Sundhedstjek, vaccination og en meget træt killing

Josephines første tur til dyrlægen

Josephine har været til sit første sundhedstjek og fået sin første vaccination. Hun var bange og gjorde sig så lille som muligt hos dyrlægen, men alt var heldigvis, som det skulle være. Og hjemme igen gik der kun fem minutter, før hun og Jason vaskede hinanden. Dagen sluttede med en meget træt killing og en storebror med poten kærligt lagt hen over hende.

Så blev det Josephines tur.

Hun skulle til dyrlægen til sit første sundhedstjek og sin første vaccination, og jeg var spændt på, hvordan det skulle gå. Jason havde været af sted dagen før, men Jason og Josephine er to meget forskellige katte.

Jason tager det meste med en vis direktøragtig selvfølgelighed. Josephine er mere forsigtig, og især transportkassen havde jeg tænkt en del over.

Jeg havde forberedt den efter alle kunstens regler. Bunden havde stået fremme i flere uger, der havde været godbidder i den, og hele ideen var selvfølgelig, at transportkassen skulle blive en ganske almindelig og ufarlig del af hjemmet.

Det imponerede ikke Josephine det mindste.

Så på et tidspunkt må teori blive til praksis.

1-2-3 ned i kassen

Jeg gjorde, som jeg havde planlagt: en hånd under brystkassen, den anden under bagpart og bagpoter, et sikkert løft og så 1-2-3 ned gennem åbningen i toppen.

Ikke noget med at stå og tøve og gøre situationen længere end nødvendigt.

Budskabet var sådan set:

Du kan ikke lide det, men det må til, og vi kommer hjem igen.

Og ned kom hun.

Jeg havde bare ikke fået lukket fronten ordentligt.

Det opdagede Josephine.

Hun brød simpelthen ud igen, og jeg skal love for, at sådan en lille kat kan udvikle kræfter, når hun først har besluttet sig for noget. Heldigvis opdagede jeg det, inden hun nåede helt ud, for så havde jeg muligvis forpasset min ene gode chance.

Fronten blev lukket ordentligt, og så var vi klar.

Taxa til dyrlægen

Vi tog en taxa, og det var en rigtig god beslutning.

Ingen ventetid på bus, ingen skiftende lyde og mennesker omkring os og ingen risiko for forsinkelser. Bare ind i taxaen, hen til klinikken og hjem igen bagefter.

Hele turen inklusive dyrlægebesøget tog omkring en time.

Inde i transportkassen reagerede Josephine, som jeg egentlig havde frygtet. Hun frøs.

Hun sad trykket helt ned i et hjørne og forsøgte nærmest at gøre sig så lille som muligt.

Det var ikke rart at se.

Jeg ved godt, at det er en almindelig reaktion hos en bange kat. Nogle katte forsøger at flygte, nogle forsvarer sig, og andre reagerer ved at fryse og gøre sig små.

Men viden gør ikke nødvendigvis synet behageligt.

Det er min lille Josephine, og hjemme er hun en glad, nysgerrig og efterhånden meget tillidsfuld killing. At se hende sidde sammenkrøbet og bange i et hjørne af transportkassen gjorde ondt.

Men det skal jo til.

Katte skal undersøges, vaccineres og senere neutraliseres. Min opgave er ikke at sørge for, at hun aldrig oplever noget ubehageligt. Min opgave er at sørge for, at det nødvendige bliver gjort så trygt og ordentligt som muligt.

En virkelig god kattedyrlæge

Til gengæld var vi heldige med dyrlægen.

Hun hedder Maja, og hun var virkelig god til katte.

Jeg besluttede mig for at lade hende styre det hele. Hun ved, hvad hun laver, og der var ingen grund til, at jeg skulle blande mig i håndteringen, bare fordi jeg havde svært ved at se Josephine være bange.

Det var den rigtige beslutning.

Maja var rolig og sikker, og Josephine blev undersøgt.

Og resultatet?

Endnu en superfin kat.

Alt er, som det skal være.

Det er selvfølgelig det vigtigste af det hele. Nu har både Jason og Josephine været igennem deres første sundhedstjek, og begge er fine, raske katte.

Josephine fik også sin første vaccination.

Så selv om hun ikke selv ville have valgt dagens udflugt, fik vi præcis det resultat, jeg håbede på.

