Fars dags-minder

DNA viser ikke, hvem jeg står på skuldrene af

På fars dag tænker jeg ikke på DNA-match og centiMorgans. Jeg tænker på min far, der foldede kaffefiltre med omhu, lyttede til mine historier fra børnehaven og altid fandt mig i fabrikkens tørrehaller. Som adopteret står jeg ikke på skuldrene af min biologiske slægt, men af den familie, der gav mig minder, værdier og historie.

Sådan er det at være adopteret. Og jeg slægtsforsker med følelserne. Dem jeg står på skuldrene af tilhører min adoptivslægt. Jeg tænker især på min far, hans aner og hans søster og svoger.

Min far, Jørgen Stegemüller (1922 – 1972), var direktør for en stor tekstilfabrik i Vestjylland.

Jeg husker i særlig grad:

• vores morgner i køkkenet, hvor han med lange, sirlige fingre omhyggeligt foldede kaffefilterets side og bund. Sådan gør jeg også – og jeg mindes ham hver morgen. Kaffekanden var lille og rød-emaljeret.
• hvordan vi talte sammen, mens han barberede sig. Jeg sad på det lukkede toiletsæde og fortalte ham om oplevelserne i børnehaven. Han tog mig altid alvorligt.
• hvordan vi legede gemme i fabrikkens tørrehaller, hvor der duftede af appretur, sådan lidt “krydret”. Til min store overraskelse fandt han mig altid.

Jeg havde verdens bedste far – ingen ved siden af, ingen over.

Det er alt sammen gode minder fra tiden før 1972.

DNA og mig

Jeg tror aldrig, jeg kommer til at begive mig af med DNA-slægtsforskning. De mennesker vil altid kun dreje sig om et uendeligt antal match i MyHeritage og og uforståelige centiMorgans.

Selvfølgelig har jeg gennemgået de traditionelle kilder om min biologiske slægt, men de er og bliver poster i en database. Jeg føler ikke noget for dem. Det er ikke dem, jeg står på skuldrene af.

Billedet herunder forestiller farfar, far og mig i den rækkefølge. Selv uden specielt god vilje kunne man tro, vi var biologisk beslægtede

Appreturen der gik igen

For kort tid siden havde jeg en jakke til reparation på et lille renseri i nærheden. Da jeg tog den på, duftede den af de samme “krydrede noter”, som i min barndoms tørrehaller. Den bevarede duften i et par uger, og jeg glædede mig over minderne hver gang, jeg tog den på. Jeg tror, jeg snart indleverer noget på renseriet igen …

Pudsigt nok har jeg mange aner fra tekstilindustrien. Og ordet appretur går igen og igen.

Aner i tekstilindustrien

Farfar, Rudolph Reinholdt Felix Stegemüller (1891 – 1952), blev uddannet som dessinatør på Brede Klædefabrik og videreuddannede sig i Tyskland. Jeg har et billede, hvor han er fotograferet uden for den ejendom, hvor han boede på et af sine ophold i Tyskland.

En dessinatør er det, vi nu til dags vil kalde en designer. Dessinatøren besluttede, hvorledes klædet skulle se ud: Hvilke garner, der skulle anvendes, hvorledes mønsteret skulle være mv. (Kilde: Jeppe Tønsberg på Lokalhistorisk Arkiv for Lyngby Tårbæk Kommune.)

Min farfar var i 1916 fabrikmester på Brede, hvilket var en endog meget høj stilling for en 25-årig. Da min far blev født i 1922, var farfar som 31-årig appreturmester sammesteds. Senere flyttede farfar og farmor til Randers i nogle år. Begge døde de desværre, før jeg kom ind i billedet.

Farfars far, Wilhelm Rudolf Stegemüller (1862 – 1937), der i 1890 indvandrede, var hattemagermester på Brede Klædefabrik. Da fabrikken i 1913 flyttede til Skodsborg og ændrede navn til “A/S Dansk Hattefabrik”. Familien boede her i en funktionærbolig, der var nabo til hattefabrikken.

Ad mange, lange, snirklede omveje fik jeg allerede i 1993 nogle oplysninger fra en Inger, der var bekendt til en chef i mit første job efter min kandidateksamen. Hun skrev blandt andet:

Hattefabrikken eksisterer ikke mere. Jeg har med min mormor, som var søster til den gamle Fru Stegemüller, tit været på besøg hos familien, og jeg husker “Onkel Stegemüller”, der som så mange andre tekstilfolk var “indvandret” fra Tyskland, som en venlig, lidt stille, ældre herre.

Farfars far, Friedrich Rudolf Wilhelm Stegemüller (1822 – 1871), var “Bürger und Schuhmachermeister” i Frankfurt an der Oder i hvert fald fra 1857, hvor han var 34 år – og det samme gjorde sig gældende for hans far og farfar, der var fra Litauen. Her dør sporene desværre ud, fordi jeg endu ikke ved, hvordan jeg opsøger arkiver/arkivalier der.

Men jeg skal nok få det opsnuset. Slægtsforskning drejer sig (også) om lige dele flid og stædighed.

Billedet herunder stammer fra A/S Dansk Hattefabrik i Skodsborg, som Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune har tilladt mig at bruge:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.