,

Abe, Bjørn, Elefant mv.

Klassikere

Jeg holder af klassikere af alle mulige slags, så da jeg flyttede til Hvidovre, forærede jeg mig selv abe, bjørn og elefant designet af Kaj Bojesen. De er så søde, og det er som om, de har en historie med sig. Jeg er bestemt ikke vokset op med klassikere, så hvor kærligheden til dem kommer fra, ved jeg ikke.

Desværre mørnede abes elastikker ret hurtigt, og jeg er for fummelfingret til at kunne bruge det lille reparationskit, der fulgte med. Derfor har han ligget i en skuffe i flere år. Han har nok været ret ked af det.

I går viste det sig, at min lokale Kop & Kande også tager sig af den slags. 70 kr. hvis man ikke har kittet, og 100 kr., hvis man ikke har det. Jeg har det, men pakningerne (eller hvad de nu hedder), er sikkert også mørnede. Det er fundet for de penge, og nu kommer han til ære og værdighed igen efter årene i skuffen.

Vilde indkøb

Pga. en gave fra et menighedsråd på Bornholm, som jeg har lavet en lille hjemmeside for, har jeg kunnet købe vildt ind. Først knivblokken og dernæst en Fiskars sauterpande på 26Ø, som erstattede min mindst 28 år gammle sauterpande, som var så evindeligt slidt. Der er sørme mange ting, der er ved at have aftjent deres værnepligt, men efter mindst 28 år er det også OK.

Panden var egentlig ikke på tilbud længere, men da jeg er god kunde hos Kop & Kande, fik jeg den til tilbudsprisen (500 kr. i stedet for 800 kr.). Jeg ser frem til at tage den i brug. Det ville være fint, hvis Aarstiderne i morgen leverer noget, der gør, at den skal frem. Man skal ikke gå ned på udstyr 😊

Man kan da heller ikke vende ryggen til

Bare fordi man er væk en månedstid, er der ting, der pludselig ikke virker.

Skærmen på min iPad Pro opfører sig fuldstændig tåbeligt. Den fryser konstant og er derfor ubrugelig. Nu er den sendt afsted med GLS nede fra den lokale slikpusher, og så må sælger gøre noget, og ellers må de sende den videre. Den er købt i maj måned i år (2018), så der er ikke noget at snakke om. Den har aldrig været tabt, og der kan ikke være tale om væskeskade. Og hvis det skulle være, så har jeg en forsikring, der dækker.

Jeg har gjort alt – endda nulstillet, hvilket er ret drastisk. Backup haves. Egl. ville jeg også have ført en logbog over fejlene, men det var håbløst, eftersom de optrådte konstant. Jeg ville have optaget videoer, men det lykkedes ikke. Den er forfærdelig at undvære. Den er jo en del af mig; bare sådan en ting som kalenderen…

Min HP Laserjet vil ikke printe længere – jo altså det vil den godt, hvis jeg installerer den hver gang. Det holder jo ikke. Jeg har prøvet alt. Jeg har endda talt med Martin. Intet hjælper. Det ender med et kald til HP på mandag.

Bedre weekend til dig og dine!

, ,

Mellem to stole

Dementi

Det er gået op for mig, at jeg har svaret Henny Stewart delvist forkert i en kommentar til en tidligere post. Derfor vil jeg gerne rette op på det.

Selvom man har en psykisk sygdom, der ikke er i udbrud, kan man være indlagt på en psykiatrisk afdeling, men det er kommunen, der betaler, mens borgeren fx venter på et bosted. Kommunen skal selvfølgelig betale, da det er dem, der ikke kan stille et bosted til rådighed. Det koster kassen, når borgeren falder mellem to stole. Og man må vel sige, at en sengeplads på et åbent afsnit kunne være brugt bedre – fx til en af dem, der sidder ude i Glostrup og venter på at komme til 808 (altså når man indregner flowet).

Jeg skrev i kommentaren, at det var overlægen, der havde været på spil igen i den konkrete situation. Det var noget vrøvl. Jeg håber, der nu er rettet op på det.

Kom godt hjem!

