Pelé og den kompromisløse angriber

Josephine er Pelé og Jason er Haaland

To killinger, to bolde og to vidt forskellige spillestile. ⚽🐈 Josephine er teknikeren, der observerer, vurderer og placerer poten præcist. Jason er den kompromisløse angriber, der har ét mål: Bolden skal erobres. Hvis Josephine er Pelé, må Jason være Haaland.

Jeg troede egentlig, at jeg allerede havde fundet husets fodboldstjerne.

Josephine har tidligere demonstreret, at hun har ganske betydelige evner med en bold. Hun dribler, følger boldens bevægelser og bruger poterne med en præcision, der gjorde det oplagt at udnævne hende til fremtidens Pelé.

Men nu har Jason meldt sig på banen.

Og selvfølgelig spiller han fodbold på en helt anden måde.

Det ville næsten have været mærkeligt, hvis han ikke gjorde.

Josephine: teknikeren

Når Josephine spiller, er der noget kontrolleret over det.

Hun følger bolden med øjnene, vurderer dens bevægelse og sender den videre med poten. Hun virker ikke som en kat, der bare tilfældigvis rammer en bold. Hun arbejder med den.

Det passer egentlig meget godt med det billede, jeg efterhånden har af hende.

Josephine undersøger verden. Hun observerer først og handler bagefter. Det betyder ikke, at hun er passiv – tværtimod. Når hun har besluttet sig, kan hun være både hurtig og utrolig præcis.

På fodboldbanen bliver det til teknik.

Hun behøver ikke nødvendigvis kaste hele kroppen efter bolden. En pote kan være tilstrækkelig.

Hvis Josephine var menneskelig fodboldspiller, forestiller jeg mig, at hun ville være typen, der så en åbning på banen et halvt sekund før alle andre.

Hun ville ikke nødvendigvis larme mest.

Hun ville bare pludselig stå det rigtige sted.

Pelé.

Pelé spiller på en snavset bane, hvilket skyldes at “salatbaren” lige har været åben. Og kattegræsset bliver ikke nede i skålen. Det slæbes op og ud og rundt omkring … Mit køkkengulv er normalt en del pænere.

(Tekst og video med Jason fortsætter efter videoen).

Og så kom Jason

Jason har en anden tilgang.

Hans grundlæggende strategi synes at være:

Der er en bold. Den skal jeg have.

Og så går han i gang.

Her er ikke så meget akademisk overvejelse om vinkler, afleveringer og boldbesiddelse. Bolden bevæger sig, og dermed er jagten begyndt.

Han følger den, angriber den, får den sendt af sted og fortsætter efter den.

Det er meget Jason.

Jeg har efterhånden set den samme målrettethed i mange andre sammenhænge. Når han først har besluttet sig for, at noget skal undersøges, åbnes, fanges eller erobres, bliver resten af verden midlertidigt mindre interessant.

Fodbolden passer perfekt til det temperament.

Bolden reagerer nemlig.

Han giver den et slag med poten, og den flygter.

For en lille kat med et veludviklet jagtinstinkt er det jo nærmest en invitation.

(Teksten fortsætter under videoen).

Fodbold eller jagt?

Det interessante ved at se katte lege med en bold er, at vi mennesker kalder det fodbold, fordi vi genkender noget fra vores egen verden.

For katten er det snarere jagtleg.

En lille genstand bevæger sig hurtigt hen over gulvet. Den skifter retning, når katten rammer den. Den kan forsvinde ud af synsfeltet og dukke op igen.

Alt sammen noget, der aktiverer kattens naturlige interesse for bevægelse og bytte.

Og her bliver forskellen mellem Jason og Josephine særlig morsom at se.

De har næsten ens bolde og de har det samme køkkengulv.

Alligevel bliver resultatet ikke det samme.

Josephine gør bolden til en teknisk disciplin.

Jason gør den til storvildtjagt.

To katte – to strategier

Det er noget af det, jeg synes er mest fascinerende ved at bo sammen med dem.

De er ikke bare “to killinger”.

De bliver tydeligere og tydeligere som to individer.

Josephine er den mere observerende. Hun bruger tid på at forstå situationen og bevæger sig ofte med stor præcision.

Jason møder verden mere direkte.

Hvis noget ser interessant ud, er der ingen grund til at nedsætte et udvalg og vente på betænkningen.

Projektet iværksættes omgående.

Det gælder også fodbold.

Derfor tror jeg heller ikke længere, at vi kan nøjes med én fodboldstjerne i huset.

Josephine beholder naturligvis sin titel som fremtidens Pelé. Den har hun gjort sig fortjent til.

Men Jason må have sin egen titel.

Han er den kompromisløse angriber.

Den spiller, man sender på banen, når der mangler fem minutter, stillingen er 0-0, og nogen skal sørge for, at der sker noget.

Om bolden bagefter befinder sig på banen, under et skab eller i et helt andet postnummer, er en detalje.

Direktør Jason har én opgave:

Bolden skal erobres.

Og den slags målsætninger tager direktøren meget alvorligt. Det er det, der for ham til at minde om Haaland.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.