidt sortering frem og tilbage og slettede alle #I/T’erne. Det virkede strålende.

Og da de alligevel var sorterede, gav jeg dem lidt kulør. Og bagefter sorterede dem tilbage til den oprindelige dato for gennemgang, så jeg ikke mister det forkromede overblik, jeg endelig har fået.

Udfordring 5: Tænk hvis jeg kunne huske, hvorfor jeg ville markere de direkte aner

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det var, der fik idéen om denne markering til at opstå. Men det må da være smart?

Da jeg fik idéen, besluttede jeg, at den var værd at bruge tid på. Og så har jeg lært en masse og jeg elsker læreprocesserne.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

 

Hvad man dog kan falde over

Hvad man dog kan falde over

Når præsten var meddelsom

Hvad man dog kan falde over

Jeg faldt over følgende, som jeg ikke selv kunne tyde så meget af. Lau fra Danske Slægtsforskeres forum har igen hjulpet. At falde over en historie, men ikke at kunne tyde den, er temmelig træls. Heldigvis sidder der dygtige mennesker, der altid giver en hånd.

Jeg ledte efter noget helt andet i forbindelse med oprydningen. 6*tipoldefar Sgr. Lorentz HARBOE havde hos mig en angivelse af dødsfaldet i Sankt Mortens Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, og en beskæftigelse, men var der sat en kilde på? Nej, men så må jeg jo (heldigvis 🙂  ) bladre. “When the going gets tough, the toughs get going.”

August 1757, som jeg havde skrevet, var det rene Anders And & Co. Gad nok vide, hvor det stammede fra? Hans hustru Bolette Agnete POHLMAN begraves i januar 1746 på Sankt Mortens kirkegård i Næstved. Hun angives ikke som enke, og så er det jo bare at bladre fremad, en side ad gangen – og så fandt jeg denne, hvor præsten var meddelsom.

Jeg elsker disse tilfældighedsfund:

Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Morten, 1731-1805, EM, Døde – opslag: 26 af 65 opslag

1747 d. 30. May. Sidsel Jensdaatters Uægte Pige Barn,
som Moderen fødte i Dølsmaal udi Jacob Jen-
sens Hauge, og strax derpaa stak det ind i Hal-
sen med en Sax, og indsvøbt i et Forklæde, stak
det ind i et Morads, uden for Gierdet, men
Gierningen blev strax aabenbaret, Barnet
funden, og Moderen bragt i Arrest til velfortient
Straf, begr. med J.pk. i ——- H. G. Kgd.

Sikke et kvindeliv …

  • Hun føder i dølgsmål, som egl. betyder “i hemmelighed”
  • Hun føder i en have
  • Hun slår barnet ihjel ved at stikke en saks i halsen på det
  • Hun forsøger at gemme det i et morads, som vi vel vil kalde et buskads
  • Hun bliver straffet:
    • Vores første straffelov er fra 1866.
    • Før 1866 var kunne straffene variere betydeligt fra sted til sted. Derfor er det ikke uden videre muligt at finde ud af, hvordan kvinden blev straffet. Straffen for drab i 1750 kunne omfatte dødsstraf, tortur, amputation af lemmer eller andre grusomme metoder afhængigt af alvorligheden af forbrydelsen og de lokale love og skikke.
    • Den første samlede “lovpakke” vi har, er Christian 5.s Danske Lov fra 15. april 1683. Det er formelt set det danske riges første samlede rigslov, der forsøgte at “rydde op i” de regionale forskelle, men det lykkedes ikke fuldt ud.
    • Mit gæt er dog, at straffen for drab var den samme i hele riget. Det skyldes, at man formentlig ville gøre meget for hurtigt at “rydde op” i de alvorligste forbrydelser.

Det er 276 år siden, kvinders liv kunne se sådan ud. Det er svært at forestille sig i dag.

Bare i min levetid husker jeg min mormor kalde det, at en pige/kvinde “kom galt afsted”. Manden blev aldrig nævnt; det var som om, han slet ikke havde et medansvar. Således er der heller ikke nævnt en mand i den citerede kirkebog fra Sankt Mortens i Næstved.

