Stavning eller kaos – afsnit 151

Er korrekturlæsning blevet en disciplin for særligt interesserede? DR opfinder robottor og viesler, kupforsøg har åbenbart fået en dresscode, og selv en ganske almindelig afsked kan ende som noget helt andet. Oktober byder på endnu en perlerække af sproglige katastrofer fra medier, virksomheder og Facebookbrugere. Det er næsten imponerende, hvor meget man kan mishandle det danske sprog – og hvor lidt der tilsyneladende skal til for at få lov til at offentliggøre resultatet. Velkommen til afsnit 151 af »Stavning eller kaos«.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

• Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
• En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.
• Jeg vil meget gerne have den eksakte kilde med.

31. oktober 2026 rummede Sprogdatabasen i alt 1.804 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du  31 nye eksempler.

1) 2. oktober, Danmarks Radio, TV Avisen kl. 7:00. Det er åbenbart ikke let at finde ud af, om et ord skal være i ental eller flertal: “Flere forsvarsordfører kritiserer forløbet omkring droneredegørelserne”.

Hertil kommer min aversion mod ordet “omkring”, der bruges omkring snart sagt hvad som helst, hvor der burde stå “om”.

2) 2. oktober, Danmarks Radio, TV Avisen kl. 7:00. Den morgen skulle det åbenbart gå så stærkt, at der ikke var tid til banal stavekontrol. Af indslaget fremgik, at der burde have stået “vielser”: “Udenlandske viesler årligt”.

3) 3. oktober, Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00. Det går godt hos den statsradiofoni, der burde være fyrtårn for os alle. Måske kunne de få en sprogmodel (noget AI) til at bistå med korrekturlæsning? “Robottor skal undervise i AI og etik”.

4) 3. oktober, Facebook. Opslag i gruppen “Befri Irma” om Coop, der endnu engang misbruger Irmas varemærke. Det er tyveri ved højlys dag. En bruger forsøger at gengive en tekst fra en tilbudsavis: “… det blå stempel er gargantuan for, at Irma har vurderet vine for dens kvalitet, håndværk og smag”. Er det telefonen, der igen har været på spil? Prøv lige at udtale gargantuan.

I virkeligheden stod der: “Det blå stempel er din garanti for, at Irma har vurderet hele oplevelsen og udvalgt vinen for dens kvalitet, håndværk og smag”.

5) 3. oktober, Facebook. Hrm … det må Danske Slægtsforskere da vide, eftersom de selv var til stede: “Morgenmaden er vel konsumeret …”

6) 5. oktober, Facebook. Hrm, tjah, bum, bum …: “stort tak til dem der skrev til mig på min fødels dag”

7) 6. oktober, TV2’s nyheder. Tilsendt af Charlotte. Tak for bidraget. Hun skriver “Jeg var ikke klar over, at der var en dresscode for kupforsøg”, og det må jeg give hende ret i: “På Christiansborg har der i det skjulte været gjort antræk til et kupforsøg”

8) 6. oktober, Facebook. En side, der kalder sig “Naturlig Sundhed”,  dukkede op mellem kattevideoerne. Jeg lidder også snart under folks uformåenhed på skrift – især når det hele er med versaler: “Organer, der lidder stille – uden smerte”.

9) 6. oktober, Danmarks Radio, TV Avisen kl. 18:30. En faktura kan ikke være “dyr”, for ellers er det jo som om, der er prismærke på fakturaen. Den vil typisk være “stor”: “Dyr faktura førte til opdagelse af læk”.

10) 6. oktober, dr.dk. Tilsendt af Erik. Tak for bidraget. Han skriver: “Her burde have stået, at man ikke længere kan identificere sig ved hjælp af (eller via) CPR”, og det er jeg selvfølgelig helt enig i: “Man kan ikke længere identificere sig på CPR”.

11) 6. oktober, dr.dk. Efter som “tog” er intetkøn, hedder det altså “et tog”: “Mange pendlere på Sjælland er trætte af, at en tog må sætte hastigheden ned …”.

12) 6. oktober, DSB. Tilsendt af Erik. Tak for bidraget. Man kan ikke tjekke hverken ind eller ud i en app. Man kan tjekke ind eller ud ved hjælp af en app.

“Bare check ind og ud i DSB-appen”.

13) 8. oktober, Facebook, så vidt jeg husker af en, der kalder sig forfatter. Den landede i “udenfor kategori”: “Vi taler mindre med hinanden end noglesinde”.

14) 10. oktober, en Facebookgruppe ved navn “Katte ind/ude katte”. Bare gruppens navn øger mit blodtryk. Gad nok vide hvad det betyder?

Så vidt jeg kunne se, havde kommentaren ikke noget med ænder at gøre: “Hos mig var det den ny and kommene der måtte have nyt hjem”

15) 11. oktober, dr.dk. Frem og tilbage er lige langt hos Statsradiofonien: “Zelenskyj svarer tilbage efter Trumps kritik”.

16) 11. oktober, leder i Berlingske Tidende, der tydeligvis brugte AI/en maskine til at oversætte. På dansk kan man ikke miste en kamp; sikke en gang vrøvl: “Vi er ved at miste kampen om, hvad der er sandt”.

