, ,

En bagatelgrænse for overskydende skat?

Det bliver en festdag!

Jeg fik mail fra Skat om, at jeg skulle godkende en ny årsopgørelse for 2020, da de havde nye oplysninger. Hrm… lidt nervøs bliver man jo altid, for det er ikke til at vide, om der evt. venter en regning, selvom jeg altid justerer og tjekker tallene et par gange i løbet af indkomståret. Jeg bryder mig nemlig ikke om (gamle) regninger.

Efter login og godkendelse af det ene og det andet kom jeg frem til resultatet: Jeg skal simpelthen have fire kroner mere tilbage. Det bliver en festdag, når de bliver sat ind på nemkontoen.

Burde vi indføre en bagatelgrænse?

Jeg har ingen idé om, hvad det kan have kostet at beregne den formidable sum, men det har helt sikkert kostet mere end fire kroner, selvom alting selvfølgelig foregår automatisk. Og systemet skal selvfølgelig regne på det, før de(t) kan kende beløbets størrelse. Det er klart nok.

Det er da bare fjollet at udbetale fire kr. Måske er de samlede omkostninger 100 kr., hvis det kan gøre det? Så måske skulle vi indføre en bagatelgrænse på fx. 100 kr., når der vel at mærke er tale om udbetalinger? Det kunne være en nænsom måde at reducere de offentlige udgifter. Ingen ville rigtig mærke det.

For så vidt angår restskatter findes der alligevel en art bagatelgrænse for 2020 på 20.500 kr. Er restskatten under det beløb, indregnes den sammen med et procenttillæg i det kommende års skat, hvis man vil have det. En skattegæld på 20.500 kr. bliver med rentetillægget til en gæld på 21.320 kr., der kan overføres til skatterne for året 2021.

En positiv sidegevinst

Mailen fra Skat havde den positive sidegevinst, at jeg blev mindet om at gennemgå forskudsopgørelsen for i år, da mine forhold har ændret sig på mange punkter. Når jeg nu er blevet pensionist, koster Djøf fx. kun det halve, og jeg kunne aldrig finde på at melde mig ud, og indtægterne er også blevet mindre; det skal der selvfølgelig være styr på i god tid.

Udlængsel

For både 40 og 30 år siden

Udlængslen har altid ligget i mig, men den har ikke været en stræben henimod noget, mere en drøm om at slippe væk fra noget. I 1980 (41 år siden…) stod jeg i køkkenet i Svaneke, kiggede ud ad vinduet og drømte om at blive skibskok. Alternative drømme var at komme ‘i huset’ på en stor gård ikke så langt væk. En anden tanke var at komme i lære som apoteksassistent på Nexø apotek, hvor jeg havde været i praktik og lavet en masse Kodimagnyler.

I 1990, 31 år siden…, da jeg lige var blevet færdig på universitetet, var jeg, som alle andre nyudklækkede jurister, arbejdsløs og lettere desperat. Jeg skulle flytte fra kollegiet, men hvordan skulle jeg finde en lejlighed, jeg kunne betale, når indtægten bestod af dagpenge? Jeg søgte alt, der kunne søges, herunder adskillige stillinger på Grønland og Færøerne. Tanken om nogle år på Grønland tiltalte mig, og landstingsvalget nu her har fået mig til at huske på det. Måske havde det slet ikke været så tosset at komme derop nogle år?

Markant er det, at udlængslen ikke har været det positive tilvalg men mere fravalget af det eksisterende – enten det seksuelle misbrug i barndommen fra 1974 og frem eller arbejdsløsheden i 1990.

Måske var jeg blevet en okay Djøffer på Grønland, men jeg var helt sikkert blevet en elendig skibskok eller ung pige i huset på Bornholm. Jeg har slet ikke det rette håndelag for den slags. Jeg er skabt til at bruge mit hoved fremfor mine hænder. Sådan er det bare og jeg er ikke engang flov over det længer. Jeg kan skrue en pære i, resten skal jeg have folk til. Sådan er det bare.

Retrospektivt

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men pt. løber tankerne gerne baglæns. Livet passerer på mange måder revy, nu hvor der (måske – jeg ved det en af de nærmest dage) er sat en milepæl i. Jamen, jamen mig på søfartsskolen ved Tved udenfor Svendborg… det er til at dø af grin over, men for 41 år siden forekom det relevant.

På udflugt

Langt hjemmefra

Jeg  har spist min første flæskestegssandwich på en form for bistro i Waves i Hundige. De andre kunder i bistroen er primært ældre mænd med slidte sømandstatoveringer. De taler sammen på tværs af de små borde, og de fleste har fået sig en øl og en dram. De ser flinke ud. Der er også en ekstra solbrun kvinde. Den farve må have taget en del tid i det lokale solarium.

