Kunstig intelligens læser mine erindringer

Erindringsfortællingerne som podcast

Jeg har ladet NotebookLM læse fire af mine erindringsfortællinger. Resultatet blev både en podcast og en præsentation, hvor mine små fortællinger pludselig bliver analyseret som litteratur. Det er interessant at opleve, hvordan kunstig intelligens genkender de fortælleteknikker, jeg bevidst har arbejdet med siden sommerens højskoleophold. Men måske er de to podcastværter også lidt for begejstrede?

Endnu en gang har jeg fodret NotebookLM med nogle artikler her fra hjemmesiden. Det drejer sig om:

• Skjold Burne og “Den med tyren”
• Vi besøger morfar i Odense
• Om morgenen er far min
• Om at skrive erindringsfortællingerne

Endnu en gang må jeg sige, at de to værter gør en formidabel indsats. Til tider synes jeg dog, de overgør mine evner udi skønlitteraturens verden, jeg er jo fortsat i gang med at øve mig på det lærte, men de centrale pointer har de fanget på loyal vis.

Du kan lytte til episoden her:

Episodebeskrivelse

NotebookLM har også genereret denne episodebeskrivelse. Her kløjes den lidt i sproget, men meningen er til at forstå:

Disse kilder præsenterer en række personlige erindringsfortællinger fra forfatterens barndom i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Teksterne trækker på princippet om “Show it, don’t tell it”, hvilket bringer de levende barndomsminder til tings gennem sanselige detaljer som syn, lyd og duft. Læseren tages med på nære tidsbilleder, herunder en hyggelig morgenstund med faderen, weekendbesøg hos mormoren og en sommerudflugt til morfar i Odense.

Gennem et barnligt perspektiv skildres familiens dagligdag med stor detaljerigdom og nostalgi. Disse fortællinger fungerer som et personligt vindue til fortiden, hvor forfatteren genoplever centrale øjeblikke før faderens død i 1972.

Det begyndte på højskolen

I sommer var jeg på Vestjyllands Højskole, hvor jeg lærte en masse om at skrive erindringsfortællinger. Siden har jeg øvet mig. Det er ikke noget, jeg tidligere har beskæftiget mig ret meget med, og jeg har stadig meget at lære.

En af de vigtigste ting, jeg tog med mig hjem, var betydningen af at fastholde barnets perspektiv.

Når jeg skriver om min barndom, forsøger jeg konsekvent at fortælle det, barnet oplever. Ikke det, den voksne ved i dag. Barnet skal ikke tillægges den voksnes erfaringer, forståelse eller efterrationaliseringer.

Det er et helt bevidst valg.

Et andet vigtigt princip er det, der på engelsk hedder “Show it, don’t tell it”. Altså at vise frem for at forklare.

I stedet for at skrive, at jeg var glad for at være sammen med min far, forsøger jeg at beskrive situationen, så læseren selv kan mærke glæden.

Det er lettere sagt end gjort. Men det er spændende at øve sig i.

NotebookLM har forstået, hvad jeg forsøger

Det interessante ved podcasten og præsentationen er, at NotebookLM selv har fundet på at analysere mine tekster som litteratur. Jeg har ikke bedt den om at lave en litterær masterclass eller forklare mine fortælleteknikker.

Alligevel har den identificeret flere af de ting, jeg bevidst arbejder med:

• Barnets perspektiv frem for den voksnes efterrationaliseringer.
• Brugen af nutid, der lader fortiden udspille sig for læseren.
• Brugen af dialoger.
• Sanseindtryk som lyde, synsindtryk og konkrete detaljer.
• Princippet om at vise situationen frem for at forklare dens følelsesmæssige betydning.

Det synes jeg faktisk er ret imponerende.

Der er selvfølgelig forskel på, at en kunstig intelligens kan identificere litterære virkemidler, og at den kan vurdere litterær kvalitet. Det sidste er noget mere kompliceret.

Men den har genkendt det håndværk, jeg har forsøgt at lære. Det er jeg glad for.

Om morgenen er far min

Et af de eksempler, jeg holder meget af, er erindringen “Om morgenen er far min”.

