, ,

Words don’t come easy – eller gør de?

Words don't come easy - eller gør de?

Hygger du dig også?

Words don’t come easy – eller gør de?

“Words” eller “Words don’t come easy” var et kæmpe hit for 40 år siden … Franske Elli Robert Fitoussi sang. Han er bedre kendt som F. R. David.

Jeg hygger mig med at samle eksemplerne til artiklerne om sprog og opdatere databasen. Hygger du dig med at læse artiklerne? Giv din mening til kende i spørgeskemaet i bunden af artiklen. Det kan besvares indtil den 31. december 2022.

Jo, svaret er indlysende. Ord kommer for let! Der mangler lidt omhu med og omsorg for sproget. Dansk er svært, men det er ikke umuligt, og ting, man ikke kan, må man prøve at lære. Man bliver kun bedre til et eller andet, hvis man øver sig.

Nogle argumenterer med, at det nærmest er en demokratisk rettighed at formulere sig, som man nu bedst kan. Og det er der bestemt noget rigtigt i, når det gælder de private sprogbrugere. Men både private og professionelle sprogbrugere (inklusiv Danmarks Radio) kan gør det bedre, hvis de vil.

Vil de ikke eller er de bare ligeglade? Særligt for Danmarks Radio gælder det, at de bør være en form for fyrtårn for både dig og mig. En institution vi kan lære den bedste fremgangsmåde af. (Jeg var lige ved bare at skrive “best practise”, men det går nok ikke at servere en anglicisme her). Aktuelt kan det dog ikke anbefales at skrive af efter Danmarks Radio.

Nu til dags har vi mange hjælpemidler, der kan bistå os i kampen mod sprogligt sjusk. Stavekontrollerne og Den Danske Ordbog kommer ind på en delt førsteplads. Det kan undre, at så få bruger dem.

I forbindelse med denne plakat fra valgkampen, kom jeg til at tænke på et ordspil: Vi kunne gå over til at erstatte “fordom” med “fordum”. Mht. til sidstnævnte kan mellem rum indsættes efter eget ønske:

Words don’t come easy – eller gør de?


1. Der er mange versioner af “i hvert fald”. I første omgang læste jeg denne som “affald”: “Eller i alfald ud af Folketinget”. Nogle prøver at klare problemet ved at skrive “i alle fald”, men den version kender DDO ikke.

2. Dette giver ikke meget mening: “Fun fact: jeg forærede solbriller til Grandmaster Flash. Ikke backstage men pre-show”.

3. Afsenderen er Danmarks Radios liveblog den 11. oktober om situationen i Ukraine. Der er stadig ikke råd til at læse korrektur, hvilket kunne have byttet lidt rundt på bogstaverne, så de kom i den rigtige rækkefølge: “Derfor bad myndighederne indbyggerne om at tage luftalarmener alvorligt”.

4 og 5. Disse to stammer fra en kandidat til Folketinget, som forklarer, hvad omfordelingsprincipperne går ud på. Når man skræller det udenbyske af, er jeg enig med hende. Jeg har altid selv betalt al min (top-)skat med glæde, da jeg tror på fællesskabet:

  • “What, det lyder jo som en ren win-win”, og
  • “Så stay kritiske, kids, og god valgkamp”.

6. Denne forhenværende politiker anbefaler os at stemme på Enhedslisten; det er ingen dårlig idé. Jeg tror bare ikke på princippet: “Vi har et godt rationsprincip for fuldtidsvalgte og ansatte”, derimod bakker jeg op om rotationsprincippet.

7. Når man har udenlandske rødder, er det helt umuligt at se og/eller høre, at dette er forkert: “Vægst skaber arbejdspladser og velstand er en myte”. Så vidt jeg kan se, var skribenten tysker og derfor undskyldt, men en kvik dansk stavekontrol kunne være trådt i karakter.

8. Normalt gengiver jeg ikke kommentarer i deres fulde ordlyd, da jeg ikke ønsker at udstille enkeltpersoner, men denne bekræfter til fulde min antagelse/fordom om, at jo længere til højre for den yderste højrefløj, man befinder sig, jo dårligere uddannet er man: “hun lukket drt hele ned. Skyld i flere foreninger lukket.. og puting er sku ikke skyld. Hvor mange milliarder har hun ikke givet til et kurupt land. Mange er flyttet på grund af hend.”

Det var et svar på, at jeg skrev følgende om statsminister Mette Frederiksen:

“Ja for søren.

