Indlæg

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Om læring, succesoplevelser og retten til selv at finde vejen

Du var god til at finde på løsninger

Om læring, succesoplevelser og retten til selv at finde vejen

Hvad har et eftermiddagsjob hos en isenkræmmer i Aakirkeby, børn med skolevanskeligheder, kunstig intelligens og to killinger i en bogreol til fælles? Mere end man skulle tro. Det handler om læring, succesoplevelser – og om den vigtige erfaring, der ligger i at kunne sige: Jeg kunne selv.

Da jeg var barn, havde jeg på et tidspunkt eftermiddagsjob hos isenkræmmerne i Aakirkeby. Jeg har vel gået i 6. eller 7. klasse. De tog sig meget af mig, for det var der behov for.

Jeg besøgte dem igen i 2018, og de sagde noget, jeg siden ofte har tænkt på, og som jeg blev meget glad for at høre:

Du var god til at finde på løsninger på opgaverne.

Mine opgaver var blandt andet at køre varer ind i porten, når leverandørerne havde sat dem af ude på fortovet. Herefter skulle de ud i lagerbygningen, og nogle skulle helt op på lagerbygningens loft. Jeg kørte også mindre varer ud til kunderne på en Long John.

Om aftenen efter lukketid spiste vi i deres store køkken på 1. sal sammen med deres tre ret små børn. Jeg var meget glad for at være der. Og jeg var glad for at gå i seng der – de havde reserveret et værelse til mig – og det var dejligt at vågne op der, for der stod ikke en eller anden idiot med sære ønsker.

Men det er især den ene sætning, der er blevet hængende:

Du var god til at finde på løsninger på opgaverne.

Det fortalte jeg min „lørdagstelefonven“ om i dag. Vi kom som sædvanlig vidt omkring og rundede blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyser af danske skolebørns faglige resultater.

Det er en katastrofe, at omkring hvert tiende danske skolebarn forlader skolen uden at kunne læse og/eller regne tilstrækkeligt.

Børn testes i Folkeskolens Nationale Færdighedstests langt mere, end vi blev, da vi i urtiden gik i skole. Man kan spørge, hvem det egentlig er, der testes. Er det børnene? Er det lærerne? Eller er det politikerne, der skruede den nye folkeskole sammen i 2013?

Jeg hælder til det sidste.

Vi lærte på en anden måde

Meget af vores læring bestod af repetition.

Måske var staveord ikke så frygtelig spændende, men man lærte at stave til fx „buschauffør“ og lærte, at det skrives i ét ord, når man først havde gjort det forkert otte gange og derefter ramte plet niende og tiende gang.

Og så var der blækregningen, som vist var en gang om ugen. Det lærte man også noget af.

Min ven og jeg er nogenlunde jævnaldrende, så vi mindedes i fællesskab og med glæde serien Læs og forstå.

Det betyder selvfølgelig ikke, at alt var bedre i gamle dage. Det var det ikke. Men repetitionen havde en funktion: Noget skulle ganske enkelt indlæres, og det krævede øvelse.

Helt forfærdeligt står det til på Lolland, hvor 34 pct. ikke består hverken dansk eller matematik efter 9. klasse. Analysen findes her.

Børnene på Lolland er taberne i et system, de ikke selv har skabt. De er uden skyld i, at Lolland Kommune blandt andet slås med lave boligpriser, der tiltrækker økonomisk trængte familier. Der er ikke nødvendigvis lige så meget lektiehjælp at hente som i Gentofte.

Konsekvenserne er alvorlige. Det handler ikke bare om karakterer på et stykke papir. Det handler om mulighederne for resten af livet. Selv hvis man drømmer om en praktisk uddannelse som fx murer eller tømrer, skal man kunne læse, forstå en instruktion og regne.

At opleve, at man kan noget

Nogle børn er ganske enkelt ikke glade for at gå i skole, fordi de igen og igen oplever, at de ikke kan leve op til de stillede krav.

Jeg havde nemt ved alt det boglige, men det sidder stadig et eller andet sted i mig, at jeg aldrig kom over i højdespring og altid blev valgt til sidst i rundbold og høvdingebold.

Nu er det ret ligegyldigt, at jeg aldrig kom over i højdespring. Jeg har et dejligt liv alligevel.

