,

De tre mus

Ikke kun i Askepot

I Askepot pot (sådan siger en af de tre mus faktisk, fordi han stammer) spiller musene en vigtig rolle, da Askepots kjole skal tegnes og syes.

På mit skrivebord

Her er også tre mus: to “handicapmus” og en lille normal mus til den lille ny maskine. Man skal aldrig gå ned på udstyr 🙂

Logitech MX Master 25

Den første “handicapmus” er den gamle Logitech MX Master 25. Den er virkelig lækker og ligger godt i hånden. Ved højre tommelfinger har den en knap, der sender mig tilbage til forrige webside. Herudover har den et par andre knapper ved højre tommel, men jeg har aldrig rigtig kunnet få dem til at fungere. Og jeg har levet fint uden.  Jeg kan godt lide tyngden og volumen, som bevirker, at man ikke skal sidde at kramme den, men at hånden ligger behageligt omkring den. På mit nye bord behøver den ingen musemåtte.

Den var dyr.

Logitech MX Ergo Trackball

En vidunderlig mus, der står fast på bordet, og hvor man bevæger cursoren ved hjælp af en kugle. Højre og venstre musetast fungerer helt som vanligt. Jeg har absolut ingen smerter i højre hånd og håndled længere, og det tilskriver jeg denne mus, der kan kippes 20 grader, så hånden får en mere naturlig stilling. Det er ikke så naturligt, at hånden skal ligge ligeud på underarmen (eller hvad det nu hedder). Herudover skal musen ikke løftes de tusind gange om dagen som en almindelig mus.

Præcisionsarbejde kan jeg endnu ikke lave med denne mus. Forestil dig at skulle lave et billede  på 598*336… Det er ikke let med kuglen, og derfor skifter jeg mellem de to mus, hvilket, jeg tror, er sundt. Jeg skifter også over, når tommelfingeren begynder at ryste, da det ikke er et sundhedstegn. Jeg tror, fysioterapeuten vil rose mig, når jeg ser ham igen om et par uger. Det positive er, at jeg kan bruge denne mus i længere og længere tidsintervaller. Det handler om træning.

Den var endnu dyrere.

Mouse with no name

Den tredje og sidste mus hører til den lille ny maskine. Musen er så gammel, at den ikke har et navn på sig. Jeg fandt den i en æske med udgået grej – pludselig var den god at have.

Den består af venstre og højre musetast og i midten et rullehjul, der kan kippes fra side til side for at kunne skifte mellem websider. I modsætning til de to øvrige har den et AA-batteri i maven. Den er for lille til min hånd, og jeg skal kramme den for meget, men pyt, det er jo kun til leg og test.

Den kostede vist næsten ingenting, selvom den også er fra Logitech.

Konklusion

Man skal aldrig gå ned på udstyr og da slet ikke på mus. Der kan komme en dag, hvor man af ergonomiske – eller andre – årsager pludselig har brug for en ekstra mus. Smid dem derfor aldrig ud – de er jo lette at opbevare fx bare i en plastikpose.

God søndag.

Lenovo ThinkPad T540p

Lenovo ThinkPad

Ny – brugt – PC

Jeg har købt en fin lille brugt og restaureret computer til 2.800 kr. Det er en Lenovo ThinkPad T540p fra refurb.dk. Den er med otte GB ram, og 240 GB SSD (jeg tilkøbte lidt). Skærmen har en fin størrelse på 15,6″. Der er Windows 10 Home, oplader og 12 måneders garanti.  Efter beskrivelsen skulle den være en fin, fin arbejdshest ,selvom den ikke er nyeste model. Jeg søgte råd hos “gutterne” i “Linux for begyndere” for jeg har ikke forstand på hardware, og de var gode til at rådgive. Ikke så mange dikkedarer eller overtalelse mere en forholden sig til mit formål med den lille ny.

Den er bestilt og kommer med GLS på onsdag – leveret lige til den lokale lakridspusher. Jeg skal kun gå 100 meter for at hente den. Jeg glæder mig.

En omtale af det udgåede produkt

15″ BÆRBAR COMPUTER TIL ERHVERVSLIVET.

Performance, effektivitet og holdbarhed gør T540p til den bærbare arbejdscomputer, der sætter standarden for computere til professionelle. Med det prisbelønnede tastatur, Full HD-skærm og ultralang batteridriftstid kan T540p være med dig hele vejen, uanset hvor dit arbejde bringer dig hen.

Formålet

Formålet med den lille ny er at have et sted at lege med Linux, en sandkasse, hvor kommandoer gerne må gå i ged og være helt forkerte, og hvor det ikke gør noget, at jeg får rodet så meget i det, at det er nødvendigt at reinstallere. Den slags vil jeg jo meget gerne undgå på den rigtige PC, for konsekvenserne kan være uoverskuelige. Jeg orker ikke at skulle begynde forfra mere end højst nødvendigt.

refurb

refurbs koncept er, at de opkøber brugte PC’er fra virksomheder, der udskifter maskinparken. Disse PC’er har måske kun to til tre år på bagen, men de er bygget til at holde måske seks eller syv år. refurb tager dem ind og sætter dem i stand, udskifter “trætte” eller defekte dele, sørger for at alt spiller, som det skal og sælger dem herefter med 14 dages reklamationsret og 12 måneders garanti.