Det var statsministeren selv, der egenhændigt:
1) slap pandemien løs i Wuhan,
2) bad Putin invadere Ukraine den 24. februar 2022,
3) bad De Økonomiske Råd slippe inflationen løs og endelig
4) sørgede for at sprænge hul i tre gasledninger i Østersøen.”

9. Jeg troede, at det med at gå op i småting som grammatik, stavning og den slags var en samfundsbevarende (er lig konservativ) hobby, men billedet herunder viser, at jeg tog fejl. Jeg har fået lov at låne billedet hos Ole Kobbelgaard, der har været i gang med “rettelakken”. Jeg er enig med ham bortset fra, at jeg ikke selv ville have sat det sidste komma efter “politi”:

Words don’t come easy – eller gør de?

10. Jeg er ikke meget for hverken “skriv” som substantiv eller “omkring”: “Det andet skriv jeg har læst. Vi behøver flere som Tine Bryld omkring vores unge”

11. Det lykkedes mig at finde ud af, at “edgelord” vist nok betyder en person, der skriver fascistoide kommentarer for at få opmærksomhed. Hvad “40-something” går ud på, ved jeg ikke. Det skal muligvis forstås som en person, der er i 40’erne: “Det værste hver gang medierne husker at Greta Thunberg findes er det ocean af 40-something edgelords …”

12. Et godt input til kategorien lydskrift er, at “tripadvicer” (det forkerte) lyder næsten som “Tripadvisor” (det rigtige): “Billeje i Italien (Sicilien) ser risikabelt ud når man læser om det på nettet (fx tripadvicer)”.

13. Dette er en lille øvelse i selv at fjerne de overflødige “mellem rum” og sætte spørgsmålstegnet: “Mon Mette Frederiksen for ud så det rabalder, der er på vej”.

14. Er Enhedslisten klar i spyttet angående det socialdemokratiske Rwanda-projekt? De Radikale siger klart fra, mens Enhedslisten ifølge Danmarks Radios hjemmeside den 15. oktober siger: “… “et fantomprojekt”, der alligevel aldrig kommer til at ske …”. Der er bare det, at et projekt ikke kan ske. Det kan derimod (forhåbentlig ikke) føres ud i livet. Mange siger efterhånden “komme til at ske” om alt muligt, og det lyder da meget sødt. Selv hælder jeg mest til, at noget “vil ske”.

15. Gad vide hvad det betyder: “Du nailer den fuldkommen”?

16. Dette stammer fra en billedtekst på dr.dk: “Pædadog Camilla Rose Hansen og daginstitutionsleder Morten Birch Nielsen oplever …”

17. Ak ja de journalister: “Bornholm ramt af en pressemeddelelse” og “Kort ført klokken otte”

Words don’t come easy – eller gør de?

18. Man må spørge, hvor det stakkels hospital så kan søge behandling: “Læge er tiltalt for seksuelle overgreb på hospital”

Words don’t come easy – eller gør de?

19. Stavekontrollen var helt åbenlyst ude af drift, men lydskriften var derimod slået til: “Netto power i får 5 stjærner hos mig”

20. Jeg har været på jagt for at se, om det var muligt at købe min strøm billigere. Elselskaberne kan bestemt ikke skrive. 20 – 22 er fundet på forskellige udbyderes hjemmesider:

Ental og flertal er rodet sammen: “Nem kundeservices”.

21. Vil man være professionel, skal man kunne finde ud af det med nutid-r: “Prisen følger markedsprisen og sikre dig en fast lav pris”.

22. Vrøvl, idet man ikke kan være en pris: “Med kun 19,- i månedligt abonnement, er vi blandt de laveste abonnementspriser”

23. Tænk at Microsoft vil lægge navn til en “kundeo-plevelse”. De har da om nogen råd til en korrekturlæser. Jeg forstår ikke, hvordan det kan ske:

Words don’t come easy – eller gør de?

24. Magnus Heunicke på Facebook den 18. oktober om vinterbadning: “Det krævede en hel del overvindelse at hoppe ned i huldet i isen“.

25. Om partiet Nye Borgerliges omtale af, at ældre skal kunne afvise såvel muslimer, jøder og homoseksuelle som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere: “De tror at jo mere resistisk men ser ud vil det kunne hjælpe dem“.

26. Min egen irritation over de, der faktisk bare er en flok telefonsælgere, men som vi nu til dags kalder: Phonere. I følge DDO har vi kendt begrebet “Phonere” siden 1990.

