, ,

Stavning eller kaos afsnit 124

Stavning eller kaos afsnit 124

Sprogposterne ændrer titel

Sprogposterne vil fra nu af (hverken “fremadrettet” eller “fremover” da sidstnævnte er retningen, man falder) ændre titel. De vil hedde “Stavning eller kaos afsnit x”, hvor x betegner nummeret i rækken af sprogposter.

  • Dels fordi jeg selv synes om ordspillet, dels fordi det bliver lettere at holde øje med antallet af sprogposter.
  • Herudover vil alle sprogposter fra nu af blive repræsenteret af det samme billede. Det skyldes hensynet til genkendeligheden. Hjernen elsker at genkende ting.
  • Det er muligt, Google også vil kunne lide disse ændringer.

Sprogposten er kort denne gang, da jeg har haft travlt med andre projekter, og fordi Danmarks Radio synes at have taget sig lidt sammen.

Sosjalmokratiet og Organisjoner

Sprogdatabasen handler om skriftligt u-dansk og helst det uvæsen, der kan dokumenteres. Men ørerne holder jo ikke fri, og derfor er det ulideligt, når fx statsminister Mette Frederiksen konsekvent siger “Sosjalmokratiet”, og når Anne-Dorte Rosgaard fra TV Avisen/TVA Live siger “Organisjoner”. Sidstnævnte er hun ikke alene om. I selveste “Klog på sprog” siger Morten Fogsgaard, innovationsdirektør og partner i UKON, næsten konstant “Organisjoner” i episoden fra den 20. oktober 2023, der hedder “Do you speak business?”. Det burde ikke ske i et sprogprogram.

Man kunne overveje, om det bare er fordi, de taler hurtigt, og mine ører hører for langsomt. Det synes jeg selvfølgelig ikke selv. Det hedder da “Socialdemokratiet” og “Organisationer”, og det tager kun et kvart millisekund ekstra at udtale samtlige stavelser. Det minder meget om “Bilder”.

Omkring “omkring”

Selvom jeg ikke er meget for det, må jeg give mig. Det fremgår af Den Danske Ordbog (DDO), at det er tilladt at bruge ordet “Omkring” som præposition. Du kan læse omkring det her i punkt 3 og 3a. Deres eksempler går tilbage til 1992, men det vil til stadighed krympe sig i mig. Det er ikke fra min mund, pen eller tastatur, du vil opleve fx “I denne danskopgave vil jeg arbejde omkring forfatteren Hans Scherfig”.


Du har som altid den samlede database her. Pr. 1. juli 2024 rummer databasen 1.177 eksempler.

Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Jeg er glad for bidrag fra dig.

Stavning eller kaos afsnit 124

1) TV Avisen den 1. juni kl. 8:00. Danmarks Radio burde betjene sig af konsistens, som også bare kan kaldes logik:

  1. når det ene udsagnsord/verbum skal ende på -r, skal det andet nok også.
  2. en anden mulighed er, at medarbejderne lærer “løber-reglen”: Siger man (evt. bare inde i hovedet) “… og løbe aftalen” er det nemt at høre, at det er forkert.

“Nu må alle kræve, at Hamas kommer til forhandlingsbordet og acceptere aftalen -“. 

Stavning eller kaos afsnit 124

 

2) TV Avisen den 1. juni kl. 18:30. Den kvikke stavekontrol fanger, at det hedder en “Kundeservicemedarbejder” og ikke en “Kundservicemedarbejder”.

Stavning eller kaos afsnit 124

3) En veluddannet forfatter, der ikke er klar over, at det hedder “i dag” – altså det er ikke i et men i to ord: “Jeg tager fra idag Politikens læsere med ud på min rejse på Middelhavet”.

4) Og timelærer søges til korrekturlæsning på de dyre annoncer på Facebook: “EUC Nordvest søger timrelærer til fransk på Thisted Handelsgymnasium”.

Stavning eller kaos afsnit 124

 

5) TV Avisen den 3. juni kl. 7:00. Danmarks Radio læste formentlig ikke med på sprogposten for maj måned, for så ville de have vidst, at det hedder “desinformation”: “Fond poster millioner i disinformation i EU”. Det er i øvrigt en fejl, der fanges af selv en simpel stavekontrol som min.

Stavning eller kaos afsnit 124

6) Radikal lokalpolitiker i Hvidovre mangler konsistens. Når det ene navneord/substantiv ender på -ende, skal det andet nok også. Selv en simpel stavekontrol fanger “togrejsene”: “Togene i Europa er ikke godt nok forbundne og det betyder færre togrejsene og flere flyrejsende”.

7) Toppolitiker mente i virkeligheden “trygge”. Måske var der tale om trykkeriarbejdere? “Vi skal sikre ordentlige og trykke vilkår for lønarbejdere”.

8) Af sammenhængen fremgik, at der var tale om tog i flertal/pluralis: “Lidt som om nogen har fået tåge på hjernen”. Vedkommende brød sig ikke om, at Enhedslisten mener, at der bør etableres et sammenhængende og billigere net af lyntog mellem de europæiske storbyer. Men det kan selvfølgelig være, det klarer op.

9) Toppolitiker glemte at se efter i DDO, hvordan “konto” bøjes i flertal/pluralis. Her kunne vedkommende have set, at ordet bøjes sådan i flertal/pluralis: “-en, konti eller -er, kontiene eller -erne”.

