Indlæg

/0 Kommentarer/i /af

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Mesterlængen i BredeStegemüller

Slægtsforskning i Tyskland

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Et nej blev til et meget bedre ja. Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde foredrag om slægtsforskning i Tyskland, takkede jeg nej. I stedet opstod “I oldefars tyske fodspor” – en fortælling om en ung indvandrer, industrihistorien ved Brede Klædefabrik og den slægtsforskning, der begyndte med ét enkelt spørgsmål: Hvor kommer mit efternavn fra?

I september er jeg blevet inviteret til at holde et foredrag i lokalforeningen “Sokkelund Slægtsforskere Hvidovre”.

Deres formand, Arne Jonesen, kontaktede mig i foråret og spurgte, om jeg ville holde et foredrag om “Slægtsforskning i Tyskland”. Det sagde jeg nej til, for det er for vidtrækkende og for svært. Jeg er ganske enkelt ikke kompetent, og man skal kende sine begrænsninger.

Slægtsforskning i Tyskland er sværere end i noget andet land, ref. Birgit Flemming Larsens fremragende artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2, som kan findes på Danskernes Historie Online. Er du interesseret i tyske forhold, og vil du lave slægtsforskning i Tyskland, er denne artikel stedet at begynde.

Jeg sagde i stedet ja til et foredrag kaldet “I oldefars tyske fodspor”. Det vil fokusere på oldefar som menneske og på den industrihistorie, han blev vævet ind i, uden at han kunne vide det på forhånd.

Forestil jer en 27-årig mand, der bliver kaldt til Danmark af direktøren på Brede (underforstået Klædefabrik), som hopper af toget i Kongens Lyngby efter en lang rejse med skib og damptog fra Frankfurt an der Oder, lader sig registrere hos politiet, og to dage efter står med ansvaret for opbygningen af en helt ny produktion af filthatte. Det skal der mod og mandshjerte til.

Jeg har benyttet mit mangeårige netværk i slægtsforskerkredse til feedback, for jeg er ikke vant til at blive inviteret ud at holde foredrag. Og jeg synes, foreningens medlemmer skal have noget godt og korrekt for pengene.

  • En har set på formidlingsdelen
  • En anden har været en stor hjælp mht. tyske forhold. Eksempelvis vidste jeg ikke, at der skete noget positivt under Bismarck. Jeg har altid troet, at det kun var noget med krige og at blive kanonføde i hans hære.

Ingenting kommer af sig selv

Det er kun lommeuld og nullermænd, der kommer af sig selv, resten kræver arbejde.

Når jeg hjælper folk i gang med TNG, og de synes, det er besværligt og tidskrævende, beder jeg dem altid tænke tilbage på, hvor lang tid de brugte på at lære at læse gotisk. Alt andet blegner ved siden af.

Indtil videre har jeg brugt 1½ dag på at bygge “I oldefars tyske fodspor” helt fra bunden, og jeg er ikke færdig endnu. Det er en tidskrævende opgave at skrue et foredrag sammen. Det var jeg ikke klar over.

Et righoldigt materiale

Jeg var heller ikke klar over hvor meget materiale, jeg har samlet om oldefar og industrihistorien om Brede Klædefabrik og A/S Dansk Hattefabrik i løbet af de 22-23 år, der er gået, siden jeg begyndte at slægtsforske. Jeg er kommet til at holde af netop den oldefar, der indvandrede, og jeg har tilstrækkeligt til fem foredrag med hver deres vinkel. Det er et godt udgangspunkt for et foredrag. Det sværeste er at prioritere og sortere fra, for alt kan selvfølgelig ikke komme med.

Det var den oldefar, der satte mig i gang med at slægtsforske. Jeg ville bare vide, hvor mit efternavn kom fra – men så udviklede det sig …

Allerede da jeg var ca. 13 år, besluttede jeg, at jeg aldrig ville giftes, for så skulle jeg skifte efternavn, og det ville jeg ikke. Jeg er klar over, at man ikke længere skifter efternavn, men jeg er langt ovre den giftemodne alder.

Folkets Avis beskriver 26. januar 1910 klædefabrikken ved dens hundredårsdag dagen efter. Det kan man finde på Mediestream, men det er ikke så pænt. Derfor har jeg bestilt Xeroxkopier (må det være?) af de to relevante sider. De skal have 500 kr. pr. side, så jeg forventer mig, at det er virkelig flot. Det kan jo bruges ved mange foredrag, og ellers vil det bare være lidt til min righoldige samling om Brede.