27. Jeg er ret overbevist om, at der skulle have stået noget om vasal, da “versal” drejer sig om store bogstaver: “Vi skal i fremtiden ikke være en USA versal …”. Når man gerne vil bruge svære ord, er det en god idé at slå dem op først. Selv elsker jeg svære ord, for med tiden bliver de lettere, så DDO er min strategiske alliancepartner.

Words don’t come easy – eller gør de?

28. Vil du nogensinde købe noget hos dem? “Inkl. vores populære fiber-vand og fiber konjac piller”. Verden er af lave: Efter min mening staves det cognac, men DDO angiver både “konjak” og “kognak” som uofficielle stavemåder. Vidste du det? I det mindste medtager de ikke “konjac”.

29, 30 og 31. Danmarks Radio har fortsat problemer med orddelingen. Jeg føler med de stakkels medarbejdere, der ikke kan få lov at købe et program, der kan assistere med orddelingen, når der heller ikke er afsat tid til korrekturlæsning. De første to eksempler stammer fra dr.dk den 19. oktober. Det sidste er fra den 20. oktober. Alle på en 32″-skærm.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt “sygeple-jersker” er okay; jeg ville dog aldrig selv dele ordet sådan. Der er derimod ingen tvivl om hverken kritikken af “milliards-ucces” eller “premi-erminister”, der er helt hat og briller:

Words don’t come easy – eller gør de?

31. “Den britiske premi-erminister trækker sig”.

32. Det må næsten være telefonen? Mange kunne have glæde og gavn af at slå ordbogen fra og selv læse, hvad de skriver. “Man skal måske ikke skrælle ud over at I vil have indflydelse”.

33. Vrøvleannonce fra Microsoft: “Læs om, hvordan du leverer personlige kundeoplevelser, der styrker brandloyaliteten”.

34. Jeg har kategoriseret denne i “svære ord”, men måske havde “lydskrift” været bedre? “Der er noget galt med propersionerne”

35. Denne stammer fra omtalen af en valgplakat. Jeg havde aldrig hørt ordet “crossdresser” før, men Dansk Sprognævn har kendt det siden 1995: “Jane kan blive den første crossdresser i folketinget”.

36. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “Ældrecenter”. Forkerte mellem rum kan have stor betydning – og så ville jeg i øvrigt selv have valgt et nyere center: “Jeg var vidne til noget positivt på et ældre center”.

37. Lige til lydskrift: “Vi var i selvskab med de konservative”.

38. DDO kender ikke cherry picking, der nærmest betyder “at plukke kirsebærrene”: “Troede ikke du hoppede på den gang cherrypicking”. Derimod kender Wikipedia ordet, og der skal være mellem rum.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Sproget har haft sin blomstringstid

Sproget har haft sin blomstringstid

Man taler om “sprogblomster”

Sproget har haft sin blomstringstid

Selv synes jeg, sproget er ved at være afblomstret, men det bevirker selvfølgelig, at jeg kan hygge mig med at samle de visne blade sammen!

Metode

Jeg har “udviklet” en ny metode til at få samlet eksemplerne til databasen sammen:

  1. Notér løbende i Excel.
  2. Skriv løbende artiklen for gerne at få den oprindelige sammenhæng med. To uger efter kan jeg ikke huske sammenhængen. Det giver flere poster, så databasen vokser hurtigere.
  3. Herefterdags vil artiklerne om sprog derfor udkomme den 1.  og den 14. i måneden. Hvis der kun er én månedlig udgivelse, bliver artiklerne alt for lange til at nogen læser dem.
  4. Artiklerne bliver længere og måske også bedre? Giv meget gerne din mening tilkende i spørgeskemaet nederst på siden.

Om kategorien “Professionelle”

Generelt placerer jeg samtlige eksempler fra hjemmesider og annoncer i kategorien “Professionelle”, uagtet det er tydeligt, at afsenderen gerne vil virke professionel uden at være det. De havner der, da der er et bagvedliggende profitmotiv. Det er selvfølgelig mere end tilladt at have forskellige kompetencer. Fx ville jeg selv være en elendig sælger, da jeg er alt for seriøs og kedelig.

Selvom de færreste politikere har et profitmotiv, lander de også i “Professionelle”, da også de bør kende deres kernekompetencer, hvis de vil fremstå troværdige.

