Slåskamp, middagshvil og hovedrengøring

To killinger, en vandfontæne og en hel del biofilm

Jason er efterhånden blevet betydeligt større end Josephine – men hun har bestemt ikke tænkt sig at underkaste sig. Efter en vild brydekamp stod den på middagshvil, mens jeg kastede mig over en mindre charmerende del af kattelivet: en vandfontæne med overraskende meget biofilm. Det blev til hovedrengøring, adskillelse af pumpen og en ny beslutning om at skifte kulfilter hver 14. dag.

Der har været lidt stille på hjemmesiden den seneste tid. Ikke fordi Jason og Josephine pludselig er holdt op med at levere materiale – det ville vist være en overdrivelse – men fordi jeg har haft travlt med at gøre mit foredrag “I oldefars tyske fodspor” færdigt.

Killingerne har imidlertid ikke holdt pause.

I dag stod den blandt andet på en temmelig energisk brydekamp mellem de to. Og når jeg ser filmen, bliver jeg slået af, hvor tydelig forskellen på dem efterhånden er blevet.

Jason er blevet en stor dreng.

Han vejer nu 2½ kilo, og da Josephine blev vejet hos dyrlægen den 18. august, vejede hun 2 kilo. Hendes vægt er selvfølgelig ikke helt aktuel længere, men man behøver egentlig heller ikke en vægt for at konstatere forskellen. Den er efterhånden ganske tydelig, når de to står ved siden af hinanden.

Jason er større og mere massiv. Josephine er mindre og mere spinkel.

Men hvis nogen har fortalt Josephine, at den mindste bør underkaste sig den største, har hun ikke hørt efter.

(Teksten fortsætter efter videoen, der er 36 sekunder lang).

Hun giver igen.

Og det er faktisk noget af det, jeg synes er interessant ved filmen. Det er ikke bare Jason, der vælter sin mindre søster og bestemmer slagets gang. Josephine vender tilbage, angriber selv og tager initiativ til nye omgange.

De holder også små pauser undervejs. De kigger på hinanden, vurderer situationen – og så går næste runde i gang.

Til sidst er kampen forbi.

Og nu hviler de.

Det er hårdt arbejde at være killing.

Hvor stor bliver Jason?

Jeg er efterhånden temmelig spændt på, hvor stor Jason ender med at blive.

Han er stadig killing, men med sine 2½ kilo begynder han allerede at se ganske stor ud ved siden af Josephine. Det er ikke bare vægten. Hele hans kropsbygning virker kraftigere.

Det bliver interessant at følge de kommende måneder.

Josephine skal nu nok sørge for, at han ikke får storhedsvanvid.

Og så til noget helt andet: vandfontænen

Livet med katte består heldigvis ikke kun af at filme dem, når de er søde, sjove eller slås med deres søskende.

Der er også rengøring.

Jeg har tidligere skrevet om deres Catit PIXI-vandfontæne, som jeg købte, fordi jeg gerne vil gøre det så attraktivt som muligt for dem at drikke vand.

Jason tog fontænen til sig med det samme. Josephine er stadig ikke specielt imponeret over den. Hun har andre meninger om, hvordan vand bør serveres.

I dag var det tid til den ugentlige rengøring af fontænen.

Og denne gang fik jeg en overraskelse.

Der var kommet temmelig meget biofilm siden sidste uge.

Biofilm – det slimede lag

Biofilm er det glatte eller slimede lag, der kan dannes på overflader, som konstant er i kontakt med vand. Det består blandt andet af mikroorganismer og de stoffer, de danner og hæfter sig fast i.

Og jeg kunne mærke det.

Flere af fontænens dele føltes simpelthen slimede.

Det var ikke nok efter min mening bare at skylle fontænen og tørre de synlige flader af. Denne gang blev den skilt grundigt ad.

Pumpen skulle også skilles ad.

Det var faktisk lidt mere besværligt, end jeg havde regnet med. Blandt andet skulle den lille propel  – impelleren – også ud. Jeg fik den forsigtigt trukket ud ved hjælp af en lille metalkrog. Det viste sig at være en udmærket metode, for så behøvede jeg ikke gribe fat om den med en tang.

(Teksten fortsætter under billedet).

Alle de dele, der kan skilles ad og rengøres, blev gjort grundigt rene.

