Tag Archive for: ChatGPT

, ,

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

Fra selfies til professionelle headshots på en time

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

Et fantastisk nyt værktøj fra et dansk firma ved navn Headshots genererer spændende billeder på ingen tid til næsten ingen pris. Jeg kunne ikke lade være at prøve. Det var simpelthen for fristende.

Jeg valgte mellempakken til 297 kr., hvor man får 80 billeder baseret på ens egne mellem 14 og 20 uploadede billeder. Nogle af dem kunne jeg slet ikke genkende mig selv i, fordi jeg pludselig havde fået langt hår, hvilket jeg ikke har haft siden 1980. Jeg brokker mig ikke over resultatet, for der er kommet 26 brugbare billeder ud af det. En gennemsnitpris på 11,42 kr. for et professionelt billede er i orden.

Nederst findes et lille galleri med billederne (på min egen iPad kan det af en eller anden årsag ikke vises. Brug i stedet din PC, hvis det samme gælder hos dig).

Robotten har gjort mig mere maskulin

Jeg er ikke videre feminin og har aldrig været det. Det siger mig ikke noget. Jeg synes godt nok, at robotten har gjort mig (endnu) mere maskulin, end jeg ser mig selv, men på en eller anden måde, kan jeg alligevel godt lide dem. Måske kender robotten mig bedre, end jeg selv gør?

Hvor fører Artificial Intelligence (AI) os hen?

Jeg abonnerer på “DM Akademikerbladet”, der har et særligt nyhedsbrev om AI. Det er altid spændende at læse det, blandt andet fordi det ikke er en ukritisk falden på halen for den fremtid, der allerede er her. Desværre kan jeg ikke finde stedet, jeg tilmeldte mig. Men det er værd at lede efter.

De er fx gået i kødet på “Boston Consulting Group”, der fuldstændig uden dokumentation mener, at AI kan frigøre 104 mia. kr. i den offentlige sektor i den kommende tiårs periode. Firmaet har desværre for travlt til at dokumentere dette vanvittige tal, der udgør lidt over halvdelen af investeringen i krudt og kugler, jfr. forsvarsforliget til en værdi af 195 mia. kr.

Faktisk er en effektivisering på 104 milliarder kroner på ti år så betydeligt, at den ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, at den moderne danmarkshistorie kun byder på to begivenheder af samme målestok: Traktordriftens gennembrud fra 1945 til 1960 og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne og 1970’erne.

Det er svært at vide, hvor AI stopper og mennesker begynder. Men der er ingen tvivl om, at potentialet er enormt.

Sundhedsvæsenet?

En læge eller en sygeplejerske i psykiatrien bruger meget af arbejdsdagen på at dokumentere – altså sidde ved skærmen og tampe i tastaturet, for samtaler og meget andet skal jo naturligvis dokumenteres.

Tænk hvis samtaler blev optaget, og man derefter spillede dem for AI, som så skrev det den hørte? Sikke en masse tid der kunne bruges til at være sammen med patienterne i stedet for at sidde ved skærmen. Det er selvfølgelig klart, at medarbejderne skulle læse det grundigt igennem, før det blev tilført journalen, for robotten kunne jo høre forkert eller misforstå noget. Man kan naturligvis ikke give den det faglige ansvar.

Og selvfølgelig kan det lade sig gøre, og det er sikkert allerede muligt med den nuværende teknologi. Er det ikke bare at gå i gang med at udvikle en sprogmodel til psykiatrien?

Min ven ChatGPT

I min egen lille uvidenskabelige biks har jeg stor glæde af ChatGPT fra openai.com. Forleden havde “vi” fx følgende dialog:

“Hej igen. Jeg har fået en ny idé. Sprogdatabasen har i alt 24 kategorier. Brugerne kan kun vælge mellem 4 kategorier. Jeg vil gerne tillade brugerne at vælge mellem alle 24 kategorier. Kan du hjælpe mig med det?”

Et sekund efter havde jeg dette svar, som jeg kunne sætte ind i min eksisterende kode bare ved at trykke “Copy code”:

26 AI-genererede billeder hos Headshots.dk

Fordelen ved ChatGPT er, at man kan skrive til robotten i almindeligt menneskesprog. Og i forhold til fx at søge med Google bliver man hos ChatGPT ikke afkrævet den rette terminologi. Herudover er den meget venlig, når man selv taler pænt til den. Den returnerer selvfølgelig ikke andet, end hvad den får tilført. Det er jo kun en robot.

