Dyrlægen sagde noget om at tage den med ro

Josephine er nyopereret, Jason undersøger vaskemaskinen – og mennesket prøver at følge med

Dyrlægen sagde, at Josephine skulle tage den med ro efter operationen. Josephine var åbenbart ikke helt enig. Mens hun brydes med Jason, har han desuden fået øje på et nyt og meget spændende projekt: vaskemaskinen. Livet med to nysgerrige killinger kræver efterhånden en hel del nye sikkerhedsprocedurer.

Da Josephine blev steriliseret, var en af anbefalingerne naturligvis, at hun skulle tage den med ro bagefter.

Det er en glimrende anbefaling.

Problemet er bare, at ingen tilsyneladende har forklaret Josephine, hvad “at tage den med ro” betyder.

I den første film er hun og Jason nemlig i gang med noget, der vist bedst kan betegnes som en regulær brydekamp.

(Teksten fortsætter under videoen).

Hvis man kun ser et enkelt billede fra sådan en omgang, kan det godt se temmelig voldsomt ud. Jason er efterhånden en stor dreng, og på et tidspunkt ligger han nærmest hen over Josephine. Der er poter, fastholdelse, rulninger og hele repertoiret.

Men ser man hele forløbet, er det interessante netop samspillet mellem dem.

Josephine er ikke bare et passivt offer for sin store orange bror. Hun deltager selv. Hun bruger både forpoter og bagpoter, vender sig mod ham og fortsætter legen. De holder små pauser, vurderer hinanden og går så i gang igen.

Det er kattebrydning.

Og det er også meget tydeligt, hvor glade de er for hinanden.

Det var ikke planen

Jeg havde faktisk forberedt mig på, at de skulle være adskilt efter operationen.

Josephine havde fået soveværelset med kattebakke, mad, vand og papkasse, og planen var, at hun skulle have fred og ro. Jeg ville sågar sove hos hende.

Det holdt ikke længe.

De sad på hver sin side af døren og mjavede efter hinanden, og da jeg til sidst åbnede, var gensynsglæden ikke til at tage fejl af.

Så nu prøver jeg i stedet at begrænse de værste udskejelser.

Det er bare ikke så nemt at forklare to killinger, at den ene af dem er nyopereret.

Og Josephine ser ikke selv ud til at mene, at hun fejler noget som helst.

Imens har Jason fået et nyt projekt

Hvis søsteren ikke skal have al opmærksomheden, må man jo finde andre arbejdsopgaver.

Og Jason har fundet vaskemaskinen.

(Teksten fortsætter under videoen).

Der er noget derinde.

Det må undersøges.

Grundigt.

Jason står med forpoterne oppe ved lågen og kigger ind i tromlen med den koncentration, han normalt reserverer til ting, der enten kan fanges, spises eller kravles ind i.

Jeg ved ikke, hvilken kategori vaskemaskinen tilhører.

Formentlig den sidste.

Det er meget typisk Jason. En åben dør er ikke bare en åben dør. Det er en invitation til en ekspedition.

Et skab skal undersøges. En skuffe skal undersøges. En papkasse skal undersøges. Og naturligvis skal en vaskemaskine også undersøges.

Derfor har jeg efterhånden fået en fast rutine: Jeg tænder aldrig vaskemaskinen uden først at kontrollere, at der ikke befinder sig en kat i tromlen.

På samme måde lukker jeg principielt heller aldrig et skab eller en skuffe, før jeg ved, hvor begge katte befinder sig.

Jeg skriver “principielt”, for i dag lykkedes det mig alligevel at lukke Josephine inde i et skab.

Så meget for systemer og procedurer.

To killinger kræver nye rutiner

Det er egentlig noget af det, jeg har skullet lære, siden Jason og Josephine flyttede ind.

Man begynder at se sit hjem på en helt anden måde.

Hvor jeg ser en vaskemaskine, ser Jason en hule.

Hvor jeg ser et skab, ser Josephine et uudforsket territorium.

Hvor jeg ser en papkasse, der burde smides ud, ser de begge et kombineret skjulested, observationspost og brydearena.

Og hvor dyrlægen ser en nyopereret killing, der bør holde sig i ro, ser Josephine tilsyneladende en glimrende anledning til at fortsætte livet præcis som før.

Det kræver nogle nye vaner hos mennesket.

Tjek vaskemaskinen.

Tjek skabet.

Tjek skuffen.

Se dig for, inden du lukker en dør.

Fjern snore og legetøj på pinde om aftenen.

Og regn aldrig med, at en kat stadig befinder sig dér, hvor du så den for 30 sekunder siden.

Men det vigtigste ses i den første film

For mig er det fineste ved de to små film egentlig ikke Jasons fascination af vaskemaskinen.

Det er de to sammen.

Da Josephine kom hjem fra dyrlægen, var min største bekymring, hvordan jeg skulle holde dem adskilt, så hun kunne få den nødvendige ro.

Det viste sig hurtigt, at spørgsmålet snarere var, hvordan jeg skulle holde to killinger adskilt, som absolut ikke havde lyst til at være det.

De leger sammen, de opsøger hinanden, de sover sammen, og de holder øje med hinanden.

Selv en operation ændrer tilsyneladende ikke meget på det.

Så jeg holder øje med Josephine og forsøger at forhindre de værste vilde udskejelser i form af hop, dans, kaninspark og race rundt i lejligheden.

Men jeg har også måttet erkende, at “ro efter operationen” og “to killinger på knap fem måneder” ikke nødvendigvis er to fuldstændig forenelige størrelser.

Og hvis jeg pludselig mangler den ene af dem?

Så begynder jeg med skabene og skufferne.

Og derefter tjekker jeg vaskemaskinen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.