Mormor var selv “kommet galt afsted” et par gange, så hun vidste, hvad hun talte om. Som barn var jeg vældig bange for, at det samme skulle ske for mig.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Et mareridt med en HP-printer

Et mareridt med en HP-printer

Lettere at finde noget i 1700-tallet

Et mareridt med en HP-printer

Lige p.t. hygger jeg mig – som led i oprydningen – med min 4*tipoldefars Ramus HANSEN WENTZELs afkom og forslægt. De er slet ikke kedelige, men de er også svære, da de hedder henholdsvis Wenzel og Wengel, så det er let at tage fejl. Og de er alle tobaksspindere udi den kongelige residensstad. På en eller anden måde er familierne gift ind i hinanden på en måde, jeg endnu ikke har klarhed over.

Ved min 4*tipoldefars dåb i Sankt Peders i Slagelse står der fx:

Anno 1738. Onsdagen d. 2 April blev Anne Kirstine Petersdatters u=ægte Sön paa u=ægte Sön paa Bierbyegade døbt Kl. 12, og kaldet Rasmus. Karin Wentzels (Jordemoder) bar ham; Maren Møllers gik for. Fad.er. Ingen. – Samme Qvinde=Menniske bekiendte at være kommen fra Odense i Fÿen, fra Vor Frue Sogn; Ved Daaben blev udlagt til Barnefader en Rÿtter nafnl Hans Lauritzen; Men af hvad Regiment, eller Compagnie, vidste hun ikke.

Så der er jo nok ikke så meget mere at komme efter, når det er en udlagt barnefader og en moder med et så almindeligt navn, og som stammer fra en stor by, men det er en direkte ane …

På Danskernes Historie Online findes et prægtigt værk på 90 sider, som Mia gjorde mig opmærksom på. Titlen er “Hans Jørgen Wengels slægt”. Mange tak.

Heri fandt jeg fx nemt Rasmus HANSEN WENTZELs hustru Karen KIØGE død i januar 1816 i Ulkegade. Det havde taget lang tid at finde selv. Selvfølgelig kontrollerer jeg alt ved selvsyn, men det sparer meget tid at blive guidet i den rigtige retning.

Jeg kan ikke overskue 90 sider på skærmen, så jeg ville printe værket, for der er mange små unøjagtigheder, der skal tjekkes  – og jeg vil gerne vide, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke så nemt at sætte flueben på min skærm, der (også) er gammel og ikke er trykfølsom. Men jeg er glad for den! 32″ er da også en sjat.

I lørdags gik det op for mig, at det er lettere at finde noget i 1700-tallet end at gøre en HP-printer opmærksom på en ny router og et nyt password.

Kampen mod printeren

Et mareridt med en HP-printer

Jeg kæmpede et par timer i lørdags, men jeg kunne simpelthen ikke finde et sted hverken på computeren eller på printeren, hvor jeg kunne taste de nye oplysninger ind. Jeg fjernede printeren, installerede den igen, genstartede PC og router og de andre tøsetricks, jeg kender. Intet hjalp.

I dag kontaktede jeg HPs support. Flinke mennesker – men idet garantien udløb i 2019, måtte jeg købe for 186 kr. support på en anden side, dog stadig drevet af HP.

Jeg synes egl., det er fornuftigt at købe en laserprinter, der holder mere end fem år. Det er god kvalitet, og jeg har masser af toner tilbage, fordi jeg ikke printer ret meget. Jeg er stadig på den første patron, og har to stående uåbnet. Men det er som om, de ikke helt bryder sig om en “gammel” printer. De vil tydeligvis hellere sælge mig en ny.

Det er ikke en bæredygtig strategi. Det kan ikke være sandt, at fordi to parametre skal ændres, skal man smide en i øvrigt velfungerende printer til storskrald. Det ville de aldrig anbefale hos GladTeknik. Her kan du læse deres grønne politik, som er en af årsagerne til, at jeg handler hos dem.

