Vi har fået en motorvej på væggen

Jason og Josephine har indtaget deres nye klatrevæg

Jeg havde målt, planlagt og tænkt over afstande, højder og springmuligheder. Så blev hylder og platform monteret på væggen, og tilbage var kun det afgørende spørgsmål: Ville Jason og Josephine overhovedet bruge dem? Det spørgsmål blev hurtigt besvaret. Klatrevæggen er godkendt – og som sædvanlig har kattene deres egne ideer om, hvad de forskellige dele egentlig skal bruges til.

En plan med mål på

Jeg har i et stykke tid haft planer om at udvide Jason og Josephines bolig i den retning, hvor der stadig var ledige kvadratmeter: opad.

Gulvarealet i en lejlighed er trods alt begrænset (78m²). Det er væggene ikke på helt samme måde, og for to katte er en bolig tydeligvis ikke kun noget, der måles i kvadratmeter. Den skal også måles i højden.

Derfor begyndte jeg at se på mulighederne for at lave en slags rute op ad væggen med afsæt fra skrivebord → radiator

Det blev ikke bare til et tilfældigt par hylder.

Der blev målt.

Selvfølgelig blev der målt.

Hvor stor var afstanden mellem de forskellige niveauer? Kunne de komme fra den ene platform til den næste? Var der ordentlige steder at lande? Og kunne konstruktionen holde til en Jason, der efterhånden har udviklet sig til en ganske betragtelig kat?

Til sidst havde jeg en plan.

Og så kunne den egentlig ekspertgruppe overtage arbejdet.

Testafdelingen rykker ind

Det interessante ved at købe ting til katte er, at man aldrig på forhånd kan vide, om ens egen begejstring deles af målgruppen.

Man kan bruge både tid og penge på at finde noget, der efter alle menneskelige kriterier er helt genialt, hvorefter katten undersøger det i syv sekunder og lægger sig i papkassen, det kom i.

Derfor var jeg selvfølgelig spændt på, hvad Jason og Josephine ville sige til den nye konstruktion.

Jeg behøvede ikke vente ret længe på svaret.

De gik i gang.

Platformene blev undersøgt, højderne afprøvet og mulighederne for at komme fra det ene niveau til det andet testet. Og det viste sig hurtigt, at det, jeg havde betragtet som en klatrevæg, i virkeligheden var noget langt mere avanceret.

Det er både motorvej, observationspost, soveplads, jagtområde, legeplads og sted for søskendeforhandlinger.

Direktøren har fået penthouse

Jason har naturligvis fundet ud af, at den store øverste hylde er et glimrende sted.

Den passer faktisk forbavsende godt til ham.

Han kan ligge deroppe med en pote hængende ud over kanten og betragte verden nedenunder med det udtryk, der passer sig for en direktør, der netop har fået nyt kontor på øverste etage.

Man kunne måske tro, at en hylde primært var beregnet til, at katten skulle ligge på den.

Jason arbejder med en lidt friere fortolkning.

Hoved, poter og hale kan udmærket befinde sig uden for hylden, så længe den centrale del af katten fortsat har en vis kontakt med konstruktionen.

På nogle af billederne ser det nærmest ud, som om han er ved at flyde ud over kanten.

Det virker ikke til at genere ham det mindste.

Josephine har andre planer

Josephine har selvfølgelig også undersøgt systemet – men på sin egen måde.

Hun kan ligge på en af de mindre platforme og betragte verden, og hun har allerede fundet ud af, at en platform også er et udmærket sted at medbringe en mus.

Det giver jo god mening.

Når man har fået sin egen lejlighed i højden, skal der naturligvis også være plads til personlige ejendele.

Hun ligger med musen mellem poterne, holder øje med omgivelserne og ser ud, som om stedet altid har været hendes.

Det er fascinerende, hvor hurtigt katte kan tage noget nyt i besiddelse. Først er der en bar væg. Så kommer der nogle mærkelige træstykker op. Og ganske kort tid senere er de blevet en selvfølgelig del af kattens territorium.

Man kan også nå hinanden

Noget af det bedste ved konstruktionen viste sig at være noget, jeg ikke rigtig havde planlagt.

De forskellige niveauer giver nemlig nye muligheder for kontakt mellem de to.

Den ene kan ligge ovenfor, den anden nedenfor – og så kan der lige sendes en pote ned.

Eller op.

Det kan tilsyneladende både være en venlig henvendelse, en invitation til leg og begyndelsen på en mindre militær operation.

På flere af billederne ligger Josephine ovenfor og rækker ned efter Jason, eller de ligger på hver sin platform og holder nøje øje med hinanden.

Det er faktisk noget af det, jeg bedst kan lide ved klatrevæggen.

Den giver dem ikke bare flere steder at være. Den giver dem flere måder at være sammen på.

De kan vælge afstand. De kan være tæt på hinanden uden nødvendigvis at ligge oven i hinanden. Og hvis stemningen pludselig kræver en pote i hovedet på den anden, er der også mulighed for det.

Lejligheden er blevet større

Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg synes faktisk, lejligheden er blevet større.

Der er selvfølgelig præcis lige mange kvadratmeter som før. Men for Jason og Josephine er der kommet en hel række nye opholdssteder til.

Det er en af de ting, jeg efterhånden har lært af at bo sammen med katte: De oplever ikke et hjem på samme måde, som vi mennesker gør.

Vi går hovedsageligt rundt på gulvet og placerer vores møbler dér.

Katte ser også væggene, toppen af møblerne, vindueskarmene, hylderne og alle forbindelserne mellem dem.

Hvor jeg ser en reol, et skrivebord og en væg, ser Jason tilsyneladende et sammenhængende transportsystem.

Og hvor jeg ser en lille platform, ser Josephine et sted, hvor man naturligvis kan ligge med sin mus.

(Teksten fortsætter under galleriet).

Prev 1of15 Next

Godkendt af kvalitetskontrollen

Jeg tror derfor godt, jeg kan erklære projektet for godkendt.

De bruger platformene. De leger på dem. De ligger på dem. De holder øje med hinanden fra dem. De hænger ud over kanterne på måder, som næppe har været vist i producentens produktfotos.

De medbringer legetøj eller rettere: jeg giver dem musen, og de smider den ned, jeg samler den op, og vi prøver igen. Jeg prøvede nok 25 gange at få dem til at ligge pænt med en lille mus og få et billede i kassen, hvor de ser “så søde” ud.

Kort sagt: de har gjort konstruktionen til deres egen.

Og det er vel den bedste godkendelse, den kunne få.

Efter den omfattende afprøvning var der imidlertid én ting tilbage.

Jason måtte ned på gulvet og lægge sig på et håndklæde.

Helt væk.

Når man både skal inspicere nybyggeri, afprøve transportveje, indtage penthouselejligheden og holde styr på sin lillesøster, bliver selv en direktør træt.

Kvalitetskontrollen genoptages formentlig efter en lur.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.