Jeg brugte et mildt opvaskemiddel fra Aarstiderne uden parfume, farvestoffer og alt muligt unødvendigt, og bagefter blev hver eneste del skyllet meget grundigt i rent vand.

Det sidste er vigtigt. Når noget skal indeholde kattenes drikkevand, skal der naturligvis ikke være rester af opvaskemiddel tilbage.

Og jeg nøjedes ikke med at kigge på delene.

Jeg mærkede efter. Det er let at mærke, om der er rester af biofilm.

Var der stadig den mindste slimede overflade et sted, var rengøringen ikke færdig.

Kulfilteret bliver fremover skiftet hver 14. dag

Producentens anvisning for kulfilteret er udskiftning cirka hver 30. dag.

Det har jeg hidtil fulgt.

Men efter at have set og mærket, hvor meget biofilm der denne gang var kommet i fontænen, har jeg besluttet at ændre min rutine.

Fremover skifter jeg kulfilteret hver 14. dag.

Det er hyppigere end producentens anbefaling, og det er mit eget valg. Et nyt filter kan naturligvis ikke erstatte den grundige rengøring af selve fontænen og pumpen. De to ting hører sammen.

Filteret skal skiftes, og fontænen skal rengøres.

Også de steder man ikke umiddelbart kan se.

Hvorfor går jeg så meget op i deres vand?

Fordi katte kan være lidt specielle, når det gælder væske.

Kattens forfædre levede i tørre områder, og katten har derfor ikke nødvendigvis samme stærke tilbøjelighed til at opsøge en vandskål, som vi mennesker måske intuitivt ville forvente.

En del af kattens naturlige væskeindtag kommer fra føden. Det er også en af grundene til, at vådfoder kan bidrage med ganske meget væske, mens tørfoder naturligvis indeholder langt mindre vand.

Derfor vil jeg gerne gøre det så let og attraktivt som muligt for Jason og Josephine at få tilstrækkeligt med væske.

God væskebalance er vigtig for hele kroppen, herunder nyrerne og urinvejene. Når katten får tilstrækkeligt med væske, producerer den mere fortyndet urin, mens et lavt væskeindtag kan give mere koncentreret urin. Urinvejsproblemer er desværre noget, mange katteejere kan komme til at stifte bekendtskab med, og derfor giver det god mening at understøtte et højt væskeindtag gennem hele kattens liv.

En vandfontæne er ikke nogen garanti mod nyre- eller urinvejssygdomme.

Men hvis rindende, friskt vand får en kat til at drikke mere, er det en enkel måde at hjælpe med at sikre et godt væskeindtag.

Og så skal vandet selvfølgelig være rent.

Derfor giver det ikke meget mening at købe en fin fontæne og derefter glemme, at der gemmer sig en lille pumpe nedenunder, hvor biofilmen også kan hygge sig.

Jason godkender

Efter hovedrengøringen blev fontænen samlet igen, fyldt med rent og koldt vand og sat i gang.

Og jeg var faktisk spændt på, hvad der ville ske.

Jason plejer jo at være meget glad for den.

Alt fungerede igen, vandet løb, og nu ved jeg samtidig, hvad der gemmer sig inde i pumpen, og hvordan jeg får det hele skilt ad.

Det er sådan noget, man lærer undervejs.

Først køber man en vandfontæne til sine killinger.

Så lærer man om kulfiltre.

Derefter lærer man om biofilm.

Og til sidst står man med en lille metalkrog og fisker en propel ud af en pumpe, fordi ens katte naturligvis skal have rent drikkevand.

Det havde jeg ikke nødvendigvis forudset, da Jason og Josephine flyttede ind.

Men sådan er det åbenbart at være kattemor.

Man filmer brydekampe, holder øje med vægten, spekulerer på, hvor stor den orange hankat mon ender med at blive – og renser vandfontæner.

Og mens jeg skriver dette?

Efter dagens vilde brydekamp ligger de naturligvis og hviler ud.

Begge to.

Som om intet var hændt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Sommeren er højsæson for svigtede dyr

Hvordan kan man gøre det?

Sommeren er højsæson for svigtede dyr. Katte og helt små killinger bliver efterladt i papkasser, transportbure eller ganske enkelt overladt til sig selv, mens menneskene tager på ferie. Jeg begriber ikke, hvordan man kan anskaffe sig et dyr og bagefter behandle det som noget, man kan smide væk, når det ikke længere passer ind i planerne.