Det læser jeg sådan, at hovedreglen er konti/kontiene, men at kontiene kan blive til kontierne, ikke at de kan blive til kontoerne. Men jeg kan komme i tvivl om, hvad DDO mener. Mener du noget om det?

  1. Og “refleksion i” lyder i mine ører også sært. Det burde vel være “refleksion over”? Nåh, men lad det nu være.
  2. En ting, vi også lader være, er “at vække på krav”, der burde have været “at slække på krav”. Tak til Elin Høirup, der havde de skarpe briller på.

” ‘Den sorte svane’ burde skabe refleksion i at undtage krav om danske bankkotoer …”

Stavning eller kaos afsnit 124

 

10) Gad vide hvad der skulle have stået her: “Da det viste sig, at der blev givet støtte til terroristisme, trak EL støtten”. Stavekontrollen reagerer mærkværdigvis ikke, men “terroristisme” findes ikke i DDO. Det er et “lækkert ord”, selvom det ligger ikke helt godt i munden.

11) Her kunne forfatteren også have gjort sig den umage at læse teksten en ekstra gang: “Nye danse kartofler”. Teksten havner derfor i kategorien sjusk.

Stavning eller kaos afsnit 124

12) dr.dk den 6. juni. Når man slår “istandsætte” op i DDO, får man at vide, at det betyder noget i retning af at udbedre mangler eller bringe i orden ved at reparere, så det er næppe det, dr.dk mener. De har formentlig forvekslet det med “iværksat”:

“I foråret kom det så frem, at væggelusudbruddet i virkeligheden var en kampagne spredt på de sociale medier istandsat af Rusland”.

Stavning eller kaos afsnit 124

13) TV Avisen kl. 7:00 den 7. juni. Farvelægningen af ordene “I aften tørnede” er min og skyldes, at det er et sammensurium af nutid/præsens og datid/præteritum: “I aften tørnede EU-spidskandidaterne sammen …”

 

Stavning eller kaos afsnit 124

14) Denne er sød: “Gider boligselvskabet gøre noget?”

15) Der var ikke flere af de billige: “Og så kigger på dyre videoer”. Af sammenhængen fremgik, at der burde have stået noget med “dyrevideoer”, det vil sige videoer, hvor dyr medvirkede.

16) Dette er en variant af det, man ofte ser “Jeg er en middelaldrende kvinde”: “Selv om jeg er en middelalderen kvinde så havde I nok ikke regnet med at jeg ville smaske jer”. Eksemplet placeres i kategorien Udenfor kategori.

17) Og når vi nu er ved varianter over kendte temaer: “Det ligger latent og signaleriserer til menigmand hver eneste dag”.

Jeg slog ordet “signalisere” op, fordi jeg var overbevist om, at det ikke fandtes, men det gør det. DDO har dette eksempel fra Ritzau år 2000: “Manden signaliseres som 25-30 år, 180 cm høj og lys i huden”.

18) Om kort tid indfører jeg en underkategori til Danmarks Radio; den skal hedde “Va-nvittige ordde-linger”.

Eksemplet stammer fra dr.dk. Datoen er ukendt: “Hvor meget ved du om europæiske po-pstjerner?”

Stavning eller kaos afsnit 124

19) Eksemplet stammer fra dr.dk. Datoen er ukendt: “Styrelse sender milliarder tilbage til bolige-jerne”.

Stavning eller kaos afsnit 124

20) Jeg vænner mig i min grav, når jeg ser den slags: “Det tager lige lidt tid at vende sig til at sige 60 år”.

21) Her er en interessant anvendelse af en lang tillægsform/præsens participium: “Kollegaer i Nordjylland blev gjort uret da man forsøgte at placere aben hos Murersvendende”.

22) Det er den tid på året, hvor studenterne springer ud: “Mega stolt af din dimension i dag”. Af sammenhængen fremgik, at der skulle have stået “dimission”.

23) Den 12. juni havde Politiken forskellige skønne sprogforbistringer. Jeg holder mest af denne: “Syv par strømper til børn i æske”. Det er endnu sværere at give børnene strømper på, når de – altså børnene – er lagt i en æske.

Stavning eller kaos afsnit 124

 

24) Egentlig skulle dette billede fra TV Avisen kl. 7:00 den 1. juli jo have ventet og først være en del af juli måneds sprogpost “Stavning eller kaos afsnit 125”, men jeg kan ikke vente, for det er da en pest, at man ikke bruger stavekontrollen på landets største nyhedsmedie:

“Politiet advarer mod mulig aspest i røg”

Stavning eller kaos afsnit 124

25) Ugeavisen Svendborg den 26. juni: “Så kunne jeg gå hjem og hente noget tøj, siger Lizi Larsen, der gik hjem til fods“. Tjah, hvordan skulle man ellers gå?

Det svarer til, at jeg selv i årevis sagde og skrev “direkte ane”. Heldigvis var Anton Blaabjerg skarp og gjorde mig opmærksom på, at det var noget sludder, idet ingen har indirekte aner. Enten er det aner, eller også er det familie. Der findes ingen mellemvej.
Stavning eller kaos afsnit 124


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Nu ved jeg, hvem du er – tak for det

Nu ved jeg, hvem du er - tak for det

Resultaterne af enqueten

Nu ved jeg, hvem du er – tak for det

Fra den 20. marts til den 31. maj (begge inkl.) løb her på siden en lille spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsens formål er beskrevet her. Det kan kort beskrives som, at hvis jeg får lidt at vide om dig, kan jeg muligvis skrive noget mere om det, der interesserer netop dig.

