Skal min forskning dø med mig?
Omdrejningspunktet: Brede Klædefabrik
Indholdsfortegnelse
Skal min forskning dø med mig?
Jeg elsker eksistentielle samtaler, og dem har jeg ført tre af i dag, så det har været en god dag.
Jeg elsker også min slægtsforskning og de dejlige data. Jeg er lige blevet 61 år, og jeg håber, jeg har mindst 20 år mere at give af. Hvis det bliver sådan, har jeg brugt ca. 40 år af mit liv på min slægtsforskning, selvom mennesker med bipolar affektiv sindslidelse gennemsnitligt lever 14 år kortere end andre mennesker. Men jeg har oplevelsen af, at psykiatrien har gjort mig rask og “holder mig på sporet” ved hjælp af vedligeholdelses-ECT.
Jeg har ingen efterkommere, ingen familie og er fattig på relationer. Alt er fint, som det er. Der er ikke noget i mit liv, jeg ønsker mig anderledes, så dette er ingen klagesang fra min side! Ingen skal synes, det er synd for mig. Jeg har aldrig haft det bedre. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke tænker mig om og tænker nogle år fremad. Nu har jeg lige ryddet op i mine jordiske ejendele og har stort set kun det tilbage, jeg skal bruge. Det passer mig fint. Ellers havde jeg jo ikke gjort det.
Men hvad skal der ske med min forskning, som jeg potentielt har brugt 40 år på? Ryger den et sted i kloakken på Hvidovrevej? Det vil jeg være ked af. Og jeg tænker over, hvordan det kan undgås. Og jeg tænker over, at jeg ikke kan være den eneste slægtsforsker, der har de overvejelser.
Hvad gør I andre?
Kongens Lyngby er også mit sogn
Jeg har taget fat på flere efterkommere af en tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905), der var forvalter på Brede Klædefabrik i Kongens Lyngby Sogn. Jeg er ikke nået så langt, men det tager jo også sin tid, når det skal gøres ordentligt. Også selvom det er blevet meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg var glad for at gå fra Jagtvej en lørdag med tre vielser og et dødsfald.
Det er måske kun mig, der ved hver eksport laver en søg og erstat fra “København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge” til “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge”, for jeg kan altså ikke leve med det manglende “s” og det lille “amt”. Sådan er det, når man har sans for detaljer.
Skønne mennesker har tastet millioner af data i Danish Family Search, og ind imellem er der lige et par stykker, jeg skal bruge. Nu sidder jeg og lukrerer på deres enorme arbejde og får næsten dårlig samvittighed over, at jeg ikke har bidraget med mere end 18.000 gravsten i Dansk KirkegårdsIndex (DKI) og ledelse af projekt Nygaards Sedler.
Jeg føler af mange årsager et tilhørsforhold til Lyngby:
1) Da jeg som forpjusket fugleunge kom til København i 1980, 16 år gammel, tog min fars ungdomskæreste Hanne og hendes mand Vagn sig kærligt af mig. De boede i Lyngby, og når jeg nu sidder med kirkebøger og folketællinger derfra, kender jeg gader og stræder. Jeg kender mange af de specielle navne derfra og heldigvis fik jeg spurgt Hanne, hvem de forskellige var. Og jeg har optaget vores samtaler og kan afspille dem en dag.
Det var det ægtepar, der gav mig det første børstehoved til en elektrisk tandbørste, og det var (vist nok) hende, der satte huen på, da jeg blev student.
2) Hanne arbejdede som ganske ung en periode på Brede Klædefabrik og fortalte om, hvordan hun en dag kom til at smide nøglen til spindemesterens kontor væk. Det var naturligvis min far, der reddede hende ud af kattepinen.
3) Min farfar var appreturmester og dessinatør på Brede Klædefabrik.
4) Min far og hans søster er født på Brede.
5) Og det var til Brede Klædefabrik min oldefar indvandrede i 1890.
Ergo hører jeg også lidt til i Kongens Lyngby.
Forfatterdrømmen lever i bedste velgående
Hvis jeg kan skrive en bog, vil jeg da kunne skubbe en smule af min forskning ud over rampen ved at skrive om Brede Klædefabrik. Der er selvfølgelig skrevet meget om fabrikken allerede, men jeg er aldrig faldet over personlige fortællinger fra fabrikken. Den har altid været i min bevidsthed på en eller anden måde.
Om 20 år har jeg samlet data i 40 år, men det kunne være dejligt at give dem liv på en eller anden måde. “Find din slægt – og gør den levende” hedder den bedste opslagsbog, jeg kender, måske kan jeg også give nogle af mine data liv?
Måske kan jeg undgå, at det hele ryger i kloakken?
Billedet herunder: Min farmor Karen SØRENSEN (1890-1963), mine tante Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985), min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1962) og min far Jørgen STEGEMÜLLER (1922-1972).
Alle kan studeres nærmere i slægtsdatabasen (TNG).