Jeg ville se, hvor hun skal vågne

Josephine skal neutraliseres den 16. september.

Det er næste store punkt i kalenderen, og det tænker jeg naturligvis allerede på.

Derfor bad jeg om at få lov til at se den opvågningsstue, hvor hun skal være efter operationen.

Det måtte jeg gerne.

Det var jeg glad for.

Der var fint og roligt med store, gode pladser til dyrene, og Maja forklarede mig, hvordan det hele foregår.

De bruger blandt andet rødt lys – fotobiomodulation – som kan anvendes efter operationer til blandt andet at dæmpe inflammation og smerter og understøtte helingen.

Det fortalte Maja mig faktisk.

Jeg havde bare glemt det igen, da jeg kom hjem.

For der var også mange indtryk for mig.

Det er netop derfor, det var så godt at få lov til at se stedet. Nu behøver jeg ikke selv opfinde billeder af, hvor Josephine befinder sig, mens hun vågner efter operationen. Jeg har set rummet. Jeg ved, at der er roligt. Jeg har set pladserne. Og jeg har mødt en dyrlæge, som jeg har stor tillid til.

Det fjerner ikke min bekymring, men det erstatter en masse ubekendte med konkret viden.

Det hjælper.

Hjem igen

Da vi kom hjem, åbnede jeg ikke transportkassen med det samme.

Jeg lod den stå et par minutter i fred.

Jason skulle ikke have mulighed for at komme farende hen til hende med hele sit sædvanlige repertoire af begejstring, nysgerrighed og almindelig direktørvirksomhed, før hun lige havde fået lov til at registrere:

Nu er jeg hjemme.

Så kom hun ud.

Og der gik omkring fem minutter.

Så vaskede de hinanden.

Det var næsten den bedste afslutning, dagen kunne have fået.

Hun havde været så bange. Hun havde været transporteret væk fra sit territorium, siddet hos dyrlægen, var blevet undersøgt og vaccineret og var kommet hjem med alle mulige fremmede lugte i pelsen.

Fem minutter senere var hun igen sammen med Jason.

Hun har også spist.

Hun er glad.

Og hun er meget, meget træt.

Billedet fortæller resten

Billedet herunder er taget efter hjemkomsten.

Det siger næsten mere om dagen end teksten.

Josephine ligger udstrakt og så fuldstændig træt efter alle oplevelserne. Ved siden af ligger Jason helt tæt op ad hende, og hans ene forben ligger hen over hendes krop.

Det ligner næsten en omfavnelse.

Man skal selvfølgelig passe på med at gøre katte til små mennesker og tillægge enhver kropsstilling menneskelige tanker. Men man behøver heller ikke gøre billedet mindre betydningsfuldt, end det er.

De vælger hinandens nærhed.

Deres kroppe ligger tæt sammen. De er afslappede. Josephine, der få timer tidligere sad presset ned i et hjørne af transportkassen, ligger nu hjemme på sit eget territorium med sin bror helt ind til sig.

Og Jason har lagt poten hen over hende.

Det er svært ikke at læse billedet som:

Så. Nu er du hjemme igen.

(Teksten fortsætter under billedet).

Og nu holder vi pause

Nu trækker vi vejret i tre uger.

Der har været meget nyt, siden Jason og Josephine flyttede ind. Nyt hjem, nye mennesker, nye lyde, transportkasser, sundhedstjek og vaccinationer – oven i alt det almindelige arbejde, der følger med at være to killinger og undersøge verden.

Næste punkt bliver Jasons kastration.

Og senere kommer Josephines neutralisering.

Jeg glæder mig til, at alt det er overstået.

Ikke fordi noget indtil videre er gået galt. Tværtimod. Alt er gået rigtig fint.

Men jeg glæder mig til den dag, hvor transportkasser, vaccinationer og operationer ikke længere står forrest i kalenderen.

Hvor etableringsfasen er slut.

Hvor de nødvendige ting er klaret.

Og hvor vi bare kan have hverdag.

Jason og Josephine.

Og mig.

Med kattegræs, drikkefontæne, legetøj, madskåle, pelsvask, lure, vilde 30 minutter og alt det andet, der efter ganske få uger allerede føles som vores helt almindelige liv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.