Vaccination, sundhedstjek og en stolt kattemor

Super fin kat – Jasons første tur til dyrlægen

😺 Første tur til dyrlægen er vel overstået. Jason klarede både bus, fremmede omgivelser, sundhedstjek og vaccination langt bedre end sin nervøse kattemor. Han kom hjem med ordene “Superfin kat” i sundhedsbogen – og jeg kom hjem med to erfaringer: En brugt bluse slår Feliway, og fremover tager vi taxa. 🐾❤️

Pyh ha.

Jason har været til dyrlæge for første gang, og det gik rigtig godt. Jeg var mere nervøs, end han var.

Jeg havde selvfølgelig været spændt på turen. Ikke så meget på selve dyrlægen, for Jason er generelt temmelig cool, når der sker noget nyt. Men der er alligevel forskel på at være direktør hjemme i lejligheden og pludselig blive puttet i en transportkasse, kørt med bus og vente et sted fyldt med fremmede mennesker, lyde og lugte. Også selvom klinikken har separate venteområder for katte og hunde, hvor der er forholdsvis stille og roligt. Jeg havde bare fået et dumt tidspunkt 16:30, hvor der er mange i klinikken. Lesson learned.

Men Jason var så dygtig.

Og nu har han fået sin egen faste dyrlæge. Hun hedder Camilla og er virkelig sød; jeg tror, hun gav os lidt ekstra tid. Der er tjek på det.

Avedøre Dyreklinik er for et års tid siden flyttet op ved stationen i 600 m² og har et stort personale: 5 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker, 1 klinik-koordinator, 1 receptionist og 1 veterinærsygeplejerskeelev. Der kan man godt være tryg. Ikke en eller anden baggårdsklinik på Vesterbro. Topbilledet er tyvstjålet på deres hjemmeside. De tilgiver mig nok?

Feliway tabte til min bluse

Jeg havde naturligvis forsøgt at forberede transportkassen, så den kunne være så tryg som muligt. Den har hele tiden stået fremme uden top, og meningen er så, at de skal bruge bunden som et fast sovested på linje med andre sovepladser. Det har ingen af dem gjort. Den blev lidt interessant, da jeg i går satte toppen på, hvor Jason lagde sig op og nød udsigten, men mine katte følger ikke dyrlægens hjemmeside.

Feliway og feromoner har jeg prøvet, men det interesserer tilsyneladende hverken Jason eller Josephine det mindste. Det kan godt være, at videnskaben siger noget fornuftigt om katteferomoner, men banditterne har åbenbart ikke læst forskningen.

Til gengæld havde jeg fundet på en langt mere effektiv løsning.

Jeg lagde den bluse, jeg havde på i går, ind i den ene side af transportkassen. Den lugtede selvfølgelig af mig og af hjemmet.

Og dér sad Jason. Hele tiden ovre i siden.

Han havde ingen som helst interesse i Feliway. Min brugte bluse var åbenbart langt bedre.

Det giver egentlig god mening. Feliway efterligner nogle af kattens naturlige feromoner, men en brugt bluse indeholder en hel samling af lugte, Jason allerede kender. Den lugter af hjem og af det menneske, han bor sammen med.

Det skal jeg huske til næste gang.

Bus er noget skidt

Selve busturen var den del af dagen, vi brød os mindst om.

En bus er egentlig et temmelig elendigt sted at transportere en kat. Den starter og stopper, drejer, bremser, dørene åbner og lukker, mennesker kommer og går, og der er hele tiden nye lyde og bevægelser. Også selvom det kun er et stop. På hjemvejen var der også en hund.

Jason klarede det.

Det gjorde jeg selvfølgelig også.

Men jeg har truffet en beslutning:

Fra nu af bliver det taxa.

Det koster lidt mere, men det må være sådan.

I en taxa kan transportkassen stå stabilt, der er færre mennesker og langt færre uforudsigelige indtryk, og vigtigst af alt kommer vi direkte fra hjemmet til klinikken og tilbage igen. Ikke noget med at balancere en stor transportkasse til busstoppestedet.

Og jeg kan slet ikke forestille mig Josephine i en bus.

Hun er blevet utrolig tillidsfuld herhjemme, men hun er stadig en helt anden type end Jason. Hvor Jason nærmest møder nye situationer med et: “Nå, hvad har vi så her?”, har Josephine brug for længere tid til at vurdere, om verden nu også er sikker.

