,

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Byen Görlsdorf i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Jeg elsker, når det er svært, og jeg vel at mærke kan få hjælp til transskriptionerne. Eksisterede Danske Slægtsforskeres forum ikke, var jeg ikke kommet ret langt.

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere”. Det svarer for mig lidt til at være medlem af en fagforening, og jeg har altid haft en høj organisationsgrad. På samme måde er jeg selvfølgelig stadig medlem af Djøf, hvor jeg meldte mig ind i 1984. Jeg synes ikke, man kan trække på nogen af de to foreninger uden at være organiseret. Gratist bliver jeg aldrig.

Danske Slægtsforskere har et fornemt forum, der er befolket med superdygtige skrifttydere, og dem trækker jeg hårdt på for tiden. Jeg er ganske enkelt imponeret af, hvad de kan få ud af diverse tegn og gerninger i ministerialbogen for Görlsdorf. Ikke alene, kan de læse, hvad der står, de er også særdeles velbevandrede i tysk. Præsterne i Görlsdorf elsker at opfinde egne forkortelser, og så kan man jo sidde og gætte på, hvad de kan betyde.

Som oversættertjeneste bruger jeg DeepeL Translate, men har i virkeligheden ikke meget glæde af den:

  1. Den kender ikke gamle ord som fx “indsidder”, “Vattersot” eller “Schlagfluβ”, som den får til “påvirkningsvæske”, men som i realiteten betyder slagtilfælde eller pludselig død.
  2. Den kender selvfølgelig kun ord, der er stavet korrekt, og når jeg ikke kan læse tegnene, kommer jeg ikke langt

Görlsdorf er interessant, fordi min oldefars mor Pauline STEINICKE (1826-1910) var derfra, og det har jeg “altid” vidst. Steinicke staves på mange “interessante” måder. Men fra at kende de nøgne facts og datoer og til at trevle familien op, er der langt. Det er jeg i gang med nu, hele familien er fra samme by, og jeg tør godt sige/skrive, at det er det sværeste, jeg nogensinde har beflittet mig med indenfor slægtsforskning. Dog er min tiptipoldefars brors kone Johanne Fridericke WEGNER (ber. 1783-1831) svarende til det, vi kalder “et vajsenhusbarn” altså et forældreløst barn, jf. “Hanne Friderike Wegner von der Herrschaft zu Gusow erzogene Waise aus dem Potsdamischer Militaire Waisenhause”; kilde: Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 249 og 250/508.

Bortset fra det er jeg af god familie 🙂

Görlsdorf: en meget lille by langt ude på heden

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Görlsdorf er for lille til at blive vist på Googles kort, men det er tydeligt, at der er meget grønt. Nede i højre hjørne/sydøst på har du Frankfurt. Langt til venstre/vestpå har du Berlin. Men klikker du på kortet herover, vises Frankfurt ved 2-tallet og Görlsdorf ved 1-tallet. Kortet stammer fra Pauline STEINICKE.

Ser man på relativt nutidige kort og relativt nutidige opgørelser af antal indbyggere fx i Wiki, fremgår det, at det er en meget lille by ude på heden. I 1875 var der således 227 indbyggere, og så er der ikke noget at sige til, at familierne var vævet ind i hinanden; der var jo ikke andre at gifte sig med.

Jeg elsker, når det er svært og får min lyst styret her: De hedder stort set alle det samme og kan kun genkendes på beskæftigelserne (Garnweber, Garnwebergeselle eller Schmiedemeister (hvor Meister forkortes “Mstr.”) og hustruerne, der i det mindste ikke hedder det samme.

Børnene opkaldes efter næsten de samme opkaldsskikke som her i landet, men man holder sig ikke til sin egen familie. Og så bliver det indviklet, og jeg er ikke sikker på, at jeg endnu har fanget logikken.

Jeg har på fornemmelsen, at der også er nogle fætter-/kusineægteskaber blandet ind i det, men jeg skal længere bagud, før det bliver tydeligt.

I DDR-tiden hørte byen/området til DDR. Byen var en del af “Kreis Luckau”, hvor “Kreis” skal forstås som “Amt”. I dag er Görlsdorf en del af byen Luckau, kilde: Wiki.