Min larmende undren går på, at man ikke kender sine kernekompetencer og dermed ikke er klar over, hvad man ikke er god til. Det, man ikke er god til, kunne man måske få en ven til at hjælpe med? På den måde ville virksomheden eller politikeren fremstå mere troværdig, og gad vide om ikke det ville fremme omsætningen og vælgerandelen? Mig kunne de i hvert fald godt fange.

Markedsføringsloven: Om vildledende eller aggressiv handelspraksis

I vissent blad nummer 22 og 23 herunder er nævnt “freebies”, som betegner det forhold, at en kunde med sin e-mailadresse “betaler” for noget, der er “gratis” målt i kroner og øre. Jeg har flere gange nævnt det, men aldrig undersøgt det. Jeg troede, jeg var humoristisk, og måske burde jeg have vidst følgende:

Det fremgår af nummer 20 i bilag 1 til “Bekendtgørelse af lov om markedsføring” (LBK nr 866 af 15/06/2022), at det kan være vildledende eller aggressivt, når

Et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Advokat Kristian Weber skriver: “Da data, fx en e-mailadresse, også kan udgøre værdi, bør du udvise forsigtighed, hvis du anvender udtrykket “gratis”, men kræver betaling i form af kundens e-mailadresse”.

Hvorfor “freebies” så ikke betragtes som vildledende eller aggressiv markedsføring, forstår jeg ikke, men lad det nu ligge.

De “visne blade” følger herunder

1. Mange drilles af forskellen på mistænksomt og mistænkeligt: “Jeg syntes det ser mistænksomt ud”. Her havde det rigtige været “Jeg synes, det ser mistænkeligt ud”. (I parentes bemærket: Ikke “syntes” da sætningen er i nutid, mens “syntes” hører til datid. Det er en fejl, der fremgår oftere og oftere.)

  • Ifølge Den Danske Ordbog er mistænksom: “nærer mistanke til nogen eller noget; som har begrænset tillid til sine medmennesker, deres motiver m.m.”
  • Mistænkelig er derimod: “vækker nogens mistanke, fx ved sit udseende eller sin adfærd.”

2. Hvad er der galt med ordet “Enheder”?: “De lader deres devices op”. Jeg har også masser af devices, men jeg lader stadig mine enheder op, uagtet det nok er oldnordisk.

3. Denne lander lukt i kategorien “Professionelle”, da den stamme fra en annonce. Annoncer er dyre, så hvis jeg indrykkede annoncer, ville jeg ofre de par hundrede kroner ekstra, det kan koste at få læst korrektur og dermed virke som en virksomhed, der er værd at handle hos: “Kurser, uddannelser og konferencer til dig, der arbejder som administrativ i stat eller kommune”.

4. På samme måde som en pris ikke er dyr, er en temperatur ikke kold; den er lav. TV Avisen 8:00 står den 1. oktober bag denne: “Vi skal vænne os til koldere temperaturer”.

5. I psykiatrien taler man meget om “at komme sig”, men fordi det lyder bedre, tror jeg, kalder man det “recovery”. Der findes også “recovery-mentorer” og jeg er da helt klar over, at man ikke kan kalde det “at komme sig-mentorer”, men alligevel …

6. Gad vide om ikke “Talk” er det samme som foredrag? Hvis svaret er ja, så kunne det være brugt her: “Talk om unges trivsel”. Citatet stammer fra PsykInfo region H’s Facebook-opslag, der inviterede til foredrag den 5. oktober. Talk er et af de ord, man måske ikke skal slå op i Den Danske Ordbog, for det betyder faktisk: “hvidligt eller lysegrønt, blødt mineral af magnesiumsilikat anvendes bl.a. i pudder (talkum) og som tilsætning i papir”.

7. Åh, jeg kan næsten ikke klare det: “Jeg er nysgerrig på at finde efterkommere”. Jeg synes simpelthen, at “nysgerrig på …” lyder så uendeligt dumt, men slår man op i DDO har de hele tre eksempler med den konstellation, så her er jeg nok (også) bagud. Selv synes jeg, at det hedder “nysgerrig efter …”.