Det er vældig svært at slippe udenom brug og smid væk-kulturen. Det er simpelthen svært at få ting repareret. Og lykkes det endelig, er det ofte eksorbitant dyrt. P.t. leder jeg fx efter en skomager, men det er slet ikke så let. Jeg synes bare, der er en idé i at reparere et par sko til 1.600 kr. i stedet for at købe nye.

Da jeg havde betalt de 186 kr., kunne jeg ringe op igen, lytte til ventetonen igen, GDPR-meddelelserne igen osv. Jeg fik fat i et venligt og (næsten) tålmodigt menneske, som vist ikke helt forstod, at jeg havde prøvet alt det, der er nemt. Ellers ville jeg jo ikke betale ham for det vanskelige.

Samlet set tog det vel omkring en time i dag. Så samlet har jeg vel brugt tre timer på cirkusset. Men det virker …

Det, der reddede dagen, var formentlig, at jeg for årevis siden købte et fire meter langt USB-kabel, der kan forbinde printeren med computeren.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det fungerer nu, og jeg er også ligeglad, for jeg har fået printet de 90 sider ud. Nu kan jeg fortsætte, hvor jeg slap.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Rygklapperi og fra Adelgade, Trinitatis, til Horsens

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Advarsel: Denne artikel indeholder lidt “praktisk nørderi”.

Jeg har lavet et regneark, hvor jeg kan registrere data fra oprydningen.

Det hjælper med overblik over, hvad jeg har foretaget mig med hver person og hvor langt jeg i det hele taget er nået. Det er også nyttigt for ikke at fare vild: “Hvem kom jeg nu fra?”, når man har bevæget sig et stykke op eller ned.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, havde jeg et ret godt billede af hvilke data, der var brug for. Det er sjældent, der er behov for nye.

Billedet til højre viser et udpluk af listen. Den reelle liste (fx med alle folketællingerne) med forklaringer til forkortelserne er vist nederst i denne artikel.

Det er jo ingen videnskab, og der er helt sikkert inkonsistens i, hvordan jeg bruger dem. Fx kunne der helt sikkert stå fejlrettelse adskillige steder; men sådan kan man blive klogere.

Gennem et stykke tid har jeg alligevel tænkt på, at der manglede to:

  • “Bedre kilde”.
    • Jeg gider ikke opdatere alle de gamle henvisninger til mikrokortene.
    • Vil andre kigge mig i (mikro-)kortene, må de selv slå efter; men af og til er det fordelagtigt for mig selv, og så opdaterer jeg kilden.
  • “Bedre tydning”. Den er der af naturlige årsager i høj grad behov for. Det er jo det, der gør det sjovt, og det der gør, at jeg bliver klogere og finder nye sammenhænge. Men det er også det, der tager tid.
  • Nu skal jeg jo heldigvis ikke stå til regnskab for mit tidsforbrug og min produktivitet overfor en chef eller andre, men af og til tænker jeg over, hvorfor jeg kun har registreret at have færdiggjort fem personer på en dag. Det er måske fordi, jeg har bikset med tydninger fra fx Trinitatis eller Helliggeist? Så man kan sige, at jeg bare klapper mig selv lidt på ryggen, altså ren og skær rygklapperi.
  • Men altså ville jeg oprette to nye.

Området for datavalidering

Det er en makro, der sørger for, at rullelisten/dropdownlisten fungerer. Jeg har tidligere uden problemer lavet ændringer i listen, men jeg kunne simpelthen ikke få de to nye “Bedre kilde” og “Bedre tydning” (som selvfølgelig er en fejlrettelse …) til at fungere. De ville bare ikke blive vist i dropdownlisten.

Jeg spurgte en ven, der – i modsætning til mig – er meget dygtig til makroer og VBA, og jeg spurgte ChatGPT i flere omgange. Og det endte såmænd med, at det var ChatGPT, der kom med løsningen: Det område, som dropdownlisten henter sine data fra, var forkert. Så banalt var det. Det var datavalideringen, der var forkert.