Nu er det ikke kun fordi, jeg elsker katte, det er også fordi, der er nogle mennesker, der er så uansvarlige, at jeg næsten kunne få lyst til at henrette dem med nakkeskud ved daggry for nu at være helt ærlig.

Jeg faldt over en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse fra 23. juli i år.

Af pressemeddelelsen fremgår blandt andet:

Ud af de 1.144 dyr, der blev indleveret i juni, var 905 katte. Størstedelen var helt små killinger, som blev fundet uden deres mor – mange efterladt i papkasser eller transportbure.

Sådan en lille killing dehydrerer enormt hurtigt – faktisk skal en lille killing have mælk/flaske hver tredje time. Får de ikke væske, risikerer de simpelthen at dø af tørst.

Når de er hos deres mor, kan man jo selv se, hvor ofte de er henne at die. De masserer moderens bug for at stimulere mælkeproduktionen, hvilket sørger for, at missemors mejeri har mælk nok til et helt kuld.

Det, de gør med poterne, er en bevægelse, de tager med sig hele livet igennem. På dansk kalder vi det, at katten “ælter” og på engelsk kaldes det af en eller anden årsag “making biscuits”. Når jeg aer Jason og Josephine, (de elsker at blive nusset på maven, selvom lærebøgerne siger, at det kan de ikke lide), gentager de bevægelsen i det uendelige skiftevis med højre og venstre forpote. Det betyder, at de har det rigtig godt.

Af pressemeddelelsen fremgår også, at nogle mennesker tager på ferie og efterlader katten/kattene alene, fordi det er en udbredt misforståelse, at katte kan klare sig alene. Det er en kæmpe misforståelse. En kat er ikke et selvpassende husdyr, man bare kan efterlade, mens man tager på ferie. Den skal have frisk vand og mad, en ren bakke, tilsyn – og ikke mindst nogen, der opdager det, hvis den bliver syg eller kommer til skade.

Nogle mennesker anskaffer sig en kat eller to om vinteren, men når sommeren kommer, er mis ikke “sjov” længere, og så bliver den dumpet evt. langs en motorvej. Måske alene, måske sammen med det kuld, den har fået, fordi der ikke er sørget for sterilisation.

Jeg begriber det ganske enkelt ikke. Når man anskaffer sig en eller flere katte, har man fået en ven eller flere for livet, der elsker en, og som stiller ganske små krav, men giver så meget igen. Det er nærmest betingelsesløs kærlighed. De fortjener ikke at blive stoppet i en papkasse og stillet ud ved vejen.

Uhyrlige oplevelser i Facebookgrupper

Mit feed er selvfølgelig oversvømmet med kattegrupper, kattehistorier etc. De er typisk amerikanske, og til tider bliver jeg bekræftet i, hvor ufatteligt lidt nogle mennesker ved om de dyr, de har ansvaret for:

En bruger havde uploadet et billede af to kattebakker, der stod tæt på hinanden på et utilstrækkeligt grundlag, og som – undskyld mit frisprog – var fulde af lort. Der lå simpelthen afføring oven på gruset i begge bakker. Uanset hvorfor kattene var holdt op med at bruge dem, var det ikke svært at få øje på det mest oplagte sted at begynde: Bakkerne trængte desperat til at blive tømt og gjort rene.

Brugeren skrev “Hvordan kan det være mine katte ikke bruger bakken?”

Hvor dum kan man være? Man er i hvert fald for dum til at have en kat, der jo er verdens renligste dyr. En kat vil selvfølgelig ikke trampe rundt i sit eget lort!

Heldigvis fik hun mindst 250 svar om, at hun jo kunne prøve at begynde med lidt rengøring!

Afslutning

Et kæledyr er ikke noget, man har, så længe det passer ind i ens planer. Det er et ansvar, man påtager sig for resten af dyrets liv.

Mine har det heldigvis bedre, og jeg skal nok passe på dem.

Herunder har Josephine fundet 2. etage i klatretårnet. Der er dejligt smalt, så bagkroppen kan være næsten omsluttet, mens forparti, brystkasse og poter kan ligge udenfor, og hun kan holde øje med verden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.