8. En kvik stavekontrol havde kunnet fange denne, som egentlig er meget sød: “Når lukommet brænder ,så begynder folk og vågne op.”. Herudover vises den irriterende vane, nogle har, med at sætte kommaet ved det kommende ord og ikke der, hvor det hører til, nemlig ved slutningen af det foregående ord i ledsætningen

9. Æsken med “komma” er næsten tom, så jeg var glad for at fange denne: “Johan mener jeg er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”. Der mangler to kommaer, hvis man skal tro på, at der er tale om en nulevende skribent, der ikke er født ca. 1800. De to små tegn burde formentlig være sat sådan: “Johan, mener jeg, er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”

10. Man kan godt kræse om sproget. Her er en af de bedre lydskrifter: “Hun er efterlyst i forskellige politi kræse, så hvis i ser hende …”. Herudover er der det sædvanlige problem med, at anden person flertal hedder “I” og ikke “i”.

11. TV Avisen kl. 12:00 den 6. oktober “Der skal tages handling”, stammer fra en undersættelse af Joe Bidens udtalelse i forbindelse med orkanen Ian, der har hærget det sydlige Florida. På engelsk giver det mening at sige “Take action” men det gør det ikke på dansk.

12. “Du” skal på ingen måde med stort, m.m. det starter en sætning: “Hvad Du end gør: stem ikke på …”

13. Kommaet er malplaceret, da det slet ikke skulle være placeret: “Nu har jeg kun 60 dage til, at tage 4 Kg på”

14. Formentlig er det igen telefonen, der har været på spil. Jeg tror, der skulle have stået “skalerbart”, da eksemplet stammer fra Facebookgruppen “Unge programmører”, hvor man fx kan spørge til størrelsen på en server: “Hvis det virkelig skal være skaller art”.

15. DDO kender ikke: “Slutvis bliver du klogere på, hvad du selv kan gøre for at øge sikkerheden”, som jeg fandt i en annonce, da der ikke er noget, der hedder “Slutvis”. Det rigtige ord ville her have været “Afslutningsvist”, men “Slutvis” lyder muligvis smartere i nogles ører.

Sproget har haft sin blomstringstid16. Bauhaus spørger: “Var denne artikel behjælpelig?” Artikler kan ikke være behjælpelige; det kan mennesker. Var det min side, havde jeg måske spurgt: “Fandt du løsningen?”

17. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor folk “smider” ting på nettet, når de kan “lægge” det: “Jeg smider et link op inden for 10 min”

18. Det er let at huske, hvad der kendetegner lang tillægsform/præsens participium, for det er verber, der er bøjet sammen, til de ender på “ende”.

Som regel er problemet, at man bruger præsens participium for meget. Her er problemet det modsatte: Præsens participium er ikke gjort helt færdig:

Sproget har haft sin blomstringstid

19. Og her er mere manglende lang tillægsform: “De efterfølgene navne var faddere”. Min stavekontrol fanger uden besvær problemet.

20. Eric Bentzen fandt den 8. oktober denne på TV2’s hjemmeside, og en af hans følgere skrev: “De spiller nok cricket til sidste gærde er faldet”:

Sproget har haft sin blomstringstid

21. Denne stammer fra socialdemokraternes ophængning af valgplakater den 8. oktober: “Hvis du har tid og lyst til at hjælpe i dag, er du rigtig velkommen”. Selv er jeg næsten holdt op med at bruge ordet “rigtig” og finde på noget andet, idet ordet som oftest er overflødigt, når man ikke kan siges at være “forkert velkommen”.

22. En “freebie” er et slangudtryk for noget ejere af hjemmesider tilbyder for at få læserne til at vende tilbage til siden. Et andet ord for fænomenet er “læsermagnet”. Læserne skal bare betale den gratis gave med deres e-mailadresse. Se evt. omtalen af markedsføringsloven i indledningen.

23. Den der tier, samtykker … Denne stammer fra ovenstående forklaring på “freebie”: “Accepter cookie-samtykke”. Et samtykke er selvfølgelig en accept; det behøver man ikke være jurist for at vide. Derfor er det noget sludder, som jeg har lagt i kassen “Professionelle”, men måske havde “Pleonasmer” været bedre?

Sproget har haft sin blomstringstid

24. Dette får ikke mig til at vende tilbage til en hjemmeside: “Lydfiler kan ofte være ekstra gode til at connecte med dit publikum”.

25. Der ligger intet indhold “” Google. Google er en søgemaskine, der vha. sine algoritmer (en form for “regneregler”) leder efter indhold på nettet i diverse hjemmesider. Derfor er dette noget sludder: “Søg på Google”. Firefox har taget konsekvensen. Det hedder “Søg med Google”.