Men jeg kan sagtens prøve at vende det om:

Tænk, hvis man har svært ved alt det boglige og aldrig oplever en succes dér?

Det må gøre ondt. Og jeg er sikker på, at de børn udmærket ved, at de har et stort problem.

Til nogle af dem har man fundet på Juniormesterlæren, hvor de er ude hos en mester en eller to dage om ugen.

Og de er glade. Mesteren er glad. Pludselig står der måske et barn, der har oplevet nederlag efter nederlag i klasselokalet, men som kan betjene en skruemaskine, forstå en praktisk opgave og løse den.

Hidtil har jeg tænkt, at det var en dårlig ordning, fordi børnene dermed risikerede at være helt sikre på aldrig at bestå folkeskolens afsluttende prøver, når de manglede op til 40 pct. af den almindelige undervisningstid.

Men jeg tror, jeg har taget fejl.

For her får nogle af disse børn måske noget, de ellers næsten aldrig får:

Erfaringen af at kunne noget.

Det er deres:

Du var god til at finde på løsninger på opgaverne.

Og det vil jeg ikke tage fra dem.

Hidtil har de senere kunnet tage 10. klasse og bygge ovenpå med en HF, hvis de pludselig kunne se behovet. Den mulighed forandres grundlæggende med uddannelsesreformen, der lukker både 10. klasse og HF.

En af grundene til, at jeg er radikal, er, at partiet fokuserer på dannelse og uddannelse. Uddannelse er fundamentet for fremtidens samfund. Vi er simpelthen nødt til at investere i uddannelse på alle planer, hvis vi vil se en fremtid som samfund for os.

Man er nødt til at lære at lære

Min vens og min samtale begyndte i virkeligheden med AI, som han gav en del af skylden for de dårlige resultater.

Men dér mener jeg, han tager fejl.

Problemet eksisterede før den generative AI blev hvermandseje. For tre år siden havde vi ikke allesammen ChatGPT i lommen.

AI kan naturligvis bruges til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men den grundlæggende udfordring er ældre end ChatGPT.

Man er nødt til at lære.

Og man er nødt til at lære at lære.

Som et banalt eksempel skulle jeg selv lære at studere på universitetet. Jeg kravlede lige over dumpegrænsen efter 1. årsprøve, men det endte da godt til sidst.

Det var ikke evnerne, jeg pludselig fik. Jeg skulle lære, hvordan man greb opgaven an.

Man er nødt til at finde på løsninger på opgaverne.

Vi kan ikke fjerne alle forhindringer

Derfor mener jeg også, at curlingforældrene hurtigst muligt må begraves.

Forældre og bedsteforældre vil så gerne gøre livet nemmest muligt for børnene. De må helst ikke møde modstand eller få for store udfordringer.

Men hvordan skal de så få de succesoplevelser, der er forbundet med selv at løse en vanskelig opgave?

Jeg hørte en dejlig episode af Hjernekassen på P1, hvor Peter Lund Madsen talte med Poul Nyrup Rasmussen, der har været med til at stifte Headspace.

Peter Lund Madsen fortalte om, hvordan han som ulveunge havde haft den frygteligste hjemve. Men han klarede det. Og dermed erfarede han noget vigtigt:

Han kunne klare det.

Hjemve er smertefuldt, men hjemve er ikke det samme som en depression.

Vores opgave er ikke at fjerne alle forhindringer for børn. De er nødt til at erfare, at de kan selv. Ellers risikerer vi at gøre dem en bjørnetjeneste.

Jason og Josephine må også lære

Det gælder i en meget mindre målestok også Jason og Josephine.

Jeg kan ikke sørge for, at Josephine kommer til at elske at komme til dyrlæge. Jeg kan ikke tage hendes angst fra hende.

Men jeg kan sørge for, at turen foregår under kontrollerede former og varer så kort tid som muligt. Jeg kan vælge taxi frem for en larmende bus. Jeg kan dække transportkassen til. Og jeg kan udpege den dyrlæge, som klinikken siger er den bedste til katte: Maja.

Jeg kan skabe de bedst mulige betingelser.

Men jeg kan ikke opleve situationen for hende.

