At skrive sig ud af det

Da jeg var i centraladministrationen, var det en kvalifikation, når man kunne “skrive sig ud af det”. Det gik ud på, at man samlede alle argumenter for et givent synspunkt, og så skrev man om dem. I skrivelsen udbyggede man de tidligere anførte argumenter. Det gik ikke ud på at snyde nogen eller at gøre noget forkert. Jeg synes fortsat, det er en kvalifikation at kunne det.

Og nu til sagen: I julegave fik jeg en lækker 28 cm. sauterpande fra firmaet “fiskars”, og de prøver også at skrive sig ud af det. Jeg synes, den påklistrede label er skøn, og derfor skal du se den, selvom den ikke er helt elegant, og selvom de næppe vil klare frisag over for Forbrugerombudsmanden:

Forældet og forkert sprogbrug i Danmarks Radio

• Hver gang de siger “elektrochok” hos Danmarks Radio krymper det sig i mig. Det hedder det ikke længere. Således skriver professor Poul Videbech på sundhed.dk: “Electrokonvulsiv terapi (forkortet fra engelsk ECT) er den internationale betegnelse for det, der i gamle dage blev kaldt elektrochok”. Så vidt jeg husker, var det i 2006, man overgik til den nye term, men jeg er lidt i tvivl. Hvis AJS læser med, må du meget gerne rette mig.
• Det er forkert hver eneste gang, de siger og/eller skriver “mord” og “morder“. Det hedder det ganske enkelt ikke. Det hedder “drab” og “drabsmand eller “gerningsmand”. Også her krymper det sig i mig, for jeg oplever det som populistiske betegnelser, der hører hjemme i formiddagsbladene. Jeg kunne næsten ikke holde ud af at høre den i øvrigt udmærkede podcast om dobbeltdrabene på Peter Bangsvej 174 eller podcasten “Den sandsynlige morder”. Begge findes på DR Lyd.

Hvis jeg skrev til “Lytternes og seernes redaktør”, ville jeg få svaret “jamen så ved folk jo ikke, hvad det er”. Derfor skiver jeg ikke. Og hertil er kun at sige, at så må de lære det. På denne måde lærer de det jo aldrig.

---

• Du har som altid den samlede database her.
• Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen, så vi skal fange og dokumentere den, mens den er der.

Pr. 31. januar 2025 rummer Sprogdatabasen 1.295 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer og almindeligt sjusk.

---

Stavning eller kaos – afsnit 131

1) Her bliver det for alvor tydeligt, hvor meget fraværet af anførselstegnene betyder, for der er kolossal forskel på ‘Min version af Lizette Risgaard’ og ‘ “Min version” af Lizette Risgard.’

En professionel som bibliotek.dk burde gøre det bedre.

2) facebook den 2/1. Den er jo egl. meget sød, men stavekontrollen kunne straks have fanget den: “Der lever krokdiller i Schweiz!”.

3) facebook den 2/1. Til gengæld er jeg ikke imponeret over den manglende brug af stavekontrollen: “Jeg er imponeret over de journalistiske kommentatorere”.

4) facebook den 6/1. Tjah, hvor er de herrer henne?: “Hvor herrer til hest”.

5) dr.tv den 14/1. Her kunne Danmarks Radio have haft brug for korrekturlæsning: “Lektoren kalder tillid til myndighederne for en superkræft, vi har i Danmark. Men selv superhelte kan løbe tør for kræfter på et tidspunkt, forklarer hun.”.

6) TV Avisen den 14/1. Når “fodlænke” bliver til “forlænke”. Rod og sjusk!

7) dr.dk den 17/1. Man er nødt til at læse korrektur for at opdage sådanne tåbelige orddelinger. Der burde have stået “Tauson presser verdens-etter men taber i Australian Open”. Mere rod og sjusk!

8) dr.dk den 5/1. Også her mangler korrekturlæsning alternativt kodning af platformen, så den selv kan finde ud af at dele ordene korrekt. Det kan sikkert laves med AI og lidt sprogforståelse. AI kan helt sikkert gøre det bedre end Danmarks Radio: “De blev lukket for fire år siden af hensyn til folkes-undheden”. Mere rod og sjusk!

9) facebook den 10/1. Jeg er klar over, at man nu til dags taler meget om branding. “Fra Malibu til Pacific Palisades via Hollywood Hills til Altadena brander det”.