Hvis foredraget bliver taget vel imod i Sokkelund Herred, vil jeg prøve at komme på Danske Slægtsforskeres liste over foredragsholdere. Så kan foredraget jo genbruges evt. med lidt anderledes vinklinger afhængig af bestilleren.

Topbilledet forestiller Mesterlængen i Brede, hvor oldefar flyttede ind i 1890 og blev nabo til den smukke unge kvinde, der endte med at blive min oldemor.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

DNA viser ikke, hvem jeg står på skuldrene af

Fars dags-minder

DNA viser ikke, hvem jeg står på skuldrene af

På fars dag tænker jeg ikke på DNA-match og centiMorgans. Jeg tænker på min far, der foldede kaffefiltre med omhu, lyttede til mine historier fra børnehaven og altid fandt mig i fabrikkens tørrehaller. Som adopteret står jeg ikke på skuldrene af min biologiske slægt, men af den familie, der gav mig minder, værdier og historie.

Min far

Sådan er det at være adopteret. Og jeg slægtsforsker med følelserne. Dem jeg står på skuldrene af, tilhører min adoptivslægt. Jeg tænker især på min far, hans aner og hans søster og svoger.

Min far, Jørgen Stegemüller (1922 – 1972), var direktør for en stor tekstilfabrik i Vestjylland.

Jeg husker i særlig grad:

  • vores morgner i køkkenet, hvor han med lange, sirlige fingre omhyggeligt foldede kaffefilterets side og bund. Sådan gør jeg også – og jeg mindes ham hver morgen. Kaffekanden var lille og rød-emaljeret.
  • hvordan vi talte sammen, mens han barberede sig. Jeg sad på det lukkede toiletsæde og fortalte ham om oplevelserne i børnehaven. Han tog mig altid alvorligt.
  • hvordan vi legede gemme i fabrikkens tørrehaller, hvor der duftede af appretur, sådan lidt “krydret”. Til min store overraskelse fandt han mig altid.
  • Det er alt sammen gode minder fra tiden før 1972. Jeg havde verdens bedste far – ingen ved siden af, ingen under, ingen over.

Det handler ikke om centiMorgans

Jeg tror aldrig, jeg kommer til at begive mig af med DNA-slægtsforskning. De mennesker vil altid kun dreje sig om et uendeligt antal match i MyHeritage og uforståelige centiMorgans. Selvfølgelig har jeg gennemgået de traditionelle kilder om min biologiske slægt, men de er og bliver poster i en database. Jeg føler ikke noget for dem. Det er ikke dem, jeg står på skuldrene af.

Hvem jeg står på skuldrene af

Billedet herunder forestiller farfar, far og mig i den rækkefølge. Selv uden specielt god vilje kunne man tro, vi var biologisk beslægtede.

Selvom vi ikke var biologisk beslægtede, var det denne familie, der formede mig. Derfor interesserer jeg mig også for deres historie.

Appreturen der gik igen

For kort tid siden havde jeg en jakke til reparation på et lille renseri i nærheden. Da jeg tog den på, duftede den af de samme “krydrede noter”, som i min barndoms tørrehaller. Den bevarede duften i et par uger, og jeg glædede mig over minderne hver gang, jeg tog den på. Jeg tror, jeg snart indleverer noget på renseriet igen …

Pudsigt nok har jeg mange aner fra tekstilindustrien. Og ordet appretur går igen og igen.

Aner i tekstilindustrien

Farfar, Rudolph Reinholdt Felix Stegemüller (1891 – 1952), blev uddannet som dessinatør på Brede Klædefabrik og videreuddannede sig i Tyskland. Jeg har et billede, hvor han er fotograferet uden for den ejendom, hvor han boede på et af sine ophold i Tyskland.

En dessinatør er det, vi nu til dags vil kalde en designer. Dessinatøren besluttede, hvorledes klædet skulle se ud: hvilke garner der skulle anvendes, hvorledes mønsteret skulle være mv. Kilde: Jeppe Tønsberg på Lokalhistorisk Arkiv for Lyngby Tårbæk Kommune.

Min farfar var i 1916 fabrikmester på Brede, hvilket var en endog meget høj stilling for en 25-årig. Da min far blev født i 1922, var farfar som 31-årig appreturmester sammesteds. Senere flyttede farfar og farmor til Randers i nogle år. Begge døde de desværre, før jeg kom ind i billedet.

Farfars far, Wilhelm Rudolf Stegemüller (1862 – 1937), der i 1890 indvandrede, var hattemagermester på Brede Klædefabrik. Da fabrikken i 1913 flyttede til Skodsborg, ændrede den navn til “A/S Dansk Hattefabrik”. Familien boede her i en funktionærbolig, der var nabo til hattefabrikken.