Jason og Josephine vil også meget gerne op i bogreolen, for der har man et virkelig godt overblik, og det er vigtigt, når man er killing. Man skal kunne overskue sit territorium og sikre sig, at der ikke lurer skjulte farer.

Men jeg løfter dem ikke derop.

De må selv erfare, at vejen går enten via enden af reolsystemet eller via skrivebordet, derfra over på radiatoren og først derefter over på den ønskede hylde.

Jeg kunne selvfølgelig løfte dem.

Det ville være meget lettere.

Men så tog jeg også løsningen fra dem.

De må selv løse problemet.

Og de ser faktisk ret tilfredse ud, når det lykkes.

Måske er der ikke så langt fra isenkræmmernes lagerbygning i Aakirkeby til to killinger i en bogreol, som man skulle tro.

Det handler om at få en opgave, finde en vej og til sidst erfare:

Jeg kunne selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Podcast: Biologien bag din kats vilde instinkter

Gemini Notebook kan noget

Podcast: Biologien bag din kats vilde instinkter

Ni artikler om Jason og Josephine er blevet til knap 20 minutters podcast om katte, adfærd og biologi. Gemini Notebook nøjes ikke med at genfortælle historierne om de to banditter, men bruger dem som afsæt for at forklare, hvad der foregår i kattehjernen, og hvorfor vores små sofadyr stadig er fyldt med vilde instinkter. 🐈🧠

Endnu en gang har jeg bedt Gemini Notebook om at lave en podcast over de seneste artikler om kattene. Den gør det utrolig godt, selvom der er nogle små – ligegyldige – fejl, såsom hvor transportkassen stod, da Josephine skulle ind i den.

Resten er fantastisk.

Du får ganske gratis 19:43 minutter bygget over ni artikler her på hjemmesiden. Du får en masse viden om din kat, som de to studieværter fylder ind. De fortæller – på baggrund af mit input – en masse jeg ikke vidste om kattehjerner. Jeg synes altså, det er værd at lytte til.

Og husk nu, at du kan vaske op eller kæle med katten, samtidig med du lytter.

Episodebeskrivelse

“Disse artikler følger hverdagen med de to unge katte, Jason og Josephine, i deres nye hjem. Forfatteren beskriver med både humor og videnskabelig nysgerrighed alt fra killingerne første dyrlægebesøg til betydningen af deres spinden og leg. Der gives et indblik i kattenes forskellige personligheder, herunder Jasons dristige natur og Josephines mere forsigtige tilgang til verden.

Samtidig skildres de praktiske udfordringer ved at indrette et kattevenligt hjem, når man som ejer lever med Aspergers syndrom. Teksterne understreger den stærke sociale tilknytning og glæde, der opstår i takt med, at dyrene føler sig trygge. Den røde tråd er fortællingen om, hvordan de to “banditter” gradvist erobrer både boligen og ejerens hjerte.”

Endvidere har Gemini Notebook leveret følgende:

“I hverdagen med killingerne Jason og Josephine oplever ejeren en række både hjertevarme milepæle og praktiske udfordringer:

Milepæle

  • De første 14 dage og trygheden i hjemmet: En stor milepæl er, da de to første uger er overstået. Killingerne går fra at være forsigtige “nybyggere” til små herskere, der leger, sover og tydeligt føler sig hjemme på deres nye territorium. Ejeren oplever også en overvældende mængde kærlighed i overskud i denne periode.
  • Første gang alene hjemme: Efter 14 dage tager ejeren på biblioteket og er væk i en hel time. Killingerne tager det helt roligt og sover i klatretårnet, hvilket er en stor milepæl, der giver ejeren en følelse af at have fået sin frihed tilbage.
  • Klatretårnet godkendes: Efter indledende skepsis overfor klatretårnet bliver det officielt “deres sted”. Det er en stor milepæl, da de begynder at ligge tæt og putte sammen i den øverste hængekøje, på trods af deres ellers meget forskellige personligheder.
  • Første dyrlægebesøg og “Superfin kat”: Begge killinger gennemgår deres første sundhedstjek og vaccinationer med stor succes. De kommer begge hjem med den officielle veterinærvurdering “Superfin kat” i sundhedsbogen, hvilket gør ejeren utrolig stolt.
  • Josephines store udvikling og tillid: Josephine, som oprindeligt var meget forsigtig og holdt afstand, gennemgår en stor tillidsmæssig udvikling. Hun begynder at opsøge ejeren med løftet hale, spinde og gnide sine kinder mod ejerens ben for at afsætte feromoner som et tegn på, at ejeren nu er en del af flokken.
  • Den hjemmedyrkede salatbar: Det lykkes for ejeren at dyrke kattegræs, og “salatbaren til banditterne” åbnes med stor succes, hvilket især Josephine tager rigtig godt imod.

