Fornuftig brug af AI
Jeg tænker selv – men får hjælp af AI
Fornuftig brug af AI
Et AI-genereret billede af mig, mine katte og mit hjemmekontor satte gang i en diskussion om fornuftig brug af kunstig intelligens. Men hvad er egentlig fornuftigt? Jeg bruger ChatGPT til alt fra hjemmesider, til IT-sikkerhed og skrivearbejde. For mig er AI et fantastisk værktøj – så længe det er mig selv, der tænker, beslutter og har ansvaret. Men hvad med miljøet, ophavsretten og alle de andre problemer?
I øjeblikket kører der en leg på ChatGPT og muligvis også andre kunstige intelligenser:
Lav et billede af mig: Placer mig, baseret på alt hvad du ved om mig, i den æra hvor jeg virkelig hører til. Vælg min frisure, tøj, og miljø. Sørg for at jeg forbliver genkendelig. Ingen spørgsmål, du bestemmer.
Jeg vedhæfter 3-4 billeder, du kan tage udgangspunkt i.
Der stod sådan set også, at den kære robot kunne vælge min makeup, men det slettede jeg, da jeg aldrig har haft succes med øjenskygge etc.
Resultatet blev dette:
(Teksten fortsætter under billedet).
Resultatet er imponerende. Robotten ved meget om mig, hvilket kan ses på bogstakken, kattene, mikrofonen til at podcaste for Danske Slægtsforskere, skærmen med WordPress, trøjen og tørklædet.
Billedet viser ikke en bestemt historisk æra, selvom det faktisk var opgaven. Det viser snarere min nutid. Robotten har altså været god til at beskrive mig, men ikke helt så god til at følge instruktionen. Det er en ganske morsom pointe, når man taler om AI’s styrker og begrænsninger.
At den ved så meget skyldes, at jeg bruger ChatGPT meget og gemmer vores “samtaler”. Jeg har et Plus-abonnement til ~ 160 kr. om måneden og jeg synes, jeg får meget for mine penge.
ChatGPT er blevet min tålmodige, personlige assistent, og jeg bruger næsten aldrig Google mere, for ChatGPT er både nemmere, hurtigere og bedre. Jeg kan skrive menneskesprog til den i modsætning til fx programmernes indbyggede hjælp eller Google. I begge tilfælde skal man kende den rigtige terminologi, men kan man den terminologi, er sandsynligheden for, at man kan klare sig selv.
Er det fornuftig brug af AI at lave et sådant billede og lege med på en sådan leg?
Nej, det er det selvfølgelig ikke, og det var der også op til flere, der skældte mig ud over på min Facebookprofil. De kommentarer slettede jeg, for der bestemmer jeg altså selv. Og det er første gang, jeg har gjort det i al den tid, jeg har abonneret, så jeg tilgiver mig selv og lover aldrig at gøre det igen.
Min primære brug af kunstig intelligens
Jeg bruger fx ChatGPT til at:
- strukturere mine PowerPoint-præsentationer bedre, for jeg bryder sammen og tilstår, at den ofte er bedre til det. Den var fx en kæmpe hjælp med ‘I oldefars tyske fodspor’, der er et foredrag, jeg holder i de slægtshistoriske foreninger, der gider høre på mig.
- skrive manchetter til mine artikler.
- løse opgaver af ‘teknisk’ karakter. Fx er jeg lige nu i gang med en sikkerhedsgennemgang af de ‘apparater’, jeg har koblet på nettet. Hvis du endnu ikke har hørt Genstart fra den 9. november Europas køleskab er under angreb (hold musen over linket og læs om episoden), så er det på tide. Episoden er virkelig god at blive klog af.
- Det drejer sig om printere, Synology NAS, Tapo C110-kamera, computere og mobile enheder.
- Jeg var så dum, at jeg troede, at når fx min oldnordiske HP-printer, var på mit netværk med den stærke kode, der aldrig var genbrugt, så var alt fryd og gammen, men det er det ikke. Jeg har ikke en brik forstand på WPA2, WPA3 eller UPnP etc., men det har robotten.
- vedligeholde Danske Slægtsforskeres hjemmeside. I sommer gennemgik jeg 199 sider for foreningen.
- Da ‘vi’ fx havde lavet de første ti tabeller, og de så ud, som jeg ville have dem, havde vi en ‘Stegemüller-standard’, så jeg bare skulle bede robotten bruge standarden, så vidste den præcis, hvordan tabellen skulle se ud. Den fremstillede HTML-kode, der kunne lægges ind i umbraco, der er det CMS-system, foreningens side er baseret på.
- Den sørgede for, at billeder på hjemmesiden fik en størrelse, så de rent faktisk kan ses. umbracho har nemlig en eller anden forestilling om, at et billede skal være 500 px bredt. Hvad den forestilling baserer sig på ved jeg ikke, men nogen må jo have defineret det et eller andet sted. Men jeg ved, at så kan billedet ikke ses.
