Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”
Vi kalder sognet for Helliggejst – ikke Helligånd
Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”
Slægtsnørder kan godt lide at kalde Helligånds Sogn her i Sokkelund Herred for Helliggejst. Det er nok lidt indforstået; men det kommer med årene.
Jeg ledte efter min biologiske 6*tipoldefar Heinrich LICHTs død i Helliggejst, som måske finder sted i august 1718. Jeg fandt den nu ikke, men stødte i stedet på en begravet “Plattenslagers” datter her: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde – opslag: 26 af 181 opslag (vil du se med, er det i højre side).
Det er ikke hver dag, jeg ser: “1718 Mandag d. 30 ditto (henviser til “Maji”) Anne Lisbeth Jeremias Johansens Plattenslagers Datter fra Graa Brødre Torv 1½ aar gl. død af mæslinger efter 13 dages sÿgd. begr. i Nordre Kgaard.”.
Kan/kunne man virkelig tillade sig at skrive “Plattenslager” i en kirkebog? Jeg prøver ellers at holde fokus, når jeg gennemgår en kirkebog, for ellers løber tiden (hurtigt), uden at jeg når mit egentlige mål, men af og til er der bare ord, der falder i øjnene, og hvor jeg er nødt til at standse op.
Det er helt utroligt, hvad man kan falde over, og det er noget af det, der er sjovt ved at gå til de originale kilder. En dag vil jeg påbegynde en database og simpelthen bare samle på forunderlige eksempler på, hvad der dog blev skrevet i fordums tid.
Lidt som jeg fører sprogdatabasen, hvor jeg samler på nutidigt, sjovt sprogbrug, så skal denne database bare rumme tidligere tiders forunderlige sprogbrug. Og læserne skal være mere end velkomne til at bidrage. Databasen kan nemt laves; det vil jo bare være at kopiere konceptet. Så kører det. Jeg kan så godt lide databaser, for de enkle og simple at bygge, de er nemme at forstå, og når man først har styr på konceptet, skal man bare fylde i. Der er stort set ingen begrænsninger. Jeg vil næppe støde på loftet i min levetid.
Ordbog over det danske sprog
Det er godt, vi har “Ordbog over det danske sprog – Historisk ordbog 1700-1950”. Den er bare alt for lidt udbredt. Jeg kan se, at mange (nye) slægtsforskere kunne have megen gavn af den, for den rummer svar på mange helt almindelige spørgsmål. Men selvfølgelig er vi alle startet et sted, hvor vi ikke vidste en brik om noget som helst.
1) (nu arkais., foræld) pladeslager; blikkenslager; spec. om person, der forarbejder kakkelovnsrør olgn. EPont.Atlas.II.79. Kleinsmedene have tillige Plattenslagerne, som ikke gjøre andet end Kakkelovns-Rør . . i deres Laug. Hallager. 230. Gude.O.117. ombord (arbejdede) Tømmermænd, Smede . . Plattenslagere, Bolteslagere og Metalarbeidere. StBille.Gal.I.5. Krak.1865.480. MinT.1903.B.238.243. jf. bet. 2: Kandestøberne (delte) Skæbne med “Plattenslagerne” og flere andre hensygnende Bestillinger, hvis Navn lidt efter lidt antog en komisk Bibetydning. Troels L.V.129.
Så det var altså ikke nedsættende om Anne Lisbeth Jeremias Johansen, det var bare hendes beskæftigelse som pladeslager eller blikkenslager, og måske forarbejdede hun kakkelovnsrør for lidt mere end 300 år siden – og det kan jeg nu sidde på hjemmekontoret og more mig over …
Endnu engang lærte jeg noget via arkivalierne. Det er herligt.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.