/8 Kommentarer/i /af

Hvad er magien bag Link-Lives?

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives er uinteressant

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives præsenterer sig selv som om, man kan finde livsforløb gennem 181 år (1787-1968) blot ved tryk på en knap eller to. De skriver fx

Link-Lives er et forskningsprojekt, der rekonstruerer simple livsforløb for (næsten) alle danskere ved at forbinde spredte historiske oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller fra 1787-1968.

Det er et vældigt projekt med en vældig “hype”, og det er støttet af Carlsbergfondet.

Lige da det blev tilgængeligt, tænkte jeg, at det lød interessant og at det måtte jeg hellere huske at søge i. Og det gjorde jeg så den første måned eller to. Nu er jeg holdt op med at spilde tid med det.

Derfor er Link-Lives uinteressant for slægtsforskere

  • I den periode, jeg brugte Link-Lives, lykkedes det mig ikke at finde noget, jeg ikke allerede vidste.
  • Jeg fandt kun folketællinger med et væld af datafelter, som man skal være ingeniør for at finde rundt i (ikke et ondt ord om ingeniører).
  • Link-Lives har data fra DDA (Dansk Dataarkiv).
  • DDAs data stammer fra KIP-projektet, hvor slægtsforskere har indtastet ca. 34 millioner oplysninger fra folketællingerne, der startede i 1769. KIP står for KildeIndtastningsProjektet.
  • DDA formidler sine data på en langt mere overskuelig måde og fornuftig måde. Eksempelvis viser de alle personerne i husstanden på en gang. Det er temmelig nyttigt, når man skal finde ud af, hvem tælllingskommissionærerne mødte i den enkelte husstand. Folk er jo altså typisk i familie med hinanden, når de deler husstand.

Der skal ikke mange tryk på tasterne med Notepad++, før man eksempelvis kan få noget som dette, der stammer fra folketællingen den 5te november 1930. Det er lige til at sætte ind i sit slægtsforskningsprogram – og så ser det endda pænt og overskueligt ud. Det ville være komplet umuligt med en person ad gangen fra Link-Lives:

“Piledamsvej 14, Kolding Købstad, Brusk Herred, Vejle Amt, Denmark

1) Stegemüller, Felix Rudolph Reinholdt. Bopæl året før: Kolding, Piledamsvej 14. 8/11 1891. Kg. Lyngby. G. Husfader. Textil – Driftsleder. Brd. Volkerts Fab. A/S, Kolding. Gift 1916. 2 levende børn i Ægteskabet.
2) Stegemüller, Karen. 11/12 1890. København. G. Husmoder.
3) Stegemüller, Kirsten. 14/5 1919. Kg. Lyngby. Barn.
4) Stegemüller, Jørgen. 17/5 1922. Kg. Lyngby. Barn.”

Det er tænkeligt, at Link-Lives er godt for andre forskere. Det skriver Link-Lives i hvert fald selv.

  • Slægtsforskere med bare en smule erfaring vil ikke få nye brugbare data fra Link-Lives, da det er genbrug af allerede eksisterende data.
  • Nye slægtsforskere vil ikke få et overblik over personer, der hører sammen, fordi de er i familie med hinanden.

Det kan være, projektet ad åre vil blive interessant, hvis der tilkobles andre arkivalier. Men hvor skal data komme fra? Det fungerer jo ikke via neurale netværk. Der skal sidde mennesker og taste ind.

Den dag alt er tastet ind og gjort søgbart, nedlægger jeg mit hverv som slægtsforsker. Men det sker nu næppe i min levetid. Jeg vil til min død – og lidt efter – påstå, at man ikke må snyde sig selv for eksempelvis denne sammentælling af “Liig” ctr. mennesker i Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred fra 1769:

Hvad er magien bag Link-Lives?

Tendens til at samme data findes adskillige steder

Link-Lives er ikke det første projekt, der genbruger data tilvejebragt af frivillige gennem årevis.

Hvad er magien bag Link-Lives?Også Danish Family Search genbruger folketællingerne. De gør det bare mere elegant, fordi man kan søge i fx både folketællinger og indtastede kirkebøger på en gang. Det kan jeg se en værditilvækst i – og heldigvis kan man fravælge folketællingerne, når man søger.

Selv finder jeg ganske vist aldrig noget i Danish Family Search, som jeg ikke allerede vidste, for “When the going gets tough, the tough get going”, som Billy Ocean sang allerede i 1986. Det nemme er tastet. Det vanskelige skal jeg (heldigvis) alligevel selv lede efter.

