,

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT skal bruges med omtanke

ChatGPT tager også fejl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Selvfølgelig måtte jeg også lege med ChatGPT, når “alle andre” gør, og det er ganske fascinerende, hvad værktøjet kan. Du kan hente det og lege med her: https://chat.openai.com/. Indtil videre er det ganske gratis.

Jeg stillede robotten forskellige spørgsmål, jeg med sikkerhed kendte svaret på. De drejer sig om

  • Lasse Sommer
  • Aspergers syndrom
  • Mig selv og min far.

Et par af svarene er direkte forkerte og et par af dem rummer begreber, jeg undrer mig over, da jeg aldrig har hørt dem før (men det er ikke nødvendigvis robotten, der er noget galt med). De sidste eksempler er rent volapyk.

Gårsdagens engelsksprogede udgave af El Pais bragte en form for anmeldelse af ChatGPT.

Budskabet i denne artikel er, at man skal passe meget på og ikke bevidstløst bruge værktøjet, selvom det er fristende at producere en masse indhold i løbet af nul komma fem. Faktisk kan jeg ikke helt se idéen med det.

Det skyldes:

  • Når man er nødt til på forhånd at kende svarene for at gennemskue fejlene, er der ingen grund til at spørge
  • Kender man ikke svarene, må man validere robottens svar, og så har man ikke fået noget ud af at spørge.

Jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvad folk vil bruge robotten til

I går læste jeg følgende på Facebook

De nye AI værktøjer bliver en revolution, og det er bare med at komme med på vognen. I sær, hvis du arbejder med forskning, jura, medicin, eller andet videnstungt.

Jeg ville nødigt være den borger, der modtog en afgørelse truffet af ChatGPT. Jeg ville også nødigt være den patient, der blev tilset eller udredt af en læge, der havde bedt robotten diagnosticere mig.

De videnstunge områder mener jeg, man fortsat skal lade mennesker varetage. Selvom der forskes og udvikles i kunstig intelligens, vil der gå mange år, før jeg tør stole på resultaterne. Jeg er klar over, at synspunktet er “old-scool” og slet ikke følger med tiden; jeg undskylder mig med, at jeg runder de 60 i år.

Eduard Frederik Sommer aka Lasse Sommer

Jeg er fuldt bekendt med Lasse Sommers historie fra alle gængse kilder (kirkebøger, mindesten, Modstandsdatabasen, avisartikler, Dines Bogø og endelig min fars ungdomskæreste, der har kendt Lasse).

Lasse var bror til min fars første kones næste mand: Knud Sommer. Lasse var hans dæknavn; det virkelige navn var Eduard Frederik Sommer. Han blev skudt af Gestapo sammen med ti andre modstandfolk i Lauringe Mose, Rorup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt den 9. august 1944 efter tortur i enten Vestre Fængsel eller Shellhuset.

Da jeg kender historien i detaljer, kan jeg gennemskue ChatGPTs fejl.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Her er to fejl:

  1. Han er ikke født i 1917 men i 1922
  2. Kodenavn/dæknavn var ikke “Flemming” men “Lasse”.

Jeg startede med at spørge på dæknavnet “Lasse Sommer”. Jeg overtrådte en politik, men er ikke klar over, hvad jeg generede robotten med.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Robottens svar er i dette tilfælde det rene Anders And. Der kan selvfølgelig have været andre aktive i modstandsbevægelsen, der hed Lasse Sommer. Modstandsdatabasen kender imidlertid ikke en sådan, og det hænger ikke sammen med, at der skulle være en Lasse Sommer, der var så kendt og anerkendt. Modstandsdatabasen er oparbejdet af Frihedsmuseet gennem mange, mange år – ofte af tidligere modstandsfolk. Jeg vil aldrig tvivle på dens resultater.

Aspergers syndrom

Dette ved jeg med sikkerhed også noget om; selvfølgelig ikke alt, men jeg har beskæftiget mig med det on and off siden 2003.

ChatGPT skal bruges med omtanke

På mig virker følgende sært:

  1. Jeg har aldrig hørt, at nogen kaldte det for en “lidelse”. Det kan selvfølgelig være en maskinoversættelse fra det britiske “disorder”
  2. Jeg har aldrig hørt termen “neurodevelopmental”, men det kan være noget, der netop ikke er oversat, for på dansk kalder vi det en “udviklingsforstyrrelse”.

Det resterende ser rigtigt ud.

Robotten kan opstille slagplaner

Et område, hvor jeg ville turde bruge robotten aktivt, er dens evne til at foreslå videre arbejde; dvs. ikke komme med svarene på specifikke spørgsmål men opstille en slagplan fx slides.

Jeg bad robotten lave fem slides om Aspergers syndrom. Bortset fra (selvfølgelig) de samme overvejelser om oversættelser, synes jeg, det ser godt ud. Hvis jeg fx skulle holde et foredrag om Aspergers syndrom eller noget helt andet, ville jeg turde bede robotten hjælpe mig med disposition til slides eller en indholdsfortegnelse.

ChatGPT skal bruges med omtanke

Dette er bare utrolig morsomt

Alt er vrøvl

ChatGPT skal bruges med omtanke

Mere vrøvl

Nu blev det bare sjovt …

Jørgen var direktør for en tekstilvirksomhed og har aldrig nogensinde været læge. Han tog afgang fra Den Danske Væveskole i København i sommeren 1943.

Overskriften til artiklen var: “ChatGPT skal bruges med omtanke”. Hvis det ikke ødelagde links mv., ville jeg ændre den til “Hold dig væk fra ChatbotGPT. Det er ubrugeligt”.

ChatGPT skal bruges med omtanke


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] har jeg skrevet en kritisk artikel om ChatGPT. Jeg står selvfølgelig ved, hvad jeg skrev i marts måned, men siden har jeg udforsket ChatGPT […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.