Skjold Burne og “Den med tyren”
Erindringsfortælling
Skjold Burne og “Den med tyren”
Det er fredag, og mormor henter mig fra skole. Vi skal lege i de gamle togvogne på Brande Station, spise lakridskonfekt og lege købmand med sand i kaffeposerne. I morgen skal vi høre Dansktoppen, og på vejen hjem går vi forbi Skjold Burne, hvor far køber “Den med tyren”. Jeg samler på de små røde plastiktyre, der hænger om flaskernes hals. Og når vi har spist kyllingesteg, kommer Ingrid og Lillebror i fjernsynet. Det er dejligt, når det er weekend.
Det er fredag, så mormor henter mig fra skole, for vores barnepige Marianne har fri om fredagen. Jeg går i 1. klasse, og jeg synes, det er sjovt at gå i skole, for jeg kan allerede læse lidt. Men det er endnu sjovere at følges med mormor hjem fra skolen via de gamle togvogne på Brande Station. De er ikke låst, så man kan gå ind i dem og lege, at man er på rejse. Jeg har været med far og mor i Tyskland, og der kørte vi også med tog. Det tog lang tid, men vi havde spil med, så det ikke føltes som så lang tid. Jeg vandt i Ludo flere gange.
Sæderne i de gamle togvogne er brune og af plastik, der ligner læder, men det er det ikke. Der er plads til mange passagerer i hver vogn.
Man kan også komme derind, hvor lokomotivføreren plejede at stå, når han styrede toget, der kørte mellem Brande og Give. Selvom toget har holdt stille i mange år, kan man stadig dreje på knapperne og trykke pedalerne i bund. Det er det sjoveste.
Hjemme hos mormor spiser vi Lakridskonfekt og leger Købmand på verandaen om eftermiddagen. Det er mig, der er købmanden, og hun er kunden.
— Jeg vil gerne bede om et halvt pund kaffe, siger hun.
— Ja så gerne, svarer jeg og vejer af på vægten, som hun har taget med fra sin tid hos købmand Gregersen i Nykøbing Sjælland. Det er ikke rigtig kaffe men bare sand, som vi leger er kaffe, men vi har de rigtige kaffeposer, der lukkes på tværs med en lang hvid klips.
Da vi har spist aftensmad, broderer mormor videre på sofapuden. Jeg broderer på gulvklude med garn i mange farver. Mormors broderi er svært, for hullerne er små. Mit er lettere, for jeg skal bare sy op og ned mellem trådene i gulvkludene. Det skal også blive til en sofapude, som jeg glæder mig til at give far, når den er færdig. Måske bliver den færdig i morgen eftermiddag, inden vi skal hjem til os? Jeg skynder mig at sy.
Lørdagene hos mormor er hyggelige. Om formiddagen læser hun romanerne i Familiejournalen, og jeg læser i nogle Pixibøger. Den bedste er den med Missemor og hendes killinger. Jeg kan ikke læse det hele, så jeg springer noget af det over og kigger i stedet bare på tegningerne.
Til frokost får jeg to stykker med torskerogn og mayonnaise på Pascobrød fra bageren henne på hjørnet af Dalgasvej og Vejlevej. Mormor bor på Dalgasvej nr. 4. Vi sidder oppe på mit værelse på 1. sal. Transistoren er tændt, for mormor vil så gerne høre middagsmusikken med Svend Nicolajsens orkester. Jeg kan ellers bedst lide, når der er helt stille, men det forstår mormor ikke.
Hun synes, jeg skal sove til middag, men jeg er jo ikke træt, så jeg lader bare som om, jeg sover på divanen til venstre. Hun ligger selv og sover rigtigt i soveværelset ved siden af. I hendes soveværelse er der kun en seng, så jeg tror ikke, hun er gift.
En dag spørger jeg hende, om hun nogensinde havde været gift.
— Ja, svarer hun, jeg har da været gift med morfar.
— Det tror jeg ikke på, for du taler så grimt om ham. Jeg kan ikke lide, du kalder ham for “Den gamle”. Det er da synd for morfar.
— Jamen han er 11 år ældre end mig. Så det er sandt, at han er gammel. Og jeg mener det ikke så slemt.
