Direktør Jason har knækket koden

En lille bold, nogle Dreamies og en stor opdagelse

Vi har haft den lille godbidsbold længe, men Jason har hidtil ikke ment, at den var værd at beskæftige sig med. Nu har han opdaget, at der kommer Dreamies ud, når han skubber til den med næsen. Og pludselig er bolden blevet noget af det bedste legetøj i verden. Men hvordan lærer en kat egentlig sådan noget?

En bold, der ikke var interessant

Her i huset har vi naturligvis næsten ikke noget kattelegetøj. Kun et klatretårn, en klatrevæg, en tunnel, nogle spiraler, en karussel, aktivitetsbrætter, fjerpinde og en hel del andre fuldstændig nødvendige ting.

Og så har vi en lille bold, der kan fyldes med godbidder.

Princippet er enkelt: Katten skal skubbe til bolden, så den triller, og med lidt held falder der en godbid ud.

Det lyder jo ikke særlig kompliceret. I hvert fald ikke for et menneske, der på forhånd kender konstruktionen.

Men Jason har længe været af en anden opfattelse.

Bolden har været til rådighed, men han har ikke rigtig interesseret sig for den. Måske har han snuset til den og konstateret, at den ikke umiddelbart leverede varen. Og hvorfor skulle man dog bruge kræfter på at skubbe rundt med en bold, når der findes så mange andre spændende ting at foretage sig?

Men nu er der sket noget.

Pludselig gik der et lys op

Jason har fundet ud af, at bolden gemmer på noget meget værdifuldt: Dreamies!

Og Jason er som bekendt ganske begejstret for Dreamies. Han har ganske vist endnu ikke helt accepteret, at man ikke kan leve af slik alene, men vi arbejder fortsat på sagen.

Nu skubber han til bolden med næsen og undersøger, hvad der sker. Når bolden bevæger sig, kan der falde en godbid ud.

Det er jo nærmest genialt!

På videoen kan man se, hvordan han koncentrerer sig om bolden, undersøger den og følger dens bevægelser. Han arbejder med opgaven i stedet for blot at vente på, at godbidderne bliver serveret.

Og det er faktisk det allermest interessante.

For Jason har ikke bare fundet endnu en måde at skaffe sig Dreamies på. Han har lært noget.

(Teksten fortsætter under videoen).

Hvordan lærer en kat at bruge en godbidsbold?

Katte lærer blandt andet gennem det, man kalder operant betingning.

Det lyder mere kompliceret, end det er.

Det betyder ganske enkelt, at et dyr lærer gennem konsekvenserne af sine egne handlinger.

Når Jason skubber til bolden, og der falder en Dreamie ud, sker der noget vigtigt: Hans handling bliver belønnet.

Han opdager efterhånden en sammenhæng mellem det, han gør, og det, han opnår.

• Jeg skubber til bolden.
• Bolden bevæger sig.
• Der kommer måske en Dreamie.
• Det må jeg hellere prøve igen!

Fordi belønningen er noget, han virkelig gerne vil have, øges sandsynligheden for, at han gentager handlingen.

Det kaldes positiv forstærkning.

Det er ikke det samme som, at Jason nødvendigvis tænker situationen igennem med ord eller planlægger den, sådan som et menneske ville gøre. Men han kan lære sammenhængen mellem handling og resultat.

Og efterhånden bliver han bedre til at fremkalde det ønskede resultat.

Hvorfor tog det så lang tid?

Det er et interessant spørgsmål, for vi har jo haft bolden længe.

Man kunne måske tro, at Jason ikke var særlig god til at løse opgaven, fordi han ikke straks kastede sig over den.

Men det ville være en forkert konklusion.

At en kat ikke benytter et bestemt stykke legetøj, betyder ikke nødvendigvis, at den ikke kan finde ud af det.

Det kan lige så godt handle om motivation.

Måske var bolden ikke spændende nok i begyndelsen. Måske var der andre ting, der tiltrak sig hans opmærksomhed. Måske skulle han først gøre nogle erfaringer med, at det kunne betale sig at arbejde for godbidder.

Og måske var det ganske enkelt først nu, at han fik den oplevelse, der skulle til, for at sammenhængen blev interessant.

Vi kan ikke vide præcis, hvorfor det skete netop nu.

Men vi kan konstatere, at han har ændret adfærd. Fra at ignorere bolden er han begyndt at bruge den aktivt.

Det er et lille, men fint eksempel på læring.

Hjernen skal også have noget at bestille

Aktivitetslegetøj er ikke kun en måde at gøre det lidt vanskeligere at få fat i godbidder på.

Det giver også katten mulighed for at bruge nogle af sine naturlige evner.

En kat er et rovdyr. I naturen er føde ikke noget, der automatisk dukker op i en skål på bestemte tidspunkter.

Katten må undersøge omgivelserne, opspore muligheder, bruge sine sanser og handle på det, den opdager.