Undersøgelsens resultater i kort form

I det følgende sætter jeg respondenter lig med brugere. Det er ikke til at vide, om det er rigtigt.

Det er på den anden side side set ikke til at sige, at det er forkert. Hvorfor skulle de, der besvarer spørgeskemaet, adskille sig fra hjemmesidens brugere/læsere som sådan? Det eneste, man måske kan sige, er, respondenterne måske er lidt mere nørdede?

45 bruger har besvaret spørgeskemaet. Jeg er selv en ud af de 45.

  • ⅔ af mine brugere har, lige som jeg selv, forladt arbejdsmarkedet. Så er der ikke noget at sige til, at ¾ har tid til slægtsforskning.
  • ¾ er interesserede i politik og ser ofte TV Avis (DR) eller Nyheder (TV2). Der er ingen, der siger, det er de samme mennesker, men det kan være.
  • 58 pct., svarende til 26 brugere, holder herudover en avis. 42 pct., svarende til 19 brugere, gør ikke.
  • 82 pct., svarende til 37 brugere, er interesserede i sprog (dansk i skrift og tale). Det er helt sikkert en overrepræsentation i forhold til normalbefolkningen. Dette er det spørgsmål, der har den mest signifikante score (når man lige ser bort fra det om at være på Facebook). Her har sprogposterne og Sprogdatabasen helt sikkert ramt en åre.
  • Ca. ¼ har en hjemmeside. ¾ har ikke.
  • Det er et fåtal (11 pct.), der deler slægtsdata via The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Godt ⅓ deler derimod slægtsdata vha. MyHeritage.
  • Stort set alle (96 pct.) er på Facebook. Lidt mere end halvdelen, svarende til 56 pct., er tillige på andre sociale medier, det kan fx være Instagram eller LinkedIn.
  • 13 pct. kan skrive kode (fx VBA eller PHP). Det er helt sikkert en overrepræsentation i forhold til normalbefolkningen. Omvendt kan 87 pct. ikke skrive kode.
  • 62 pct. af mine brugere er interesserede i “tech”, fx kunstig intelligens (AI, ChatGPT), computere osv. Det svarer til 28 respondenter. Omvendt interesserer det ikke 38 pct.
  • Jeg elsker dette resultat: Ca. ¾ af mine brugere beskriver sig selv som værende lidt nørdede. Engang var det et skældsord at være lidt nørdet. Det er det heldigvis ikke længere.
  • 13 pct. af mine brugere er på Autismespektret med fx. Aspergers syndrom, hvilket er en klar overrepræsentation i forhold til normalbefolkningen. Det samme gælder de 18 pct., der har en eller anden psykiatrisk diagnose.

Fritekstfelterne

Spørgemaet indeholdt også to fritekstfelter. Og i disse har jeg fået de sødeste kommentarer, som jeg selvfølgelig er blevet vældig glad for. En bruger skrev fx: “du er faktisk enormt cool, og skriver gode dybe artikler om vigtige ting der påvirker dig, og som andre kan tage ved lære af”.

Andre uddybede lidt om sig selv fx ved:

“Jeg har fundet ud af, at jeg er “Sansestærk” som er et positivt ord for at være særligt sensitiv. Derudover befinder jeg godt i mit eget selskab, og kan bruge mange timer hver dag med at slægtsforske.”

“TNG bruger jeg pt. primært til søgninger i en kopi af MyHeritage-træet, for dette er den fantastisk god til, så jeg ikke får personer ind i MyHeritage-træet to gange, som mange andre har.”

Kom hønen først eller gjorde ægget?

Når jeg ser ned over resultaterne, ser det ud som om, jeg kan fortsætte, som jeg er begyndt. Der er stort set læsere til alle emnerne. Jeg kan godt holde lidt igen med det om at skrive kode, men det er der nu heller ingen fare for, da jeg har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke.

Jeg skriver altså om det, der interesserer mine læsere, eller også har jeg de læsere, jeg har, fordi de kommer for at læse om netop det, jeg skriver om. Det kan man ikke vide. Det er sådan lidt hønen eller ægget.

Nu ved jeg, hvem du er - tak for det


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du se resultaterne af den lille enquete, der løb fra den 20. marts til og med den 31. maj, hvor du helt anonymt kunne fortælle om dig selv.

Formålet var, at jeg måske kunne skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos afsnit 123

Maj måneds sprogforbistringer

Maj har været optaget af andre projekter …

Stavning eller kaos afsnit 123

Det vil sige, at dagens indlæg er relativt kort. Det afholder mig dog ikke fra at have et par yndlingsaversioner (ikke ynglingsaversioner).

Det er den 123. sprogpost. Måske undrer du dig over, at jeg overhovedet gider, men jeg kan ikke lade være, selvom det er som at slå i en dyne. “Almindelige mennesker”, dvs. altså de, der ikke er forfattere og de, der ikke er ansat hos Danmarks Radio, kan jo dybest set skrive, hvad der passer dem, men netop de to grupper burde da kunne både stave og skrive.

Jeg kommer aldrig til at forstå, at Danmarks Radio begår sig så ringe på skrift. Det er simpelthen ufatteligt ringe. Jeg troede, jeg havde indledt en dialog med dem, men deres sprogredaktør svarer ikke på de månedlige opdateringer, som derfor nu ophører. Om han læser med alligevel, kan jeg af gode grunde ikke vide.