Jeg har intet imod databaser, men kildekritik er en forudsætning

Enhver, der har fulgt med her på siden gennem blot kort tid, vil vide, at jeg elsker databaser og validerede hjemmesider med slægtsdata i en eller anden form. Senest har jeg haft stor glæde af Erik Brejls “Næstved Byfoged – Skifteprotokol 1658-1803“. Jeg fik koblet en hel generation på mit slægtstræ blot ved at bruge Eriks dejlige data. Den slags er der en idé i. De yder værditilvækst!

Man skal selvfølgelig have været med i nogle år for at vide, hvilke hjemmesider, der er troværdige og hvilke, der ikke er. Men det kan man jo spørge nogle erfarne “kolleger” om.

Problemet med mange af de voldsomt store databaser er, at data ikke er validerede. Det gælder især data på MyHeritage. Og der er en mærkelig tendens til, at kildekritikken er omvendt proportional med de originale kilders tilgængelighed. Arbejder man bare en smule seriøst med sin slægt, ved man, at alverdens dejlige data i tabeller, skal holdes op mod de originale kilder.

Borgmester udi i Nestved – Heinrich Pohlman her under – er faktisk min 8*tipoldefar. Kilden er Erik Brejl, og der er tale om overskriften i Næstved Byfoged fra 1693:

Hvad er magien bag Link-Lives?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Hvad man dog kan falde over

Hvad man dog kan falde over

Når præsten var meddelsom

Hvad man dog kan falde over

Jeg faldt over følgende, som jeg ikke selv kunne tyde så meget af. Lau fra Danske Slægtsforskeres forum har igen hjulpet. At falde over en historie, men ikke at kunne tyde den, er temmelig træls. Heldigvis sidder der dygtige mennesker, der altid giver en hånd.

Jeg ledte efter noget helt andet i forbindelse med oprydningen. 6*tipoldefar Sgr. Lorentz HARBOE havde hos mig en angivelse af dødsfaldet i Sankt Mortens Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, og en beskæftigelse, men var der sat en kilde på? Nej, men så må jeg jo (heldigvis 🙂  ) bladre. “When the going gets tough, the toughs get going.”

August 1757, som jeg havde skrevet, var det rene Anders And & Co. Gad nok vide, hvor det stammede fra? Hans hustru Bolette Agnete POHLMAN begraves i januar 1746 på Sankt Mortens kirkegård i Næstved. Hun angives ikke som enke, og så er det jo bare at bladre fremad, en side ad gangen – og så fandt jeg denne, hvor præsten var meddelsom.

Jeg elsker disse tilfældighedsfund:

Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Morten, 1731-1805, EM, Døde – opslag: 26 af 65 opslag

1747 d. 30. May. Sidsel Jensdaatters Uægte Pige Barn,
som Moderen fødte i Dølsmaal udi Jacob Jen-
sens Hauge, og strax derpaa stak det ind i Hal-
sen med en Sax, og indsvøbt i et Forklæde, stak
det ind i et Morads, uden for Gierdet, men
Gierningen blev strax aabenbaret, Barnet
funden, og Moderen bragt i Arrest til velfortient
Straf, begr. med J.pk. i ——- H. G. Kgd.

Sikke et kvindeliv …

  • Hun føder i dølgsmål, som egl. betyder “i hemmelighed”
  • Hun føder i en have
  • Hun slår barnet ihjel ved at stikke en saks i halsen på det
  • Hun forsøger at gemme det i et morads, som vi vel vil kalde et buskads
  • Hun bliver straffet:
    • Vores første straffelov er fra 1866.
    • Før 1866 var kunne straffene variere betydeligt fra sted til sted. Derfor er det ikke uden videre muligt at finde ud af, hvordan kvinden blev straffet. Straffen for drab i 1750 kunne omfatte dødsstraf, tortur, amputation af lemmer eller andre grusomme metoder afhængigt af alvorligheden af forbrydelsen og de lokale love og skikke.
    • Den første samlede “lovpakke” vi har, er Christian 5.s Danske Lov fra 15. april 1683. Det er formelt set det danske riges første samlede rigslov, der forsøgte at “rydde op i” de regionale forskelle, men det lykkedes ikke fuldt ud.
    • Mit gæt er dog, at straffen for drab var den samme i hele riget. Det skyldes, at man formentlig ville gøre meget for hurtigt at “rydde op” i de alvorligste forbrydelser.

Det er 276 år siden, kvinders liv kunne se sådan ud. Det er svært at forestille sig i dag.