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland

Vanskelig slægtsforskning i Tyskland


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Eduard Frederik Sommer i Mindelunden

Eduard Frederik Sommer i Mindelunden

Dagens skridt forlagt til Mindelunden

Eduard Frederik Sommer i Mindelunden

Det er umuligt at beskæftige sig indgående med Tyskland uden at trække tråde til anden verdenskrig.

Jeg hørte en episode af podcasten “Kampen om historien” fra den 19. marts 2024 om Alternative für Deutschland (AfD) og den alternative historiefortælling. Alexander Gauland, medstifter og i en periode formand for AfD sagde i 2018: “Ja, vi vedstår vores ansvar for de 12 år, men kære venner, Hitler og nazisterne er kun en fugleklat på flere end tusinde års succesfuld tysk historie”. Episoden giver en indgående forklaring på AfDs opståen og baggrunden for deres aktuelle succes. Jeg lærte meget af at høre den.

Anden pinsedag tog jeg derfor en tur i Mindelunden, hvor jeg vist aldrig har været før. Jeg kom lidt sent afsted, og Google Maps sagde “Gå mod vest” og “Gå mod nord”, men jeg har ikke begreb skabt om, hvor hverken vest eller nord er, så jeg fik gået mange overflødige skridt i Hellerup, og havde derfor ikke så meget tid inde i selve Mindelunden, som jeg gerne ville have haft. Men det er ikke længere væk, end at jeg let kan tage derud igen. Næste gang vil jeg med på en rundvisning.

Det er et meget smukt sted, hvor man godt kan bruge noget tid og tænke nogle tanker.

Det er tankevækkende at gå rundt mellem gravene for alle de unge – og nogle få ældre – frihedskæmpere, der gav deres liv i Danmarks frihedskamp mellem 1943 og 1945. Mange blev kun ca. 20 år. Stud.jur’erne var overrepræsenterede, men der var også op til flere tarmrensere.

Når man kigger mod både øst og mod Mellemøsten, er det tydeligt, at vi ikke er blevet meget klogere på de 80 år, der er gået. Da Sovjetunionen brød sammen, troede jeg, at nu var vi færdige med at rende rundt og slå hinanden ihjel. Men jeg tog fejl endnu en gang.

Temmelig langt ude har jeg en forbindelse til Eduard Frederik SOMMER (1922-1944) med dæknavnet “Lasse”. Min fars ungdomskæreste var til genbegravelsen i Ryvangen. Min fars første kones anden ægtefælle var bror til Lasse. Det er noget af det skønne ved slægtsforskning: Man må dyrke lige dem, man vil.

Det var nemt at finde Lasses grav. Han blev 21 år. På stenen står:

Eduard
Frederik Sommer
Kornet

12.december 1922
9. august 1944

Hvis vi gaar fremad
dør vi
Hvis vi gaar tilbage
dør vi
Lad os da hellere
gaa fremad og dø

 

Holger Danske
Gruppe 4

Nazismens kvinder

I aftes så jeg på DR1 de to afsnit af “Nazismens kvinder”, der er uhyre interessante.

DR skriver om andet afsnit: “I 1939 er 12 millioner tyske kvinder en del af det nazistiske apparat. Da mændene bliver sendt i krig, er kvinderne nødt til at arbejde som bl.a. chauffører og landmænd. Og næsten 3.500 kvinder er vagter i koncentrationslejrene og deltager aktivt i udryddelsen af jøderne. Ved krigens afslutning bliver millioner af tyske kvinder voldtaget [af russiske soldater, red.]: En historie, der ligesom de kvindelige lejrchefers roller, bliver holdt skjult i lang tid.”

(Det er muligt, du ikke kan se galleriet på din iPad. Det kan jeg i hvert fald ikke selv. Jeg ved ikke hvorfor.)


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Fra Frankfurt til Danmark: En slægtsforskers rejse

Min artikel til bladet “Slægtsforskeren”

Jeg har lovet redaktøren for bladet “Slægtsforskeren” en artikel, når jeg er kommet hjem fra Tyskland i august. I forvejen er jeg i gang med at læse “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, så jeg er særligt opmærksom på hendes beskrivelse af, hvordan man skriver en god artikel.

Topbilledet har intet med artiklen at gøre, men der var smukt ved Damhussøen søndag.