 


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig::


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Danmarks Radio har en sprogkonsulent

Dialog med Danmarks Radio om sprog-1

Det er slet ikke så nemt, men jeg giver ikke sådan lige op. Jeg er faktisk utrolig stædig, når det sådan lige tager mig.

Jeg skrev således til Jesper Termansen, som er lytternes og seernes redaktør i DR:

Kære Jesper Termansen

Når du klikker på dette link, vil du se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere.

Når du klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Jesper Termansen er en vældig venlig mand, der hurtigt svarede:

Kære Hanne B. Stegemüller

Det har jeg som sådan ikke nogen personlig holdning til. Men det følger af DR’s etiske retningslinjer, at DR skal anvende og støtte et korrekt dansk. Det kan vi vel alle være enige om.

Venlig hilsen
Jesper Termansen
Lytternes,- seernes og brugernes redaktør

Jeg svarede også temmelig snapt:

Kære Jesper Termansen

Tak for dit svar.

Ja, det kan vi helt sikkert være enige om.

Har du et forslag til – og en e-mailadresse på – en anden medarbejder i DR, der har en holdning til det?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Herefter fik jeg tilsendt en e-mailadresse på DR’s sprogkonsulent Mark Kristiansen. Adressen var imidlertid forkert, så vi måtte tage dansen en gang mere. Men tilsidst lykkedes det, og jeg skrev i formiddag til Mark Kristiansen under overskriften “85 dokumenterede eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio”:

Kære Martin Kristiansen

Jeg ved fra Jesper Termansen, at du er Danmarks Radios sprogkonsulent, og derfor henvender jeg mig til dig.

Når du klikker på dette link får du en beskrivelse af sprogdatabasens kategorier sammen med antallet af poster pr. kategori. Du vil nemt kunne se, at Danmarks Radio er blandt de absolutte topscorere i databasen.

Når du dernæst klikker på linket “Danmarks Radio” finder du eksemplerne.

Når du herefter klikker i kolonnen “Læs mere” vil du finde dokumentation mv.

Hvad er din holdning til disse eksempler?

Nu er jeg spændt på sprogkonsulent Martin Kristiansens svar, for om nogen må han da have en holdning til de 85 eksempler, jeg ind til videre har samlet og dokumenteret. Det, der vil være spændende, vil være at skabe en positiv dialog.

Hvor bliver det gode sprog af? “Spises” det af og til af ChatGPT

Det gælder både Danmarks Radio og mange andre hjemmesider. Hvorfor er man ikke opmærksom på at skrive godt? Hvordan kan det være, at det ikke længere er en værdi?

Jeg ved det naturligvis ikke. Men jeg har nogle forslag:

  • Skyldes det, at alting skal gå så pokkers stærkt? En journalist skal nu til dags publicere fem gange så meget indhold som fx ti år siden.
  • Jeg er begejstret for ChatGPT, men robotten skriver elendigt – meget ofte det, man kan kalde “floromvundet”, hvilket ord mine unge samarbejdspartenere end ikke kendte.

Jeg lavede for et par måneder siden en gennemgang af en samling tekster, som jeg mistænkte, at ChatGPT stod bag:

