Renlighed er en dyd

En nysgerrig kat

Renlighed er en dyd

Jason har fundet endnu et sted, der absolut måtte undersøges: håndvasken. Den viste sig ikke bare at være interessant, men også glimrende som seng og badeværelse. 😺 Men hans enorme nysgerrighed betyder også, at jeg hele tiden må tænke et skridt foran: toilet, hoveddør, skabe og nu også komfur skal Jason-sikres.

Jeg kunne ikke finde Jason, men jeg skulle på badeværelset, og hvem lå der i håndvasken? Det gjorde Jason. Han er den mest nysgerrige kat, jeg nogensinde har haft.

Her er en hel lille fortælling. 😄 Og videoen lidt længere nede gør den endnu bedre.

Jason er ikke bare er hoppet op i vasken for at undersøge den. Han har taget den i besiddelse. Der er stor forskel. På billederne ligger han med hele kroppen nede i kummen og bruger dens runding som støtte. Han har fundet ud af, at hans krop passer ganske glimrende til faconen.

Det mest slående er, hvor afslappet han er. Han ligger ikke klar til at springe væk. Kroppen er blød, bagbenene ligger henslængt, halen følger kanten, og flere steder hviler han hoved/hals mod vaskens kant. Ørerne skifter lidt retning alt efter, hvad han følger med i, men det er ikke en kat, der er utryg. Han ligger og passer sit.

Og så kommer næste fase: Når man nu har fundet et godt sted, kan man lige så godt tage et bad.

På billederne begynder han at vaske poten, og på videoen bliver det helt tydeligt. Videoen er 10 sekunder lang: Han sidder nærmest tilbagelænet i vasken med bagbenene fremme og vasker sig. Han slikker på forpoten og bruger den til pelspleje. Det ligner næsten et menneske, der har sat sig godt til rette i badekarret og tænker: Nu tager vi lige morgenbadet. 😄

Der er også noget andet interessant: Vasken er egentlig et meget katteagtigt valg. Den opfylder flere ting på én gang. Den er afgrænset på alle sider, den omslutter kroppen, og Jason kan samtidig have hovedet oppe over kanten og følge med i omgivelserne. Han er opmærksom på Josephine, der sidder nede på gulvet. Det er lidt samme princip som en kasse eller en hængekøje: kroppen ligger beskyttet, mens hovedet kan være frit.

At porcelænet er hårdt, ser tydeligvis ikke ud til at genere ham. Katte har ikke nødvendigvis vores idé om, at en seng skal være blød. Formen, temperaturen, placeringen og følelsen af at være omsluttet kan sagtens være vigtigere. Han elsker at være omsluttet. Eksempelvis vil han meget gerne ligge i arm.

Og serien af billeder fortæller noget, som et enkelt billede ikke ville gøre. Først ligger han langstrakt og kigger. Så ændrer han stilling. Så kommer poten frem. Så vasker han den. Til sidst ligger han med lukkede øjne og poten helt oppe ved ansigtet. Han bliver mere og mere hjemmevant i vasken.

Jeg er især begejstret for det sidste billede. Det er næsten absurd godt: øjnene lukket, den hvide pote foran næsen og hele kroppen perfekt placeret i håndvasken. Der er ikke længere tale om, at Jason prøver en ny soveplads.

Jason har fået badeværelse med en specialfremstillet, ergonomisk katteseng stillet til rådighed. Problemet er bare, at mennesker kalder den en håndvask. 😄

(Teksten fortsætter under videoen).


Nysgerrighed

Som nævnt i indledningen, er Jason den mest nysgerrige kat, jeg nogensinde har haft. Alt, med streg under alt, skal undersøges.

Hurra – her er et køkkenskab, jeg ikke har set.

Jeg havde en gæst, der ikke var opmærksom på at lukket låget på toilettet. Hvem kom derned men kæmpede sig med egen kraft op med hele bagpartiet vådt? Det gjorde Jason. Der skete ikke noget men tre uger tidligere, hvor han var meget mindre, kunne det have været katastrofalt.

Har det fået ham til at vige fra toilettet? Nej slet ikke. Det er stadig et meget spændende sted, der endnu ikke er undersøgt til bunds …

Når jeg kommer hjem og skal ind, sidder han ved hoveddøren og vil ud. Og han er vanvittigt stærk og hurtig, når der er noget, han vil. Forleden måtte jeg smide nøglerne efter ham for at komme ind, uden han kom ud. For fremtiden må jeg sikre mig, at de er i stuerne og så lukke dørene ud til entréen, så han ikke kan sidde klar ved hoveddøren.

Til skabet, der skal bygges til katteting, så mit/vores hjem ikke ligner en dyrehandel, har jeg bestilt magnetlåse med nøgler. Låsene skal skrues fast. Katte kan ikke åbne skabslåger, men Jason kan. Og skabet skal fastgøres til væggen med skruer og rawlplugs. Jeg stoler simpelthen ikke på ham.

Det sidste(?) bliver børnesikring til komfuret. Han kan nemlig ikke hoppe op på de glatte køkkenborde, men så tager man da bare vejen via gaskomfuret, hvor man kan få fat i en af ristene. Og 1-2-3 så er man oppe og kan undersøge køkkenbordene.

Jeg må hele tiden være et skridt foran. Det er sikkert som med børn?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *