Killinge-spam

En meget tryg, afslappet og hjemmevant Jason har fundet et af sine foretrukne soveområder

Jason og Josephine har nu været her i en uge, og der er sket meget. Bogreolen er blevet soveværelse, nye legetøj er blevet godkendt, og især Josephine er begyndt at vise, hvor langt hun er kommet. Når killinger sover dybt, leger vildt og gør selv de mærkeligste steder til deres territorium, er det et godt tegn på, at de føler sig hjemme.

(Det skete præcis, da de havde været her i 6 døgn og 23 timer: jeg fik lov at ae Josephine. Det var et stort øjeblik. Jeg takkede).

Billedet i toppen fortæller meget mere end bare “her er en sovende killing”.

Prøv at se afslapningen. Jason ligger krøllet sammen med lukkede øjne, afslappede poter og uden nogen form for spænding i kroppen. Ørerne er ikke drejet bagud eller på vagt. Han har endda den ene forpote oppe ved hovedet i en næsten komisk stilling. Det er en killing, der føler sig fuldstændig sikker.

Dernæst fortæller placeringen noget interessant. Han har igen valgt en hylde i bogreolen. Katte elsker høje steder, fordi de giver overblik og tryghed. For en killing, der kun har været hos mig en uge, er det et tegn på, at han allerede betragter hjemmet som sit territorium. Han har fundet et sted, han synes er perfekt til lur, og han bruger det uden tøven. Josephine ligger bag ham helt tæt på.

De lyserøde trædepuder og den synlige bug fortæller også lidt om hans personlighed. Han er ikke gemt væk i et mørkt hjørne eller klemt inde bag noget. Han ligger åbent fremme. Det passer godt med, at han er husets selvudnævnte direktør.

Jason har altså travlt med at føre tilsyn med bogsamlingen. Det er hårdt arbejde at være direktør, så formiddagsmødet blev afholdt i liggende stilling.

Han fylder allerede forbavsende meget på hylden. Om nogle måneder vil jeg alligevel kigge tilbage på dette billede og tænke: “Hvordan i alverden kunne han være så lille?” Det går næsten chokerende hurtigt med killinger.

Det er en meget tryg, meget afslappet og meget hjemmevant Jason, der har fundet et af sine foretrukne soveområder.

To søskende, der har besluttet, at bogreolen nu officielt er blevet soveværelse

1. De har selv valgt at ligge sammen

Ingen af dem ligger oven på den anden, og ingen af dem holder sig demonstrativt på afstand. Der er stort set ingen afstand mellem dem. Det er den afstand, katte ofte vælger, når de både ønsker nærhed og komfort.

Søskendebåndet stadig er meget stærkt.

2. Josephine spejler Jason

Det er næsten det mest interessante.

Jason ligger som sædvanlig fuldstændig afslappet med blottet bug og de lyserøde trædepuder til offentlig beskuelse.

Josephine ligger med poterne oppe omkring hovedet og maven delvist synlig. Hun har valgt en næsten lige så sårbar sovestilling.

Forsigtige katte gør ikke den slags, hvis de føler sig usikre.

Jason fungerer altså nærmest som en slags “social sikkerhedsgaranti” for hende: “Hvis direktøren mener, at dette sted er sikkert, er det nok sikkert.”

3. De sover dybt

Begges ansigter er fuldstændig afslappede.

• Ingen spændte knurhår.
• Ingen opspilede øjne.
• Ingen sammenkrøbne forsvarsstillinger.
• Ingen flugtrute forberedt.

Det er killinger, der er gået direkte fra leg til total kollaps.

4. De har gjort bogreolen til deres territorium

Det er ikke længere bare et gemmested.

Et gemmested bruger man, når man er utryg.

Et soveværelse bruger man, når man føler sig hjemme.

Det er en vigtig forskel.

Gad vide om banditterne bliver overstimulerede?

I aften har de været her en uge. Det er næsten ikke til at forstå, at der ikke er gået længere tid.

Heldigvis vidste jeg på forhånd, at killinger sover meget. De allerførste dage tænkte jeg godt nok, at det vist ikke gjaldt min version, men nu har jeg bemærket, at de sover mere og mere. Jeg vil tro, at forklaringen er, at de nu er så trygge, at de tillader sig at smide sig omkuld og sove dybt ganske længe. De første dage var de begge “bare” mere årvågne og hvilede kun.

Og de leger også mere. Dels fordi de leger mere med hinanden, dels fordi jeg leger med dem. Vi stopper, når øjnene langsomt glider i. Det ser man tydeligt. Så skal de have lov at hvile eller ligefrem sove i fred.

De første par dage gik – også for Jason – mere med at gå rundt og undersøge alting. Et eksempel er køkkenet, hvor der er mange sprækker mellem fx køleskabet og væggen/skabene. Der er sprækker mellem gulvet og op mod skabene. Jeg har aldrig set dem, men banditterne har uden videre fundet frem til dem, og nyder at stikke poterne derop. Man kunne jo måske finde et eller andet spændende?

I dag har de fået et nyt stykke legetøj, hvor de kan træne koncentration, overblik og intelligens: Et kradsetræ med en bundplade med to riller i. I hver rille er der en kugle. Endelig har jeg til fulde ramt deres smag. De gik fuldkommen amok med de to kugler. Det er sjovt at se deres evne til at koordinere, at først skal man banke til en kugle med den ene pote, og når kuglen har taget en omgang, skal man banke med den anden pote.

Se hvordan Jason bruger det (57 sekunder):

Det ser umiddelbart meget enkelt ud, men der foregår faktisk en hel del oppe i det lille røde hoved. Han skal holde øje med kuglens bevægelse, forudsige hvor den kommer frem næste gang og koordinere sine poter derefter. Det er både leg, jagttræning og hjernegymnastik på én gang. Når han først har fundet rytmen, kan han blive ved overraskende længe.

I toppen af det nye kradsetræ er fastgjort en elastiksnor, og for enden af den er der en trækugle og en fjer, som du her ser Josephine betjene (31 sekunder):

Det er også interessant at se forskellen på de to. Hvor Jason ofte går direkte til opgaven med stor selvtillid, arbejder Josephine mere undersøgende. Hun betragter tingene et øjeblik, prøver sig frem og finder derefter sin egen metode. Hun er stadig den forsigtige af de to, men nysgerrigheden vinder mere og mere over forsigtigheden.

Alt mulig smart legetøj er selvfølgelig dejligt.

• Lige så godt var dog en kæmpe papkasse, hvor jeg fik leveret en stor pose tørfoder. Den kunne man hurtigt gøre til sit territorie.
• Og i en jakke, der hænger i entreen, er der også nederst en elastik i en løbegang. I begge ender er der en form for kugle, så elastikken ikke forsvinder ind i løbegangen. De to ender er også helt fantastiske. Og har den fordel, at der er en til hver kat, som så kan tumle side om side.

Det er egentlig fascinerende, hvor lidt der skal til. Dyre butikker sælger hyldemeter af avanceret kattelegetøj, men en papkasse, en elastik i en jakke og to kugler i en træplade kan sagtens konkurrere med det hele. Set med killingeøjne er verden fyldt med muligheder.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.