— Jeg synes, man skal tale pænt om hinanden, når man er gift, for det gør far og mor.
— Vi er jo heller ikke gift længere, siger hun, som om det er en undskyldning.
Om eftermiddagen hører vi Dansktoppen på transistoren. Mormor kan godt lide Peter Belli og Susanne Lana. Han synger Kære gamle tog, og hun synger Hvis tårer var guld. Vi har hørt dem mange gange, så nu kan jeg dem næsten udenad.
Kl. tre klæder os på, for vi skal gå gennem byen hjem til os. Jeg kan godt lide at gå sammen med mormor, for vi holder altid i hånd.
Vi kommer forbi Skjold Burne, hvor far altid køber en flaske Den med tyren om lørdagen. Jeg tror, den hedder sådan, fordi der hænger en lille rød plastiktyr om flaskens hals. Jeg samler på tyrene, og jeg har snart mange. De voksne deler vinen, mens jeg får rød sodavand af rødvinsglas, så det er som om, jeg også drikker rødvin. Vi spiser kyllingesteg og grøn salat med dressing af fløde rørt med citronsaft. Det bedste er persillen, der har ligget inde i kyllingen.
Bagefter er der Kikkassen med Ingrid og Lillebror i fjernsynet. Jeg kan godt lide, når Lillebror synger ‘Hvad skal vi lege, skjul eller rundbold?’. Den kan jeg udenad, for jeg ser Kikkassen hver lørdag
Kl. otte skal jeg i seng, men det gør ikke noget, for jeg synes, det er så hyggeligt, når far sidder på kanten af min seng og læser højt af Peter Pedal og manden med den gule hat.
— Godnat, siger far og går ud.
— Godnat far, svarer jeg, inden jeg hurtigt falder i søvn.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Anders And bladet udkom tirsdag fra 1959, hvor det begyndte at udkomme hever uge indtil i hvert fald 1976, hvor Shu-Bi-Dua sang om den “Store, stygge, sure, sultne, dumme, grimme ulv, der puster”: Onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag, mandag med / ka’ vi slappe af og hygge os og lege. / Tirsdag går det løs, så må vi styrte afsted / for ikke at blive til flæskestege … (Frit efter hukommelsen). Grunden til at de skulle styrte afsted tirsdag, var netop at Anders And udkom den dag. Senere blev det mandag.
Godnathistorier: Nej vi fik aldrig, eller stort set aldrig godnathistorier. heller ikke da vi var helt små.
Dansktoppen … hmm, man kan finde alt muligt på nettet om den, Den første blev i hvert fald sendt en søndag i 1968. men jeg husker også lørdag .. senere hen, måske … måske er det de to år, jeg er ældre end dig, der gør hele forskellen her 😉 Og der var meget jazz-musik i radioen den gang. Jeg kunne ikke lide det – jeg kan stadig ikke lide det, faktisk.
Cirkelkaffe i Irma undrede også mig, da jeg skrev det. Men jeg kan huske de små figurer, der 100 % er fra Irma (jeg har stadig én af dem), så måske købte min farmor kaffe der, når der var samlefigurer på og ellers i Kvickly? Jeg er fra Helsingør, hvor begge to eksisterede side om side og vi handlede begge steder, så det kan sagtens have ladet sig gøre.
Vi burde skrive noget mere om de ganske alminelige hverdage den gang. Folk tror jeg er fuld af løgn, når jeg fortæller, men du fortæller i store træk det samme.
@ Charlotte
Jeg vil ikke tage din erindringer fra dig! Og det kan være de to års aldersforskel udgør alverden.
Jeg kan heller ikke lide jazz og har aldrig kunnet det. Jeg synes, det “larmer”
Du er endda så heldig, at du har børn (har du mon også børnebørn?) at skrive om hverdagslivet for. Det har jeg jo ikke, men så må hjemmesiden holde for mine erindringsfortællinger. En af de ting, vi lærte af Marie på Vestjyllands Højskole i sommer, var, at man ikke skal skrive om alt det man kan huske men om det, man ikke kan glemme. Jeg er i gang med at lave en liste over de erindringsfortællinger, jeg vil skrive. De foregående finder du her, hvis du skulle være interesseret (og det gør du også alligevel): https://stegemueller.dk/tag/erindringsfortaelling/
Det er en god historie, og jeg tror de fleste elementer er genkendelige for os der var børn i 60’erne og 70’erne.