At skrive en læseværdig artikel

Marie Østergaard Knudsen skriver”:

  • Rubrikken fortæller, hvad nyheden er. Jeg tror, artiklen skal hedde “Fra Frankfurt (Oder) til Danmark: En slægtsforskers rejse”.
  • Underrubrikken udfolder rubrikken, så det der står i rubrikken bliver tydeligere. Jeg tror, underrubrikken skal være “En opdagelsesrejse gennem arkiverne og landskabet i Tyskland for at finde min oldefars historie”.

Læseren får altså – ved bare at læse de to rubrikker – et klart svar på, hvad det her drejer sig om. Derpå kan de tage stilling til, om de gider læse videre.

Fokuser på kernen

Marie Østergaard Knudsen skriver videre:

Du opnår det bedste resultat, hvis du tør tage vinklen* alvorligt – og holde dig til en bestemt sag om din slægtning. Kunsten er her at lade sig nøje.

Du har sikkert fundet mange informationer, men du kan ikke have dem alle med, hvis du vil skrive en læseværdig artikel. Hold dig til sagen.

* En vinkel skal formuleres i to enkle sætninger: En fortællesætning og en begrundelsessætning:

  • Fortællesætning: Jeg vil fortælle, at …
  • Begrundelsessætning: Det vil jeg fortælle, fordi …

 

Min personlige rejse

I tankerne pusler jeg på mine spadsereture med rubrik og underrubrik. Det skal være noget, der fanger læseren, for dybest set er det kun mig, der er enormt interesseret i min familie og at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) kom hertil i marts 1890.

Jeg vil gerne fortælle om det at være i Tyskland, og hvad jeg fik ud af turen både til Frankfurt (Oder) og svipturen til Guben.

Jeg vil også gerne formidle den læreproces, det er, at begynde på slægtsforskning i et fremmed land. Når man er vant til sogn, herred og amt, taler og skriver sproget, har en kæmpe linksamling, har et netværk blandt slægtsforskere, og ved, hvordan man gerne vil have sine kildeangivelser, er det som at begynde forfra med alt.

Læreprocessen og hjælpen

Jeg vil fortælle om, hvad jeg har måttet lære, og om alle dem, der helt uselvisk har hjulpet mig på min rejse. Jeg håber at kunne inspirere andre slægtsforskere til at gå i gang med deres tyske slægt.

Artikler er nok vejen frem for mig, da jeg ikke kan overskue at skrive en bog. Hvis jeg kunne, ville den blive fyldt med for mange detaljer, der er helt uinteressante for andre end mig selv. Derfor må jeg prøve at lære også dette håndværk.

Måske kan jeg senere skrive en artikel om min relation til Brede Klædefabrik og udvide Lyngby-Taarbæk Stadsarkivs viden om en af de tyske mestre.

Kvalitet frem for kvantitet

Jeg bliver heller aldrig typen, der kortlægger min slægt med alle detaljer om ethvert medlem tilbage til Gorm den Gamle og så hans efterkommere. Jeg vil hellere gå i detaljer med få personer og prøve at gøre det godt. Selvom jeg har været i gang i mere end 20 år, rummer min database ikke en gang 5.000 personer, og når jeg engang kommer tilbage til mit projekt “Oprydning”, vil den blive reduceret yderligere. Jeg hylder princippet om “lidt men godt”.

Begyndelsen på min rejse

I 2003, hvor jeg intet vidste om slægtsforskning, købte jeg mig til en “Forschungs Bericht” hos et anerkendt tysk firma. Jeg ville kende til mit efternavn. Det var bare det, jeg ville vide. Rapporten er syv fine sider i Word, men kommer selvfølgelig ikke i den dybde, vi som slægtsforskere håber på. Og jeg fik ikke svaret.

I 20½ år slog jeg mig til tåls med, at “sådan er det”, men i begyndelsen af marts 2024 købte jeg et tremåneders abonnement hos “Archion.de“, hvor de bevarede tyske kirkebøger ligger filmede. Det er den tyske pendant til AO og ao.salldata. Det er kun i Danmark, vi betaler den slags over skatten.

Jeg regnede med, at tre måneder var rigeligt, for jeg ville jo bare validere data fra rapporten, og det måtte være hurtigt gjort. Jeg regnede med, at det var nemt, når jeg bare skulle kontrollere, det jeg vidste. Når jeg skal forny abonnementet, køber jeg 12 måneder, for dette kommer til at tage tid.