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg synes, slægtsforskning efterhånden har udviklet sig til en slags “ro-giver” for mig. Jeg håber da, at mine efterkommere er interesserede i at gemme, hvad jeg har og delagtiggør dem i efterhånden, men hvis ikke, ved jeg det jo ikke, når jeg har takket af.
Jeg går ud fra en del af mit arbejde er gjort passende omhyggeligt og derfor bør det gøres tilgængeligt for andre – bare ikke så gerne gennem MyHeritage som det ikke er så let at have tillid til. Det må vise sig, hvad jeg finder frem til.
@ Jørgen
Endnu en gang tak for din fine kommentar!
Jeg forstår ganske udmærket, hvad du mener med “ro-giver”. Sådan har jeg det også. Det er dejligt, at du har efterkommere, der evt. vil være interesserede i dine forskningsresultater! Det savner jeg jo.
Jeg kender en kvinde i Hadsund (jeg har hjulpet hende med TNG), og vi har sammen spurgt “Danskernes Historie Online” om de er interesserede i vores resultater. Og det er de. De = Per svarede følgende:
“Mange tak for jeres mail og tillid til Danskernes Historie Online.
I første omgang får I lige et overordnet svar, og så kan vi fortsætte dialogen derfra.
Mulighederne er afhængige af, hvad I mener med “opbevaring af forskning”. Her er tre typiske scenarier:
a) Foreningen (Danske Slægtsforskere) kan modtage en gedkom-fil til permanent opbevaring og publicering incl. Google-søgbarhed. Der er tale om en statisk fil, der ligger online, men man kan senere publicere en ny fil.
b) Danskernes Historie Online kan modtage PDF-filer med slægtsforskning, fx genereret af et program eller fremstillet manuelt, og publicerer denne online på den platform, som I kender. Det forudsætter, at der er tale om bearbejdet materiale der kan forstås af andre.
c) Vi får jævnligt tilbudt fysiske mapper med slægtsforskning, der typisk er arbejdsmapper med kopier af arkivalier, noter, billeder m.v. Sådanne materialer har vi desværre ikke muighed for at tilgængeliggøre og må derfor takke “nej” (vi er ikke et arkiv som sådan).
Håber det peger i nogle retninger for jer og hører gerne nærmere om jeres tanker.
Med venlig hilsen,
Per
Leder, Danskernes Historie Online”
Jeg synes, det er et meget fint svar. Hverken den omtalte kvinde eller jeg er interesserede i at aflevere vores forskning et sted, hvor vi tages til indtægt for en eller anden bestemt kirkelig retning. Dvs. at både Family Search og MyHeritage er udelukkede for vores vedkommende.
Hej Hanne.
Der kan man bare se – jeg er 10 år ældre en dig! Og hvis mine børnebørn ikke vil have eller er interesseret i al den slægtsforskning, jeg har lavet, så ønsker jeg, at Slægtsforskernes bibliotek får det. Herefter er det så op til nogle meget dygtige slægtsforskere at bestemme, om det er værd at gemme. Meget af det er allerede på FamilySearch … (og så spændende er min familie ikke).
Og kom så i gang med at skrive den bog!
@ Kære Birgit
Tak for din kommentar.
Jeg har selvfølgelig også overvejet “Slægtsforskernes bibliotek”, (som er blevet til “Danskernes Historie Online”), men jeg kan ikke rigtig se, om de kan modtage GEDCOM-filer lige nu. Men man kan jo nemt forestille sig, at det er en funktionalitet, de vil udvikle på et tidspunkt. Jeg forestiller mig nemlig, at jeg ikke er den eneste slægtsforsker, der går med disse tanker, og som ikke rigtig har lyst at blive en del af en kirkelig retning. Og jeg vil også så gerne have, at mine kilder og transskriptioner kommer med (ellers kunne jeg jo bare forære det hele til MyHeritage 🙂 ) da jeg jo selv forestiller mig, at det er det, der er med til at give mit “livsværk” værdi.
Alle familier er da spændende for de rette mennesker, der søger efter den. Sådan kan du ikke sige!
Ja – jeg må få kigget på det med bogen. Foreløbig har jeg lavet en aftale med Marie Østergaard Knudsen til den 26. november. Det er hende, der er forfatter til bogen om at skrive om slægten. Der må jeg så fortælle om min drøm og mine svagheder.
Jeg både henter information og lægger min forskning op på FamilySearch. Dels er det gratis, dels er det overskueligt at dele i bidder. Man kan så mene noget om både FamilySearch og MyHeritage, men ligger ens data der, så bliver den ikke brændt eller skyllet ud efter ens død. Og jeg er nogle år ældre, jeg rammer folkepensionen om ikke ret lang tid. (Det føler jeg mig i øvrigt for ung til. Men dåbsattesten lyver ikke).
@ Helle
Tak for dit input. Ja, det kan jeg godt se, at det kan være en mulighed. Det har du helt ret i, og jeg kan da også se, at der er mange, der er glade for det.
Næh, det er rigtig nok, at dåbsattesterne sjældent er fejlagtige – det er lidt lige som alle de, der siger, at DNA ikke lyver.