Sproget har haft sin blomstringstid

26. Det er ikke altid en god idé at lade Google oversætte. På denne side er implementeret en form for oversættelse med Google til alt fra Afrikaans til Zulu. Vælger man engelsk, kan man fx få “Børglum gentleman” som en oversættelse af “Børglum Herred”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

dr.dk har problemer med orddeling

dr.dk har problemer med orddeling

Danmarks Radio har problemer med det sproglige

dr.dk har problemer med orddeling

Jeg holder dybest set vældig meget af Danmarks Radio og et par af deres udsendelser, for de har været der, så længe jeg kan huske, men der er et potentiale for forbedringer; det gælder ikke mindst på det sproglige område. Klikker du her, vil du se, hvad jeg har samlet sammen på kun lidt mere end en måned med Danmarks Radio som afsender.

Lige p.t. er det især problemerne med orddeling på dr.dk, der fylder. Selvom det er sparetider hertillands, burde de næsten kunne få råd til et program, der kan hjælpe med det. Herunder kommer et par eksempler, der ikke stammer fra en lille telefon eller en lille tablet, men fra en 32″ skærm:

dr.dk har problemer med orddeling
dr.dk har problemer med orddeling

Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvorvidt man faktisk kan dele meningsløst som “me-ningsløst”; dog ville jeg aldrig selv gøre det. Det ser helt galt ud.

Det næste billede, der også stammer fra dr.dk, er jeg ikke i tvivl om

dr.dk har problemer med orddeling

Andre eksempler fundet på billeder

dr.dk har problemer med orddelingEn netavis skrev om det med at have en tjenestemand i lommen, og ham/hende blev der begået vold mod. Gad vide om jeg ikke også selv ville begå vold mod ham/hende, hvis vedkommende var så ubehøvlet at befinde sig i min lomme? Jeg er lige ved at tro det.

Herunder kan man få afhentet sine nedrivningsopgaver. Det vil jeg huske til næste gang, jeg har sådanne. Tænk at man bare ringer til 42 24 73 64 og får dem afhentet. Det er da en drøm, så man slipper for selv at slæbe på murbrokker og gamle brædder.

dr.dk har problemer med orddeling

Snart kan du selv indsende sjove billeder

Om kort tid bliver jeg formentlig færdig med at kode en lille udvidelse, som bevirker, at du selv kan indsende sjove billedeksempler til sprogdatabasen. Indtil den er klar, kan du sende dem til min e-mailadresse.

Her følger resten af det, jeg har samlet siden den 20. september

1. Jeg er næsten ked af at sige det, men denne er Danmarks Radio også ophavsmand til: “Pengene kan ikke afleveres tilbage.”. Udtalelsen vedrørte de forkerte udbetalinger af varmehjælp på 6.000 kr. til borgere, der slet ikke var berettigede til beløbet.

2. Når man ikke kan svare frem, kan man heller ikke svare tilbage: “Svar tilbage på denne e-mail”.

3. To be or not to be …, at minke eller ikke at minke? Det må være konsekvensen af følgende: “Coronaen muterer hurtigt iblandt minkende, da de lever meget tæt.” Jeg har lagt den i æsken med lang tillægsform/præsens participium, men den kunne også være anbragt i æsken med “Lydskrift”. Det er en (min) smagssag.

4. Dette blev skrevet om statsminister Mette Frederiksen: “Hun har sgu hård på brystet”. Uanset hvad man måtte mene om regeringsførelsen, er det sandt.

5. Selv ville jeg lede efter en lejlighed, der var til at betale, for hvem vil betale for huslejen: “Der skal være plads til, at almindelige mennesker kan finde en husleje, der er til at betale”.

6. Medgivet … Man kan på ingen måde høre forskel på scener og sener: “En forlængelse af scener i begge ben”.

7. “Groupthink”, en anglicisme, er ifølge Wikipedia et psykologisk fænomen, der opstår i en gruppe af mennesker, hvor ønsket om harmoni eller konformitet i gruppen resulterer i et irrationelt eller dysfunktionelt beslutningsresultat: “Mere udtryk for groupthink end selvstændig tankevirksomhed”. Det var jeg ikke klar over, og jeg er vist ikke tidligere stødt på ordet.

8. Af sammenhængen fremgik det tydeligt, at “pysatiske” er synonym for det svære ord “psykiatriske”, som mange bøvler med: “Kommune vil lukke blåkors det kommer til at give travlhed på pysatiske …”

9. Her er en mere til lang tillægsform-/præsens participium-kassen: “Gavner planeten og sikre mad i sultende maver”. Det er synd for maverne, at de skal sulte.