Bare i min levetid husker jeg min mormor kalde det, at en pige/kvinde “kom galt afsted”. Manden blev aldrig nævnt; det var som om, han slet ikke havde et medansvar. Således er der heller ikke nævnt en mand i den citerede kirkebog fra Sankt Mortens i Næstved.

Mormor var selv “kommet galt afsted” et par gange, så hun vidste, hvad hun talte om. Som barn var jeg vældig bange for, at det samme skulle ske for mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Intet nyt fra vestfronten

Intet nyt fra vestfronten

Kriges meningsløshed

Intet nyt fra vestfronten

I aftes satte jeg mig og så “Intet nyt fra vestfronten” på Netflix. Filmen er baseret på Erich Maria Remarques bog af samme navn om fronten mellem Frankrig og Tyskland under 1. verdenskrig.

Det var 2:28 timer om:

  • kriges meningsløshed,
  • drenges død i skyttegravene,
  • drenges frygt for døden,
  • mødres og ægtefællers bekymring, og
  • generalers lette liv i luksuriøse kupéer.

Jeg har bogen, men den må ikke læses i, for så falder den formentlig helt fra hinanden. Den er et klenodie hos mig. Min farfar har været ca. 38 år, da han med fyldepennen i hånden i 1929 skrev sit navn udenpå og indeni. Bogen er ikke køn længere, og klisterbåndet er en blasfemisk nødvendighed. Jeg ved ikke, hvem der har sat det på. Blækklatten er den originale.

Hvis du ikke allerede har set filmen, bør du overveje at se den.

Intet nyt fra vestfronten

Kort før filmens slutning indgås en våbenhvile, der skal træde i kraft den 11. i 11. kl. 11:00. Det gør indtryk, at en af drengene bombes til døde kl. 10:45. Meningsløst!

Krigen i Ukraine – Intet nyt fra østfronten …

Er man bare en smule reflekteret, kan man ikke se filmen uden at tænke på drengene i skyttegravene i både Ukraine og Rusland. De udkæmper også en meningsløs krig initieret af en sindssyg diktator, der ønsker sig en tilbagevenden til Storrusland. De frygter helt sikkert døden lige så meget som drengene i 1. verdenskrig. Der er intet nyt fra østfronten.

Jeg har det utrolig dobbelt med vestens støtte til Ukraine:

  • Ukrainerne slås også på vores vegne, så selvfølgelig skal vi støtte alt det, vi kan.
  • Når vi nu alligevel har nogle F16-jagerfly fra 1970’erne, som vi ikke skal bruge mere, kan vi da lige så godt lade dem gå “i arv”. (Ironisk ment!)
  • Oprustning har aldrig medført fred. Det er ikke sket i hele verdenshistorien. Hvorfor skulle det så ske nu?
  • Vi er på vej til en ny kold krig, for ingen af parterne giver op.
  • Både vesten og Putin har atomvåben. Hvornår kommer de i brug? Danmark er helt sikkert nu på Putins “grimme liste”.

I krigens første dage var jeg bange

Den 24de februar 2022 er en dato, jeg aldrig glemmer. Det var dagen, Putin iværksatte sin “specialoperation”, som han regnede med kunne være klaret i løbet af et par uger. Men det ukrainske folk ville det anderledes.

De første dage var jeg bange, men en del af krigens vanvid er, at man vænner sig til den. De første dage og uger så man de mere end samlet set seks millioner mennesker, der er flygtet både som internt fordrevne og til udlandet heriblandt Danmark. Et billede sidder på min nethinde: En kvinde vandrer over grænsen til Polen. I venstre hånd har hun et barn på ca. fire år. I højre hånd har hun katten i dens transportkasse.

Det, jeg ikke troede skulle ske i min levetid, skete alligevel. Der er krig i Europa. Jeg var i Berlin i 1989, da muren faldt. En veninde og jeg tog ganske enkelt det første SAS-fly, hvor vi kunne få en plads. Det var fantastiske dage. Dengang regnede vi med, at vi nu var færdige med at slå hinanden ihjel på slagmarkerne. Putin vil det anderledes.

Putins ven i Nordkorea

Disse dage fortæller TV Avisen om Putins venskab med en anden diktator: Kim Jon-un fra Nordkorea. Kim har noget Putin kan bruge nemlig forskelligt forældet militært isenkram til brug på slagmarkerne. Putin har omvendt også noget, Kim kan bruge (jeg kan ikke lige huske hvad), så de indgår en modbydelig byttehandel.

Og hvem er taberne? Det er drengene i skyttegravene. Både Putin og Kim sidder trygt ved veldækkede langborde og i sikrede togvogne.