Omkring Ukraine

En skrev: “Det er min klare opfattelse, at situationen omkring Ukraine er langt mere kompliceret og nuanceret”.

Da “omkring” fortsat betyder “rundt omkring” og ikke “om”, undersøgte jeg, hvad og hvem, der kranser op mod Ukraine, og det er slet ikke så få.

Ukraine er omgivet af Rusland, Hviderusland (Belarus), Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien, Moldova, Sortehavet og Det Azovske Hav.

Og følgende drejer sig også om Ukraine, hvor jeg endnu en gang undrer mig over, at man ikke læser, hvad man skriver, alternativt bruger den i allehånde programmer indbyggede stavekontrol: “Den forfærdenlige krig i Ukraine”.

Min gamle kollega

Jeg er gammel nok til at have gamle kolleger, hvis jeg altså var på arbejdsmarkedet, men mange – også yngre – skriver og siger “min gamle kollega”, når de i virkeligheden mener “min tidligere kollega”. Vedkommende kan selvfølgelig være gammel; det kan ikke blankt afvises. Det er godt at tænke over, hvad ordene betyder.

Og apropos det med at tænke, så er denne sød. Den stammer fra en post om Danmarks yngste Apple-certificerede tekniker, der i dag er 17 år. Da han begyndte som praktikant hos GladTeknik, var han kun 14 år, så han har haft en kometkarriere, og det er utrolig flot.

Den eksterne konsulent, der skrev teksten, tænkte heller ikke over, hvad han skrev, for her står i realiteten, at direktøren Mathias uddelegerede ansvar, da han selv var 14 år. Der burde have stået “Mathias gav mig meget ansvar, allerede da jeg var 14 år”. Det havde givet den rigtige mening.

Stavning eller kaos afnit 123

Du har som altid den samlede database her. Pr. 1. juni 2024 rummer databasen 1.152 eksempler.

Stavning eller kaos afsnit 123

1) Birgit Smidt Sørensen benyttede sig af den nye, nemme mulighed for at bidrage til Sprogdatabasen med dette eksempel fra Politikens netavis den 30. april, og hun skrev som forklaring:

‘Når det nu er en anmeldelse af en kendt, dansk serie, nemlig “Badehotellet”, bør seriens navn være korrekt. Det blev imidlertid til “Nogle foretrækker at gå i vandet, andre at lade være. Sådan er det i ‘Badhotellet'”.

I øvrigt er det korrekte navn “Andersens badehotel”, men journalisten får det længere nede i teksten til “Madsens badehotel” ‘.

Stavning eller kaos afsnit 123

2) TV Avisen den 4. maj kl. 8:00. De havde nok en helt grønd journalist, der ikke kendte til stavekontrol, til at skrive teksterne: “Utålmodighed vokser hos grøndlandske politikere”.

Stavning eller kaos afnit 123

3) TV Avisen den 5. maj kl. 18:30. Hos Danmarks Radio har man helt åbenlyst bøvl med at få sat det rette antal d’er; enten er der for mange, eller også er der for få : “Frygt for uro under melodigranprix i Malmø”.

Et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kunne have vist, at det hedder “Grandprix”. Og en simpel stavekontrol som min i WordPress kan også stave til melodigrandprix, men Danmarks Radio kan ikke.

Stavning eller kaos afnit 123

4) TV Avisen den 6. maj kl. 7:00. Danmarks Radio igen. Det er for ringe: “Problemer afledt af klimaforandriner”.

Stavning eller kaos afnit 123

5) TV Avisen den 9. maj kl. 8:00. Hvis man nu havde læst, hvad man skrev, havde det stået klart, at der burde have stået enten a eller b:

  1. Ny forsvarschef opfordrer til ikke at preppe
  2. Ny forsvarschef opfordrer ikke til at preppe

Men nu endte det altså med det noget forvrøvlede og meningsløse: “Ny forsvarschef opfordrer til ikke preppe”:

Stavning eller kaos afnit 123

Ordet “preppe” er noget, nogen har lånt af det engelske “prepare”, der betyder forberede. Det drejer sig altså om at have et tilskrækkeligt forråd af bønner, linser, dåsemajs, toiletpapir, powerbanks osv., så man kan klare sig x dage i et beskyttelsesrum, når/hvis krigen kommer.

Klikker du på linket eller billedet herunder, kommer du til danmarkshistorien.dk’s fremstilling af Statsministeriets husstandsomdelte pjece fra 1962, der ikke er revideret siden.

Måske skal vi starte med at lave en liste over vores beskyttelsesrum: adresse, kapacitet, stand, tilgængelighed for kørestolsbrugere/brugere med rollator osv. Hvis Forsvarsministeriet mangler bistand, er det sådan en opgave, jeg vil være ret god til. Lidt Excel-trylleri så er den klaret. De skal bare betale rejseomkostningerne.

Faktum er, at ingen ved det, for krigen har været så langt væk. Men at der er krig på europæisk jord gør, at den er rykket tættere på.

Stavning eller kaos afnit 123

6) Vedkommende kalder sig forfatter. Forhåbentlig har hun en korrekturlæser, der tager fat, før bøgerne går i trykken. Selv ville jeg nok have skrevet “På en Kristi Himmelfartsdag har jeg slået tre karakterer ihjel!”: “På 1 Kristi Himmelfartsdag har jeg slået 3 karakter ihjel!”