At lære af eksperterne

Jeg fandt Birgit Flemming Larsens fremragende artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2. Jeg har læst den flere gange, for den er informationstung, og der er så meget i den, jeg gerne vil føje til min hjernebark, så det bliver til viden. Jeg bliver berørt over at læse om præster, der under anden verdenskrig flygtede fra øst mod vest så at sige med kirkebøgerne under armen. Og om hvad man gjorde under krigen for at beskytte arkivalierne fx gemme dem i miner.

En erfaren slægtsforsker med enorm viden om slægtsforskning i Tyskland og tysk historie lærte mig med det samme om de tre vigtigste skæringsdatoer:

1871: Kejserriget,
1918: Weimarrepublikken,
1949: DDR og Forbundsrepublikken.

De svære kirkebøger

Min tipoldemor var fra byen Görlsdorf, hvor kirkebøgerne stort set er bevarede fra 1698. De kirkebøger er de vanskeligst tilgængelige, jeg nogensinde har set. Uden Danske Slægtsforskeres forum var jeg aldrig kommet så langt, som jeg er. Jeg er hjælperne dybt taknemmelig. Jeg er indimellem pinligt til mode over at lave endnu et opslag, for andre skal jo også kunne komme til. Men jeg skal forberede min rejse bedst muligt, så jeg får mest muligt ud af den.

Ikke alene er de vanskelige at tyde selv for de skrappe, men familierne er vævet ind i hinanden, og de hedder alle stort set det samme. Jeg er ved at have fornemmelsen af, at der måske er op til flere fætter-/kusine-ægteskaber involveret.

Hattemagermesterens mysterium

Jeg tror, jeg ved alt om Brede Klædefabrik og min slægts færden der. Derfor fik jeg idéen om, at jeg måtte finde ud af, hvordan min oldefar kunne være “hattemagermester” ved sin registrering på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Hvor havde han fået sin uddannelse? Hvad betød det dengang at være mester i Tyskland? Han var jo kun 28 år …

Jeg dykkede ned i noget af den litteratur, jeg købte for 20 år siden og læste den igen. Pludselig kunne jeg se alle de vigtige detaljer, jeg ikke lagde mærke til dengang. Det er forskellen på at være begynder og at være erfaren.

En af bøgerne er “Søllerødbogen 2005”, der har en lang artikel af Torben Senn ved navn “A/S Dansk Hattefabrik – Skodsborg”. Jeg har interesseret mig for Brede og for hattefabrikationen i 20 år, så jeg var klar over, at min slægt flyttede med til Skodsborg i 1913.

På side 65 står der:

I Tyskland blev byen Guben ved floden Neiße et par hundrede kilometer sydøst for Berlin centrum for den tyske filthatteindustri. Berlin-Gubener Hut Fabrik var grundlagt af Hermann Levin og Apelius Cohn. Fra denne fabrik fik Daverkosen [Den tyske direktør for Brede Klædefabrik, red.] teknisk bistand og hjælp til at anskaffe det nødvendige maskineri og materialer til at starte hattefabrikationen i Brede i slutningen af 1880erne. Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890.

Jamen det er jo formentlig svaret på, hvor Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937) tog sin uddannelse. På Brede startede man netop med filthatte, der blev fremstillet af resterne fra klædefabrikationen.

Nye øjne på gamle dokumenter

For 20 år siden læste jeg ikke alle detaljer med lup, for jeg vidste ikke, at det skal man. Jeg har skrevet til museet og arkivet i Guben og venter spændt på deres svar. (Evt. tilbage hvor du kom fra.)

Til sommer tager jeg toget fra Frankfurt (Oder) til Guben. Der er timedrift, og det tager 41 minutter. Jeg dertil, og jeg glæder mig sådan til at fortælle dem om min oldefar og at vise dem hans bryllupsbillede, hvor han står med høj hat. Billedet er af typen, der er trykt på flere millimeter tykt pap. Jeg tror, de vil blive glade for at se det.

