,

Forskelligt

Overskriften er ikke ny

Sygemeldt

Min arbejdsgiver har nu i samarbejde med kommunen sygemeldt mig med virkning til og med udløbet af min kontrakt – dvs. til og med 1. oktober. Han har allerede fået ansat en anden.  Fleksjobbere er en hyldevare.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om det, ud over at jeg p.t. ikke er i stand til at varetage opgaverne. Jeg ryster for meget til at skrive i bare nogenlunde tempo, og min stemme ryster ind i mellem så meget, at kunderne kan tro, jeg græder – men det gør jeg ikke. Jeg kan ikke sidde roligt på en stol i den tid, arbejdet kræver.

Jeg havde i forvejen booket et møde med min sagsbehandler, så nu er der flere emner, der skal drøftes. Jeg overvejer at søge en førtidspension, fordi jeg ikke orker det ene lille fleksjob efter det andet. Lovgivningen siger, at et fleksjob skal være væsentligt og varigt – men virkeligheden er anderledes. Jeg har nu været i seks fleksjobs siden 1. januar 2016. Jeg orker ikke flere.

Piller mod bivirkninger

Der findes mange slags piller. Jeg har netop hentet nogle mod bivirkninger. ‘Vi’ arbejder i en hel del bivirkninger og det skulle disse piller være gode mod.

Jeg er blevet tilknyttet en specialiseret enhed, der arbejder med komplekse problemstillinger. Farmaceuten og psykiateren er simpelthen så søde og dygtige. De siger hele tiden, at de vil  prøve på at hjælpe mig så godt de kan. Jeg tror dem!

Til  Bispebjerg

Jeg har en række bevægeforstyrrelser, som de gerne vil sende mig til Bispebjerg for, da billedet er ukarakteristisk og de gerne vil have en second opinion.

Træt af det

Jeg er ved  at være træt af at være syg. Bortset fra en periode på 1½ år, har jeg haft sygdom inde på livet i en eller anden grad siden 2014. Nu gider jeg ikke mere.

Cyklen

Som flere af jer rådede mig til, har jeg sat cyklen tilbage til cykelhandleren, i håbet om at han kan sælge den. Jeg havde faktisk forventet, at han købte den, når den nu kun har kørt ca. fem kilometer – men nej. På hospitalet kunne jeg godt cykle med ‘psykisk støtte’, men herhjemme gik det ikke. Det er virkelig ærgerligt.

,

Forbrugerisme

Af og til hjælper det at forbruge

Det er slet ikke så let at komme hjem igen. Selvfølgelig elsker jeg mit hjem og mine ejendele, men det føles så tomt, når man har været sammen med de andre i en måned. Jeg har  lært to meget søde kvinder at kende, og vi skal ses, når de også bliver udskrevet.

Man stiller tasken midt på gulvet og hvad så? Tasken stod der uåbnet i tre dage.

Der er ting, der trænger til at blive gjort, men jeg kan ikke tage mig sammen til det. Jeg lægger mig under kugledynen, selvom den er alt for varm p.t., og selvom det er midt om dagen. Jeg sover ikke midt om dagen, men alligevel vågnede jeg kl. 03:30 i morges. Da klokken var 05:18 ringede jeg lettere panisk til afsnit 808, men fik fat i en af de helt unge sygeplejersker, der ikke stillede et eneste spørgsmål om fx, hvorfor jeg overhovedet ringede. Sover jeg ikke igennem i nat ringer jeg igen, og taler med min favoritkontaktperson. Hun vil kunne tale mig ‘ned’.

Jeg burde kende det hele, for jeg har prøvet det 13-14 gange før.

Allerede i går bestilte jeg tid til frisøren og til fodterapeuten, så der var noget jeg skulle. Sidste år gik mine sandaler i stykker på hospitalet, og jeg fik ikke købt nye i 2019. Det har været en varm tid i lukkede sko… I dag fik jeg købt et par lækre nye sandaler af mærket Columbia.

Som prikken over i’et gik jeg på Torvecaféen og spiste dagens ret ledsaget af en Grimberger Blonde og som dessert en dobbelt espresso med et stort glas vand til.

Det går allerede bedre.

 

Et essay

Jeg har fået udgivet et essay

POV International har godkendt mit essay Bipolar for begyndere: Sådan er det at svinge mellem to poler. Til jer der har læst med her på siden i flere år, er der intet nyt under solen, men nye læsere kan måske finde noget interessant her og der.

Det er et essay, som jeg har gået rundt om længe, indtil jeg fik det, som jeg ville have det, også selvom det “bare” er omarbejdet tekst fra hjemmesiden. Jeg havde det til gennemsyn hos en, der syntes, at det var alt for klinisk, i hvert fald i starten. Så måtte jeg jo finde på noget andet. Derfor endte det med en intro om to film, hvor hovedrollerne spiller bipolare (Carrie fra Homeland og Mr. Jones (spillet af Richard Gere) i filmen af samme navn).

Jeg er ingen kommahaj, selvom jeg øver mig og gør mig umage, så jeg har fået lov at trække på en professionel korrekturlæser, når det drejer sig om artikler til POV. Det er dejligt, og hun gør det på en virkelig god måde, så jeg også selv lærer noget af det. Det ville være for let, hvis hun bare lavede arbejdet og sendte den reviderede fil retur til mig.

God weekend.