  1. For så vidt angår “en”, er der jo ikke tale om 1 og alene 1 Kristi Himmelfartsdag; der er tale om “en Kristi Himmelfartsdag”, lige som der kunne have været tale om en hverdag eller en weekenddag. Vi tæller ikke noget.
  2. Det er ganske vist ikke en regel, men kun en anbefaling, at man skriver tallene fra 1 til og med 10 med bogstaver. Sproget.dk har en artikel om det, som ikke er vanskelig at finde frem.

7) Kendt EU-politiker. Hvordan kan det være, at så mange ikke længere kan stave til “masser”? Er det telefonernes autofuldførelse, der er på spil?: “Det er ikke fordi Nordisk Film mangler en mere moderne biografsal, der findes massere“. Dette er udsagnsordet/verbet “at massere”.

8) Det er stadig sådan, at “ører” er dem, vi har på siden af hovedet: “Natur- og klimakonsekvenser ses som underordnede, for vi taber åbenbart kroner og ører“.

9) Dette er en skøn anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “Jeg formoder, joken i de skrevende ord, er sex”.

10) Jeg kommer aldrig til at forstå, at så mange ikke kender den simple regel om, hvornår navne ord (dette er humor 🙂 ), skal i et eller to ord. Det er temmelig banalt: Er der mere tryk på første stavelse end på anden stavelse, skal ordet skrives sammen, dvs. det skal være i et ord.

Hvis man lægger mærke til det, har ca. 90 pct. af navneordene mest tryk på første stavelse, og det betyder, at hovedreglen er, at der ikke skal være mellem rum (mere humor): “Altid et besøg værd, ikke mindst på en lun solskins dag”.

11) Kendt toppolitiker der ikke kender løber-reglen: “Selvfølgelig skal medicinalselskaberne have en fortjeneste, der gør at de tør investerer i kostbar udvikling”. Det manglende komma går vi let henover.

12) TV Avisen kl. 7:00 den 16. maj. Er det in at undlade “d” i indbygger?: “Inbygger, Bratislava”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

13) dr.dk den 16. maj. Endnu en interessant orddeling: “Helgstrand tvivler på co-meback”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

14) Min tanke var, at også “Dansk Ride Forbund” måtte være en fejl, men sådan kalder forbundet sig faktisk, så den er god nok. Verden er af lava (mere humor).

Stavning eller kaos afnit 123

 

15) Det ser ud som om, bindestregen er endeligt afgået ved døden. “Foreningen for Kønsforskning” har dette logo, som jeg ikke finder særlig kønt: “Køns forsk ning”

Stavning eller kaos afnit 123

 

16 og 17) Christine Ditlevsen så dette i Nordisk Films Biografer. Christine og jeg er enige om, at “Tarok” var en travhest, som fra 1975 til 1980 var den mest populære hest i Danmark. Det hedder “Tarotkort”.

  1. “I den overnaturlige gyser ‘Death Card’ bestemmer de uhyggelige tarokkort din skæbne!”
  2. “Frem kommer et mystisk gammelt spil tarokkort, som en har fundet oppe på loftet”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

18) Både Torsten Raagaard og jeg er til gengæld begejstrede for korrekturlæsning: “Vi er begejstrede for at have dig med ombrod”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

19) Endnu en forfatter der forhåbentlig hyrer en korrekturlæser: “Tak for fødselsdags hilsner”.

20) TV Avisen kl. 18:30 den 21. maj. Allerede i Kr. Mikkelsens “Latinsk læsebog” lærte man, at “præ” betyder forud eller før, og det står også i DDO. Latin havde man i 9. klase eller evt. i gymnasiet/på studenterkurset. Derfor kan det undre, at Danmarks Radio skriver “Selvom det forekommer mig lidt prækært -“, når det hedder “prekært“.

Stavning eller kaos afnit 123

21) De manglende bindestreger er også flyttet ind i mit køkken og det endda på en jomfru-olivenolie fra Irma: “Ekstra jomfru olivenolie”.

Stavning eller kaos afnit 123

22) TV Avisen kl. 8:00 den 26. maj. Danmarks Radio mangler stringens i ordet desinformation, så af og til skriver de “disinformation”: “Russisk disinformation stiger eksplosivt”.

Stavning eller kaos afnit 123

Stavning eller kaos afnit 123

23) Det er helt sikkert et svært ord, men vi siger da (forhåbentlig) ikke Palistina, når det hedder Palæstina: “Og hvorfor er det i orden, at Hamas gemmer sig imellem palistinænserne”.

24) Dette er måske en anglicisme, eftersom det på engelsk netop hedder “Parliament”?: “Frihedsbrevet har sikret Enhedslistens spidskandidat til EU-parliamentet Per Clausen 400.000 kroner i eftervederlag”.

25) TV Avisen kl. 18:30 den 27. maj. Det er første gang, jeg ser en person hedde Cartsen. Man kunne få den tanke, om han ikke i virkeligheden hedder Carsten, og det bare er statsradiofoniens sædvanlige sjusk: “Cartsen Kappelborg”.

Stavning eller kaos afnit 123

26) En kvinde, der læste Mette Frederiksens ret fornuftige opslag på Facebook om, at da hun var barn, slukkede hendes forældre bare for TV, hvis der kom noget, lille Mette ikke skulle se. Sådan husker jeg også mine første år. Og statsministeren har da helt ret i, at sådan spiller klaveret ikke længere.

Den utilfredse skrev som svar “Tag hellere op få sendt milliarder til handicap og psykratien”. Anerkendt: “psykiatrien” er et svært ord, men den utilfredse kvinde skulle måske hellere købe sig en ordbog eller lære at bruge stavekontrollen?