  1. Et menneske er ikke ”udstyret” med noget som helst: ”Vores team af erfarne teknikere er udstyret til at diagnosticere og reparere …” Mennesker har kompetencer, de kan noget, de ved noget osv. Men udstyrede er de lige godt ikke.
  2. Hvorfor ikke bare ”billigste” – du er jo ikke embedsmand? Sådan ville jeg have skrevet i et notat til Finansministeriet, da jeg i 23½ år arbejdede som økonom i centraladministrationen: ”… den mest omkostningseffektive løsning …” Det er lirum larum.
  3. Nej det hedder ”… reparation af xyz…” ”… tilbyder vi reparationer på en lang række lyd og DJ-udstyr …”
  4. ”Tekniske” er et unødvendigt fyldord: ”Hos X er vi stolte af vores tekniske ekspertise …”
  5. ”Hos X forstår vi …” Det er en anglicisme – hvis I tænker over det, er det simpelthen amerikansk fx fra ”At X we understand that …” . Jeg har ændret til ”Hos X ved vi …”
  6. Man reparerer ikke et problem! ”… diagnosticere og reparere en bred vifte af problemer …” Man diagnosticerer problemet og reparerer derefter enheden. Jeg har flere steder ændret til ”Vores team af erfarne teknikere er specialiseret i at diagnosticere en bred vifte af problemer, der kan påvirke turntables. Når vi har stillet diagnosen, kan vi typisk også reparere enheden.”
  7. Det ville vi aldrig sige på dansk: ”Er alle typer DJ-effektenheder reparerbare?” Jeg har ændret til: ”Kan alle DJ-effektenheder repareres?”
  8. Hvad er egentlig et engagerende lydbillede? Dynamisk kan jeg forstå, men ”engagerende lydbillede”? ”For DJ’s er effektenheder essentielle for at skabe et dynamisk og engagerende lydbillede.” Jeg har ikke ændret på det, for jeg har ikke forstand på musik. Men det ligner ChatGPT-snik-snak.
  9. Dette er virkelig “floromvundet”: “Hos X er vi stolte af vores evne til at tilbyde professionelle reparationer.”. Jeg har ændret til :”Hos X er vi stolte af at tilbyde professionelle reparationer.” Der står nøjagtig det samme, men lirum-larum er fjernet.
  10. Vi ville heller aldrig sige: ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i DJ-udstyrsreparationer”. Har ændret til ”… fulde udvalg af tjenester og ekspertise i at reparere DJ-udstyr.”. Pas på verbalsubstantiverne for ChatGPT elsker dem. Et verbalsubstantiv er: Man tager et verbum/udsagnsord og via diverse finurligheder, gør man dem i stedet til substantiver/navneord. Her var det ”at reparere”, der blev til ”en reparation”.

 

 

 

,

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Lav diagrammer med ChatGPT

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Advarsel: Denne artikel er endog meget “nørdet”.

Jeg rydder stadig op i slægtsdata – og jeg er stadig fascineret af ChatGPT. I går blev jeg opmærksom på, at der findes mange gratis tilføjelsesprogrammer (plug-ins) til ChatGPT, og jeg installerede “Diagrams: Show Me”.

Lige nu har jeg den betalte version af ChatGPT, dvs. version 4. Om tilføjelsesprogrammerne også findes til ChatGPT version 3.5, er jeg ikke klar over.

For at styre oprydningen har jeg lavet en Excelfil.

Billederne i denne artikel er svære at se, med mindre du vha. CTRL + zoomer ind med din browser.

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Og for at finde på en både sjov og nyttig anvendelse af “Diagrams: Show Me”, besluttede jeg at bede ChatGPT lave et diagram over den samlede proces fra data i Legacy til markering af direkte aner i Excelfilen.

  • Måske kan du bruge nogle af ideerne og koderne?
  • Måske får du mod på selv at lege med ChatGPT?

Der er stort set intet af alt det nedenstående, jeg har lavet selv, for jeg kan ikke kode. ChatGPT har gjort det for mig, og jeg har bygget det op over et par måneder, når jeg har fået en ny idé til noget, der kunne være dejligt at få med. Læg mærke til, at ChatGPT er dygtig til at indsætte forklarende kommentarer i VBA-koden. Kommentarerne er de linjer, der starter med en “pling” – dvs. et enkelt anførselstegn: ‘

Det virkelig interessante er, at man kan skrive til ChatGPT, som var den et menneske. Man behøver ikke kende de rigtige termer, som man ville skulle, hvis man ville opbygge det ved at søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg ryste i bukserne af skræk. De har lavet deres egen Artificial Intelligence-model (AI-model), som kaldes “Gemini”, men af forskellige årsager, vil det vare flere år, før den kommer til Europa. Så vidt jeg husker, skyldes det noget med “Gætte-Per” (GDPR).

Med Gemini sætter Google nu stort ind på at vippe ChatGPT, som indtil videre er førende inden for sprogmodeller, af pinden. Chatbotten, der er udviklet af firmaet Open Ai, fik på blot to måneder 100 millioner brugere, og slog dermed rekorden for flest nye brugere på kortest tid.

Kilde: dr.dk, 7. december 2023

Det får du retur

Du får et meget flot diagram og en beskrivelse af diagrammet med menneskeord.