Meget af det udstyr, vi køber, er i realiteten for godt til det, vi bruger det til. Kun til de allernyeste spil, videoredigeringsprogrammer mv. er det nødvendigt at have det det bedste grej. I hvert fald kan Linux sagtens køres på en ældre og istandsat PC. Systemets krav er ikke så voldsomme.

refurb skriver på deres hjemmeside om cirkulær økonomi. De vil reducere forbruget og produktionen, genbruge og i sidste ende genanvende mest muligt. I en tid, hvor vi taler klima og bæredygtighed er dette den rette vej at gå. Køb og smid væk-kulturen fylder alt for meget i den vestlige verden. Skal Danmark nå målet om 70 pct.s reduktion af CO2-udslippet i 2030 er det muligt, at vi er mange flere, der skal handle hos refurb.

De skriver også:

Ved at genbruge en computer, skal der produceres en computer mindre. Derved reducerer vi forbruget af ressourcer og genbruger selvsagt mere. Det som det ikke lykkes os, at genbruge bliver forsvarligt genanvendt. Det betyder, at så meget som det overhovedet er muligt bliver skilt ad, smeltet om og brugt til ny produktion.

De tanker kan jeg godt lide og jeg tror, jeg har gjort en god handel! Nu skal jeg bare glæde mig til den lille brugte Lenovo ThinkPad T540p kommer.

,

Hvor er kvinderne?

Linux

Jeg fandt en besked

Jeg kan ikke altid overskue de mange måder, man kan få en besked på: Messenger, privat besked på Facebook og mail. Jeg er så altmodisch, at jeg foretrækker mail, for det kan jeg overskue, men det går jo ikke i længden, for det er ikke sådan, man kommunikerer længere. Men hvorom alting er, så fandt jeg en uge gammel besked fra Brian, der gerne så mig ind i i folden ‘Linux for begyndere‘ blandt andet fordi han syntes, der var for få kvinder. Det får mig til at spørge: ‘hvor er kvinderne?’

To uger

Jeg har nu været med siden den 19. maj, dvs. lige knap to uger, hvor jeg installerede Linux i en Virtuel Box. Det var bare ikke nok kun at kunne lege, hvorefter jeg smadrede det hele i et forsøg på at installere ‘rigtigt’, hvilket blev til ‘urigtigt’. Så måtte der en tekniker til, og jeg har været rigtigt med siden den 27. maj, hvilket vil sige en uge på mandag. Indlæringskurven har været stejl, men det var også meningen. Jeg vil noget med dette projekt, som jeg kalder ‘Rejsen fra Windows til Linux‘.

I de to uger der er gået har jeg, som Brian, tænkt over, ‘Hvor er kvinderne?’ Jeg tror, jeg har set to eller tre kvinder i debatterne på ‘Linux for begyndere’. Er der slet ikke kvindelige medlemmer i gruppen? Tør de ikke blande sig i debatterne? Tør de ikke yde support? Hvad  skyldes det?

Bruger kvinder ikke Linux?

Hvis kvinderne slet ikke er i gruppen, skyldes det så, at kvinder bare ikke bruger Linux? Er de skræmt, som jeg var, over at det sikkert drejede sig om, at man skulle sidde med terminalen og udstede kommandoer for at komme til at skrive et tekstdokument eller lave et regneark? Eller at ingenting virkede ‘out of the box’, og at det ville tage ugevis at komme til det punkt, hvor man kunne bruge systemet i stedet for at bøvle med systemet? Eller at alle de gamle dokumenter og billeder ville gå tabt, og at de kan repræsentere 10 – 15 års arbejde.

Intet kunne være mere forkert:
  1. man kan sagtens slippe for terminalen, i hvert fald i starten. Det kan være, man skal bruge den senere, men så har man vel haft tid til at lære den. Jeg ville gerne installere skrifttyperne fra Windows, og de krævede terminal, men det fik jeg fin hjælp til; resten har været den grafiske brugergrænseflade (GUI).
  2. alting virkede ‘out of the box’. Her tænker jeg på tastaturet, printerne, skærmen, lyden (med den lille modifikation, at jeg skulle vælge HDMI 🙂 ), mailen, hvor det eneste der skulle gødes var at taste navn, mail-adresse og kodeord ind i Thunderbird. Alle gamle mails blev herefter hentet ind, eftersom det er en IMAP-konto.
  3. man laver fx en backup til et USB-stick af alle de gamle dokumenter og billeder. Når Linux er installeret, kopierer man materialet til den nye plads, som Linux allerede har oprettet og navngivet korrekt, så der ikke er noget at tage fejl af, hvilket er en proces fuldstændig mage til det, man gør i Windows. Hvis man har en særskilt disk til dokumenter og billeder, skal man bare sørge for, at Linux kan se disken. De gamle dokumenter og billeder er umiddelbart anvendelige og redigerbare. Programmerne man bruger hedder bare noget andet og agerer lidt anderledes, men der er ikke meget magi over det bortset  fra at de er sikre og gratis!

Kom an kvinder, det er ikke farligt, I kan få så meget