Ad mange, lange, snirklede omveje fik jeg allerede i 1993 nogle oplysninger fra en Inger, der var bekendt til en chef i mit første job efter min kandidateksamen. Hun skrev blandt andet:

Hattefabrikken eksisterer ikke mere. Jeg har med min mormor, som var søster til den gamle Fru Stegemüller, tit været på besøg hos familien, og jeg husker “Onkel Stegemüller”, der som så mange andre tekstilfolk var “indvandret” fra Tyskland, som en venlig, lidt stille, ældre herre.

Farfars farfar, Friedrich Rudolf Wilhelm Stegemüller (1822 – 1871), var “Bürger und Schuhmachermeister” i Frankfurt an der Oder i hvert fald fra 1857, hvor han var 34 år – og det samme gjorde sig gældende for hans far og farfar, der var fra Litauen. Her dør sporene desværre ud, fordi jeg endnu ikke ved, hvordan jeg opsøger arkiver/arkivalier der.

Slægtsforskning kræver stædighed

Men jeg skal nok få det opsnuset. Slægtsforskning drejer sig også om lige dele flid og stædighed.

Billedet herunder stammer fra A/S Dansk Hattefabrik i Skodsborg, som Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune har tilladt mig at bruge:

På fars dag

På fars dag tænker jeg ikke på DNA-match og centiMorgans. Jeg tænker på min far ved køkkenbordet med kaffefilteret mellem fingrene.

Det er ham, jeg står på skuldrene af.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Find ud af, hvad din familie gjorde under Hitler

Af god familie?

Find ud af, hvad din familie gjorde under Hitler

Et nyt digitalt kartotek giver mulighed for at søge i nazistpartiets medlemsregistre og undersøge, om ens slægtninge var medlemmer af DNSAP under Adolf Hitler. For slægtsforskere er det både fascinerende og urovækkende at se sit eget efternavn dukke op i materialet – og måske opdage historier, man ikke vidste fandtes.

For 1 € for den første uge, kan man købe abonnement (som man bare skal huske at afbestille) på Der Spiegel og finde ud af, hvad familien gjorde under Hitler. Danmarks Radio omtalte det her, og Mike gjorde mig opmærksom på det. Tak Mike!

Der er adskillige (831) hits på Stegemüller, men antallet inkluderer alternative stavemåder.

Puh ha, det er mærkeligt at se mit efternavn der. Den del af familien, jeg selv kender til, som er far, farfar og oldefar er mennesker, der aldrig nogensinde kunne finde på at melde sig ind i DNSAP. Ingen af dem havde et levnedsforløb svarende til de segmenter, der meldte sig ind. På den anden side meldte Gud og hver mand sig ind. Man behøvede ikke at være glødende nazist for det. Da jeg for et par år siden sagde til min fars ungdomskæreste, at jeg var stolt over at være en Stegemüller, svarede hun: “Det kan du også roligt være”. Jeg kendte hende og hendes mand virkelig godt.

Men en af farfars brødre meldte sig som 29-årig til Waffen-SS og kæmpede på tysk side på Østfronten. Som næsten 30 år gammel, må man vide, hvad man gør.

En anden bror stjal de 20.000 hatte og 4 kilometer hattebånd fra sin arbejdsplads, som var A/S Dansk Hattefabrik i Skodsborg. Hattefabrikken flyttede i 1913 fra Brede Klædefabrik til Skodsborg.

Og der er også en anden bror, Walther, der ikke var helt fin i kanten. Men det kræver et besøg på Rigsarkivet for at finde mere.

Indtil videre kan jeg ikke få geografien til at passe. Den oldefar, der indvandrede som hattemagermester til Brede Klædefabrik i 1890, var født i 1862 i “Carl Straße 14, Frankfurt an der Oder, , Brandenburg”. Faderen var “Bürger und Schuhmachermeister”. Frankfurt (O) ligger i den østlige del af Tyskland og grænser op mod Polen. I kartoteket er der ingen fra Frankfurt, men jeg er ikke godt nok kendt i Tyskland til at vide hvilke byer/områder/delstater, der ligger i nærheden af Frankfurt (O).

En konkret søgning

Når jeg søger, finder jeg fx. en Stegemüller, Ernst (som jeg måske kender lidt til) geboren 3/7 1884 im Sunder Levern, men når jeg klikker for at se kortet, finder jeg en Hermann med den rigtige fødselsdato som vist på billedet herunder. OCR-scanningen tog fejl, og det kan man ikke fortænke den i!