Så taxa bliver fremover en del af dyrlægebudgettet.

Jason ville gerne undersøge klinikken

Da vi kom ind til Camilla, viste Jason sig fra sin sædvanlige side.

Han ville undersøge det hele.

Der var nye ting, nye lugte og nye områder, der tydeligvis krævede en grundig inspektion. Hvis han selv havde fået lov at bestemme programmet, havde konsultationen sikkert taget betydeligt længere tid.

Men vi var jo kommet af en anden grund.

Han skulle undersøges og have sin første vaccination.

Jeg holdt ham, mens Camilla vaccinerede ham, og det gik helt fint. Han tog det virkelig flot.

Der kan muligvis komme lidt hævelse omkring indstiksstedet i morgen. Det er ikke noget at blive forskrækket over. Nu ved jeg det på forhånd og kan holde øje med ham uden straks at forestille mig alverdens katastrofer.

Det vigtigste var selvfølgelig sundhedstjekket.

Alt er, som det skal være.

Og så skrev Camilla noget i hans sundhedsbog, som naturligvis blev dagens vigtigste dokument:

Superfin kat

Mor er stolt. Meget stolt.

Jeg vidste det jo godt i forvejen, men nu foreligger det altså også som en professionel veterinærvurdering.

Næste punkt: kastration

Vi har samtidig fået bestilt tid til Jasons kastration. Og der bliver han samtidigt chippet, når han alligevel er i narkose.

Aflevering den 9. september kl. 8:40.

Han skal møde fastende. Jeg har fået at vide, at han godt må få en lille smule mad – omkring en teskefuld – men det skal jeg lige have helt styr på.

For der er et praktisk problem ved at have to killinger:

Jeg kan jo ikke forklare Jason:

Du skal opereres, så du må ikke få noget. Din søster må gerne spise.

Hvis den ene skal faste, bliver den praktiske løsning derfor sandsynligvis, at de begge må undvære morgenmaden, indtil Jason er afleveret. Jeg spørger naturligvis klinikken, så jeg er sikker på, at det er den rigtige løsning.

Og blusen?

Den skal selvfølgelig med igen.

Så er det Josephines tur

I morgen Josephine have sundhedstjek og første vaccination, og jeg skal bestille tid til hendes neutralisering.

Det er jeg noget mere spændt på.

For det første er Josephine ikke Jason. Hun er forsigtigere, og hele transportdelen skal derfor planlægges, så den bliver så rolig som muligt.

Og så er der økonomien.

Hold nu op, hvor er det dyrt at have to killinger.

Mad, grus, transportkasse, klatretårn, legetøj, drikkefontæne, dyrlæge, vaccinationer, sundhedstjek, neutralisering og alt det andet, man opdager undervejs, fordi man selvfølgelig gerne vil gøre det ordentligt.

Men der er ikke noget at gøre ved det.

Det her er ikke de steder, hvor jeg vil spare. Det må blive på noget andet.

Heldigvis er en del af udgifterne lige nu engangsudgifter. De skal kun neutraliseres én gang, og mange af de ting, jeg har købt til dem, kan forhåbentlig holde i mange år.

På et tidspunkt bliver kattebudgettet forhåbentlig lidt mere kedeligt og forudsigeligt.

Det ville passe mig glimrende.

Jeg kan godt lide budgetter, når de opfører sig ordentligt.

En hård dag for en lille kat

Da vi kom hjem, var der ikke mere direktør over Jason.

Han sov to timer på en boghylde men er nu stået op og spiser og leger med sin søster, som han plejer.

Det har været en lang dag for en lille kat. Transportkasse, bus, fremmede mennesker, nye lugte, dyrlæge, undersøgelse, vaccination og hjem igen.

Der har været meget at bearbejde.

Men hans første besøg hos dyrlægen blev en god oplevelse. Han var nysgerrig, han lod sig undersøge, vaccinationen gik fint, og han er sund og rask. Forhåbentlig fortæller han Josephine, at det ikke er farligt.

Og jeg har lært noget vigtigt om transport, som jeg kan bruge både næste gang med Jason og allerede i morgen, når jeg skal begynde planlægningen af Josephines tur:

Taxa frem for bus.

Og en brugt bluse frem for Feliway.

Resten står allerede i sundhedsbogen:

Super fin kat.

Det kunne jeg nu godt have fortalt Camilla på forhånd.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.