- Herudover gennemgik den side for side og ledte efter døde links. Jeg tror ikke, den har fanget dem alle, men den har helt sikkert fundet flere, end jeg ville orke at lede efter. ‘Vi’ startede med ca. 400 døde links, nu er vi vist nede omkring 100.
Jeg bruger Googles NotebookLM til at skabe samtalepodcasts baseret på mine artikler.
Selv synes jeg selvfølgelig, det er en fornuftig brug af AI.
Det er mig, der leverer et input, som jeg tillader den at prøve, om den kan forbedre eller hjælpe mig med – og det kan den ofte, for den har langt mere viden om fx netværk, firewalls etc., end jeg har.
Gad nok vide om ikke der er mange ‘skabsbrugere’ af AI? Det er bare ikke comme il faut offentligt at sige, at man benytter det.
Debatten og Genstart
Blandt andet Martin Torborg og Zenia Stampe var i programmet Debatten, som en ven omtalte for mig. Jeg forsøgte at se programmet men gav hurtigt op, da jeg ikke kan holde Clement ud, eftersom han altid løber rundt og fægter med arme og ben, samtidig med at han kæfter op.
Og jeg kan heller ikke udholde råbende deltagere.
Ergo slukkede jeg efter ca. fem minutter.
Min ven fortalte, at noget af det, der var godt ved programmet, var at en deltager præciserede, at AI er kommet for at blive, nu skal vi bare lære at bruge det ordentligt. Og det er sandt, at der her udestår en vældig opgave.
Der er fx også enorme miljømæssige problemer, der skal løses. Eksempelvis det voldsomme forbrug af rent drikkevand til køling, datacentre og ‘jernmarker’, som jeg heller ikke ville bryde mig om at være nabo til. Mon ikke AI kunne opstille en eller flere løsninger?
Hvorfor ikke udnytte den viden, robotterne har, til at løse hverdagens små og store problemer, så længe man ikke fx skriver sine bøger på ophavsretligt beskyttet materiale, hvilket – har jeg læst om – var Zenia Stampes hovedargument i den meget omtalte Debatten? Det kan jeg virkelig ikke se noget galt i. For så vidt angår det med at skrive bøger vha. AI, ligger der en glimrende Genstart fra 10. november med titlen AI skriver bestseller (hold musen over linket og læs om episoden).
Og indrømmet: jeg har det da heller ikke godt med at min slægtsdatabase sikkert er blevet høstet. Jeg har brugt mere end 20 år på at skabe de resultater, som andre nu sikkert kan få serveret på både et splitsekund og et sølvfad. Det meste af mit materiale har værkshøjde, da jeg har skabt det og kontrolleret alt i de originale kilder, så jeg har ophavsretten, men ville jeg håndhæve min ophavsret, skulle jeg nok have ladet materiale ligge på min PC og ikke på min hjemmeside. Det er i hvert fald for sent. Og det er ikke alene AI, der bærer skylden …
Konklusion
Jeg tror ikke, løsningen er at vende ryggen til kunstig intelligens. Den er kommet for at blive, uanset om vi bryder os om det eller ej.
Men vi skal lære at bruge den med omtanke, stille krav til virksomhederne bag og være bevidste om både mulighederne og omkostningerne.
Jeg har ingen planer om at holde op med at bruge min digitale assistent. Men jeg har heller ingen planer om at holde op med at tænke selv.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Indledende må jeg sige, at din fornuftoige brug af AI er netop dette: fornuftig. Et enkelt “morsomt” billede ændrer ikke på det grundlæggende, nemlig at DU tænker og holder tøjlerne.
Det, jeg frygter, og ser rundt omkring mig, er folk der
– ukritisk slår op på nettet, læser AI-sammendraget og opfatter dette som den skinbarlige sandhed.
– fodrer AI med deres opgaveformulering og tekster, og beder den om at skrive deres opgave.
– bruger AI til at lave billeder til deres loppemarked, bazar, julearrangement osv.
Hele verden biver ens, flad og plastikagtig med denne brug af AI.
Selv bruger jeg AI så lidt som muligt – faktisk kun til at få hoved og hale i en tekst der er skrevet på et sprog, jeg ikke kan forstå (ja, det sker jævnligt for mig 😉 )
Og så må jeg se, om jeg kan finde noget læsbart om hvorfor vi skal passe på vores printere osv. Ieg er – som du nok ved – ikke til podcasts. Ellers har jeg modsat mig at have noget “smart-teknologi” netop fordi jeg tænkte Hvad nu hvis – dog mest hvis: strømafbrydelse, tabt mobil, glemte koder osv., men det sikrer jo også mod hacking 😉
@ Charlotte
Indledningsvist: tak skal du have.