Jeg tænker på min artikel til "Slægtsforskeren"

Jeg tænker på min artikel til “Slægtsforskeren”


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Dokumentation og kilder i Legacy

Jeg fandt en lettelse i Legacy

For øjeblikket ærgrer jeg mig gul og grøn over, at jeg blandt andet ikke har noteret, hvem der har været så søde at give mig en masse forskellige billeder. For fanden da. De erfarne slægtsforskere fortalte mig allerede dengang, at jeg skulle skrive alt ned, men der er ikke grænser for, hvad jeg fandt det u-nødvendigt at skrive ned. Nu sidder jeg 20 år efter og er mystificeret.

Der er også mange oplysninger uden kilder, som jeg heller ikke altid fandt det nødvendigt at notere. Jeg stolede på min hukommelse, hvilket var dumt. En del kan der rettes op på, nu hvor jeg fx har abonnement på tyske Archion.de, men det er at lave arbejdet flere gange, hvilket jeg er en stor modstander af. Jeg er ganske enkelt for doven til det.

Nu trækker jeg alt ud af en kirkebogsoplysning og sætter kilder på alt. Jeg har tidligere skrevet en artikel, jeg netop kaldte “Pres det hele ud af kirkebogen”. Den finder du her, og måske kan den inspirere dig?

Her kommer et eksempel fra min tyske familie, der optager mig lige nu:

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Der er faktisk en beskæftigelse mere fra marts 1785, der stammer fra første barns dåb, men jeg kan ikke få den til at være på billedet.

Det tog lidt tid, før jeg fandt en god og stringent metode til at sætte kilder på oplysningerne fra de tyske kirkebøger. Jeg synes, de er gode fx sådan:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1694-1834, Bild 438/508.

Jeg sidder ikke og skriver alt dette. Det er mest copy and paste. Lige p.t. arbejder jeg i Görlsdorf, og det eneste, jeg skal holde øje med, er, om det stadig er “Gesamtkirchenbuch 1694-1834”, og så skal jeg tilpasse billednummeret.

At notere de mange beskæftigelser har flere fordele:

  1. Livets op- og nedture vises. Det kan godt være præsten eller en anden myndighedsperson tager fejl, for måske skriver de bare det samme som ved det forrige barn, men det fås ikke bedre.
  2. Når jeg skal lede efter dødsfaldet, som “afrunder” et menneske, kan jeg tage udgangspunkt i den seneste beskæftigelse, for der er vedkommende jo i hvert fald i live. Dødsfaldet skal findes derefter, og det er hurtigt at finde frem til udgangspunktet. Her skulle jeg fx starte med at bladre fra december 1807.

Men det virker jo primært for mændene, når vi er mere end bare ca. 100 år tilbage. Hvad så med kvinderne?

Sådan kan “rammeværket” nemt sættes for kvinder

Det kan godt være, jeg burde have tænkt over det for mange år siden, men det har jeg altså ikke, så nu synes jeg, jeg har fundet de vises sten.

Måske kan du bruge tippet?

Når jeg fx tilføjer en begivenhed for en mand, og det kan være en beskæftigelse eller en anden begivenhed, og kilden er sat på, trykker jeg på det markerede ikon for at kopiere til udklipsholderen. Alle oplysningerne inkl. kilden er nu parate til at blive “genbrugt”.

Jeg fandt en lettelse i Legacy

Næste trin er at genbruge oplysningerne hos kvinden (men det kunne også være en anden). Jeg går over til hende, som i dette tilfælde hedder Sophia Lehmanninn (eller ca. deromkring), og som jeg endnu ikke ved så meget om, men det kommer.

Hos hende trykker jeg først “Tilføj” og denæst på ikonet lige til højre for det, der tidligere var peget på med rødt. Det har titlen “Indsæt begivenhed fra udklipsholder”. Titlen vises, når man holder musen over ikonet.

Hun er ikke “Huf- und Waffenschmiede”, så begivenheden “Beskæftigelse” er forkert. Den retter jeg til fx “Bopæl” og sletter “Huf- und Waffenschmiede”. Det, jeg får ud af det, kan se sådan ud, og det fortæller mig, at hun i hvert fald er i live til november 1797 (hvis der altså ikke er noget, der taler imod det, for så kan tricket selvfølgelig ikke bruges).

Nu har jeg det hele inkl. kilderne. Og jeg har næsten ikke foretaget mig noget. Det, synes jeg selv, er ret smart.

Jeg fandt en lettelse i Legacy


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.