10) facebook den 17/1. Nogle bønder demonstrerede med deres traktorer et sted i Jylland. “Jeg tror desværre ikke det vil virke før , bønnerne blokere indfaldsveje til København og alle veje ind til borgen”.

11) facebook den 17/1 om samme demonstration. Her går det slet ikke med præsens participium/lang tillægsform: “ligesom da chafførende holdt lidt hygge demo”.

12) TV-stationen “kosmopol” præsenterede den 15/1 denne herlige pleonasme: “Af og til prioriterede moren mad til datteren, mens hun selv spiste de rester, der var tilbage”.

13) dr.dk den 17/1. Indsendt af PTC, der skriver: nogle forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, mens andre forsager miljøforurening.

14) Viborg Stifts Folkeblad den 21/1 – chefredaktør Andreas Søndergaards leder. Indsendt af PTC. Den lander i kategorien “Journalist” ud fra teorien om den største synder. En journalist skal naturligvis kunne kende forskel på “politiker” og “politikker”.

15) Nyhedsbrev fra historie-online.dk, uge 4, den 22. januar præsenterede blandt andet denne bog, hvor layouteren godt nok har sat en bindestreg men har sat den det helt forkerte sted. Den burde selvfølgelig stå efter “grev-” og ikke foran “-inden”. Hvor svært kan det være?

16) TV2’s hjemmeside den 22/1. Indsendt af PTC. Der er ikke noget, der hedder “gentagende”. Præsens participium/lang tillægsform er et fejlskud, men ud fra “Teorien om den største synder” lander denne i kategorien Journalist. Her burde have stået “gentagne og grov”. Herudover burde der have været sat “s” på “beløbene”, hvilket kunne være afsløret ved en hurtig korrekturlæsning.

17) facebook den 18/1. Jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere staver de. Du behøver ikke fortælle mig hvilken sammenhæng, der reelt er tale om. Under alle omstændigheder lander denne i kategorien “Udenfor kategori”: “hun er da fulstændig uden for pedagorisk række vide sf føj for sat..”

18) Flensborg Avis den 25/1. Indsendt af PTC. Er der her tale om en lidt utraditionel forkortelse af “alkoholisme” eller en hidtil ukendt form for holisme? “På vej mod døden i stofmisbrug og akholisme”.

19) facebook den 24/1. Hvem ønsker sig dog at ende som et stykke smørrebrød? “Jeg søger elevplads som smørrebrød/cater”.

20) Copenhagen Review of Communication den 23/1. Når man vil sammenligne noget med noget andet, skal man inkludere et “end”. “AI sviner sandsynligvis mere flysektoren”.

21) Samme sted og dato. Det hedder altså “maskinlæring” og det har det gjort siden 2007, jfr. Den Danske Ordbog (DDO): “Maskinelæring viser vejen”.

22) En journalist på facebook: “Et publick service program”.

23) facebook den 29/1. Denne passer vist bedst i lydskrift: “Det er intrasandt at man har inviteret Tyskland og Ukraine til minde højtideligheden”.

24) Hr. Messerschmidt vrøvler den 23/1., så jeg placerer den i kategorien professionelle. Jeg har tjekket, at det er ham, der siger det og ikke Danmarks Radio, der gengiver det forkert.

Selv om partiet har storhedsvanvid, er Danmark trods alt ikke formand for Dansk Folkeparti:

“— Jeg gør hvad jeg kan for at fremme Danmarks interesser som formand for Dansk Folkeparti.”

Det sagde han i Debatten på DR2 efter få timer tidligere at være landet fra USA, hvor han havde været gæst hos Trump i Mar-a-Lago. De har jo nok holdt “kaffemik” meget apropos Grønland …

25) Den 25/1. Desværre fik jeg ikke noteret kilden til dette: “Ingen skal kunne tjene Profit”.

26) facebook den 29/1. “Implementeret” er selvfølgelig et svært ord, der måske her er forvekslet med “implantat”, der er noget ganske andet: “Spændende, men går nok en årrække endnu, inden vi i bedste fald ser det implanteret i DK”

27) facebook den 30/1. Gad nok vide hvad han bygger det på? Der er i hvert fald ikke spildt penge på staveord: “Der er alt for meget beukrati og pseudo arbejde i det offentlige”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.