,

Små historier primært fra Holbæk Amt

Med afstikker til Slaget på Reden

Små historier primært fra Holbæk Amt

Små fund i kirkebøgerne kan fortælle mere om fortidens mennesker end tykke historiebøger. Her er en række korte, dramatiske og til tider tragikomiske glimt fra især Holbæk Amt – om syndere, børnekopper, dødsfald på landevejen, en brud med brudestadsen på under fødslen og en arrestant fra Blåtårn.

Jeg elsker selv disse små historier fra fortiden, og jeg kan se på statistikkerne, at de også bliver læst.

Små glimt der hver for sig afslører liv og død. Jeg samler konsekvent, når jeg falder over noget interessant. Det sker typisk, når jeg leder efter noget helt andet. Jeg finder som oftest ikke det “andet”, resten får du her i kronologisk orden:

Præsten er en gave til slægtsforskere

Egebjerg Ao 1695.

Nr. 225.
Domin. Septuagesima bleff døbt Oluff Jensens Daatter
af Braade ved nafn Anne. Anne Hans Hendr[ich]
sens BurMesters som ligger i Korteer til Matz
Jensens i Hylcherop Stod med Hende; Faddere vare Niels
Søffrensen i Hylcherop, Claus Ibsen i Braade, barnets
farbroder Anders Jensen til Christen Pedersens i Hylcherop, och
dets Faster Ingeborre Lauritz Boesens i Hylcherop,
Sitze Rasmusdaatter til Niels Jørgensens i Braade.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1656-1736, EM, Fødte, Viede, Døde

Lidt hjælp fra Danske Slægtsforskeres Forum.

Link til kilden.

Else døde på vognen

Højby 1711. “Den 7 Januarij. blef Peder Mogensøns datter Else i Høybye begrafvet, som døde paa vognen ved Ellinge da hendes forældre vilde føre hende hiem til sit Eyet huus hos sine forældre fra sin tienniste i Jyderup.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Link til kilden.

De tvende synderinder

“Højby 1715. Dominica 8 post Trinit. Samme dag publice absolveret 2de Synderinder:

Dend eene Zidzle Andersdatter i Højbye, udlagde til Barnefader Michel Jensøn tien Hans Povelsøn i Tengslemarch.
Dend anden Boel Nielsdatter i Starop, udlagde til Barnefader en Svensk Karl nafnlig Anders Pedersøn.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Link til kilden.

Moralprædiken lige til det sidste

Højby Anno 1754

“D. 10 dito (ref. til Febr.) Lars Olufsen, En Mand af Gudmandrup, 70 Aar gl, Hand hafde i en 17 Aars tiid iche været at overtale, at gaae til Herrens Bord, derfor sin Død stuntes at giive Poenitent og blev betient, begravet.
LiigP: 70 Aar.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Link til kilden.

Hun havde stadig brudestadsen på ved fødslen

Denne er skøn, nyd den:

“Højby 1754. eod. die (ref. til d. 10. novembr. Dom. 22. Trin) Peder Mortensen, ung Karl i Nyrup, skal troeloves med Væver-Pigen ibid., som Hand har besvangret, Magrete Larsdaatter, at Intet paa nogen af Siiderne ved Slægtskab, Svogerskab eller i nogen anden Maade Kand hindre deres Ægteskab, derfor love Vi Underskrevne.

Jørgen J.C.S. Christophersen,
Niels N. N. S. Nielsen

Copuleret d. 16. Febr. d. Invocavit.

NB. Samme dag blev Hun introduceret, og Barnet begravet thi da Hun 8 Uger forhen skulle have været copuleret, havde Hun Barsel om Natten forhen med ald Brude-Stadsen paa Hovedet.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Link til kilden.

Karen Hermansdatter var ikke alene

Prøv at se ovre på højre side og tæl op. Hele 16 børn på den samme side i kirkebogen dør juli til september 1758 af børnekopper. Jeg ledte efter Karen Hermansdatter herunder:

“Højby 1758. d. 24 Sept. Karen, Herman Hermansen, Gaardmand i Lumbsaas, hans Daatter, døde af Børne-Kopper, var gl. 8 Uger.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1700-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Link til kilden.

Hun slap for brændemærkning og kagstrygning

Nykøbing Sjælland 1770

“d 28 Sept. blev een Arrestantinde lagt Norden
Kirken. efter Stift Amptmand Knuthes Ordre, samme
var for sit begangne Tyverie ved Landstinget dømt
til at brændemærkes og kagstryges. Begravet ved Byesvenden.”

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1741-1777, EM, Fødte, Viede, Døde

Lidt hjælp fra Danske Slægtsforskeres Forum.

Link til kilden.

Arrestanten fra Blåtårn

Egentlig ledte jeg efter Henrich Johansen, der døde i Slaget på Reden den 2. apr. 1801, og det lykkedes – ad omveje – at finde hans død. Formentlig er han en af dem, der blev smidt i vandet, da man stod med så mange lig, at man ikke overkom at begrave dem alle.

“Nr. 269. Begr. 15. maj 1801. En Arrestand fra blaa Taarn. Hængt sig”

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1773-1807, EM, Døde

Link til kilden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *