Ubuntu

Ubuntu er et styresystem

Et styresystem er hele nerven i en computer. Uden styresystemet kan den ingenting. Fx er Windows også et styresystem, og kan computeren ikke indlæse Windows, er der bare sort skærm. De fleste har nok prøvet den ret ubehagelige oplevelse.

Jeg har i flere år villet lege lidt med Linux i form af det gratis Ubuntu, men jeg er ikke rigtig kommet i gang, fordi det virkede så uoverskueligt med terminal, kommandoer, iso-filer, og hvad ved jeg. I søndags tog jeg mig sammen og gik i gang med at installere Ubuntu, der er den nemme variant. Jeg installerede det i en ‘Virtuel Box’, som vil sige, at der reserveres et område af computeren til Ubuntu i en form for ‘sandkasse’. På den måde kan man have både Ubuntu og Windows kørende på en gang. Og man kan lave alle de tossede øvelser man vil med Ubuntu, uden der sker noget med computeren.

Det drillede helt vildt! Når jeg kom til en formular hvor brugeroplysninger skulle tastes ind, var tastaturet helt dødt. Det fik jeg hjælp til i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere’. Næste problem var, at skærmen ikke kunne udvides, fordi skærmopløsningen var sat til den mindste mulige størrelse og ikke kunne ændres. Det fik jeg også fantastisk hjælp til  i Facebookgruppen. Facebook kan meget!

Nu er jeg kørende

Nu kan jeg udforske og lege. Det meste virker, som det plejer, og der er ikke så meget at vænne sig til bortset fra nogle velkendte genvejstaster, som jeg stadig leder efter. Noget der imponerer mig meget er de 100-vis af programmer, der følger med. Blandt andet medfølger en hel kontorpakke (Libre Office), der er en værdig afløser for Officepakken og Scribus, der er et DTP-program, jeg holder meget af. Alt er gratis udviklet af mennesker til mennesker. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om ikke min næste PC skal køre ren Ubuntu? Der er mange penge at spare på en Windowslicens og på Officepakken.

Erfaringer efter tre dage

Brugervenlighed

Ubuntu ankommer blank og vårfrisk. Det første man ser, når man er logget på, er det tomme orange skrivebord med dokken ovre til venstre. Dokken rummer favoritter på samme måde som i Windows. Man kan nemt tilføje og fjerne programmer til dokken. Som standard ligger Firefox (browser) og Thunderbird (mail-program) øverst. Det er fint for mig, for disse open source-programmer har jeg brugt i mange år.

Alting virker meget brugervenligt og er lige til at gå til.

Scan til PDF

Der følger et scanningsprogram med og for sjov prøvede jeg om mit opståede problem med ikke at kunne gemme som PDF pludselig kunne løses. Det kunne det, hvor er det bare dejligt. En anden ting, man kan være imponeret over, er, at Ubuntu bare finder scanneren uden bøvl.

Jeg er solgt

Jeg vil prøve at lave mest muligt i Ubuntu for at lære det hurtigst muligt, for jeg er solgt. Heldigvis har jeg afsat tilstrækkelig meget plads i sandkassen og ellers kan det vel ændres?

,

Flere svindlere – jubiii

Jeg klarede 12:02 denne gang

Først ringede et britisk nummer, men der blev lagt på. Dernæst ringede et amerikansk nummer, hvor ‘deltagerne’ talte næsten fejlfrit indisk. Jeg elsker de opringninger fra Microsoft Support, og sporten er at se, hvor længe man kan spilde deres tid. Jeg har vist sat personlig rekord i dag.

Første hug

Den første jeg talte med ville have mig ind på alle mulige sider, jeg ikke kendte, så jeg brugte tricket med at sige, at jeg bruger Mac – men den var slet ikke noget problem. Jeg fik straks hans kollega senior technician Anders And fra Microsofts Appleafdeling…

Næste træk

Hun dirigerede mig først til https://jigsaw.w3.org/css-validator/ som jeg jo ganske udmærket kender, så det turde jeg godt. Det var også uproblematisk at indtaste e-mailadresse og ‘se alle fejlene på computeren’ 🙂 Hvis man nu ikke havde bare lidt forstand, kunne man jo let hoppe på det, og tro at alle de gule markeringer var fejl på computeren. Da jeg sagde til hende, at jeg ganske udmærket kendte den validator, at de gule markeringer var css-fejl, og der i øvrigt ikke er en kobling mellem computeren og e-mailadressen, havde hun en ny idé

Næste træk var: ‘Anydesk’, som jeg ikke kender, og derfor ikke skal rode mig ud i. Jeg spurgte hende, hvad det gik ud på, og svaret var, at det gjordet det nemmere for ‘Microsoft’ at reparere min computer. Jeg svarede, at det turde jeg ikke, hvorpå hun spurgte, hvor gammel jeg var. Jeg har nået den alder, hvor jeg ikke har lyst at oplyse den, men hun sagde til mig, at jeg lød som hendes bedstemor og at jeg i øvrigt vil miste min computer.

12::02 spildte jeg af svindlernes tid. Det fryder mig altid, når det lykkes.

Sikke en dag 🙂

Dating?

Telefonen ringer

En af dagene lige før jul – vist lille juleaften – ringer telefonen fra et nummer, jeg ikke kender. Når det sker, præsenterer jeg mig efter gammel skik ved fulde navn.

  • En stemme siger: “Hej det er Morten”.
  • Jeg “Øhh Morten?”.
  • Morten: “Ja det er os, der har skrevet sammen”.
  • Jeg: “Jeg er ikke lige med”.
  • Morten. “Jo vi har da lige skrevet sammen”.
  • Jeg: “Jeg har ikke skrevet med nogen”.
  • Morten “Jamen hvor gammel er du da?”
  • Jeg: “Det er vist ikke så relevant”.
  • Morten knalder røret på.

Alle, der kender mig bare nogenlunde godt, vil vide, at jeg vil være den sidste, der opretter en profil på et datingsite. Så Morten et. al. vil have spildt mange skønne kræfter.

Jeg kunne ikke lade være at grine.