Indlæg

/6 Kommentarer/i , /af ,

Grænser for AI?

AI: ingen mirakelmaskine

Grænser for AI?

Kunstig intelligens kan være et stærkt værktøj, men den er hverken fejlfri eller selvtænkende. Begejstringen for AI bør derfor ledsages af sund skepsis, for teknologien kan kun levere gode svar, hvis spørgsmålene er gode – og hvis mennesker kontrollerer resultatet.

I 1972 udgav Romklubben “Grænser for vækst”, der var en videnskabelig rapport om den globale udvikling i bl.a. befolkningstal, produktion af fødevarer, forbrug af naturressourcer samt forurening.

Måske burde vi her 54 år senere skrive en rapport, der passende kunne kaldes “Grænser for AI?”

AI kan meget, og hvor man end sig vender hen, promoveres AI som løsningen på snart sagt alverdens problemer. Men er AI en boble, der på et tidspunkt vil eksplodere? Hvis svaret er “Ja”, hvornår vil det så ske?

Genstart havde 1. december 2025 en meget spændende og vigtig episode, de kaldte “Frygten for en AI-boble“:

Kunstig intelligens bliver hypet som teknologien, der kan kurere kræft, sende os til Mars og ændre hele økonomien. Investorer smider astronomiske beløb efter alt, der lugter af AI. Men stiger forventningerne hurtigere end resultaterne? Nu begynder selv toppen af branchen at hviske ordet ‘boble’. Hvad sker der, hvis markedet brister? Vi spørger tech-journalist Therese Moreau.

Som man råber i skoven, får man svar

AI svarer på de spørgsmål, man stiller – ikke andet, for den kan jo altså ikke tænke selv, selvom nogle synes at tro det.

Stiller man dumme spørgsmål, får man dumme svar. “Kan du finde en opskrift på en dejlig kage?” Ja sikkert – men hvem bestemmer over den gode smag?

Og man skal være på vagt, for får den lov, hallucinerer den. Det kan nærmest oversættes til, at den “digter”. Spørg bare hos Berlingske Tidende.

Jeg er selv glad for ChatGPT, som jeg bruger meget. Robotten hjælper mig glad og gerne med opgaver, hvor der er et – og kun et – svar. Et eksempel er programmering. Jeg kan ikke skrive ret meget kode, men det kan robotten, og det er et eksempel på, at der ofte kun er et svar: Enten virker hjemmesiden, eller også gør den ikke.

Et andet område, hvor jeg er glad for robottens hjælp, er strukturering af tekster. Det gør den meget bedre end mig.

En cirkulær problemstilling

Nederst i alle ChatGPTs svar står der noget med meget småt, som mange (bevidst?) overser:

ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.

Det er umådelig vigtigt. Det kræver ofte en faglig indsigt at finde fejlen/fejlene – men har man den fornødne faglige indsigt, er der jo ikke grund til at bede robotten om hjælp. Det er det, jeg anser for en cirkulær problemstilling.

Et eksempel er gotisk skriftlæsning, hvor mange er glade for hjælp fra AI, men hvor den cirkulære problemstilling kan klippes ud i vådt bølgepap:

  • Hvis jeg ikke kan læse gotisk: hvordan kontrollerer jeg så den transskriberede tekst?
  • Hvis jeg omvendt kan læse gotisk: hvorfor beder jeg så om robottens bistand?

Med hensyn til netop gotisk skriftlæsning er der i virkeligheden kun en vej frem, og det er at sætte sig ned og lære det selv. Og det tager sin tid, og det er slidsomt, eftersom det kun er nullermænd og lommeuld, der kommer af sig selv.

Til gengæld er glæden noget større, når man begynder selv at kunne læse og forstå de gamle tekster, end hvis man får dem serveret på et sølvfad af en eller anden form for kunstig intelligens, hvis hallucinationer man ikke er i stand til at gennemskue.

Sætter man AI i gang med at transskribere store mængder kilder, har det dog en fordel: de bliver til klartekst, hvorved de bliver søgbare. Men hvad nu hvis det er forkert? Sidder der et hold – eller tusind – censorer, som validerer robottens arbejde?

Billedet herunder stammer fra Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, 1637-1733, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag 26 af 175. 