Her er det ikke de store begivenheder, der fylder. Det er de små ting: barbermaskinens brummen, kaffeposerne og fars lange, slanke fingre.

For barnet er det bare en dejlig morgen sammen med far.

Den voksne fortæller kunne sagtens begynde at forklare, hvor højt hun elskede ham, og hvor meget han senere kom til at betyde. Men så ville barnets umiddelbare oplevelse forsvinde.

Jeg forsøger i stedet at lade detaljerne fortælle historien.

Det særlige er, at læseren godt kan forstå mere, end barnet selv gør. Barnet lever i øjeblikket. Læseren ved, at øjeblikket er et minde.

Og måske er det netop dér, erindringsfortællingen får sin styrke.

Også de ubehagelige minder skal med

En anden interessant pointe i NotebookLM’s analyse er, at erindringsfortællinger ikke nødvendigvis skal være hyggelige eller nostalgiske.

Det fremhæver den blandt andet i forbindelse med “Vi besøger morfar i Odense”.

Hvis man vil skrive erindringer, der virker troværdige, kan man ikke nøjes med de pæne og rare oplevelser. Barndommen består også af situationer, der er mærkelige, ubehagelige eller vanskelige at forstå.

Her er barnets perspektiv igen vigtigt.

Barnet skal have lov til at opleve det, der sker, uden at den voksne fortæller kommer farende med en forklaring på, hvad det hele betyder.

Det kan være fristende at forklare. Jeg øver mig i at lade være.

Fra erindringer til en litterær masterclass

NotebookLM har ikke nøjedes med at lave podcasten. Den har også lavet en præsentation med titlen “Instruktørens Drejebog”.

Her bliver mine tre erindringsfortællinger brugt som eksempler på forskellige litterære virkemidler.

Præsentationen indeholder blandt andet en sammenligning af fortællingerne med hensyn til sanseindtryk, tidsmarkører og den voksne fortællers rolle.

Det er interessant at se sine egne tekster behandlet på den måde. Pludselig er de ikke bare nogle små fortællinger fra min barndom. De bliver eksempler på et litterært håndværk.

Jeg har ikke helt vænnet mig til den tanke.

Herunder kan du se præsentationen.

Er kunstig intelligens for begejstret?

Ja, det kan den bestemt være.

Jeg synes, de to podcastværter til tider får mine beskedne erindringsfortællinger til at lyde, som om de hører hjemme i den store danske litteraturhistorie. Det gør de næppe.

Jeg er jo stadig ved at lære at skrive den slags tekster. Jeg har været på højskole, fået nogle gode redskaber og er begyndt at bruge dem. Det gør mig ikke til skønlitterær forfatter af den grund.

Men jeg synes, det er værd at skelne mellem den overdrevne begejstring og den konkrete analyse.

For selv om NotebookLM kan være lidt rigeligt rosende, betyder det ikke, at dens iagttagelser er forkerte.

Tværtimod synes jeg, den har fanget flere væsentlige ting, og den har gjort det på en måde, der er både forståelig og underholdende.

Det vigtigste er stadig glæden ved at skrive

Det bedste ved det hele er egentlig ikke, at to kunstige podcastværter roser mine tekster.

Det er, at jeg har fundet en ny måde at arbejde med mine erindringer på.

Jeg har lært noget nyt, jeg forsøger at omsætte det til praksis, og jeg kan mærke, at jeg bliver mere opmærksom på, hvordan jeg skriver.

Og når NotebookLM efterfølgende kan identificere de virkemidler, jeg bevidst har forsøgt at anvende, er det en ganske morsom form for feedback.

Jeg skriver ikke erindringsfortællingerne for at blive berømt eller udgive en bog. Jeg skriver dem, fordi jeg har lyst, fordi jeg gerne vil blive dygtigere, og fordi det er dejligt at kunne gøre nogle af barndommens øjeblikke levende igen.

Hvis læseren kan høre barbermaskinen brumme og se fars lange, slanke fingre folde kaffeposerne, er jeg nået et stykke af vejen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.