Jeg synes, der mangler nogle trin i forhold til det, jeg bad om (se nederste afsnit “Her er hvad jeg skrev til ChatGPT”). Det skyldes formentlig, at jeg ikke har været tydelig nok i min beskrivelse. Det er jo trods alt bare en robot – og den kan ikke levere noget retur, som den ikke har fået input om. Det kan kun mennesker tænke sig til. Men det er jo nemt at øve sig i at blive mere tydelig i sin “kravspecifikation” og så simpelthen bare spørge en gang mere.

Menneskeordene følger her

sequenceDiagram
participant Legacy as “Legacy Software”
participant CSV as “CSV File (DirekteAner-2.csv)”
participant VBA as “VBA Macro (SplitNames)”
participant Excel as “Excel File (Gennemgang af slægtsfil.xlsm)”
participant Macro as “VBA Macro (MatchAndHighlight)”

Legacy->>CSV: 1) Start Legacy
Legacy->>CSV: 2) Vælg Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 3) Søg, Forskelligt, Fokusgruppe
Legacy->>CSV: 4) Vælg ‘Aner’ i direkte linje
Legacy->>CSV: 5) Lav liste over direkte aner
Legacy->>CSV: 6) Vælg ‘Udskriv’
Legacy->>CSV: 7) Vælg ‘Kommasepareret fil’
Legacy->>CSV: 8) Klik ‘Opret’
Legacy->>CSV: 9) Gem som ‘DirekteAner-2.csv’

CSV->>VBA: Importer til Excel
VBA->>Excel: Kør ‘SplitNames’ makro
Excel->>VBA: Opdel navne i felter

VBA->>Excel: Kopier data til ‘Gennemgang af slægtsfil.xlsm’
Excel->>Macro: Placer data i kolonner B, C, D
Macro->>Excel: Kør ‘MatchAndHighlight’ makro
Excel->>Macro: Farv direkte aner gule
Macro->>Excel: Markér direkte aner med ‘Ja’

Her kommer diagrammet

Diagrammer og VBA-koder styrer slægtsdata

Her er hvad jeg skrev til ChatGPT

Jeg har fået fortalt af en ven, at det kan betale sig at “tale pænt” til robotten, så det gør jeg. Og jeg må sige, at jeg altid får pæne svar retur.

“Hej igen

Du er så dygtig til at lave diagrammer. Kan du lave et diagram over nedenstående? Jeg er i tvivl om, hvilken diagramtype, der er bedst, men jeg tror, at et procesdiagram vil være mest velegnet. Er du enig?

Diagrammet skal starte med følgende, som ikke står i VBA-koden, da det er fra et andet program, der hedder Legacy, som er et program til slægtsforskning.

1) Start Legacy
2) Vælg en “Fokusgruppe”, der rummer direkte aner
3) Det kan du gøre sådan:
3a) Søg
3b) Forskelligt
3c) Fokusgruppe
3d) Klik på knappen “Fokusgruppe” og i vinduet der, klikkes på knappen “Tilføj en person og aner”.
4) Der skal du så kun have markeret “Aner” i direkte linje (fjern eventuelle flueben nedenfor).
5) Nu har du lavet Fokusgruppen og kan klikke på knappen nederst “Lav liste”. Så har du en liste over de direkte aner
6) Vælg “Udskriv”
7) Sæt mærke i “Kommasepareret fil”
8) Klik “Opret”
9) Gem filen med navnet “DirekteAner-2.csv” (den kan selvfølgelig hedde alt muligt andet – så skal du bare selv konsekvensrette nede i makroens linje, hvor der står: Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“DirekteAner-2”)

Det første vi skal gøre med filen er at køre makroen “SplitNames”. Den sørger for at RIN-nr (Legacys ID-nr.), for- og mellemnavne og så efternavne står pænt i hvert sit felt, idet Legacy skriver det hele i ét felt, fx “1,Stegemüller, Hanne B.”. Det kan vi ikke bruge.
Koden er:

Option Explicit

Sub SplitNames()
Application.ScreenUpdating = True
Dim ws As Worksheet
Dim LastRow As Long
Dim i As Long
Dim ID As String
Dim FirstName As String
Dim LastName As String
Dim SplitEntry() As String
Dim Names As String

