Kattegræs

Hjemmedyrket salatbar til banditterne

Det krævede lidt snilde at få kattegræsset til at vokse i fred for Jason og Josephine. Nu er den hjemmedyrkede salatbar endelig åben – og især Josephine har taget godt imod den grønne servering. Men hvorfor spiser katte egentlig græs?

Det er lykkedes!

Jeg har dyrket kattegræs til Jason og Josephine.

Det sværeste har sådan set ikke været at få græsset til at gro. Det sværeste har været at finde et sted, hvor det kunne få lov til at gro, uden at Jason og Josephine fandt det først.

Det lykkedes til sidst, og nu er græsset blevet så højt og kraftigt, at restauranten kunne åbne.

Og den er godkendt.

På videoen er især Josephine meget optaget af den nye grønne servering. Hun står med hovedet helt nede i græsset og arbejder koncentreret med at finde de helt rigtige strå. Jason dukker naturligvis også op. Hvis der foregår noget interessant i hjemmet, skal husets direktør selvfølgelig orienteres.

Det er egentlig fascinerende at se dem spise græs. De tager ikke bare en tilfældig mundfuld. Der bliver snuset, udvalgt, bidt og tygget. Nogle strå er åbenbart bedre end andre, og den slags beslutninger skal ikke forhastes.

Jeg havde været lidt spændt på, om de overhovedet ville interessere sig for det. Jeg har efterhånden lært, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem noget, jeg køber eller arrangerer til kattene, og noget kattene rent faktisk synes er interessant.

Klatretårnet skulle eksempelvis lige godkendes. Godbidder er tilsyneladende stærkt overvurderede. En pind med en kugle kan derimod være fantastisk.

Og nu altså: græs.

Formålet med kattegræsset

Når Jason og Josephine vasker sig, sluger de uundgåeligt løse hår. De fleste hår passerer gennem mave-tarm-systemet og kommer ud med afføringen, mens nogle kan samle sig til hårboller. Græs kan hjælpe fordøjelsen på vej, blandt andet fordi det indeholder ufordøjelige plantefibre, som kan fremme tarmbevægelserne.

Det interessante er, at man tidligere ofte sagde: Katte spiser græs for at kaste hårboller op. Det er for enkelt. Katte kan ganske vist kaste op efter at have spist græs, og dermed kan hår også komme med op, men opkastning ser ikke ud til at være hovedformålet med græsspisningen.

Der er sandsynligvis flere grunde på én gang:

• Fibre og fordøjelse: Græssets fibre kan hjælpe materiale – herunder slugte hår – gennem tarmen.
• Hår fra pelsplejen: Især når de vasker sig meget, kommer der hår ned i fordøjelsessystemet. Græs kan være en del af kattens naturlige måde at håndtere det på.
• Instinktiv adfærd: Også vilde kattedyr og fritlevende katte spiser plantemateriale. Det ser altså ud til at være en normal del af kattens adfærdsrepertoire og ikke nødvendigvis et tegn på, at den mangler noget.
• De kan simpelthen lide det: Friske græsstrå har både duft, smag og struktur. Videoen tyder på, at Josephine ikke betragter det som medicin. Hun nyder det, og det smager godt.

Restauranten har begrænsede åbningstider

Græsset får ikke lov til at stå fremme hele tiden.

Når de har spist og mistet interessen, stiller jeg det væk igen. Dels får græsset dermed en chance for at overleve lidt længere, så der også er noget til i morgen, dels har jeg en begrundet mistanke om, at to nysgerrige killinger med permanent adgang til en potte fyldt med græs, før eller siden ville udvide konceptet fra salatbar til havearbejde.

Det behøver vi ikke. Der er allerede nok at gøre. Engang havde jeg tid til at slægtsforske, Danske Slægtsforskeres hjemmeside …

Indtil videre fungerer ordningen glimrende: Græsset kommer frem, banditterne spiser, og bagefter lukker restauranten.

Jeg tror, den har fået fem stjerner i Kattenes Michelinguide.

I hvert fald hos Josephine.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.