10. En undertekst på dr.dk: “… nærmer sig Florida, hvorfra raketten “Artemis 1″ skulle opsendes fra”.

11. Det gør dette til gengæld ikke, og en vaks stavekontrol kunne være trådt i karakter: “Det lyder meget begævet”.

12. Kassen med anglicismer vokser vist hurtigst af dem alle: “Tror ham der Kirk kommer i alvorlige problemer, Down the Line”. Hvad der helt præcist mentes, ved jeg faktisk ikke. Det fremgik ikke af sammenhængen.

13. Her er der nok ingen tvivl om, at det var telefonen, der var på spil: “Lars er sømagt Herluf”. Der skulle nemlig have stået: “Lars er søn af Herluf”.

14. Ordet pressemøde er efterhånden helt fortrængt. Her kan doorstep dog forsvares med, at pressen ikke engang blev inviteret indendørs: “Statsministeriet indkalder til doorstep foran glasdøren til Statsministeriet”.

15. Det kan nemt drille med negationerne, og det gør det tydeligvis også her: “Inden vi lukker, tilbyder vi de sidste ædle smykker med -75% rabat”. Hvis man får rabat, trækkes der noget fra prisen. Hvis man får en negativ rabat, må der altså blive lagt noget til. Det vil sige, at inden de lukker butikken, har man som kunde mulighed for at betale 75 pct. over normalprisen 🙂

16. Gæt selv afsenderen: “Irans fodboldlandshold fik mundkurv på om pro-testerne i landet”.

17. Af og til kan man ikke sige, at der er noget, der er forkert. Det er bare lidt i retning af volapyk. Om følgende var udtryk for humor, er jeg ikke klar over; men det er lige før, jeg håber på det: “Godt du åbner op, så vi kan spørge ind til problemet, som du så kan sætte ord på”. Herre Jemini.

18. Stavekontrollen kunne også have fanget denne: “Juridisk chefkonlulent”, som jeg fandt på en profil på LinkedIn. Det er nok et af de steder, jeg synes, man skal læse korrektur, inden man falbyder sine evner, idet der er tale om et professionelt netværk, hvor man kan vise, hvor dygtig man er.

19. Lige lukt i kategorien med alle de andre sære udtryk: “Hvor er det stramt at lytte til …”

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sprogdatabasen på en “Anders And”-dag

Sprogdatabasen på en “Anders And”-dag

Sprogdatabasen: 23 nye poster

Sprogdatabasen på en “Anders And”-dag

Dagen er blevet lidt “Anders And”, da hverken rejsekort.dk eller min enormt fine, dyre mus, Logitech MX Ergo Trackball, virker, som de skal. Jeg hader ting, der ikke virker.

Mht. til musen har jeg lavet aftale med min leverandør, og de skal nok løse problemet (som er det samme som mus nr. 1, 2 og 3 af det mærke. Logitech sender mig en ny hver gang, jeg rapporterer, at der er problemer …).

Det er nok lidt tungere tungere med rejsekort.dk 🙂

Så jeg har ikke kunnet komme videre med mit PHP-kursus.

Tastatur, hjemmeside, Excelfil, og MySQL virker i det mindste, så her har du 23 nye poster til sprogdatabasen, som er opdateret her. Næste gang når vi de 500 (første). Jeg giver ikke kage, da jeg jo bor i københavnsområdet.

De nye poster kommer her

1) Da jeg i forhistorisk tid var barn, fik vi ofte “risret”, men jeg tror ikke, det var samme type: “Inger Støjberg – ja hun er dømt ved en Risretsag. 60 dage ubetinget. Ved en Risretsag.”

2) Jeg har på fornemmelsen at “pitz” betyder noget, men med Google finder jeg intet, der kan hjælpe: “… hvad ønskerne er i en kort og prezis pitz” Ved du, hvad det betyder?

3) Danmarks Radio var på færde igen. De er enormt gode til pleonasmer, som denne vel nærmest må kaldes. Princippet om “Den største synder” gør imidlertid, at den lander i kategorien “Danmarks Radio: “De svenske valgstemmer er talt”

4) Jeg synes egentlig ikke selv, at “æra” er så svært et ord, men det synes afsenderen vist: “Så starter en ny area i mit arbejdsliv”

5) Hvis man har råd til noget, er det også økonomisk forsvarligt/ansvarligt: “Så kunne jeg økonomisk have haft råd til at …”, og derfor lander den direkte i pleonasmer.