Udfordringer

  • Transport og stress ved dyrlægebesøg: Selve turen til dyrlægen byder på flere udfordringer. Busturen med Jason er stressende og uforudsigelig, hvilket fører til beslutningen om altid at tage en taxa fremover, selvom det er dyrere. Josephine bliver så bange under transporten, at hun “fryser” i kassen, og under selve “indpakningen” derhjemme lykkes det hende i første omgang næsten at bryde ud af transportkassen, fordi fronten ikke var lukket ordentligt.
  • Kommende operationer og faste: De forestående neutraliseringer skaber bekymring. Da Jason skal faste op til sin kastration, giver det en praktisk udfordring i et hjem med to killinger: Da man ikke kan forklare Jason, at han skal faste, mens søsteren spiser, må de begge undvære morgenmaden den morgen.
  • Udgifter: Ejeren erfarer hurtigt, at det er særdeles dyrt at etablere sig med to killinger, når alt fra foder, grus, legetøj, drikkefontæne, klatretårn, transportkasser, vaccinationer, sundhedstjek og neutralisering skal betales.
  • Sikkerhed og opbygning af foderskab: For at undgå, at hjemmet ligner en dyrehandel, skal der bygges et opbevaringsskab til foder og grus. Da killinger hopper op overalt, er det afgørende for sikkerheden, at skabet skrues fast til væggen, så de ikke risikerer at vælte det og brække knogler eller i værste fald dø. Ejeren er ikke selv handyman, og turen til IKEA giver næsten hjerneblødning for en person med Aspergers syndrom. Det viser sig desuden at være utrolig svært at finde en handyman via platforme som “Handyhand”, der faktisk kan læse og forstå en kravsspecifikation. Da en aftale endelig kommer i stand, er der en lille udfordring med, at der vil være en smule luft mellem lågerne, hvor nysgerrige killingepoter kan prøve at mase sig ind.
  • Beskyttelse af planter: Det sværeste ved at dyrke kattegræsset var at finde et sted, hvor det kunne gro i fred for killingerne. Salatbaren kan derfor ikke stå fremme hele tiden, da de nysgerrige killinger ellers vil udvide konceptet til uønsket “havearbejde”.
  • Fysisk håndtering: Selvom killingerne er tillidsfulde, må ejeren endnu ikke løfte Josephine. Jason tillader det kun, hvis han får en støttende hånd under bagpoterne, da han ellers føler, at han flyver uden kontrol under maven.”

Billedet herunder siger: “Der er plads til to, når man ikke går så højt op i personlig plads”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Sådan arbejder Gemini Notebook

AI og kattelivet

Sådan arbejder Gemini Notebook

Hvad sker der, når seks artikler om to killinger, Aspergers syndrom og en fælles læreproces bliver fodret til AI? Gemini Notebook kan ikke alene skabe en podcast ud fra materialet, men også analysere det og omsætte det til et mindmap. Resultatet er et overraskende præcist blik på, hvor meget både Jason, Josephine og jeg egentlig har lært på ganske kort tid.

Jeg er fascineret af Gemini Notebook, hvor jeg ikke forstår maskinrummet, men elsker resultatet. Man behøver heller ikke forstå motoren for at køre bil.

I går uploadede jeg seks artikler og bad om et “Audiooverblik”. På nogle få minutter oprettede den denne podcastepisode baseret på artiklerne. Jeg bad den især fokusere på samspillet mellem autismen (Aspergers syndrom) og kattenes personligheder.

Den var meget loyal overfor mine artikler, men den fyldte ud med det, jeg også kunne have skrevet

Gemini Notebook har disse værktøjer:

I dag trykkede jeg bare på “Mindmap”, hvorpå den gik i gang med at lave et mindmap baseret på de samme seks artikler. Dvs. man uploader en gang, det gemmes i dens arbejdshukommelse og det kan så bruges til forskellige output.