27) Dette stammer også fra en kommentar til statsministeren opslag: “Det er forældrene der skal administrasere børnene og deres adgang til nettet”. Administrasere er et helt vidunderligt ord, som jeg vil tage til mig som erstatning for det kedelige “administrere”.

28) Aftenshowet den 27. maj. Jeg ser ikke programmet, men et kvikt menneske havde fanget dette og spurgte med rette, hvad FC Midtjylland nu mestrer? Fremhævningen af ordet “mestrer” med skolelærerinderødt er min. Det er ikke et udsagnsord/verbum – det er et navneord/substantiv. En journalist på Danmarks Radio burde kunne kende forskel på de to ordklasser: “FC Midtjylland mester efter vildt …”

Stavning eller kaos afsnit 123

29) Den må vel nærmest lande i kategorien lydskrift: “… hvor man så sørger for at neotraliserer alle bestræbelser på at beskytte liver i havene”.

30) Jeg synes til gengæld, dette lægger op til opslag i en ordbog: “Jeg synes en podcast ligger op til at blive klogere”.

31) “Torsdag på Molskro, hvor vi har slået lejer et par dage” Her skulle nok have stået: “Torsdag på Mols Kro, hvor vi har slået lejr et par dage” for ikke at slå en lejer som mig.

32) Professionel. Nej, man skræller kartofler: “Viggo ses til venstre – sandsynligvis i gang med at skralde kartofler


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du se resultaterne af den lille enquete, der løb fra den 20. marts til og med den 31. maj, hvor du helt anonymt kunne fortælle om dig selv.

Formålet var, at jeg måske kunne skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Sjusk!

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Der er kun et ord for samtlige månedens sprogposter, og det er sjusk. Folk læser ikke, hvad de skriver og/eller, hvad de publicerer. Damarks Radio ser åbenbart heller ikke med på deres egne udsendelser.

Der synes ikke længere at være råd til omhu hos de professionelle. Og private tænker sig bare ikke om, og stavekontrollen synes at være en by et sted i Rusland. Det er alt sammen noget trist. Til tider overvejer jeg, hvad man egl. lærer i dansktimerne nu til dags? Hvad udfylder man tiden med, når det åbenlyst ikke er staveord eller “Læs og forstå”?

Den selektive opfattelsesevne?

Sproget er et levende, dynamisk element i vores hverdag, og alle har deres egne unikke måder at udtrykke sig på. Men når jeg begynder at se gentagne fejl eller uheldige vendinger i offentlige medier, kan det være let at tro, at jeg er særligt opmærksom på netop dem.

Det er vigtigt at skelne mellem faktiske fejl og min tendens til at lægge mere mærke til dem, når de kommer fra en kilde, der burde være et “sprogligt fyrtårn” for både dig og mig.

April rummer 31 sjuskefejl. De 15 stammer fra Danmarks Radio. Det svarer til 48 pct.

Selvom jeg (også) i denne måned har mange eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio, er det ikke fordi, jeg har noget imod institutionen. Måske er det snarere et udtryk for, at vi som mennesker har en tendens til at bemærke fejl fra steder, vi ofte støder på, hvilket kan give indtryk af, at problemet er mere udbredt, end det reelt er. Så måske er det et eksempel på den selektive opfattelsesevne? Jeg ved det simpelthen ikke.

Da Danmarks Radio er min foretrukne (og eneste) nyhedskilde, er det nu reelt nok, at der de første 2:16 minutter af TV Avisen kl. 8:00 søndag den 21. april var fuldkommen sort skærm. Det var et forholdsvis udbredt fænomen, da jeg var barn, men nu synes jeg, det sker meget sjældent.

Jeg kan ikke ukrainsk, så jeg forstod intet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tale til Repræsentanternes hus, hvor han takkede for donationen på mere end 400 mia. kr. Derefter kom et skilt på, hvor der stod “Midlertidig afbrydelse”, og senere var det rart at kunne engelsk, fordi Mike Johnsons tale manglede undertekster. Det blev dog beklaget.

Ingen beklagede den sorte skærm.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Hverken og enten eller

Det er utrolig vigtigt, hvor og hvordan man placerer “og”, “eller” eller “hverken eller”: I dette eksempel kommer der til at stå, at muslimer og arbejdsløse (også) er fanatikere, men det fremgår af sammenhængen, at det er lige det modsatte, der er meningen, jfr. ordene “misbrugt” og “smædekampagne”: “Så den ikke blir misbrugt til at føre smædekampagne mod muslimer, arbejdsløse eller andre fanatikere…”

Mange gange korrekturlæsning

Du ved ikke hvor mange gange, jeg læser korrektur på sprogposterne – og jeg bliver ved med at finde nye fejl. Jeg har ikke lyst til selv at vrøvle, når jeg skriver om andres sjusk. Jeg håber, jeg fanger det meste. Fanger du fejl hos mig, er du velkommen til at kommentere dem. Det tåler jeg gerne.

Sprogsnak behøver ikke at være kedeligt

Uschi Tech postede disse to den 12. april. Dem har jeg lige “lånt” til lejligheden (nu hvor jeg ikke bor i hus):

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Du finder som altid den opdaterede database her.

Månedens sprogpost

April måneds sprogpost udkommer 24 timer tidligere, fordi jeg er optaget den 1. maj.