Hos mig var det farmor, der passede mig efter skole. Vi fik kaffe kl. tre, og min farmor bryggede verdens bedste kaffe – blå cirkel. Vi samlede på små dimser, der hang på kaffeposerne i Irma og kunne pusles sammen til biler, robotter eller kugler.
Jeg havde lært mig selv at læse længe inden, jeg kom i skole, så tirsdag gik farmor og jeg i byen og købte Anders And til mig og Hjemmet eller Familie-Journalen til hende. Så fik jeg lov til at få for 50 øre blandet slik, som jeg spiste, mens jeg drak mælk og læste Anders And.
Min mor læste af og til højt for os om dagen – vi tegnede ofte imens – men jeg kan ikke huske at vi fik godnathistorier, kun hvis man var syg.
Dansktoppen var søndag, hvor vi sjældent var hjemme. Lørdag var kedeligt. Min mor havde fri fra arbejde, men ikke min far, så mor gjorde rent, og forsøgte at få os til at rydde op. Jeg husker lørdage som uendelige med jazztrompeter i radioen og støv der danser i solstrålerne. Søndag, hvor Dansktoppen var på programmet, var vi ofte på udflugter, og jeg tror, jeg hørte “Hvis tårer var guld” første gang på en lejrskole i 3. klasse.
“Den med tyren” husker jeg ikke, men Black & White … whiskey? jeg havde i mange år to små magneter en sort og en hvid i hundeform. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg fik dem, men jeg elskede dem.
Vi så også Ingrid og Lillebror, men supplerede med de svenske Hasse og Tage.
Det blev vist lidt langt, undskyld.
@ Charlotte
Tak skal du have. Det glæder mig, du kunne lide historien.
Du skal på ingen måde undskylde. Denne form for udveksling er da bare herlig.
Jeg elsker en sætning som “… mens jeg drak mælk og læste Anders And”. Den siger så meget, og jeg kan næsten se det for mig: en lille pige med et stort glas mælk evt. siddende på gulvet med Anders And.
Jeg mener da, at Familiejournalen (og Anders And) udkom om mandagen.
Nu ved jeg jo ikke, hvornår du hørte Dansktoppen, men den jeg hørte i 1971 var om lørdagen.
Det allestedsnærværende Google svarede følgende:
“I 1971 blev det ugentlige radioprogram Dansktoppen sendt hver lørdag i Danmarks Radio.
Den første hitliste i 1971 blev præsenteret lørdag den 2. januar 1971.
Dansktoppen kørte i denne periode fast én gang om ugen med den populære studievært Jørn Hjorting i spidsen, hvor lytterne stemte på ugens bedste dansksprogede popsange. 1971 huskes især som et stort år for genren, hvor markante numre som Susanne Lanas “Hvis tårer var guld” og John Mogensens “Der er noget galt i Danmark” toppede listerne”.
Det kan godt være det med godnathistorier, når man havde nået skolealderen, var lidt usædvanligt. Det ved jeg ikke, og jeg har faktisk aldrig tænkt over det. Måske var det fordi, min far – grundet sit arbejde – ikke havde så meget tid i hverdagene, at han ønskede at bevare denne hyggestund, eller måske var det fordi han var ret forhippet på, at jeg skulle kunne læse, og han ad denne vej ville introducere mig til bogstaver og ord? Jeg ved det ikke. Jeg husker det bare som en ultimativ hyggestund, hvor vi udbyggede det særlige bånd, der var mellem os.
Jo, “Black and White” var en whisky. Jeg husker også de to små plastikhunde.
Vi boede jo ude på landet i Vestjylland, og der var ingen Irma, så jeg kender ikke de små plastfiduser der hang på kaffeposerne. Det undrer mig, du skriver om både Blå Cirkel (et Brugsen-produkt) og samtidig Irmas kaffe. Hvordan hænger det sammen?
“Ingrid og Lillebror” var vist et hit blandt alle børn på den tid.