Mindmappet som tekst

Herunder har den genereret en tekst om det, den har set og hørt. Under teksten findes mindmappet også som billede.

“Kilderne beskriver en omfattende og parallel læreproces, hvor både menneske og dyr udvikler sig gennem interaktion og dokumentation. Formidlingen via artikler og video fungerer her som et redskab til både at fastholde læringen og til at skabe en dybere forståelse for de involverede parter.

Forfatterens læreproces: Fra begynder til formidler

For forfatteren er anskaffelsen af de to killinger, Jason og Josephine, startskuddet til en teknisk og kreativ læreproces. Forfatteren definerer sig selv som begynder og beskriver eksplicit de færdigheder, der er blevet tilegnet i løbet af kort tid:

  • Teknisk formidling: Læring om videoformater, brug af softwaren HandBrake, optagelse i bredformat med lyd og selve processen med at uploade til hjemmeside og sociale medier.
  • Visuel fortælling: Udviklingen fra at tage tilfældige billeder oppefra til bevidst at sætte sig i gulvhøjde. Dette skaber en “øjenhøjde-effekt”, hvor kattene fremstår som hovedpersoner i deres eget univers, hvilket styrker den narrative formidling.
  • Analyse som læring: Formidlingen på hjemmesiden er ikke blot beskrivende; den er analytisk. Forfatteren analyserer kattenes kropssprog, pupiller og interaktioner i videoerne for at forstå deres trivsel og personligheder.

Kattenes læreproces: Socialisering og tilvænning

Mens mennesket lærer at formidle, gennemgår Jason og Josephine deres egne væsentlige læreprocesser for at begå sig i deres nye hjem:

  • Social læring: Gennem vilde brydekampe lærer killingerne sociale regler, såsom hvor hårdt de må bide, og hvordan de læser hinandens kropssprog.
  • Habituering: Kattene gennemgår en gradvis tilvænning til hverdagens fænomener, herunder transportkasser og den larmende støvsuger. Kilder fremhæver, at de lærer at skelne mellem den farlige, tændte støvsuger og den ufarlige, slukkede version, som de til sidst bruger som soveplads.
  • Fysisk udforskning: De lærer at navigere i hjemmet ved at bruge køkkenskuffer som trappetrin og udnytte det nye klatretårn som udkigspost og “observationspost”.

Clickertræning: En fælles læreproces

Kilderne introducerer clickertræning som en metode til at skabe et fælles sprog mellem menneske og kat. Denne proces handler i mindre grad om cirkuskunster og i højere grad om:

  • Gensidig forståelse: At skabe en tydelig kommunikationsvej, hvor kattene forstår, hvornår de har gjort noget rigtigt.
  • Relationsopbygning: Træningen foregår på kattenes præmisser gennem frivillighed og positive oplevelser, hvilket styrker tilliden.

Hjemmesiden som ramme for interaktion og refleksion

Hjemmesiden “Stegemüllers vindue mod verden” fungerer som en struktureret platform for denne formidling. Forfatteren lægger stor vægt på, at dialogen skal foregå i artiklens kommentarfelt frem for på Facebook, for at sikre, at kommentarer og kontekst ikke dekobles i fremtiden.

I den større sammenhæng kobles læreprocessen også til forfatterens liv med Aspergers syndrom. Gennem bogen “Alle katte er på Autismespektret” og de daglige observationer af kattene, opstår en refleksiv læreproces omkring diagnosen, hvor kattenes adfærd spejler autistiske træk.”

Mindmap som billede

Hvis det er vanskeligt at se, kan du forstørre med CTRL +

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Podcasten bliver til, når byen sover

Mens de fleste sover, sidder jeg ved mikrofonen. Kirkeklokker, trafik og en gøende hund sætter nemlig grænser for, hvornår der kan optages episoder til podcasten. Nu er sæson 3 af Danske Slægtsforskeres podcast færdig, og jeg fortæller lidt om arbejdet bag kulisserne, testlytternes betydning og hvordan jeg bruger ChatGPT som hjælper.

Danske Slægtsforskeres podcast bliver til om natten

Jeg bor i lejlighed lige overfor Hvidovres middelalderkirke, Hvidovrevej ligger for mine fødder og naboen holder af og til en gøende hund.

