,

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

  • Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
  • Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
    • Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
    • I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days. 

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

  • Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
  • Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
  • Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
  • Af og til kom hele kilden slet ikke med
  • Forskningsnoter kom ikke med
  • Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

“Slægtsforskeren” om Family Historian

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Redaktøren vil gerne have en artikel

“Slægtsforskeren” om Family Historian

Man kan ikke sidde dette overhørigt: ‘For the 6th year in a row, Family Historian 7 is rated number 1 as “best family tree maker overall”.’ Kilde: https://www.family-historian.co.uk/reviews.

Jeg elsker at skrive, så jeg spurgte Kathrine Tobiasen, om hun kunne være interesseret i en artikel om Family Historian. Kathrine Tobiasen er redaktør på det flotte medlemsblad, der distribueres til medlemmerne af “Danske Slægtsforskere”, hvor jeg synes, alle slægtsforskere burde være medlemmer. Det er jo nærmest vores fagforening, som varetager alle vores interesser. Prisen er lige under 300 kr. pr. år.

Det kunne hun under den forudsætning, at artiklen ikke bliver for nørdet men får en forklarende tilgang. Det skyldes, at medlemmerne selvfølgelig er en broget skare med mange både unge og gamle medlemmer, mange nye slægtsforskere og mange med erfaring, mange der taler engelsk og mange, der ikke gør osv.

Så nu samler jeg noter og stikord sammen om mine erfaringer. Og når jeg har tilstrækkeligt mange, vil jeg se, om jeg kan strikke en artikel sammen. Det går sikkert nok?

Lige nu er jeg godt sur!

Ved et tilfælde opdagede jeg, at det, man i Legacy 10 har placeret i Forskningsnoter, ikke kommer med til Family Historian ved en “Direct Import”. En Direct Eksport er sådan set bare at åbne *.fdb-filen med Family Historian. Disse noter skal selvfølgelig komme med. Så nu kan jeg igen ikke komme nogen vegne.

Billedet stammer fra psykopaten.

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Første gang, jeg opdagede en alvorlig mangel var, da jeg konstaterede, at transskriptionerne (altså fx afskrifterne fra kirkebøgerne) ikke var kommet med. Legacy kalder det Detaljetekster og Family Historian kalder det for Citation. Jeg er usikker på, om dette problem er løst eller ikke, men jeg synes ikke, jeg kan finde dem i Family Historian. Jeg har genåbnet min en måned gamle tråd i den meget aktive brugergruppe.

Billedet stammer fra min far.

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Det er enormt irriterende og sætter igen alt på pause, fordi jeg jo ikke kan arbejde videre i Family Historian. Jeg kan selvfølgelig godt arbejde videre i Legacy, for så skal jeg jo bare starte forfra med en ny “Direct Eksport”. Jeg var bare så opsat på, at nu skulle det være.

Det værste er utrygheden. Når noget så centralt som både detaljetekster og forskningsnoter ikke kommer med, hvad mangler så ellers?

Begge gange har jeg kontaktet supporten, og de er enormt hurtige til at svare og vil gerne have tilsendt *.fdb-filen, så de kan se eksempler, men for så vidt angår problemet med detaljetekster/citatations var svaret, at det vil komme med i næste opdatering, som de ikke kunne fortælle, hvornår udkommer. Problemet med forskningsnoter venter jeg stadig på et uddybende svar på.

Mens jeg venter, vil jeg se videoer

På denne side ligger mange videoer, der fortæller, hvordan programmet virker, og de er interessante. Jeg har dog lidt problemer med at følge med på engelsk i den første video.

Jeg vil give mig i kast med “Tutorial on Family Historian, showing how to use the Witnesses feature to record special roles of participants in events”. I 21 år har jeg troskyldigt noteret faddere, men jeg har stort set aldrig brugt dem til noget. Måske er chancen her? I denne video tales noget langsommere, så her kan jeg fint følge med.

Noter til topbilledet

Du får lige billedet en gang mere, da det så måske er lettere at forstørre det. Billedet stammer fra min far i Family Historian.

Det interessante er, at personer, han har en relation til, vises med deres fakta – og det er altså genialt.