1) TV Avisen kl. 8:00 den 1. april: “Tilladt at gro og sælge til medlemmer”. Vi har haft fat i det før (her punkt 35). “At gro” er intransitivt, og det betyder ifølge lex.dk, at ordet ikke kan optræde med et objekt. Selvfølgelig er objektet ikke synligt her, men det er underforstået. Det vil sige, at skrev man sætningen helt ud, ville der stå “Tilladt at gro cannabis og sælge cannabis til medlemmer” og det går altså ikke. Man gror ikke noget. Man dyrker det.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

2) TV Avisen den 2. april kl. 18:30 skriver to gange “kontraadmiral” (der nemt fanges af min stavekontrol). Når det sker to gange i samme udsendelse, skyldes det næppe en slåfejl, men at den pågældende medarbejder ikke kender ordet og/eller ikke kan bruge en stavekontrol.

Hvis du også er imod admiraler, så forvis dig selv her i Den Danske Ordbog (DDO) om, at det altså hedder “kontreadmiral”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

3) TV Avisen kl. 7:00 den 3. april. Der er ingen grund til at præsentere et ejefald/en genitiv her: “Mikkel Hansens annoncerer fremtidsplaner”. Mikkel Hansens hvilke nogle/hvaffor nogen?

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

4) TV Avisen kl. 18:30 den 3. april. Når man er ansat i Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige institutioner (ministerier, styrelser mv.) skrives med stort forbogstav. Det fremgår klart og tydeligt af punkt (7) i denne artikel på sproget.dk. “Dramatisk møde i forsvarsministeriet”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

5) TV Avisen kl. 7:00 den 4. april. Kære Danmarks Radio. Tag den gamle fil frem og lyt til TV Avisen, og vær nu søde derefter at fortælle den ellers super gode Ulla Essendrop, at der er hele to i’er i ordet opioider. Hun siger helt konsekvent “opioder”.

6) dr.dk den 4. april: Her er endnu en af de interessante men sære orddelinger, de – som de eneste – benytter sig af. Jeg troede ellers, de havde løst problemet, eftersom det er et stykke tid siden, jeg har set nogle af dem: “Jonas Vingegaard er ved bevidsthed på ho-spitalet efter grimt styrt”. Jeg begriber fortsat ikke, at de

  1. enten ikke har et program, der kan sørge for, at det ikke sker
  2. eller ikke læser, hvad de publicerer.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

7) TV Avisen kl. 7:00 fredag den 5. april havde åbenbart en helt ung og meget uerfaren medarbejder ved tasterne. Se blot disse tre eksempler (7, 8 og 9):

“Ingriben ved hændelser”, der stammer fra et indslag om uønsket seksuel adfærd. Fejlen opdages med det samme af min stavekontrol:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

8) Samme TV Avis samme tidspunkt. Nu er de da gået helt fra forstanden: “Region Hovedstanden og Region Sjælland har haft …”:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

9) Samme TV Avis samme tidspunkt: Her har vi FOA’s sektorformand fra “Holestebro”.

Hvis den røde firkant på kortet skal illustrere, hvor den interviewede befinder sig, har “Holestebro” flyttet sig en del, siden jeg senest var der:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

10) TV Avisen kl. 8:00 søndag den 7. april. Endnu en gang har ingen læst, hvad de skrev: “Krigen påvirker civile israelernes hverdag”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

11) Privatperson der forøger at leje farmors hus ud. Først troede jeg, Therese var af stuen: “Meget dejligt hus med stor have, Terese fra stuen så man kan komme direkt i haven”. Herudover hedder det “direkte”. “Direkt” fanges af en ihærdig stavekontrol.

12) Journalist: “Man ku måske osse starte med en båd plads”. Der burde have stået “Man kunne måske også starte med en bådplads”, hvis det skulle være på dansk.

13) Journalist på lokalavisen.dk. Orlog har at gøre med sømandslivet (orlogskaptajner, orlogsfartøjer mv.) “For mens nogle forældre kan få decideret sorgorlog på en takst, der svarer til barselsdagpenge, må andre nøjes med sygedagpenge”.

14) Samme journalist: “Sorgorlog er en mulighed for forældre, som mister et barn under 18 år”. Andre steder i artiklen var det dog stavet korrekt “orlov”. Hvorfor ser man ikke de sproglige inkonsistenser?

15) Samme journalist: “Socialsdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke love en national handleplan”.

16) Privatperson der vist i virkeligheden søger en køkkenhjælp: “Kønnkehjælp til fest den 22.06.24 i Vildsund søges til opvask”.

17) Jeg skulle finde telefonnummeret til en Christian i Valby,. så jeg slog op på 118.dk med bare de to parametre – og det lykkedes faktisk at finde den rigtige blandt 599 kandidater, fordi jeg genkendte efternavnet. På min vej gennem de mange hits stødte jeg på denne: “Sognepræst Georg Nielsen og Fabrik Ant Chr. Jensen Og Hustruernes Legat”. Input til 118.dk stammer vist nok fra teleselskaberne, så det er formentlig et af dem, der (heller) ikke læser, hvad de skriver:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

18) dr.dk den 9. april skriver to gange “europaparlamentsvalge t”, når jeg ser det på min PC-skærm, der er 43″ stor. Jeg har med andre ord læssevis af plads. Teksterne vises hhv. til venstre og til højre for et billede.

Ser jeg den samme side på min iPad, der er 12,9″ stor, vises teksterne helt perfekt under billederne.