Jeg er helt enig med dig i dine tre bullets. Det kan også bekymre mig, men også her tror jeg, det drejer sig om, at vi bliver bedre til at bruge det værktøj, der pludselig ligger for vores fødder. Spørger os selv: hvad er det, vi vil med det? Vil vi levere plastikagtige ‘produkter’ af den ene eller den anden slags, eller vil vi have hjælp til noget indviklet ‘teknisk’ eller …?. Der var engang en bog, der hed “Grænser for vækst”. Nu kunne vi hver især – uden brug af AI – skrive en bog, der passende kunne hedde “Grænser for AI”.
Nu ved jeg ikke, om du er medlem af Danske Slægtsforskere, men hvis du er, kan du i seneste nummer af “Slægtsforskeren” læse en artikel af mig, som jeg har kaldt “Gør AI mig dum og doven?” Jeg har skrevet den helt selv 🙂 Hvis du ikke er medlem og er interesseret, kan jeg sende et af mine frieksemplarer til dig. Du siger bare til.
Du har formentlig mere “SMART-værk”, end du lige tænker over. Og det er bare med at komme i gang med at sikre det. Selv passer jeg også lidt på med det, jeg har fx ikke et SMART-TV (faktisk har jeg ikke engang et TV, da jeg ser fjernsyn på min iPad eller på min PC). Da jeg skulle købe drikkefontæne til misserne, fravalgte jeg SMART-versionen … Skulle du en eneste gang i dit liv lytte til en podcast, så brug 25 minutter på den omtalte – eller få din ægtefælle til det. Gæsten er virkelig god, og det var lidt af en øreåbner.
Ja tak, du må meget gerne sende et eksemplar. Det lyder spændende. Jeg er skrub-enig med dig i at undervisning og opdragelse er vejen frem. For eksempel burde lærere enten nægte at rette AI opgaver … eller sætte AI til det 😉
Den podcast tror jeg faktisk, jeg må høre, så jeg ved, hvad jeg skal passe på. Jeg har imidlertid … helt uden AI’s hjælp 😉 læst et par artikler, om det, og selv min printer er ude af farezonen. Både jeg og den er bag firewall pr. kabel (og slukket, når den ikke er i brug), så ingen adgang her. Jeg tror virkelig ikke, jeg har noget smart-noget ud over den. Ingen TV, ingen elektroniske redskaber, ingenting, der kan styres via min telefon … som så slet ikke kunne, for den er en dum-phone. Heller ingenting via bluetooth. Køleskab, fryser, vaskemaskine og fyr er alle uden smart-funktioner. Kald mig bare maskinstormer 😉
Hvordan gik der for øvrigt med din amerikanske slægtsforskning. Jeg har fundet det nummer af Skalk, jeg fortalte om dengang, forleden dag – skal jeg scanne og sende til dig?
@ Charlotte
Super. Jeg skal lige have købt eller ledt efter en kuvert, så sender jeg det seneste nummer af “Slægtsforskeren” til dig.
Vi burde nok sørge for at tale med vores børn eller elever om, hvad læring egl. består af, hvordan hjernen virker, hvad gentagelse betyder for læringen osv. Alt sammen for at forklare dem, at – og hvorfor – det ikke dur at få en eller anden robot til at skrive opgaverne eller regne opgaverne. Og så er der jo lige det, at børnene og de unge bare gør ligesom de voksne …
Ja, prøv den podcastepisode. Det vil glæde mig og den vil overraske dig, selvom du ud fra det beskrevne sikkert er udenfor farezonen. Jeg synes heller ikke selv, jeg har så meget SMART-cirkus men efter at have lyttet til episoden og “talt” lidt med ChatGPT, blev jeg alligevel overrasket. Det gjorde også lidt indtryk på mig, at statsministeren en dag fra talerstolen sagde, at vi allesammen skulle sikre os. Det har hun jo ikke grebet ud af den blå luft.
Jeg synes egl. selv, det gik ret godt med udvandrerne. Jeg fandt dem alle døde med dødsannoncer, gravsten osv. Dødsannoncer i amerikanske aviser er nærmere en lille nekrolog. En af nekrologerne undrede mig, fordi datteren frabad sig blomster til begravelsen. Der stod desværre ikke hvorfor. Jeg er ikke gået videre med efterkommere, da efterkommere ikke interesserer mig så meget, når vi er “lidt langt ude”.
Jeg endte med at købe den relevante artikel i Skalk. 50 kroner … Det er vist en god forretning for dem.
Av, det var godtnok dyrt, jeg er ked af, jeg ikke fandt bladet tidligere. Men godt at høre at du fandt alle “amerikanrene” Jeg har også læst et par amerikanske nekrologer, de er vidunderlige for slægtsforskere. Jeg må se, om jeg kan finde min grandtante 😉
Vi taler ofte om AI med vores børn, og de er nærmest mere imod det, end vi er, til vores store forbløffelse og glæde. Ja den snak om, hvd indlæring, intelligens, kreativitet osv. egentlig er, den burde alle da nærmest tvinges til at deltage i.
@ Charlotte
Nårh, det skal du ikke være. God fornøjelse med grandtanten.
Ja, lige præcis. Vi burde alle deltage i en samtale om, hvad AI er, og hvad det gør ved os.