Link til kilden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

Kunstig intelligens (AI) er vejen frem

ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

Programmerne (nu kaldet “apps”) laver hele tiden om på alt det, der fungerer. Jeg bruger mængder af tid på at få det skruet tilbage til tidligere tider.

Åh hvor kan jeg dog føle mig gammel, når jeg ikke kan finde ud af diverse elektroniske dimser, der får en masse nye funktioner, som jeg slet ikke føler behov for. Meget ofte må jeg spørge ChatGPT om, hvordan jeg får det ene eller andet sat tilbage til en tidligere version eller bruger en nyere version.

Jeg forstår godt de (meget) ældre mennesker, der kan føle sig sat fuldkommen af og ikke ved, hvad de skal gøre, når alt det, der skulle være så nemt, faktisk er enormt svært. De har kun en redning: børn og/eller børnebørn. Jeg kender en gammel dame på 92 år, der bor i Odense, som fortalte mig, at hun føler, at samværet med hendes søn ødelægges af, at hun altid har en lang liste med ting, han skal hjælpe med, førend de bare kan sætte sig ned og hygge sig og sludre. Og den gamle dames hjerne fejler absolut intet. Det kan jeg jo høre, når vi taler sammen i telefonen i mere end en time.

Nu har jeg lovet at komme og hjælpe hende. Jeg håber, jeg kan finde ud af det, for hun har kun æble-dimser (altså Apple-produkter), som jeg synes er svære og meget lidt intuitive. Jeg tager koden til ChatGPT med, så må jeg finde hjælp der, når/hvis jeg ikke kan finde ud af det.

Jeg bad hende lave en “huskeliste” om, hvad vi skal nå, når jeg kommer til Odense, men hun er så sød, at hun sagde “nej, jeg laver en ønskeliste”. Jeg glæder mig til at se hende, for det var hende, der i sin tid introducerede mig til slægtsforskning. Vi mødtes til slægtsforskerweekenden på Odder Højskole, det må have været i 2004, og jeg så meget op til hende, for hun kunne jo alt det, jeg så gerne ville kunne. Vi mistede forbindelsen, men pludselig en dag 20 år senere, dukkede hun op med en venneanmodning på Facebook.

Jeg købte en Withings-vægt

Den gamle vægt virkede ikke mere, så jeg købte en dyr “Body Smart” fra Withings. Den kan måle hvad som helst inkl. luftkvaliteten og udendørstemperaturen – kilogram er nærmest en biting. Det lykkedes at finde den rigtige app, at få den parret osv. Resten er et mareridt.

Alle de interessante værdier, der vises på vægtens lille skærm, dukker ikke op i appen på telefonen, og det burde de. Og det skal de, for at jeg kan taste dem ind i mit “sundhedsdata”-regneark, hvor jeg plejede at følge udviklingen over tid. Det kunne jeg med den gamle vægt, men der virkede appen pludselig ikke længere. Det var årsagen til, at jeg købte den nye vægt.

Det er lykkedes at få fat i et levende menneske hos Withings support, og ind til videre har vi sendt 18 mails frem og tilbage … Det er hele tiden mig, der skal bevise det, jeg skriver til dem. Skriver jeg fx “Ikonerne er ikke røde, og der er et minus foran dem”, er deres svar: “kan du sende et billede af det”. Drejede dette sig om jura, ville man kalde det omvendt bevisbyrde.

Man burde kunne tilpasse skærmbilledet i appen, så det rummer samtlige værdier fra vægten. Men det kan jeg ikke. Forsøger jeg, får jeg en advarsel om, at de vil gå tabt. Det tør jeg ikke, for hvordan får jeg dem så tilbage igen?

De ville gerne have en skærmoptagelse af problemet. Jeg spurgte, hvilket problem de mente, eftersom vi havde drøftet flere problemer, og at jeg ikke vidste, hvordan man lavede en skærmoptagelse. De sendte link til en YouTube-video, men intet af det, der blev vist på videoen, eksisterede på min telefon.

Så fik jeg den geniale idé at bede ChatGPT om hjælp til at lave en skærmoptagelse. Og endelig var der en, der forstod mig.

