14 dage – og en pind med en kugle

Banditterne har fundet nyt legetøj – og jeg har fået min frihed tilbage

Efter 14 dage er Jason og Josephine for alvor flyttet ind – også i mit hjerte. Jason kaster hele kroppen ind i kampen med en pind og en kugle, Josephine undersøger den i det smukke eftermiddagslys, og jeg har taget et lille, men vigtigt skridt: Jeg har været hjemmefra en hel time. Det tog de to banditter aldeles afslappet.

I dag har Jason og Josephine været her i præcis 14 dage.

Der kun fire ting, de ikke må:

• Undersøge køleskabet indvendigt – det er livsfarligt for en killing
• Undersøge toiletkummen indvendig – en killing kan lide druknedøden, men jeg har altid lukket låget, så den vane sidder
• Blive forskrækkede over deres eget spejlbillede – det er der ingen grund til
• Blive bange – jeg passer på dem

14 dage er på én gang meget kort tid og næsten svært at forstå. For hvor er der dog sket meget på de to uger. Jeg var fx ikke klar over, hvor meget kærlighed jeg havde i overskud.

Og netop i dag har de fundet et nyt stykke legetøj. Eller rettere: De har opdaget et gammelt stykke legetøj.

Det er så enkelt, som det næsten kan blive: en pind med en kugle i enden. Den skulle efter sigende smage godt. Den har ligget i den lille papæske med legetøj uden at vække nævneværdig interesse, men i dag fandt de den selv frem. Jeg er efterhånden ved at lære, at det ikke betyder, at et stykke kattelegetøj er blevet kasseret. Det betyder bare: Ikke endnu.

Nu var tiden åbenbart inde.

Jason den skøre kat

Jason har ikke nøjedes med forsigtigt at undersøge kuglen. Han har kastet hele kroppen ind i projektet.

På billederne ligger han på gulvet, holder fast i kuglen med poterne, vrider sig rundt, viser mave og får på et tidspunkt et bagben placeret højt oppe i luften.

Det ser ærlig talt ud, som om almindelige anatomiske regler midlertidigt er sat ud af kraft.

Det er meget Jason.

Når han finder noget interessant, går han ikke stille og roligt til værks. Han går ind i projektet med hele kroppen og med en imponerende mangel på værdighed.

Og det er svært ikke at grine af ham.

(Teksten fortsætter under billedet).

Samtidig er der noget andet i billederne, jeg holder meget af. Han ligger med maven helt blottet og leger uden tilsyneladende at bekymre sig om noget som helst. Han virker ganske enkelt hjemme.

Efter kun 14 dage.

(Teksten fortsætter under billedet).

Josephine i eftermiddagslyset

Josephine har naturligvis også fundet pinden med kuglen.

Men som så ofte før gør hun tingene på sin egen måde.

Billedet af hende blev taget i det smukke eftermiddagslys, der falder ind over de gamle gulvbrædder. Hun ligger lige i overgangen mellem sol og skygge med kuglen foran poterne.

Hvor Jason nærmest går i brydekamp med legetøjet, ser Josephine ud til at undersøge det.

Det passer så fint til de to forskellige personligheder, jeg efterhånden lærer at kende.

Jason møder verden med: Hvad er det? Det prøver jeg!

Josephine møder den snarere med: Hvad er det? Lad mig lige se på det først.

Begge dele virker glimrende.

(Teksten fortsætter under billedet).

14 dage

I dag er også en lille milepæl af en helt anden grund.

De første 14 dage er gået.

Jeg har ryddet kalenderen og været hjemme hos dem, mens de vænnede sig til deres nye hjem, mig og alle de mærkelige ting, der følger med et menneskehjem: støvsuger, køkken, lyde, rutiner, klatretårn og alt muligt andet.

Men nu må jeg gå fra dem. Så i dag tog jeg på biblioteket. Jeg var væk i en time. Det generede dem overhovedet ikke. De sov i klatretårnet, da jeg kom hjem.

Ingen katastrofe. Ingen sammenbrudt katteverden. Da jeg kom hjem, var alt ganske normalt.

Det er selvfølgelig præcis sådan, det helst skal være.

De har hinanden, de har deres kendte omgivelser, mad, vand, bakker, sovepladser og efterhånden en imponerende samling legetøj.

Og nu ved jeg også, at jeg godt kan gå ud ad døren og komme hjem igen. Det er lidt af en milepæl for os alle tre.

De første 14 dage handlede meget om, at Jason og Josephine skulle lære, at dette er deres hjem.

Måske handler den næste tid også om, at de skal lære noget andet: At når jeg går, kommer jeg tilbage.

Indtil videre ser det ikke ud til, at de er synderligt bekymrede. De har jo vigtigere ting at tage sig til.

For eksempel en pind med en kugle i enden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.