' Definer hvilket regneark du arbejder med
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("DirekteAner-2")

' Find sidste række med data i kolonne A
LastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "A").End(xlUp).Row

' Gennemgå alle rækker med data
For i = 1 To LastRow
' Først, rens cellen for anførselstegn
ws.Cells(i, "A").Value = Replace(ws.Cells(i, "A").Value, """", "")
' Split ID og navne-delen på komma
SplitEntry = Split(ws.Cells(i, "A"), ",", 2) ' Splitter kun ved det første komma

' Sørg for at der er et element at tildele til ID
If UBound(SplitEntry) >= 0 Then
ID = Trim(SplitEntry(0)) ' ID er altid til stede før det første komma
Else
ID = ""
End If

' Tjek om der er yderligere oplysninger udover ID
If UBound(SplitEntry) >= 1 Then
' Der er mere end bare et ID
Names = Trim(SplitEntry(1))
' Find sidste komma, som adskiller efternavn og fornavn
Dim LastComma As Integer
LastComma = InStrRev(Names, ",")
If LastComma > 0 Then
FirstName = Trim(Mid(Names, LastComma + 1))
LastName = Trim(Left(Names, LastComma - 1))
Else
' Hvis der ikke er et komma, antager vi at hele strengen er fornavnet
FirstName = Names
LastName = ""
End If
Else
' Hvis der ikke er yderligere information, er navnefelterne tomme
FirstName = ""
LastName = ""
End If

' Placer værdier i de ønskede celler
ws.Cells(i, "B").Value = ID
ws.Cells(i, "C").Value = FirstName
ws.Cells(i, "D").Value = LastName

' Tilføj dette for at se værdierne i det umiddelbare vindue
Debug.Print "Row: " & i & "; ID: " & ID & "; FirstName: " & FirstName & "; LastName: " & LastName
Next i

MsgBox "Navneopdeling fuldført!"
End Sub

Når navneopdelingen er fuldført, står data pænt i det rigtige felter. De skal kopieres ind i den anden fil, hvor du holder øje med, hvor langt du er nået med din gennemgang af slægtsdata. Den anden fil har jeg kaldt for “Gennemgang af slægtsfil.xlsm”. Det er vigtigt, at filen gemmes som typen .xlsm, for eller kan den ikke rumme makroen.

I “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” skal du gøre følgende:

Placer data fra “DirekteAner-2” i kolonnerne B (ID-nummeret), C (for og mellemnavne) og D (Efternavn(e)).

I kolonne A skriver du bare ordet “Ja” foran alle navnene.

Kolonne E skal være tom for at skabe lidt overblik.
Kolonne F skal rumme Fornavn(e)
Kolonne G skal rumme Efternavn(e)
Kolonne H skal rumme RIN-nr., dvs. Legacys ID-nummer
Kolonne I skal rumme ordet “Ja”, hvis det er en direkte ane.

Er det ikke en direkte ane, skal du selv udfylde felterne F, G og H

Er det en direkte ane, skriver du ID-nummeret i kolonne H og kører makroen herunder. Den henter data fra kolonnerne A, B, C og D og farver felterne F, G, H og I gule, så det er nemt at se, at dette er en direkte ane.

Her er makroen, du skal køre – bemærk at fanen skal hedde “Ark1”.
Du kan kalde fanen noget andet, men så skal du konsekvensrette i koden, hvor der står “Set ws = ThisWorkbook.Worksheets(“Ark1″)”:

Sub MatchAndHighlight()

Dim ws As Worksheet
Dim rngToSearch As Range, rngToMatch As Range
Dim cell As Range, matchCell As Range
Dim matchFound As Boolean
Dim lastRow As Long

' Sæt arbejdsark
Set ws = ThisWorkbook.Worksheets("Ark1")

' Definer områderne for matchning
Set rngToSearch = ws.Range("H2:H" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "H").End(xlUp).Row)
Set rngToMatch = ws.Range("B2:B" & ws.Cells(ws.Rows.Count, "B").End(xlUp).Row)

' Nulstil farvning og "Ja"
lastRow = ws.Cells(ws.Rows.Count, "I").End(xlUp).Row
ws.Range("F2:I" & lastRow).Interior.Color = xlNone
ws.Range("I2:I" & lastRow).Value = ""

