Direktør Jason, den levende kugledyne og andre kattehistorier
Direktør Jason, den levende kugledyne og andre kattehistorier
Podcast, billeder og film om og fra killingernes hverdag
Der er kommet endnu en podcast om Jason og Josephine. Denne gang handler det blandt andet om, hvorfor Jason maser sig ind i min armhule, hvorfor katte elsker at komme op i højden, og hvordan man kan indrette en lejlighed til to aktive indekatte. Og så er der naturligvis nye billeder og film. Blandt andet af en tunnel, der har udviklet sig til en regulær racerbane, og en potte kattegræs, der fik en meget kort levetid.
En podcast baseret på seks artikler
Jeg er begejstret for Googles NotebookLM og dets evne til at generere samtalepodcasts. Denne er den hidtil bedste.
Jeg har givet programmet seks af mine egne artikler som kildemateriale, og resultatet er en samtale på 17 minutter og 8 sekunder.
Det fascinerende er, hvor godt de to kunstige podcastværter formår at samle historierne og finde sammenhænge mellem dem. Indimellem kommer de også med perspektiver, jeg ikke selv havde tænkt på.
Man skal dog huske, at AI ikke nødvendigvis har ret, bare fordi den taler overbevisende. Især biologiske og videnskabelige forklaringer bør kontrolleres. Derfor har jeg også været kritisk over for nogle af podcastens konklusioner.
De seks artikler er:
- Nogle har racekatte, jeg har racerkatte
- Fra brydekamp til Bibelen
- Hvorfor katte elsker armhuler og kugledyner
- Jason og Josephine har indtaget deres nye klatrevæg
- Jason og Josephine ser katte-TV
- Regler om katte – både eksisterende og ønskelige
Har du en kat eller flere, synes jeg bestemt, du skal bruge de 17:08 minutter på at lytte.
Herunder har jeg samlet nogle af de emner, jeg især hæftede mig ved. Men det erstatter ikke selve podcasten.
Da jeg blev direktør Jasons levende kugledyne
Direktør Jason har indført en ganske bestemt aftenordning.
Når jeg ligger i sengen under min kugledyne og læser på iPadden, kommer han bogstaveligt talt ræsende hen over dynen, finder min venstre armhule og maser sig ind.
Så skal jeg lægge armen tæt omkring ham.
Han spinder, putter sig og bliver gerne liggende i mindst en time. Det er ikke noget, jeg har lært ham. Det er en ordning, han selv har etableret, og som han tilsyneladende er særdeles tilfreds med.
Jeg har dynen. Han har mig.
Podcasten sammenligner denne adfærd med menneskers brug af kugledyner og beskriver den som en form for regulering af nervesystemet.
Det er en interessant tanke, ikke mindst fordi jeg selv bruger en kugledyne og kender fornemmelsen af, at et omsluttende tryk kan skabe ro.
Men vi ved ikke, om Jason oplever noget tilsvarende. Man skal være forsigtig med at overføre viden om menneskers sansebearbejdning direkte til katte.
Det, vi derimod ved, er, at mange katte søger varme, kropskontakt, velkendte dufte og trygge steder at hvile.
Og det er jo netop, hvad min armhule tilbyder.
Når Jason har fået nok af armhulen, kravler han undertiden videre ind under dynen. Jeg sørger selvfølgelig for, at han ikke bliver fastholdt af den tunge dyne, og at han altid selv kan komme ud.
Josephine har foreløbig ikke vist samme interesse for armhuleordningen. Hun er kærlig og kontaktsøgende på sin egen måde, men har andre præferencer.
Det er noget af det interessante ved at have to katte: De er forskellige individer med forskellige behov.
Katte tænker i kubikmetre
Et par reposer og en tophylde mellem det jeg allerede havde.
En anden pointe fra podcasten er, at mennesker og katte ikke nødvendigvis opfatter en bolig på samme måde.
Vi mennesker tænker i kvadratmetre.
Katte udnytter også kubikmetrene.
Det er egentlig en meget præcis beskrivelse af, hvorfor klatrevæggen har været sådan en succes.
For katte er højden vigtig. Den giver mulighed for at observere omgivelserne, trække sig tilbage og vælge et sted, hvor de føler sig trygge.
Derfor har jeg fået monteret en klatrevæg, som forbinder forskellige niveauer i lejligheden.
Jason og Josephine tog den forbavsende hurtigt i brug.