Selvfølgelig er en godbidsbold ikke det samme som at jage en mus. Men den kan aktivere nogle af de samme grundlæggende mekanismer: nysgerrighed, undersøgelse, problemløsning og målrettet adfærd.

Jason skal bruge både næsen, poterne og hovedet.

Og det er netop noget af det, der gør aktivitetslegetøj værdifuldt for indekatte.

Det giver dem mulighed for selv at påvirke deres omgivelser og opnå noget gennem deres egne handlinger.

Når katten selv bestemmer

Der er også en anden væsentlig ting ved den lille bold: Jason bestemmer selv.

Han kan undersøge den, skubbe til den, holde en pause eller gå sin vej.

Der er ingen, der kræver, at han skal løse opgaven. Han kan arbejde i sit eget tempo.

Det er vigtigt, fordi god aktivering ikke handler om at presse katten til at præstere.

Det handler om at skabe muligheder.

Hvis opgaven er for svær, kan katten miste interessen eller blive frustreret. Hvis den er for let, er der måske ikke meget at arbejde med.

Den bedste udfordring er ofte en, hvor katten skal gøre sig lidt umage, men stadig har en reel chance for at få succes.

Og nu ser det ud til, at Jason har fundet et niveau, der passer ham ganske glimrende.

To katte, to forskellige måder at lære på

Det er i øvrigt morsomt at sammenligne Jason og Josephine.

Josephine er blevet utrolig dygtig til sit aktivitetslegetøj. Hun arbejder koncentreret og systematisk med at fiske Dreamies ud af de forskellige rum. Hun kan efterhånden løse opgaver, der i begyndelsen var vanskelige for hende.

Jason har sin egen tilgang.

Han er nysgerrig, fysisk aktiv og meget interesseret i at undersøge ting. Nu har han også fået øjnene op for, at man kan få noget ud af at arbejde med en lille bold.

De er søskende, vokser op under de samme forhold og har adgang til det samme legetøj.

Alligevel er deres interesser og måder at gribe opgaverne an på forskellige.

Det er noget af det fascinerende ved at have to katte: Man opdager, hvor forskellige personligheder de har.

Og det er en god påmindelse om, at aktivering skal passe til den enkelte kat. Der findes ikke ét stykke legetøj, som alle katte nødvendigvis synes er lige spændende.

Et halvt år – og allerede så meget lært

I dag, den 3. november 2026, fylder Jason og Josephine præcis et halvt år. De er født den 3. maj, og det er næsten ikke til at forstå, at de allerede er seks måneder gamle.

Det er samtidig dagen for det amerikanske midtvejsvalg, hvor amerikanerne blandt andet vælger medlemmer til Kongressen og stemmer ved en række delstatsvalg.

Mens amerikanerne er optaget af deres valg, har vi vores egen lille begivenhed herhjemme: To fynske kattebørn fylder et halvt år.

Da de kom hertil den 29. juli, var de bare 13 uger gamle. Josephine gemte sig under spisebordet, og Jason søgte tilflugt under lænestolen.

Nu har de indtaget hele hjemmet – fra gulv til loft.

Josephine har udviklet sig til en dygtig problemløser, og Jason har netop knækket koden til godbidsbolden.

Det er fascinerende at tænke på, hvor meget der er sket på så kort tid. De er vokset, blevet mere selvstændige, udviklet deres forskellige personligheder og lært en hel masse om verden omkring dem.

Og heldigvis er de stadig fyldt med af nysgerrighed.

Jeg glæder mig til at se, hvad de finder på i løbet af de næste seks måneder.

Små sejre er også store sejre

For os mennesker kan det måske virke som en meget lille ting, at en kat lærer at skubbe til en bold.

Men set fra kattens perspektiv er der sket noget betydningsfuldt.

Jason har opdaget, at han kan påvirke sine omgivelser og opnå et ønsket resultat.

Han har fået endnu en mulighed for at bruge sin nysgerrighed og sine evner.

Og han har fået en aktivitet, som han tilsyneladende synes er både spændende og belønnende.

Det er en af de ting, jeg holder allermest af ved at have Jason og Josephine: At følge deres udvikling og opdage alle de små fremskridt, der sker næsten hver dag.

De lærer hele tiden noget nyt.

Og jeg lærer hele tiden noget nyt om dem.

Direktøren har ordet

Der er dog én ting, jeg er ret sikker på, at Jason ville indvende, hvis han kunne læse denne artikel.

Han ville næppe mene, at det er særlig imponerende, at han har lært at bruge bolden.

Han ville nok snarere undre sig over, hvorfor der ikke kommer en Dreamie ud, hver eneste gang han skubber til den.

Og hvorfor der overhovedet er grænser for, hvor mange Dreamies en direktør må få.

Men den diskussion har vi haft før.

Man kan altså ikke leve af slik alene, Jason!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.