17) 13. oktober, et af de mange katte-hjem; desværre fik jeg ikke noteret hvilket. Forskellen på hans og sin. Det var godt, det ikke var Bjarnes eget ben, for det er nok svært at være en trebenet kat: “Bjarne har fået amputeret hans ben”. Der skulle selvfølgelig have stået: “Bjarne har fået amputeret sit ben”

18) 15. oktober, TV Avisen kl. 7:00. En simpel stavekontrol kan da fange den slags: “Storbritannien giver millioner til reperationer”.

19) 14. oktober, journalisten.dk. Det virker usandsynlig dumt at bruge et engelsk ord midt blandt alle de danske, når vi har et ord som ‘sandsynligvis’ i det danske vokabularium: “Vi er probably verdens mest fremmedgjorte folk over for naturen“.

20) 15. oktober, Facebook. Arghhh. Også her burde en simpel stavekontrol være trådt til: “Advokado”.

21) 17. oktober, dr.dk af Mathilde Faurby: “Hvis vi bare kigger ti år tilbage, er fødevarepriserne blevet 35 procent dyrere”. Nej. Endnu engang: en pris kan ikke blive dyr, den kan blive høj.

22) 20. oktober. Jeg ledte efter en bestemt Pixibog “Missemor og hendes killinger”. Nogen havde åbenbart spurgt “Hvad er en Pixibog?” og den allestedsnærværende AI-oversigt svarede følgende om nogle ret små sideinddelte børn:

“En pixibog er en lille, kvadratisk billedbog til børn, der traditionelt måler 10 × 10 cm og typisk indeholder 16 sider”.

23) 16. oktober, Facebook. En af de sædvanlige meningsudvekslinger på det a-sociale medie – denne gang om sagen Lidegaard versus Messerschmidt. Er det med vilje?

“God bedring, du er jo fuldstændig omskåret fra afverdenen”.

24) 22. oktober, Facebook i forbindelse med den meget kvikke Jacob Harris, der liiige synes, han må bedrive lidt udenrigspolitik på rigets vegne. Af sammenhængen fremgik, at der nok skulle have stået “fortroligt” i stedet for “fortidigt”. Tænk hvis folk læste, hvad de skrev, men så havde jeg selvfølgelig ikke fornøjelsen af at kategorisere denne i “Svære ord”, selvom de ikke er ret svære:

“Jakob Harris sikkerhedsgodkendelse skal da tages op til behandling igen, han skal da ikke have adgang til fortidigt materiale mere”.

25) 22. oktober, dr.dk i forbindelse med cyber-cirkusset. Jeg begriber ikke, at der ikke findes en sprogmodel (AI), der kan sikre, at or-ddeli-ngen bliver korrekt: “Hvad gør fore-ninger og organisationer, når it-systemet går ned?”.

26) Danmarks Radio, TV Avisen. Desværre fik jeg ikke noteret dato eller tidspunkt, men jeg er ikke i tvivl om, at der blev sagt “offensive angrebsvåben”, om nogle af de våben, det er besluttet at indkøbe, hvilket er noget sludder.

Alle angrebsvåben er offensive, på samme måde som alle begynderfe er nye, hvor det ikke hedder ‘Nybegynder’. Og det hedder heller ikke ‘Direkte aner’, idet alle aner er direkte (tak igen Anton B.); de andre er familiemedlemmer. Havde det ikke været Danmarks Radio, var den landet lige lukt i pleonasmerne.

27) 27. oktober, Facebook. Karina Lorentzen Dehnhardt, den tidligere retsordfører for SF overtager Signe Munks post som minister for by, land og transport. Af og til betyder et komma – eller mangel på samme – alverden.

Der er ganske vist nogle, der gerne vil sænke den kriminelle lavalder med adskillige år – men alligevel: “Indsatte børn, demensramte, straffesagsomkostninger, ofre for partnervold og dem, der har mindst i vores samfund”.

28) 28. oktober, Facebook. En lokalpolitiker skrev et længere opslag om, hvor ilde vi ville være stedt, hvis alle udlændinge rejste ‘hjem’. Der var virkelig mange gode eksempler.

Rent sprogligt var der dette skønne eksempel: “Busserne kørte næsten ikke”. Nu kan en bus jo ikke næsten køre. Enten kører den, eller også holder den stille.

29) 28. oktober, føtex, Hvidovre. Vi har haft denne før, men Euro Jackpot kan stadig ikke skrive: “Drøm størrere”.

30) 30. oktober, Facebook. Er der en korrekturlæser tilstede? Af konteksten fremgår, at der ikke skulle have stået “asked” men “afsked”. Jeg vil tro, synderen er hovedbiblioteket i Esbjerg: “Den smukkeste asked”.

31) 31. oktober, Danmarks Radio, TV Avisen kl. 18:30. Anna (Anne?) Sandager fra Paris om de store demonstrationer og dem, der står bag dem: “Organisatørerne”.

[Måske begyndelsen på et nyt studenteroprør som det i 1968?]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.