Direktør Jason har naturligvis sikret sig adgang til penthousekontoret helt oppe under loftet. Herfra kan han overskue sit territorium og kontrollere, at organisationen fungerer tilfredsstillende.
Josephine har til gengæld kastet sin kærlighed på den øverste boghylde.
På billederne ligger hun med poterne ud over kanten og betragter verden med en ro, der nærmest er majestætisk.
Hun ligger omgivet af bøger, men det er næppe litteraturen, der interesserer hende mest. Hun har fundet et sted, hvor hun kan ligge højt, trygt og uforstyrret.
Jeg synes, det er fascinerende, hvor hurtigt de selv finder frem til de steder, der passer dem bedst.
Drikkefontænen – frisk vand til to små katte
Podcasten kommer også ind på betydningen af, at katte får tilstrækkeligt med væske.
Katte har udviklet sig fra dyr, der kunne få en betydelig del af deres væskebehov dækket gennem byttedyrene. Derfor spiller foderets vandindhold en vigtig rolle for deres samlede væskeindtag.
Nogle katte foretrækker rindende vand, mens andre er ganske tilfredse med en almindelig vandskål.
Jason og Josephine har en Catit PIXI-drikkefontæne, som jeg er meget glad for.
Den giver dem adgang til rindende vand, og jeg sørger for at holde den ren. Hver mandag bliver den vasket grundigt, og filteret skifter jeg hver fjortende dag.
Jeg kan godt lide at vide, at de altid har adgang til frisk vand.
Jason har været til kontrol hos dyrlægen
Ingen udgangstilladelse …
Jason har netop været hos sin dyrlæge Maja på Avedøre Dyreklinik for at få taget endnu en blodprøve.
Der er fortsat nogle værdier med relation til hans nyrer, som Maja ikke synes er helt, som de bør være hos så ung en kat.
Hun har derfor sendt resultaterne videre til en specialist i intern medicin.
Jeg kender endnu ikke de konkrete tal, og jeg ved derfor heller ikke, hvad afvigelserne betyder.
Måske bliver det nødvendigt med en urinprøve og eventuelt en ultralydsscanning.
Nu afventer jeg specialistens vurdering.
Det er selvfølgelig ikke rart, når der er noget, der skal undersøges nærmere hos sådan en lille kat. Men jeg er glad for, at Maja er grundig og tager afvigelserne alvorligt.
Og så håber jeg naturligvis, at der findes en ganske fredelig forklaring.
Det kunne i øvrigt også være rart, hvis forsikringen betaler …
Katte-TV – genudsendelser er helt i orden
Vi har fået endnu en aktivitet i lejligheden: katte-TV.
På YouTube findes der lange videoer med fugle, der hopper omkring, spiser frø og flyver ind og ud af billedet.
Josephine følger særdeles koncentreret med.
På et af billederne sidder hun foran skærmen og rækker poten frem mod en lille fugl.
Det er tydeligt, at hun registrerer bevægelserne og forsøger at få kontakt med det, hun ser.
Jason har en lidt anden tilgang.
På billederne sidder han blandt andet på radiatoren ved siden af skærmen og betragter begivenhederne fra en passende observationspost.
Han har åbenbart vurderet, at det ikke er nødvendigt at befinde sig helt nede foran fjernsynet for at følge med i programmet.
Katte-TV kan være en fin form for mental stimulering, men det er vigtigt at være opmærksom på kattens reaktioner. Nogle katte bliver meget optagede af skærmen, mens andre hurtigt mister interessen.
Og hvis katten bliver frustreret over ikke at kunne fange fuglene, er det en god idé at tilbyde noget fysisk legetøj, den faktisk kan få fat i.
Heldigvis mangler Jason og Josephine ikke den slags.
Galleri – to katte med et omfattende aktivitetsprogram
De seneste dages billeder viser meget godt, hvor mange forskellige aktiviteter der foregår i lejligheden.
Der er både jagt, klatring, intelligensarbejde, afslapning og almindelig husinspektion.
En tunnel med mange funktioner
Den seneste store succes er en lille, blød tunnel.
Det er imponerende, hvor mange anvendelsesmuligheder to katte kan finde i noget så enkelt.
Man kan ligge i den.
Man kan gemme sig i den.
Man kan angribe hinanden gennem åbningerne.
Man kan springe over den.
Og ikke mindst kan man bruge den som en del af den racerbane, der efterhånden omfatter det meste af lejligheden.