Krigens love

Jeg ser ofte “Krigens Døgn”, fordi jeg godt kan lide deres strategiske analyser. Folkene fra Forsvarsakademiet er dygtige til at udlægge vanviddet.

En dag, hvor jeg ikke skal andet, vil jeg sætte mig ned og undersøge, hvad “krigens love” egl. er for nogle. Umiddelbart forestiller jeg mig. at det er noget med folkeretten og diverse FN-konventioner.

Jeg vil læse om det for at forsøge at forstå det absurde i, at der er vedtaget bestemmelser om, hvordan krig skal føres: regler om hvordan vi slår hinanden ihjel. Min psykolog siger ofte, at jeg har “en fantastisk hjerne”, men dette har den endnu aldrig begrebet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Fortidens følelser

Fortidens følelser

Familien GØRTZEN i København

Fortidens følelser

Jeg sidder med familien GØRTZEN (der kan staves på mange interessante måder). Det er fine folk, som jeg slet ikke er vant til.

Sjældent gifter børn og børnebørn sig under stand. Det skulle da lige være Signe Cathrine Gørtzen, der gifter sig med en Hendrich Peter HECHT, som ved vielsen er skomagermester i Vordingborg, senere bare skomager og ved hans død står der “Forhen Skomager nu Fattiglem i Vordingborg (fraskilt)”.

Det er et af de tilfælde, hvor der er en reel værditilvækst ved at notere flere beskæftigelser. De, der er brændevinsbrændere, husmænd eller hosekræmmer hele livet, er selvfølgelig ikke så interessante i den forbindelse. Men det ved man jo først, når man har noteret det hele …

Signeur Jacob Giørtzen er min 5*tipoldefar, der var gift (2. gang) med Mette Christine Pedersdatter. Sr. Jacob bliver far i alt 11 gange, og 5 af børnene dør i løbet af ret kort tid. De når ikke at blive to år.

Fortidens følelser

Jeg tænker tit på, hvad forældre følte dengang, når halvdelen af børnene døde og ikke nåede at blive konfirmeret. Følelser er jo ikke noget, der er opfundet til senere brug for os.

Var det bare “Business as usual”? Skyndte man sig at få en masse børn i håbet om, at i det mindste nogle af dem ville overleve? Til det kan man selvfølgelig indvende, at præventionen ikke var opfundet, og alligevel ønskede folk naturligt nok at have sex.

Man skyndte sig til kirke for at få børnene døbt, så man var sikker på at, hvis de døde, kunne de komme i indviet jord. Jeg er ikke klar over, hvor man begravede dem, hvis de ikke nåede at blive døbt. Det må vel så være uden for kirkemuren?

Fristerne for dåb gennem tiden

Fortidens følelserI “Find din slægt og gør den levende” 2. udgave af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen (bør ligge på alle slægtsforskeres og familiehistorikeres bord) fandt jeg side 64 flere interessante ting om dåben, og der var flere ting, jeg ikke vidste:

  • I år 1539: Dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
  • I år 1643: Chr. IV indskærpede, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
  • I år 1771: Chr. IV’s krav blev frafaldet på grund af de uopvarmede kirker. Dåben kunne vente til moderens kirkegang senest seks uger efter fødslen.
  • I år 1828: Fristen blev sat til otte uger efter fødslen.
  • Indtil grundloven af 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
  • Indtil 1854 var et barn kun arveberettiget, hvis det var døbt.
  • Indtil 1857 kunne man tvangsdøbe børn af folkekirkemedlemmer.

De kolde kirker, den manglende arveret, den store børnedødelighed og det faktum, at u-døbte børn ikke kunne komme i indviet jord, bevirkede, at mange lod deres børn døbe hjemme. Måske kan man heri også indfortolke ønsket om at undgå traumet, hvis barnet døde? Men det kan sagtens være det, psykiatrien kalder “privat logik”, når de ikke forstår, hvad jeg siger 🙂

Hvis man lå børnene ihjel i Karlebo …

Vi havde tidligere en interessant “samtale” om det med at forældrene lå børnene ihjel.

Mike sendte i går aftes et interessant link til Karlebo kirkebog: Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Karlebo, 1692-1767, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde.

I Jesu Nafn
De, som ligger deris børn ihiel, oc derfor staaer aabenbare skrifte

Mike skrev videre: “To sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det. Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.”

Selv har jeg aldrig haft held til at finde en sådan liste, men Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen skriver faktisk om det på side 74 afsnit 6.8 Så det har været en form for gældende ret. Måske er jeg bare ikke langt nok tilbage i tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.