For at komme godt hjem er der mange ting, der skal være ordentligt på plads, og det kommer de også. Jeg har “truet” med ikke at forlade afsnittet, før alt er i orden:

  1. PSI-kontrakten. Jeg måtte kæmpe en lille smule for at lave den her og ikke i DPC. Herregud lægen i DPC ser jeg to gange om året. Her kender de mig. Når jeg tager kontakt til 808, behøver jeg ikke sige så meget eller forklare døre op og døre ned. Jeg behøver ganske enkelt ikke at argumentere!
  2. Jeg har selv lavet aftale med min kontaktperson i DPC. Hun er god.
  3. Apoteket er kontaktet, så dosispakningerne skulle være i orden, og jeg får kemikalier med til “slippet”.
  4. Jeg har kontaktet Rigshospitalet om det første møde med en overlæge og en professor, der skal lave et forsøg med bipolare gennem seks måneder. Det er dem, der har opsøgt mig, og det noget med en app. Mere herom når jeg har fattet, hvad det går ud på. Mødet skal være inden otte dage efter udskrivelsen. Det værste er, at jeg fik udleveret 1 cm. (i højden) spørgeskemaer. Jeg går altså lidt død i dem. Jeg må tage det i bidder derhjemme.
  5. Jeg har stille og roligt udfyldt spørgeskemaet med de 230 rubrikker fordelt på 39 spørgsmål. Når man har tid og ro, og når det giver mening, og når man er så “rask”, som man kan blive, er det ikke slemt. At udfylde det i en akutmodtagelse hvor man har været to en halv dag giver derimod ingen mening.
  6. Tablettens 11 spørgsmål er besvaret. Man kan udfylde fritekstfeltet anonymt. Jeg har dog skrevet, at de nu har lappet mig sammen for tiende gang; så der er jeg “afsløret”, men jeg vil gerne stå ved alle mine – næsten kærlige -udsagn.
  7. Jeg har kontaktet jobcenteret og aftalt møde på mandag og atter spurgt, om de vil give mig VBA-kurset. Det startede med at koste 5.000 kr., nu koster det 2.000 kr. Billigere fås det ikke. Der er 128 lektioner og det vil tage 20 timer. Det vil tage mig 60 timer, da jeg altid afprøver tingene på egne ark, hvis jeg kan finde nogle, hvor det kan være relevant. Jeg har forklaret ham om mit behov for struktur, og at det bedst opfyldes med et arbejde; det forstod han godt. De fleste borgere oplever, at JC jagter dem. Jeg tror, JC oplever, at jeg jagter dem. Min konsulent er virkelig OK!

Sprogsjov: Syg eller sårbar?

Det er meget forskelligt, om folk siger “psykisk syg” eller “psykisk sårbar”. Selv siger jeg syg, men der kan let argumenteres med, at hvis man er syg, kan man blive rask. Jeg tror ikke på, at jeg kan blive “rask”; jeg kan få det bedre, men det er ikke det samme som rask.

Hvis man har mistet benet er man hverken syg eller rask. Man er handicappet. Selvfølgelig var man syg, da man mistede det, men man kan aldrig blive “rask”. Og dette har jeg fra en, der faktisk har mistet benet, og selv siger, hun er handicappet.

Pskologen sagde altid, at sårbarheden var grundlagt i barndommen, men sygdommen brød ud mange år efter. Jeg tror faktisk, hun sagde “psykisk syg”.

Jeg kastede spørgsmålet ud i rummet en aften, og der kom mange gode meninger. Mange sagde “psykisk syg” om sig selv.

Det bedst “svar” var fra en (bipolar) fyr, der sagde: “Jeg er altid psykisk sårbar, men når sygdommen bryder ud, er jeg psykisk syg”.

 

,

Spørgsmål

Opsøgende

En medpatient taler virkelig meget og stiller utrolig mange spørgsmål, og de kommer som skidt fra en spædekalv ❓

Det er fx:

  • Hvor bor du?
  • Har du altan?
  • Hvornår blev du gråhåret?
  • Hvad vejer du?
  • Må jeg røre ved dig (Nej!!)
  • Var du hjemme?
  • Hvordan kom du hjem?
  • Hvad. lavede du derhjemme?
  • Hvor ofte går du til frisøren?
  • Har du nogensinde gået i højhælede? ( 🙂 )
  • Osv.

For søren da! Jeg synes altså, det er grænseoverskridende, men pigen er top-manisk, så hun kan jo ikke gøre for det.

Lightergas

Min roomie forsvandt pludselig til lukket, da der var gået for meget lightergas i den, og det blev opdaget. Den slags må naturligvis aldrig finde sted på et åbent afsnit. Det var så skønt at have værelset for mig selv i aftes nat, og jeg ser fre til, at her bliver gjort rent. Det ligner en svinesti.

Men sådan er der så meget på en psykiatrisk afdeling, men det har ikke hindret mig i at hente mine nye seje briller. Nu kan jeg igen se noget på skærmen. Hvor er det dejligt.

Hav en god dag.