Når det ikke uden videre lykkedes denne gang, skyldtes det, at jeg havde indsat de to felter for oven, dvs. udvidet området. De andre gange, jeg har rettet i listen, har jeg indsat noget inde i det område, der allerede var defineret. Og det registrerer Excel ganske af sig selv.

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Og fra Adelgade i Trinitatis Sogn til Horsens i Nim Herred

Af og til kan MyHeritage noget – ikke via brugernes data men via deres originale kilder.

Rasmus Hansen WENTZEL er en 4 * tipoldefar (grafisk fremstilling af slægtskabet her – og hvis du klikker på en person, kommer du til hans/hendes egne data) og det er fra ham al morskaben med Adelgade og Trinitatis stammer. Han er far til Danmarks største slavehandler Jens Adolph KIØGE, så ham/dem gør jeg af naturlige årsager mere ud af.

Jeg synes, først personerne er rigtig “færdige”, hvis de har en dødsdato, når de er født i 1700- eller 1800-tallet, så jeg besluttede at se, om MyHeritage kunne byde på noget. De sagde: “Død i Horsens”, og jeg sagde højt ud i rummet til mig selv “Nej, nu må I altså stoppe”, men der var en henvisning til en original kilde, så jeg tjekkede. Og det var sandt!

Anmærkningerne kunne fortælle, at han var død hos en svigersøn Sandberg. Kilde: Skanderborg Amt, Nim, Horsens – Vor Frelser, 1829-1846, KM, Døde mænd – opslag: 6 af 26 opslag.

Folketællingen 1834 kunne fortælle, at Adolphine Helene WENTZEL var enke efter SANDBERG; og han var helt korrekt død som Told- og Konsumptionsbetjent efter svigerfaderen men før folketællingen 1834. Og i øvrigt var han gift med Adolphine Helene i Holmen Sogn i 1816. Også der var han Told- og Konsumptionsbetjent.

Og så passede pengene. Det kunne ikke være bedre. Den aften gjorde MyHeritage sig fortjent til sine skyhøje priser. Jeg havde da aldrig drømt om at lede i Horsens efter en mand fra Adelgade i Trinitatis.

Nu forestår at finde 4 * tipoldemor Karen KIØGE død  (vel i Adelgade, Trinitatis?) …

Data til rulleliste/dropdown

Evt. forklaring til rulleliste/dropdown

Bedre kilde  
Bedre tydning  
Begr. Begravelse
Begr.sted Kirkegård
Besk. Beskæftigelse
Bopæl  
Data kunne ej verificeres -> slettet  
Dsted Dødssted
Dåb  
Dåb ikke fundet  
Død  
Død ej fundet  
Dødsattest  
Dødsårsag  
Enavn Efternavn
Fadd. Faddere
Fader Far
Fejlrettelse  
Fmåned Født måned
Fnavn Fornavn
Forskningsnote  
Fsted Født sted
Flere FT Adskillige nye folketællinger
FT 1771  
FT 1787  
FT 1801  
FT 1834  
FT 1840  
FT 1845  
FT 1850  
FT 1855  
FT 1860  
FT 1870  
FT 1880  
FT 1885  
FT 1890  
FT 1901  
FT 1906  
FT 1911  
FT 1916  
FT 1921  
FT 1925  
FT 1930  
FT 1940  
Får Fødselsår
Generel note  
Gravsten  
Img. Billede
Introd. Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet  
Konf. Konfirmeret
Konf. ikke fundet Konfirmation ikke fundet
Lysning Lysning til ægteskab
Medicinsk note  
Medicolegal Ligsynsattest  
Moder Mor
Navneændring  
Opgives Der skal ikke gøres mere. Bruges, hvis noget er fundet, og der ikke kan findes mere.
Politiets Registerblade  
Skifteattest dato Typisk foruds. for nyt ægteskab
Skilsmisse  
Statstidende tjekket for død  
Trolovelse  
Vacc. Vaccination
Vielse  
Vielser  
Ægtefælle tilføjet