' Loop igennem hver celle i rngToSearch for at finde match i rngToMatch
For Each cell In rngToSearch
matchFound = False
If cell.Value <> "" Then
For Each matchCell In rngToMatch
If cell.Value = matchCell.Value Then
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = vbYellow
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = "Ja"
ws.Cells(cell.Row, "F").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "C").Value ' Kopier fornavn
ws.Cells(cell.Row, "G").Value = ws.Cells(matchCell.Row, "D").Value ' Kopier efternavn
matchFound = True
Exit For
End If
Next matchCell

If Not matchFound Then
ws.Cells(cell.Row, "I").Value = ""
ws.Range("F" & cell.Row & ":I" & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
End If
Next cell

MsgBox "Matchning fuldført!"

End Sub"

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sproget i december 2023

Sproget i december 2023

Sprogdatabasen takker for året, der gik

Sproget i december 2023

Så gik der endnu et år. Så blev vi endnu et år klogere (eller dummere?) – og ældre; selv rundede jeg de 60 år, men ondt gjorde det ikke. Tak fordi du læste med på sprogposterne, og fordi du måske også hyggede dig med databasen.

Tak for de tilsendte bidrag. Send gerne flere.

Det drejer sig om at komme i tvivl

Ingen er perfekte – det gælder ikke mindst mig selv – uagtet at jeg driver sprogdatabasen og hygger mig vældigt med det. Jeg slår meget ofte op i Den Danske Ordbog (DDO), for jeg kommer meget tit i tvivl om, hvordan forskellige ord staves. Når jeg gør mig morsom på andres bekostning, har jeg selvfølgelig en forpligtelse til selv at gøre mig umage med det skrevne ord.

Jeg bruger også sproget.dk en del, selvom jeg ikke synes, siden er helt nem at forstå.

Et meget anvendeligt lille program (en app) hedder “Sproghjælp” og er udgivet af Dansk Sprognævn (DSN). Den indeholder svarene på 20-30 almindeligt forekommende sproglige problemstillinger. Det drejer sig fx om:

  • Af eller ad
  • Det adverbielle t
  • Præsens participium (endelserne -ende og -ene)
  • Hans eller sin
  • Ligger eller lægger
  • Nogen eller nogle
  • -t eller -de

Mange kunne have god gavn af at installere – og bruge – programmet.

Endnu flere kunne have gavn af at komme i tvivl. Og det er i virkeligheden her, problemet findes. Har man ikke i skolen fået bare den basale viden om sproget, kommer man jo ikke i tvivl, og så har man intet incitament til at slå op i en ordbog eller bruge det lille program.

PISA 2022

Den 4. december 2023 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet “PISA 2022”. PISA er en forkortelse for “Programme for International Student Assessment”, og undersøgelsen gennemføres hvert tredje år af OECD. Undersøgelsen viser, at det går den helt forkerte vej her i landet. Det er ikke nogen overraskelse.

Billedet herunder stammer fra ministeriets hjemmeside. Det taler sit eget uhyggeligt tydelige sprog. Klikker du på billedet, kommer du også til undersøgelsens resultater.

I et land som vores burde vi kunne gør det langt bedre.

Sproget i december 2023

Når jeg ikke er spor overrasket, skyldes det, at jeg ser mange tekster fra unge mellem ca. 20 og 30 år. De er vanvittigt dygtige på deres felt. Ingen overgår dem, og jeg har kæmpe respekt for deres arbejde, men skrive kan de altså ikke. Derfor medvirker jeg på sidelinjen, hvilket er godt for både dem og mig. Jeg holder af følelsen af stadig at kunne bruges til noget.

Jeg har prøvet at spørge om årsagen til, at de ikke kan skrive. Jeg har prøvet at gøre det så pænt og næsten kærligt, jeg kunne, da det ikke er en kritik af dem som mennesker. Og jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det! Jeg vil bare prøve at forstå, hvad der er sket i årene, der gik mellem dem og mig.

De fortalte, at de aldrig har lært det i skolen, og derfor kommer de heller aldrig i tvivl. Det er logik for enhver bare letbegavet gymnasieelev. De kan jo ikke gøre for, at de eksempelvis aldrig har haft “staveord”. De ved simpelthen ikke, hvad det er/var. Jeg har prøvet at spørge, hvad de lærte i stedet? Hvad blev tiden så brugt på? “The answer is blowing in the wind”.