Databasen “siger” at Hermann er 41 år gammel, da han melder sig ind i partiet. Når jeg selv regner efter, kan jeg ikke få det til at passe, men måske tager jeg udgangspunkt i det forkerte årstal, da der er flere mulige.

Scanningen oversætter civilstanden til “Ehefrau, der jo er helt Anders And, men jeg skal have min hjælper til at se, hvad der i stedet står. Det ser ud til at være et sted i Nordrhein-Westphalen, som er en tysk delstat, der (heldigvis) ligger i den vestlige del af Tyskland.

AI siger at: “Gau” stammer fra Nazitiden, hvor Tyskland og de besatte områder var inddelt i 43 administrative zoner kaldet Gau. Hvert område blev styret af en nazistisk regionsleder, en såkaldt Gauleiter, som refererede direkte til Adolf Hitler.” Jeg har fundet en Gauleiter blandt de 176 gamle avisartikler på MyHeritage.

Var jeg dog bare ikke adopteret, for så kunne DNA hjælpe mig på vej.

Opdatering 20. maj 2026. Min hjælper læser:

Name: Stegemöller, Hermann
Geb.-Datum: 3.7.84 Sunder Levern
Stand: Kfm: Kaufmann
Wohnung Levern 95
Ortsgruppe: Levern
Gau: Westf(alen) Nord
Mitglied-Nummer: 39442
Eingetreten 20. Mai 1926, W/? 1.1.32
Ausgetr(eten): 31.12.29 .. R. L/Westf. Nd. v. 5.8.1938
Ausgetreten [overstreget] nicht aufgef. I-III 30 ung.
Abr. W. NL. Gau 337 E. M. Ha..
6/33 Westf. N. O. Gr. Levern [Westfalen Nord, Ortsgruppe Levern]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang

4. maj 1945

En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang

En personlig fortælling om aftenen den 4. maj 1945 – om spontan glæde i gaderne, modstandskampens aftryk i familien og de værdier, der lever videre længe efter befrielsen.

Jeg nåede heldigvis at spørge min fars ungdomskæreste, hvordan det var den 4. maj om aftenen? Hun fortalte:

Vi for ud på gaden, og vi omfavnede alle dem, vi mødte, også selv om vi ikke kendte dem.

Hun var 20 år og ansat på Brede (underforstået Klædefabrik). Hun kunne ikke blive ude i byen hele natten, for hun skulle jo op på arbejde dagen efter; hun ville ellers gerne.

Hun var ikke sammen med min far, for han var sammen med kammeraterne fra modstandsgruppen: Region VI (København), København: Afsnit 2 (Gentofte-Lyngby-Holte), 4. Kompagni, 1. Deling. Han var 22 år.

Han må have fortalt noget fra sin tid i modstandsbevægelsen, for som barn var jeg overbevist om, at blev der krig igen, ville jeg være frihedskæmper. Nu er jeg nok blevet for gammel til det, og en ny krig vil også blive udkæmpet på en helt andet måde, men jeg ville melde mig under fanerne. Det ligger dybt i mig, at man ikke skal overgive sig uden modstand. Det er en værdi, han gav videre til mig.

Havde jeg selv børn, ville jeg nok være mere forsigtig med, hvad jeg fortalte dem, men tiden er en anden nu. Måske så det anderledes ud i de sene 60’ere og tidlige 70’ere?

Lys i vinduerne

Det er overflødigt at fortælle, at jeg skal have lys i vinduerne i aften. Det har jeg altid 4. maj.

Vers tre af “En lærke letted”:

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

Lugten af et beskyttelsesrum

Min far tog mig med ned i beskyttelsesrummet i Brande. Der var vist kun et, og det var ikke ret stort. Det kunne ikke rumme hele byens indbyggere. Det lugtede af mug, for væggene var grønne af mug. Træbænkene var smalle, og der var intet loftslys. Jeg håbede ikke, at vi nogensinde skulle gemme os der. Det var måske ikke det klogeste, han foretog sig, at vise mig et beskyttelsesrum. Et barns hjerne kan digte mange overflødige tanker.

Min “mor”

Min “mor” var kun ni år den 4. maj om aftenen, men blev ti år den 7. maj 1945.

Når jeg prøver at huske, hvad hun fortalte, var det mest noget med sætningen “de fem forbandede år”, at de flåede mørkelægningsgardinerne ned i det lille hus i Blåhøj, rationeringsmærker og kaffe, der var lavet på cikorie. Hvad mormor og morfar gjorde eller sagde, ved jeg ikke, men de må da også have været glade. Morfar var ikke i modstandsbevægelsen, måske var det ikke så nødvendigt i Blåhøj, der var/er langt ude på landet i det daværende Vejle Amt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.