Hvem var mon Mogens Hansen?
Brede Klædefabrik
Indholdsfortegnelse
Hvem var mon Mogens Hansen?
Jeg har brugt nogle dage på at perfektionere detaljer vedr. oldefars børn og børnebørn. Nu fik jeg øje på forældrene til den kvinde, han giftede sig med, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), og på hendes søskende. Data ser ud til at stamme fra min første tid som slægtsforsker og fra dengang, man skød med bue og pil, hvor det var let at få mennesker til at opstå via folketællingerne på DDD.DDA, men hvor det var svært at komme videre.
Jubii – her er en masse, der trænger til at blive ordnet og ryddet op i. Oprydningen kan fortsætte.
En venlig mand ved navn Mogens Hansen sendte mig en masse oplysninger om min tipoldemor, der hed Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Nu sidder jeg og tænker: “Hvem var mon Mogens Hansen?”. Jeg ved det virkelig ikke, og det fremgår heller ikke, hvor han havde sine oplysninger fra.
I mine noter har jeg fx: “Mogens Hansen fortæller: Hun har sin barndom på Brede, og får som stor pige arbejde på Brede Klædefabrik.”
Det er sikkert sandt, men hvorfor er hun så ikke konfirmeret i Kongens Lyngby?
Og flere noter fra Mogens Hansen: “Senere får hun plads i huset hos en københavnsk familie, hvor hun lærer Jens Nielsen at kende. Han kom på besøg i det hus, hvor hun tjente, men da det ikke var velset at få besøg af sin kæreste, fortalte Ane Margrethe sit herskab, at det var en fætter fra landet, der var på besøg hos hende.”
Det kan være, det er sandt, men hvor stammer det fra?
Tænk hvis jeg havde noteret, hvem Mogens Hansen var, og tænk hvis jeg havde spurgt ham, hvor han havde sine oplysninger fra … Endnu en gang kan jeg kun opfordre nye slægtsforskere til at sætte kilder på alt.
Brede Klædefabrik
Det er stadig Brede Klædefabrik, der er omdrejningspunktet. Min tipoldefar hed Jens NIELSEN (1837-1905) og var forvalter på fabrikken. Min tipoldemor var som nævnt Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Ane Margrethes mor ser ud til at være født i Usserød (det er jeg i øvrigt også selv), og der lå jo også en stor klædefabrik. Gad vide om der er en sammenhæng?
Ane Margrethe ANDERSENs første barn er født på Fødselsstiftelsen, og jeg noterede dengang om ægteskabet
03-07-2003: Har ledt efter deres vielse i Lyngby fra 1865-72 og i Undløse på ca. samme tid – uden held. Hvor vies de?
Undløse var relevant, fordi Jens Nielsen var derfra.
Nu prøvede jeg så endnu en gang at kigge efter deres øvrige børn, og der var gevinst i anmærkningsfeltet allerede ved det første barn i ægteskabet Olivia Wilhelmine Frederikke NIELSEN (1866- ):
Ægteviede den 14de Mai 1865 i Frelserens Kirke p. Christianshavn.
Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte piger – opslag: 77 af 140 opslag.
Klædefabrikken har altid interesseret mig, og jeg har noteret:
“I “Fabrikssamfundet: frihed – forsørgelse – forretning?”, Brede Klædefabrik 1880-1930 af museumsinspektør Lykke Lafarque Pedersen har jeg fundet følgende om Jens Nielsen:
“De ældre kvinder var heller ikke sikret bolig på fabrikken, hvis manden døde. Et eksempel herpå kan nævnes, hvor manden havde arbejdet 15 år på fabrikken: Og otte Dage efter Mandens Død kom Dawerkosens Forvalter, Jens Nielsen, med Ordre til, at Enken skulde ud – og det snart. Dog kunde hun nok, af Hensyn til Mandens Fortjenester, bo der i 8-14 Dage, mens hun søgte Husly andet Steds. Er det ikke smukt?””
Jeg har desværre ikke kunnet genfinde Lykke Lafarque Pedersens artikel; jeg ville ellers meget gerne læse den igen. Den findes i “Tidsskrift for arbejdsliv” og er udgivet i 1999.
Hun arbejder ofte sammen med museumsinspektør ved Københavns Bymuseum Niels Jul Nielsen, der blandt andet har skrevet artiklen “Arbejdere og ledelse på Brede Klædefabrik 1850-1950”, som findes i “Arbejderhistorie – Tidsskrift for historie, kultur og politik 2001-4”. Den har jeg heldigvis i bogform.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det kan vel ikke udelukkes, at tidsskriftet er at finde via Hvidovre Bibliotek, der vel kan skaffe det, hvis det ikke er der. Måske er artiklen scannet og dermed tilgængelig umiddelbart på biblioteket efter login.
Det er ikke længe siden, jeg bestilte en artikel, der ikke var scannet. Det er den så nu og andre interesserede har umiddelbart adgang til den.
@ Jørgen
Her kan du så fejre din kommentar nr. 100 – og tak for den!
Hvis du mener tidsskriftet fra 1999, så har jeg naturligvis forsøgt med en banal Google-søgning. Den viste faktisk, at artiklen har været tilgængelig online (altså til download) på adskillige biblioteker, men når man klikker, får man en 404-side. Men jeg takker for dit forslag, så jeg prøver lige at skrive til mit bibliotek.
Det er jo fint med et lille jubilæum.
Har bibliotekerne fået orden på deres scanning af den eftersøgte artikel?
@ Jørgen
Ja – det er et fint lille jubilæum, du har haft her på siden. Endnu en gang tak for dine mange gode kommentarer!
Jeg har bestilt artiklen nede på mit lokale bibliotek, og det ser ud som om, jeg skal kunne se artiklen på 23 sider online, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at bestille den. Jeg kan få dens “abstact” online – ikke selve artiklen. Det vil da være lidt mærkeligt at skulle stå og fotografere de 23 sider. Jeg har nu skrevet og spurgt om, hvordan jeg bærer mig ad.
Det der tidsskrift fra 1999, du ikke kan finde, findes formodentlig på Det Kongelige Bibliotek.
@ Karen
Åh ja det er da en god idé. Tak skal du have.