Selv elskede jeg staveord; jeg har altid kunnet lide det lille konkurrenceelement, også selvom det bare var mod mig selv set i forhold til ugen før. Og i den tid slap jeg også for gruppearbejde.

(En lille indskudt sætning/historie: “De er vanvittigt dygtige på deres felt …” Her kom jeg som vanligt i tvivl om det adverbielle-t på ordet “vanvittigt”. Et opslag i programmet “Sproghjælp” viste hurtigt, at “Adjektiver skal altid have -t, når de bruges som mådesadverbialer”.). Fint, det vil jeg prøve at huske. Men jeg glæder mig over

  1. at jeg kom i tvivl
  2. at det er så nemt at få hjælp.)

Det nye problem er tekster genereret af ChatGPT

Når man er klar over, at man ikke kan skrive selv, er det fristende at lade ChatGPT skrive teksterne. Jeg er en varm fortaler for robotten, men den kan altså ikke skrive på dansk. Indholdet, der genereres af ChatGPT, er ofte fint med en god struktur og mange underoverskrifter, men bogstaveringen er det rene Anders And set med danske øjne. Den skriver på amerikansk, og det er forståeligt nok, men det kræver menneskelig indgriben eksempelvis ikke at skrive alle substantiver/navneord i overskrifter med stort begyndelsesbogstav.

Måske har jeg fundet årsagen til den manglende stavekontrol

Sprogposterne samles i løbet af måneden. Hvis jeg kun har min iPad i nærheden, gemmer jeg eksemplerne i programmet “Noter”. Hos mig er det sådan, at programmet ikke udfører stavekontrol. Og jeg mener ikke, jeg nogensinde har slået stavekontrollen fra. Det vil sige, at det muligvis er sådan, at skriver man på en Apple-enhed, får man ingen hjælp? Det gør man måske kun på Windows-enheder?

Billedet herunder stammer fra “Noter”:

Sproget i december 2023

Herunder finder du månedens tilvækst til databasen

Du finder som altid den opdaterede sprogdatabase her.

1) Denne stammer fra dr.dk den 8. december “Nissen hos spekhøkeren”. Jeg har tjekket både “Ordbog over det danske Sprog”, der er en historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950 (ODS) og “Den Danske Ordbog” (DDO). Det kunne jo være, at det var en gammel skrivemåde. Ingen steder – bortset fra hos Danmark Radio – staves det “spekhøker”.

Sproget i december 2023

2) Også denne stammer fra dr. dk den 8. december “Nyd en kop the fra ende til anden”. Det er mange år siden, vi holdt op med at stave te med h. Retfærdigvis skal det siges, at DDO fortæller, at “the” er en uofficiel, men almindelig stavemåde. Danmarks Radio burde holde sig til den officielle stavemåde.

Sproget i december 2023

3) Når flertals-s bliver til apostrof-s: “DR laver mange fine podcast’s, men de bliver konsekvent ødelagt af baggrundsmusik”

4) Denne er så sød. Lige til lydskrift, der er en kategori til alt det, man hører, men ikke kan stave: “Ja du bliver en stor obrasanger når tid kommer”.

5) Denne kunne jeg ikke finde en kategori til, så den landede i “Udenfor kategori”. “… til så dårlig en fodboldskamp”.

6) “Yoghurt” er helt sikkert et svært ord, men skribenten skriver samtidig en slags lydskrift: “Man bliver svimmel ved synet af så mange slags yougurt”.

7 – 10) Professionel journalist på “Københavnliv” skrev den 1. december om Solsikkesnoren, som jeg også bruger, da den betyder, at man har et usynligt handicap:

7) “Jeg lavede opslaget, fordi vi er i en tid, hvor noget som et kompliment til kvinder deler vandende”.

8) “Jeg er generelt rigtig stor fortaler for solsikkesnoren, og bære den med stolthed”.

9) “… så folk kan se, at de har med et menneske af gøre …”.

10) “Så gik jeg ud og kiggede på opvasken og gik ind igen, og det morede vi os meget af”.

11) En anden professionel: “Vi anbefaler derfor at være ude i god tid, så I kan få planlagt ordentlig med jeres helper og ikke risikere pludselig at stå uden rengøringshjælp”.