At finde vej

Jeg er taget til Waves med henblik på at finde fra stationen og til Bilka. Det lykkedes nu ikke hverken på udturen eller hjemturen. Det vil sige, jeg kom selvfølgelig både ud og hjem, men det var bestemt ikke ad den reglementerede rute. Google Maps er ikke til megen nytte den slags steder. Hvad skal jeg med “Drej mod sydvest”?

Mens jeg farer rundt på må og få, overvejer jeg, om det er dette sted, der tidligere hed Hundige Storcenter for stort er det. Jeg har allerede konstateret, hvilken af de mange udgange jeg ikke skal tage, for gør jeg det, ender jeg i et parkeringshus. Det er ikke så rart. Jeg er træt af ikke at kunne finde rundt.

På besøg i Bilka

Jeg benytter lejligheden til in cognito at besøge min kommende arbejdsplads. De har alt, simpelthen alt fra TV til cornichoner og sorte oliven med og uden sten via DAB-radioer, i den enorme butik. Det meste ser lækkert ud og er pænt rettet af. Butikken er flot. Jeg skal jo ikke handle, men ender alligevel med to liter yoghurt og tre par Sloggitrusser. Et og andet kan man jo altid slæbe hjem til Hvidovre fra Vestegnen.

Rejsen

På vejen er stationerne ukendte: Brøndby Strand, Ishøj, Avedøre og så videre. Det er som at have været i et andet land. Rejsen kostede kun 41 kr. Det var en billig fornøjelse.

Jeg har en veninde, der har lovet at tage turen fra stationen til Bilka med mig på tirsdag. Hun siger nemlig, det er så nemt.

 

,

Ubuntu

Ubuntu er et styresystem

Et styresystem er hele nerven i en computer. Uden styresystemet kan den ingenting. Fx er Windows også et styresystem, og kan computeren ikke indlæse Windows, er der bare sort skærm. De fleste har nok prøvet den ret ubehagelige oplevelse.

Jeg har i flere år villet lege lidt med Linux i form af det gratis Ubuntu, men jeg er ikke rigtig kommet i gang, fordi det virkede så uoverskueligt med terminal, kommandoer, iso-filer, og hvad ved jeg. I søndags tog jeg mig sammen og gik i gang med at installere Ubuntu, der er den nemme variant. Jeg installerede det i en ‘Virtuel Box’, som vil sige, at der reserveres et område af computeren til Ubuntu i en form for ‘sandkasse’. På den måde kan man have både Ubuntu og Windows kørende på en gang. Og man kan lave alle de tossede øvelser man vil med Ubuntu, uden der sker noget med computeren.

Det drillede helt vildt! Når jeg kom til en formular hvor brugeroplysninger skulle tastes ind, var tastaturet helt dødt. Det fik jeg hjælp til i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere’. Næste problem var, at skærmen ikke kunne udvides, fordi skærmopløsningen var sat til den mindste mulige størrelse og ikke kunne ændres. Det fik jeg også fantastisk hjælp til  i Facebookgruppen. Facebook kan meget!

Nu er jeg kørende

Nu kan jeg udforske og lege. Det meste virker, som det plejer, og der er ikke så meget at vænne sig til bortset fra nogle velkendte genvejstaster, som jeg stadig leder efter. Noget der imponerer mig meget er de 100-vis af programmer, der følger med. Blandt andet medfølger en hel kontorpakke (Libre Office), der er en værdig afløser for Officepakken og Scribus, der er et DTP-program, jeg holder meget af. Alt er gratis udviklet af mennesker til mennesker. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om ikke min næste PC skal køre ren Ubuntu? Der er mange penge at spare på en Windowslicens og på Officepakken.

Erfaringer efter tre dage

Brugervenlighed

Ubuntu ankommer blank og vårfrisk. Det første man ser, når man er logget på, er det tomme orange skrivebord med dokken ovre til venstre. Dokken rummer favoritter på samme måde som i Windows. Man kan nemt tilføje og fjerne programmer til dokken. Som standard ligger Firefox (browser) og Thunderbird (mail-program) øverst. Det er fint for mig, for disse open source-programmer har jeg brugt i mange år.

Alting virker meget brugervenligt og er lige til at gå til.

Scan til PDF

Der følger et scanningsprogram med og for sjov prøvede jeg om mit opståede problem med ikke at kunne gemme som PDF pludselig kunne løses. Det kunne det, hvor er det bare dejligt. En anden ting, man kan være imponeret over, er, at Ubuntu bare finder scanneren uden bøvl.

Jeg er solgt

Jeg vil prøve at lave mest muligt i Ubuntu for at lære det hurtigst muligt, for jeg er solgt. Heldigvis har jeg afsat tilstrækkelig meget plads i sandkassen og ellers kan det vel ændres?