Det vil være en god idé altid at placere teksterne under billederne for at undgå den slags dumme-fejl, der kunne imødegås, hvis man kiggede efter, hvad man publicerede.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

19) TV Avisen kl. 7:00 onsdag den 10. april. Her burde naturligvis have stået “Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten”, men Danmarks Radio skrev: “Medlem af Europa-parlamantet, Enhedslisten”. Det kræver kun en enkelt søgning med Google at finde ud af det:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

20) Vedkommende er muligvis ikke af dansk oprindelse, men stavekontrollen kunne nok indstilles til dansk sprog: “Laver lækkert vegatar ret med aubergine stægt i lækre kryderier”.

21) Branden i Børsen fik mange til tasterne. Her (21-23) er tre eksempler: “Undersøger, hvad årsagen er, men ingen indspirasionsteori…” Faktisk er inspirationsteori et dejligt ord, som i hvert fald jeg ikke har hørt før. Af sammenhængen fremgik det dog vist nok, at der burde have stået “konspirationsteori”.

22) Dette er et godt eksempel på lydskrift, for man kan umuligt høre, om der skal et eller to “d’er” i redde, det skal man bare vide, og det er ikke let. Når der kun er ét “d”, er det typisk noget, man gør med sit hår: “Selv private sprang til for at hjælpe, for at rede det der kunne redes……så flot..”

Det er også et godt eksempel på at de såkaldte tøveprikker skal bruges med omhu. Enten bruger man to eller tre (man sørger for konsistens), og der skal være mellem rum både foran og bagefter. Jeg ville selv have skrevet: “Selv private sprang til for at hjælpe for at redde det, der kunne reddes … så flot …”.

23) Min stavekontrol fanger, at der ikke er noget, der hedder “brandte”, den foreslår i stedet “brændte”. Jeg placerer den i kategorien lydskrift, da ordet nemt kan lyde som byen “Brande” i Vestjylland: “Ligesom da Kolding Hus brandte”. Og så er Koldinghus forresten i ét ord.

24) TV Avisen kl. 7:00 den 23. april. Man kan sagtens knække en kode; det er der intet galt i. Af indslaget fremgik det imidlertid, at industrien havde knækket kurven, fordi man via forskning og udvikling har fundet metoder til at udlede mindre CO2 til atmosfæren: “Industrien har knækket udledningskoden”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

25) Samme TV Avis. På samme måde som der ikke er noget, der hedder imorgen, idag, igår osv., fordi der mangler et mellem rum, er der heller ikke noget, der hedder igang. En banal, gratis stavekontrol reagerer straks. Hvis man evner at komme i tvivl, leverer DDO også svaret på mindre end et sekund, når man søger på “gang”. “Nogle danske butikker er allerede igang”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

26) Jeg bliver så træt … Allerede den 30. marts 2016 accepterede sproget.dk, at man nok kunne sige “taget på fast gerning” i stedet for “taget på fersk gerning”, fordi der er så mange, der skriver dette formørkede vrøvl, som de blandt andet finder med Google. Jeg er glad for at have levet i lykkelig uvidenhed i mere end otte år.

Billedet herunder fortæller, at “verden er af lava”. Jeg er begejstret over de korrekte tøveprikker, som har fået et mellem rum før den første prik.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Jo flere, der ikke kan formulere sig eller er i stand til at lave et simpelt opslag i en tilsvarende ordbog, fordi de ikke evner at komme i tvivl, jo mere forfalder sproget. Det skyldes, at sprognævnet retter sig efter flertalstyranniet. Nogle mener fejlagtigt, at sproget udvikler sig. Selv mener jeg, at sproget er under afvikling.

Argumentationen på sproget.dk er svag og usikker:

Set fra en nutidig synsvinkel er udtrykket på fersk gerning ikke særlig gennemskueligt, og det er muligvis derfor at visse sprogbrugere har omtolket det til på fast gerning. Det giver på sin vis mere mening: Når man afslører nogen i færd med at gøre noget ulovligt, griber man jo (undertiden) fast i dem, og måske holder man dem ligefrem i et fast greb indtil politiet kommer!

Ret skal være ret. De ender med at trække i land:

Udtrykket på fast gerning har dog ikke fundet vej til ordbøgerne, og da de fleste sprogbrugere reagerer mod udtrykket, må det anses for det korrekte at bruge vendingen i sin traditionelle form.

Tak til Uschi Tech for tilladelsen til at bruge eksemplet.

27) Forhåbentlig har nogen hjulpet denne forfatter, der netop har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond, med korrektur på den omhandlede bog: “Den 3. September kommer denne bog . Og det er jo mindst en sommer væk . Men jeg ville alligevel sige det pga indimellem bliver det for langtrukkent at sidde med alene og jeg har sat nogle uddrag på slides som en slags single – “.

28) TV Avisen kl. 18:30 den 24. april. Jeg har snart ikke flere ord for Danmarks Radios mangel på sproglig opmærksomhed. Ordet “bygning står i enhver ordbog: “Bygninskontruktør og indbygger i Randers”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

29) Dette faldt jeg over på Facebook, hvor der skrives de særeste ting: “Virkeligt mærkeligt band. Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at hørere dem”.

30) Det mener jeg altså ikke: “Jeg mener det hedder blandet land handel”.

31) Fanget af Torsten Raagard og bringes med hans tilladelse. Politikens netavis den 26. april om formiddagen: “Musikken, mændende og momentummet: Om Taylor Swifts nye album”. Journalisten vågnede senere op og rettede, men Torsten Raagaad var altså hurtigst.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.