Det betyder samlet set, at det bedste tidspunkt at optage episoderne til Danske Slægtsforskeres podcast er om natten. Jeg begynder ved 22-tiden for at opnå et rimeligt resultat.

Det nye optageudstyr opfanger de mest utrolige lyde. Tydeligst er kirkeklokkerne, der indvarsler begravelser kl. 10:55 og 12:55 – og der ringes ud ca. 25 minutter efter.

Det er gået op for mig hvor ofte, der bores i min ejendom, selvom det ikke er beton og slagbor.

Trampede en flue på skrivebordet, kunne det sikkert også høres i de færdige episoder.

Dagene bruger jeg på manuskripterne, som er ligeglade med begravelserne.

Sæson 3

Jeg er færdig med sæson 3, der vil dreje sig om gratis programmer, der gør din slægtsforskning lettere. Du vil kunne høre nedenstående episoder torsdage i ulige uger, og jeg glæder mig til at introducere de fem programmer, der hver for sig løser et enkelt problem.

Målet er ikke, at du skal blive ekspert i programmet. Målet er, at du skal få lyst til at prøve det. Kan du ikke lide det, findes delete-knappen på de fleste tastaturer, eller blandt programmets filer findes en fil, der hedder noget med uninstall.

Når du begynder at lytte til de forskellige episoder, vil du muligvis opdage, at der er en vis progression i sæsonen forstået på den måde, at de omhandlede programmer bliver sværere og sværere. Everything er klart det letteste, mens GIMP afskrækker mange med alle sine menuer, funktioner og knapper hid og did.

Uge 33 – Introduktion til sæson 3: 13. august
Uge 35 – Episode 1: 27. august: Everything
Uge 37 – Episode 2: 10. september: Notepad++
Uge 39 – Episode 3: 24. september: PhotoScape X
Uge 41 – Episode 4: 8. oktober: ChatGPT
Uge 43 – Episode 5: 22. oktober: GIMP
Uge 45 – Tak for denne gang: 5. november

Som altid er episoderne ret korte med den længste på 10:27 minutter. Det er med vilje, jeg holder dem korte, fordi jeg tror, det er bedre at lytte et par gange (og måske vende tilbage en anden dag), end at føre lytterne ind i en lang tankerække, det alligvel kan være næsten umuligt at fastholde, når man måske vasker op eller går tur samtidig. Forskningen viser, at de fleste lytter samtidig med, at de gør noget andet.

Testlytternes indsats

Jeg har fire faste testlyttere, som på hver deres måde (forhåbentlig) gør episoderne til at holde ud at høre på.

  • Når jeg selv læser andres tekster, finder jeg altid 25 detaljer, de bør se på. Jeg er overbevist om, at de finder mig irriterende.
  • Når testlytterne lytter mine episoder igennem, sker noget lignende. Især en af dem er fantastisk til at fange manglende ord og manglende information. Det er jeg meget taknemmelig for. Selv tænker jeg fx kun sjældent over, om et program har danske eller engelske menutekster, men det er naturligvis en vigtig information til lytteren, om programmet er på engelsk.

ChatGPTs indsats

Når jeg har et manus klar, sender jeg det gennem ChatGPT og beder programmet tjekke strukturen. Jeg er imponeret over dets evne til at bytte rundt på sætninger og afsnit, hvilket bevirker, at lytteren kan få en bedre oplevelse af den enkelte episode.

Der er meget AI ikke kan, men bruger man det til det, jeg vil kalde “styrede opgaver” – eller spørgsmål med kun ét svar – er robotterne til stor hjælp. Eksempelvis renser ChatGPT 8.000 linjer HTML-kode for mig på sekundet, og den husker, hvordan jeg vil have de færdige sider til at se ud. Det har vi nemlig fået forhandlet os frem til.

Selvfølgelig kan man stille spørgsmålet “Kan du finde en dejlig kageopskrift?” Og ja det kan den da, men det er jo et temmelig tåbeligt spørgsmål, da der er mange meninger om, hvad dejlige kager er. Selv hader jeg fx citronmåner. Det får nogle til at mene, at AI ikke kan noget. Prøv lige igen …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.