Da vi havde prøvet forskellige ting, bad ChatGPT om at få oplyst min iOS-version. Og her var årsagen: min iOS-verion er den nyeste, og Apple har lavet om på alting, så måden at lave skærmoptagelse er fuldkommen ændret, herunder hvordan man i det hele taget får funktionen tilføjet til kontrolcenteret. ChatGPT sendte en vejledning, der passede til min iOS og hurra, nu kunne jeg sende Withings support en optagelse, der viser, at der sker det, jeg siger, der sker … Jeg løftede den omvendte bevisbyrde.

Bøvl med GIMP

Jeg bruger det gratis GIMP som billedbehandlingsprogram. Det er nærmest en gratis udgave af Photoshop og i realiteten lidt/alt for avanceret til mine behov, men jeg orker ikke at lede efter noget, der passer bedre, og med årene har jeg da også lært de funktioner, jeg behøver.

1) Der kom en ny version, der introducerede, at billeder vises i deres eget vindue og ikke som tidligere i faner i det samme vindue. Det var for det første forvirrende og for det andet, skulle der bruges mange overflødige tastetryk for at få lukket det hele igen. ChatGPT guidede mig tilbage til en tidligere version, hvor tingene er, som de plejer at være.

Jeg opdaterer altid til de nyeste versioner, da jeg er lidt bekymret for sikkerhed og den slags. Robotten overbeviste mig om, at GIMP ikke er mål for hackere, så det er ikke risikabelt at bruge en ældre version.

2) GIMP introducerede endnu en ny irriterende funktion: Når man tilpasser billedstørrelsen, tilpasses det oprindelige baggrundslag ikke samtidig. Dvs. at det kommer til at se ud som eksempelvis billedet herunder, hvilket jo ikke giver mening. Hvem vil nogensinde have brug for et resultat som dette, når man bare har klippet/croppet sit billede?

ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

Endnu en gang redde ChatGPT mig: Efter man har beskåret billedet, skal man “tilpas lærred til lag”, som man finder i menuen “Billede”. Det kræver igen overflødige tastetryk. ChatGPT forklarede, hvordan jeg kan oprette en makro, der gør det for mig. Jeg kan nu ikke lige få det til at fungere, så jeg vil nok spørge mere til det og takke ja til følgende:

“Hvis du vil have det endnu mere automatiseret, altså at crop og crop-to-content sker helt automatisk, kan vi lave et lillebitte plugin-skript (i Python-fu eller Script-fu).
Det lyder måske nørdet, men jeg kan lave det til dig på 2 minutter.”

Robotten er i sandhed hjælpsom.

ChatGPT kender mig nu

Der er selvfølgelig mange emner, man ikke kan bruge ChatGPT til. Eksempelvis skal man ikke bede om at få en fortælling om sig selv, hvis man da ikke lige er en kendt person, for så digter robotten. Men emner som de her beskrevne er robotten genial til.  Og det vigtigste er, at man kan skrive i menneskesprog, og at man ikke behøver at kende de rette termer. Det skal man selvfølgelig, hvis man vil søge med Google efter løsninger.

Forleden opdagede jeg, at jeg havde fået lavet noget rod med tagget læreprocesser i WordPress. Det fandtes både i ental og i flertal, hvilket selvfølgelig ikke dur. Og af og til med “ae” i stedet for “æ”. Endnu mere roderi. Det fik vi ordnet.

Afslutningsvist skrev ChatGPT til mig:

Ekstra (helt frivilligt):

Hvis du er typen, der elsker orden (og det virker du til at være ), kan du overveje:
1. Ryd cache (igen), hvis du bruger cache-plugin/servercache
2. Brug et værktøj som https://httpstatus.io/ eller https://httpstatuscheck.com/ til at dobbelttjekke, at laereproces redirecter korrekt med en 301-status
3. Fjern midlertidigt redirecten fra functions.php, hvis du en dag flytter til .htaccess i stedet – men det er ikke nødvendigt nu

Billedet herunder er genereret af ChatGPT og ligner egl meget godt.

ChatGPT er ofte min redning mod nyudvikling

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

Fra selfies til professionelle headshots på en time

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

Et fantastisk nyt værktøj fra et dansk firma ved navn Headshots genererer spændende billeder på ingen tid til næsten ingen pris. Jeg kunne ikke lade være at prøve. Det var simpelthen for fristende.