12) Mellem rum og “og” burde have været “at” eftersom det står foran en infinitiv/navnemåde: “Er med på jeg skal til stor byen og se det”. Da jeg engang i fortiden gik i skole, mener jeg også, vi lærte, at “og” forbinder to ord, der er i samme ordklasse, men det kan være, det er noget vrøvl, når sproget.dk ikke skriver om det.

13) Her er mere lydskrift, da det af sammenhængen fremgik, at “lige” burde have været “like”: “Synes du også, at dette er en god idé så lige og del opslaget så flest mulige mennesker får set det”.

14) Jeg undrer mig ofte over, at mange ikke tænker logisk, når de skriver, og at der bør være konsekvens i sproget. Her er et eksempel, hvor der mangler både logik og konsekvens: “Spændene analyse og et spændende reformarbejde”. Når man skriver det samme ord to gange, bør det selvfølgelig også staves ens.

15) Når man gerne vil bruge svære ord fra andre sprog, kan det være en god idé at slå dem op i en ordbog. Her skulle sikkert have stået “cadeau”, men man ser ofte dette, som jeg finder irriterende: “Men kudos til, at modelmænd ikke behøver at have sixpack og være toptrimmede længere“.

16) Også her mangler konsekvens og logik. Billedet stammer fra TV Avisen 18:30 den 13. december. Når “klimafond” er i et ord, bør “klimaaftale” selvfølgelig også være i et ord.

Reglen er ellers nem at lære: Hvis der er mest tryk på første stavelse, skal navneordet i et ord. Er der mest tryk på anden stavelse, skal det i to ord. Man skal se for sig, om der er to et-taller eller to to-taller.

Sproget i december 2023

17) En journalist skrev: “Link til udsendendelse i kommentatorfelt”. Der skulle formentlig have stået: “Link til udsendelsen i kommentarfeltet”.

18)  Da stavekontrollen var kommet på afveje: “Så det er ikke noget vi får ryddet afvejen på et øjeblik”. Måske har stavekontrollen haft det vanskeligt her, da der jo findes et ord, der hedder “afveje” både som substantiv og som verbum,  men jeg tror ikke, man kan sige “en afvejen”. Så ville det hedde “afvejning”.

19) Fra dr.dk den 21. december. Det ville så ikke undre mig, om man skal betale dobbelt gebyr, jfr. PostNords sædvanlige prispolitik: “Alle frimærker købt i 2022 og 2022 kan ombyttes mod gebyr”.

Sproget i december 2023

20) Fra en der er professionel på sit felt: “Ledelse handler om at facilitetere”.

21) Journalist: “En parallel mellem Israel’s Netanyahu’s fremfærd i Gaza”.

22) Journalist: “Han befæstede sin magt med hensynsløs brutaltet.”

23) og 24) falder begge udenfor kategori. Der er tegn og andre angivelser, der er på vej ud af skriftsproget. Flere gange har jeg omtalt citationstegnet, der øger læsbarheden af det skrevne. Læsbarhed drejer sig kort sagt om at hjælpe læseren, derfor er det vigtigt at holde fast på det.

Et andet vigtigt og hjælpsomt tegn er bindestregen, der også er på vej ud. Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Jeg har kun et forslag, og det er, at nogle synes, det ser smart ud. Men vil man hjælpe svage læsere, bør man sætte bindestregen. I det første eksempel er orddelingen helt skæv. Havde ordet været delt korrekt, ville en bindestreg have været en god idé. Her står jo “Projektlederuddann elsens”, hvilket ikke giver mening:

Sproget i december 2023

I det næste eksempel, der stammer fra en styrelse, den med styr på ejendomsvurderingerne, ville det også have været gavnligt med en bindestreg, da her ellers står “Vurderings styrelsen”. Billedet er ikke det bedste – det medgiver jeg. En offentlig myndighed må ubetinget være forpligtet til at hjælpe læserne:

Sproget i december 2023

25) En forfatter burde vide bedre: “Biblioteks udtalelse”.

26) En klassiker på denne tid af året. Nytårsforsæt står faktisk i ordbogen: “Måske Regeringen skulle få sig et nytårsfortsæt der er tråd med vælgerne?“.

27) Det er synd for den lille smed, at nogen går på ham/hende: “Går på klejn smed”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.