6) Kender du det udtryk?: “Er du solskin en masse mennesker der stod og så ud som om …”

7) Hvor ville det dog være dejligt, hvis det ud af højtalerne blev meddelt, at der ikke var flere forsinkede tog, for det er faktisk det, der står her. Så heldige er vi dog næppe. Herudover siger højtalere ikke noget og hvis de gør, skal de til service: “Højtalerne sagde at der ikke var flere billetter, forsinkede tog hvis overhovedet …”

8) Ingen ruder kører forbi: “Lod mærke til eet tog med folk klisteret op af ruderne der kørte forbi”

9) Dette ligner så afgjort en “telefon-en”: “Israel er bygget på op på terror”

10) Denne stammer fra en Radikal kandidat til Folketinget og er skrevet i forbindelse med kritik af Rwanda-aftalen, der vil rense Danmark for ansøgere om asyl (det er et pænere ord for problemeksport. Vi betaler os fra det). DDO kender ikke til ordet “benfattigt”, og det gør jeg heller ikke:  “Men ikke hvis prisen er at sende flygtninge videre til et benfattigt og blodigt diktatur”

11) Med mindre der er tale om et mareridt, vil en drøm typisk dreje sig om fremtiden: “Fremtidsdrøm”

12) Denne understøtter min tese om, at jo længere ude på højrefløjen, man befinder sig, jo dårligere formulerer man sig. Gad vide om det er Morten Korch, afsenderen ønsker sig tilbage?: “Jeg vi have Morte tilbage – i ved med heste, grise køer og får og høns og lam, i stedet for jeres grønne pis”

13) Sammen med ovenstående, ryger den uden videre i kategorien “Ingen mening”. Mennesker træffer beslutninger eller afgørelser: “Hvor er mennesket der sidder og afgør den beslutning?”

14) Når man er kræftpatient, skulle man vel kende dette svære ord: “Onokologisk afd.”? Det gør min stavekontrol i hvert fald.

15) Phishing er en anglicisme for identitetstyveri. DDO fortæller, at vi har kendt det siden 2003, og det er helt sikkert et ord, der bare er gledet ind i hverdagssproget, som et idiom, og idiom betyder sådan set bare “fast udtryk”: “Phishing”

16) Denne herlige pleonasme stammer fra en e-mail fra min yndlingssamtalepartner p.t. – det er helt rigtigt gættet: rejsekort.dk: “… kan f.eks. skyldes en af følgende årsager”

17) Skønt, så tager jeg fire udsolgt: “Vi er allerede ved at have udsolgt på lager igen”

18) Denne angår en statsministerkandidats ægtefælles fortællinger. Der var muligvis ikke tale om et helt ægte skab, for ellers var der næppe begæret skilsmisse? “… kæresten historier passer ikke ind det polerede ægte skab”

19) Dette giver faktisk ingen mening: “Den tanke og diskutere har jeg haft i en del år”. Mit gæt er, at der skulle have stået “diskussioner” i stedet for “diskutere”. Det kan også meget vel være telefonen, der har været på spil?

20) Næh, det er da rigtigt, at vi ikke på dansk ville skrive “den korte liste” eller værre endnu “kortlisten”, og så er anglicismen måske helt på sin plads?: “Shortlisten er på fem bøger”

21) Her er jeg altså ret sikker på, at telefonen er synderen, for jeg har et nogenlunde kendskab til afsenderen: “At have sjov på lagunerne med din ægtefælle”

22) Når man kandiderer til Folketinget for Kristendemokraterne (eller hvilket som helst andet parti), bør man kunne stave til divergere: “Partiet og jeg divagere dog på dette punkt”

23) For at være helt sikker, konsulterede jeg DDO. Det kunne jo være, de af uransagelige årsager anerkendte denne flertalsform af “kursus” (de anerkender så meget mærkeligt), men det gjorde de heldigvis ikke: “Der er ingen kursuser her”.

Det var dagens lektie!

Du er altid velkommen til at komme med forslag til udvidelser af databasen her. I skrivende stund (mandag den 19. september 2022 kl. 19:30) er det ikke ret gennemtænkt m.h.t GDPR, for jeg kan ikke finde ud af at kode den rigtige løsning. Lige nu er det også lidt “Anders And”. Det ved jeg godt. Det er bedre i morgen, for der har Michael fra designunivers.dk kigget lidt med.

Opdatering tirsdag morgen: Nu er problemet med GDPR løst.

Har du kommentarer?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.