Det tager tid

Pyh ha – jeg synes, jeg har så travlt. Der er hele tiden noget, der maser sig på. Jeg kan snart ikke følge med mere. Kalenderen er overbooket og der er sjældent en dag, jeg kan kalde for min.

Malere

Det seneste er, at jeg har bedt tre malermestre om at komme at kigge på soveværelse og entré og så afgive tilbud på at udføre malerarbejdet. Det er jo ikke mig, der skal male, men det kræver, at jeg er hjemme, når de kommer og kigger og evt. også, når de kommer og maler.

Jeg er meget spændt på, hvad tilbuddene lyder på. Væggene er skjoldede af nikotin og af dengang jeg havde angreb af væggelus, som der blev sprøjtet imod. Det ser farligt ud, men nu skal det være pænt.

I entréen er der fem dørkarme og tre døre som også skal have en omgang, da det ellers vil se mærkeligt ud.

Jeg gætter på en budsum omkring 20.000 kr. Uha det er mange penge. Her er ingen vedligeholdelseskonto, så min egen konto må holde for.

Arbejdet skal først laves sidst i oktober, da jeg skal være færdig med diverse udredninger i sundhedsvæsenet først. Ellers kan jeg simpelthen ikke overskue det.

Parkinsonismen – mere ECT?

Onsdag var jeg til møde med psykiateren og farmaceuten i Glostrup. Hvor er jeg glad for at have de to mennesker.

Vi talte om at fjerne mit antipsykotiske middel, Abilify, men det er jeg bange for. Jeg har set de uhyggelige edderkopper, jeg skal se, og hørt det forbandede Jimmy Hendrix, jeg skal høre. Abilify er nu heller ikke kendt for at udløse Parkinsonsymptomer. Det diskuterede de længe. Jeg lytter bare og forstår ikke altid så meget.

Hvad jeg heller ikke er begejstret for er bivirkningerne til Levodopa, som er Parkinsonmedicinen. Det er valget mellem pest eller kolera. De almindelige bivirkninger her er bl.a.: angst, depressioner, selvmordstanker, mundtørhed … Altså kan jeg ende, hvor jeg begyndte.

En sikker metode kan så være ECT-behandlinger, og det har jeg sagt ja til at tænke over vel vidende, at der kan tilstøde kognitive problemstillinger, der hos mig næppe går over efter de sædvanlige tre måneder, som man siger, de gør. Jeg tænker bare, at det ikke kan blive så slemt, som det var dengang, min verden var i kaos.

Ulempen er, at jeg er nødt til at trappe ud af et krampestillende præparat jeg får for natlige smerter i benene, også kaldet restless legs. Ved ECT ønsker man jo netop at fremkalde en krampe her bare i hjernen. Det skal vi have talt grundigt om, for de smerter kan jeg ikke leve med. Der er så meget, jeg ikke kan leve med …

Der er nogle af symptomerne fra parkinsonismen, jeg heller ikke kan leve med fx ‘urgency inkontinens’ og ‘micrografi’ som betyder, at skriften er så lille og gnidret, at ikke engang jeg selv kan læse, hvad jeg skriver. Om højre arm svinger med når jeg går, er jo nærmest ligegyldigt.

De vil drøfte deres forslag med professor Poul Videbech, og så vil jeg høre nærmere på onsdag.

Jeg nåede lige hjem,  så kom hjemmesygeplejersken for at dosere min medicin.

Hjertebåndoptageren

Torsdag kl. 12:00 var jeg tilsagt til Holterambulatoriet for at få sat en hjertebåndoptager på: Syv elektroder på brystkassen og så den lille båndoptager hængende i en sele på tværs over skulderen. Det skulle jeg gå med i 48 timer. Baggrunden er, at ‘systemet’ undrer sig over, at jeg har så lav en puls. Jeg har prøvet at gøre mig morsom ved at sige, at det er fordi, jeg er i så god form. Det, synes de ikke, er sjovt.

Selv synes jeg ikke, der er noget i vejen med mit hjerte, men det er som om, det ‘slår over’ eller laver ‘dobbeltslag’ af og til. Jeg skriger, hvis der også er noget i vejen med mit hjerte.

Herefter var jeg nede og få taget blodprøver. Det tager en evighed, fordi køen altid er 100 meter lang.

Den lille båndoptager og elektroderne betød nul bad i to døgn og tvangen til at sove med en T-shirt på, hvilket jeg synes er vældig ubehageligt. I dag fik jeg så en spadseretur ned for at aflevere udstyret. Hvor var det dejligt at slippe for det og at komme i bad igen.

Lungefunktionsundersøgelsen

I dag har jeg været røgfri i to uger. Jeg ville dog gerne udsætte lungefunktionsundersøgelsen i nogle år, men det kan selvsagt ikke lade sig gøre, da det er en del af den samlede udredning, og min læge siger, det skal være nu.

Jeg frygter det lidt.