Når de kommer ræsende med noget, der føles som 50 kilometer i timen, er tunnelen blot endnu en forhindring, der skal passeres.
På nogle af billederne ligger Jason inde i tunnelen og nyder solen. Han ser fuldstændig afslappet ud.
På andre billeder har Josephine overtaget den.
Og så er der selvfølgelig de situationer, hvor den ene ligger inde i tunnelen, mens den anden holder øje udenfor.
Det er svært at forestille sig, at et stykke stof og nogle bøjler kan skabe så meget fornøjelse.
Intelligensarbejde på direktionsniveau
Jason er også blevet rigtig dygtig til intelligenslegetøjet.
Det kræver, at han undersøger de forskellige låger, låg og bevægelige dele for at finde frem til godbidderne.
På et af billederne har han travlt med at undersøge mulighederne.
Og på det næste kan man se resultatet: Flere af rummene er åbnet, og godbidderne er blevet fundet.
Det er en fornøjelse at følge, hvordan de lærer at løse opgaverne.
Jeg begyndte med at gøre det forholdsvis nemt for dem, så de kunne forstå, at der var noget at hente. Nu er de blevet langt mere selvstændige.
Josephine i håndvasken
Josephine har også fundet ud af, at håndvasken er et udmærket opholdssted.
På billedet ligger hun ganske afslappet i vasken og betragter omgivelserne.
Det er åbenbart ikke nok at have klatrevæg, boghylder, tunnel, hængekøje og diverse andre opholdssteder.
Håndvasken skal naturligvis også indgå i det samlede boligtilbud.
(Teksten fortsætter under galleriet. Klik på et billede, så vises det i stort format. Du kommer tilbage ved klik på Esc./Escape).
Jeg har en mis-tænkt
Jeg havde egentlig besluttet aldrig mere at købe kattegræs.
Det skyldes ikke, at kattene ikke kan lide det.
Tværtimod.
Problemet er, at de tilsyneladende ikke har forstået, at græsset helst skal blive stående i potten.
Når de får fat i et strå, nøjes de ikke nødvendigvis med at bide spidsen af. De trækker gerne hele planten op med rødder og det hele.
Men så løb mit moderhjerte alligevel af med mig.
Jeg købte endnu en potte.
Den stod så pænt og grønt, da jeg kom hjem med den.
Det varede ikke ret længe.
Som det fremgår af dagens featured image, endte potten på køkkengulvet, græsset lå spredt omkring, og direktør Jason sad midt i gerningsstedet.
Han så naturligvis fuldstændig uskyldig ud.
Jeg har ikke været vidne til hele hændelsesforløbet og skal derfor være forsigtig med at udpege en gerningsmand.
Men jeg har en mis-tænkt.
Herunder følger to film fra sagen.
Der afholdes fortsat brydekampe
Man kunne måske tro, at to katte med så omfattende et aktivitetsprogram ville være trætte, når dagen var omme.
Det er ikke altid tilfældet.
Der afholdes fortsat brydekampe på gulvet.
Jason og Josephine tumler, holder fast i hinanden, sparker med bagpoterne og skiftes til at have overtaget.
Det kan se voldsomt ud, men leg er en vigtig del af deres sociale udvikling.
Gennem legen øver de blandt andet kropskontrol, jagtbevægelser og evnen til at tilpasse deres bid og bevægelser til hinanden.
Det er dog vigtigt at se på begge kattes signaler. God leg er kendetegnet ved, at begge frivilligt deltager, og at der er plads til pauser og til at trække sig.
Josephine er i øvrigt ikke nogen lille, forsigtig pige, når først brydekampen går i gang.
Hun kan sagtens give direktøren kamp til stregen.
To katte – og et helt andet liv
Når jeg ser billederne samlet, bliver jeg slået af, hvor meget der er sket, siden Jason og Josephine flyttede ind den 29. juli.
De er vokset, blevet mere sikre på sig selv og har udviklet deres egne vaner og præferencer.
Jason har sin armhuleordning, sit penthousekontor og sine direktøropgaver.
Josephine har sine boghylder, sin håndvask og sin særlige evne til at koncentrere sig om både fugle og intelligenslegetøj.
Og sammen har de tunnelen, brydekampene og alle de andre aktiviteter, de finder på.
Jeg har indrettet en del af lejligheden efter deres behov.
Til gengæld har de indrettet en ganske stor del af min hverdag efter deres.
Det er vist en rimelig arbejdsfordeling.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
