Banditterne igen

Banditternes “Så forskellige sind”

To killinger, to vidt forskellige temperamenter. Jason har allerede indtaget rollen som husets direktør, mens Josephine stadig forsigtigt undersøger verden omkring sig. Samtidig er der opstået nye rutiner, nyt ansvar og en uventet glæde ved pludselig at være den, nogen er helt afhængige af.

Jeg kom i tanke om bogen “Så forskellige sind – Erindringsportrætter” der består af korte og længere tekster, hvor Johannes Møllehave ser tilbage på mennesker, han har kendt eller været optaget af, og på de erfaringer, der har formet hans livssyn.

“Så forskellige sind” passer perfekt på de to:

• Jason er tiltrådt sin nye stilling som direktør her i huset.
• Josephine skiver stadig på sin ansøgning.

Det er interessant at iagttage.

Et par gange dagligt sætter jeg mig gulvet og lader hende være i fred: ingen kalden, ingen øjenkontakt eller andre former for tilnærmelser. Hun nærmer sig stille og roligt. I går faldt øjnene langsomt i, og hun faldt i dyb søvn – ikke bare den overfladiske “lurepasser-hvile”. Det ville hun jo ikke gøre, hvis hun var bange. Og hun ville ikke lege, spise etc. Det har været en stor omvæltning for dem, og der er så meget nyt, de skal forholde sig til. Ting tager tid.

De undersøger alt: Jason har opdaget, at vaskemaskinen er hul indeni, og i dag har de “hjulpet” med at pakke kasserne fra Aarstiderne ud. Om det nu var den store hjælp, skal jeg lade være usagt …

Låget på friskvarerne holdes på plads af et af de stive plastik-spændbånd, og det er meget interessant. Når han er færdig med at bære det rundt som dagens trofæ, rusker han det i den ene ende og den anden ende bevæger sig i uforudsigelige ryk; den tager hun så styringen over. På den måde behøver de ikke mig. Det dyre legetøj …

Og han har fundet en mus, man kan spille fodbold med. Det foregår med høj hastighed og temmelig vildt.

De har fundet frem til, at nætterne fint kan tilbringes i hver sin ende af en vindueskarm.

Jeg lagde mærke til, at Jason spiste først og først derefter overlod pladsen til hende. Nu har jeg i stedet stille to skåle frem med god afstand mellem dem, så de kan spise samtidig, men det skal hun selvfølgelig først finde ud af.

Nye morgenrutiner

Det er sjovt, som der allerede er skabt nye morgenrutiner:

• Det første, jeg gør, er at vaske skålene, give frisk mad og vand og sætte kaffe over.
• opvask
• imens farer de rundt både hver for sig og efter hinanden, for nu er der ny energi
• når de er helt færdige med at spise, gør jeg bakken i stand og støvsuger rundt om den. Katte er enormt renlige dyr, så selvfølgelig skal de mødes af et rent toilet. Gruset kommer langt omkring, når de graver …
• Så “morgenskrivning”.

Før var der kun mig, mig selv og min morgenkaffe. Nu kommer deres behov før mine. De er 100 pct. afhængige af mig og kan ikke selv finde maden frem. Hvor er det skønt, at nogen pludselig er afhængige af mig, nogen at passe på. Nogen hvor det er mit ansvar, at de har et godt liv.

Om morgenen viser de tydeligt, at der er spist op. De går frem og tilbage mellem spisestuen og soveværelset med løftede haler for at fortælle, at jeg da snart må indse, at det er spisetid.

Nye indtryk

Det er lidt skørt, men det er ikke kun de to, der er overvældede af de mange nye indtryk, det er jeg også selv. Det er nyt, at nogens liv afhænger af mig.

Jeg kan godt lide min nye rolle som underdirektør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.