Jeg valgte mellempakken til 297 kr., hvor man får 80 billeder baseret på ens egne mellem 14 og 20 uploadede billeder. Nogle af dem kunne jeg slet ikke genkende mig selv i, fordi jeg pludselig havde fået langt hår, hvilket jeg ikke har haft siden 1980. Jeg brokker mig ikke over resultatet, for der er kommet 26 brugbare billeder ud af det. En gennemsnitpris på 11,42 kr. for et professionelt billede er i orden.

Nederst findes et lille galleri med billederne (på min egen iPad kan det af en eller anden årsag ikke vises. Brug i stedet din PC, hvis det samme gælder hos dig).

Robotten har gjort mig mere maskulin

Jeg er ikke videre feminin og har aldrig været det. Det siger mig ikke noget. Jeg synes godt nok, at robotten har gjort mig (endnu) mere maskulin, end jeg ser mig selv, men på en eller anden måde, kan jeg alligevel godt lide dem. Måske kender robotten mig bedre, end jeg selv gør?

Hvor fører Artificial Intelligence (AI) os hen?

Jeg abonnerer på “DM Akademikerbladet”, der har et særligt nyhedsbrev om AI. Det er altid spændende at læse det, blandt andet fordi det ikke er en ukritisk falden på halen for den fremtid, der allerede er her. Desværre kan jeg ikke finde stedet, jeg tilmeldte mig. Men det er værd at lede efter.

De er fx gået i kødet på “Boston Consulting Group”, der fuldstændig uden dokumentation mener, at AI kan frigøre 104 mia. kr. i den offentlige sektor i den kommende tiårs periode. Firmaet har desværre for travlt til at dokumentere dette vanvittige tal, der udgør lidt over halvdelen af investeringen i krudt og kugler, jfr. forsvarsforliget til en værdi af 195 mia. kr.

Faktisk er en effektivisering på 104 milliarder kroner på ti år så betydeligt, at den ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, at den moderne danmarkshistorie kun byder på to begivenheder af samme målestok: Traktordriftens gennembrud fra 1945 til 1960 og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne og 1970’erne.

Det er svært at vide, hvor AI stopper og mennesker begynder. Men der er ingen tvivl om, at potentialet er enormt.

Sundhedsvæsenet?

En læge eller en sygeplejerske i psykiatrien bruger meget af arbejdsdagen på at dokumentere – altså sidde ved skærmen og tampe i tastaturet, for samtaler og meget andet skal jo naturligvis dokumenteres.

Tænk hvis samtaler blev optaget, og man derefter spillede dem for AI, som så skrev det den hørte? Sikke en masse tid der kunne bruges til at være sammen med patienterne i stedet for at sidde ved skærmen. Det er selvfølgelig klart, at medarbejderne skulle læse det grundigt igennem, før det blev tilført journalen, for robotten kunne jo høre forkert eller misforstå noget. Man kan naturligvis ikke give den det faglige ansvar.

Og selvfølgelig kan det lade sig gøre, og det er sikkert allerede muligt med den nuværende teknologi. Er det ikke bare at gå i gang med at udvikle en sprogmodel til psykiatrien?

Min ven ChatGPT

I min egen lille uvidenskabelige biks har jeg stor glæde af ChatGPT fra openai.com. Forleden havde “vi” fx følgende dialog:

“Hej igen. Jeg har fået en ny idé. Sprogdatabasen har i alt 24 kategorier. Brugerne kan kun vælge mellem 4 kategorier. Jeg vil gerne tillade brugerne at vælge mellem alle 24 kategorier. Kan du hjælpe mig med det?”

Et sekund efter havde jeg dette svar, som jeg kunne sætte ind i min eksisterende kode bare ved at trykke “Copy code”:

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

Fordelen ved ChatGPT er, at man kan skrive til robotten i almindeligt menneskesprog. Og i forhold til fx at søge med Google bliver man hos ChatGPT ikke afkrævet den rette terminologi. Herudover er den meget venlig, når man selv taler pænt til den. Den returnerer selvfølgelig ikke andet, end hvad den får tilført. Det er jo kun en robot.

 

[ngg src=”galleries” ids=”7″ display=”pro_horizontal_filmstrip”]   

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig::
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.