Eksempelvis:

  1. Den 10. april 1943 gifter hans søster sig med Sigvard Kaae (det er min tante og onkel)
  2. Den 14. maj 1948 gifter hans ungdomskæreste, som jeg jo har kendt, sig med Vagn Rasmussen (det var dem, der tog sig så fint af mig, da jeg kom til København som 16-årig)
  3. Den 24. september 1952 dør hans far
  4. Den 7. april 1956 gifter hans første kone Inge sig med Knud Sommer (hun var i øvrigt med til hans ungdomskærestes bisættelse i november 2023)
  5. Den 26. maj 1963 dør hans mor
  6. Den 23. oktober 1963 bliver jeg selv født

"Slægtsforskeren" 1/2025 om Family Historian

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Apple-verdenen er en helt anden

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Jeg er så glad for min iPhone, min iPad, mit Apple Watch og mine AirPods, som jeg har brugt i mange år, da det er lækre produkter, der holder i årevis. Men samtidig synes jeg, der er meget, der er svært, fordi jeg er Windows-menneske.

Jeg er irriteret over iOS’ mailprogram, for jeg foretrækker Mozilla Thunderbird, der er Open Source, og som jeg har brugt på computeren i vel snart 20 år. Jeg har dog fundet ud af at synkronisere programmerne. Der er en simpel guide her, som dog lider af den svaghed, mange artikler på nettet lider af: hvor gammel er den? Det er jo ret vigtigt at vide.

En inkarneret Apple-bruger sagde en dag til mig, at hun syntes, at alting er meget nemmere med Apple/iOS. Det forstår jeg slet ikke. Jeg synes, det er så svært, og jeg mister nemt overblikket.

Et eksempel er, at hvis jeg downloader noget på min iPad, siger den, at det er gemt, men jeg ved ikke, hvor det er gemt. På min computer har jeg styr på alting og er vant til at navigere ved hjælp af Stifinder. Jeg holder orden vha. et veludbygget mappesystem og er næsten aldrig i tvivl om, hvor jeg finder mine ting.

Skulle der alligevel opstå tvivl, søger jeg vha. den lokale søgemaskine på computeren “Everything”, der er genial. Du henter det gratis Everything her. Programmet har et væld af indstillinger. Hent det og prøv det selv!

Forleden dag kunne jeg ikke huske, hvor jeg havde gemt materialet om min farfars bror, den Waffen SS-frivillige Fritz Felix STEGEMÜLLER. Men jeg spurgte da bare “Everything”, der straks kom med blandt andet følgende svar, hvor det ikke tog lang tid at finde ud af, at jeg skulle kigge i denne mappe: “C:\Users\Ejer\Documents\Genealogi\Data xtra\Fritz Felix Stegemüller”.

Den slags kan jeg ikke lave med min iPad.

Svære Apple-processer for Windows-bruger

En komplet nulstilling af en iPad

Svære Apple-processer for Windows-bruger

På GladTekniks hjemmeside faldt jeg over en fin lille guide til at nulstille en iPad. De skriver blandt andet:

Du skal lave en komplet nulstilling af iPad’en, hvis:

  • enheden skal overdrages til tredjepart fx ved videresalg,
  • enheden er blevet langsom,
  • den på anden vis er begyndt at opføre sig underligt.

En nulstilling vil i mange tilfælde give iPad’en nyt liv.

Da min iPad er fra juni 2021, tænkte jeg, at det måske var en god idé med en nulstilling, blandt andet fordi jeg ikke synes, den holder så godt på batteriet længere.

Selv nulstillingen gik fint, men cirkusset bagefter med atter at få den koblet til MitID uden at skulle en tur på borgerservice, at få den parret med mit Apple Watch, at få den parret med mine Bose NC, at få det eksterne tastatur til at skrive $ (det er stadig ikke lykkedes), at få den til at huske koden til programmet, hvor jeg gemmer koder osv., var temmelig tidskrævende.

Jeg skyder skylden på, at alting foregår så automatisk, og hvis man vil gøre noget, der er bare lidt forskelligt fra det, Apple synes, der er bedst, så er det bøvlet. Det er ikke i sig selv svært, men vil man selv bestemme noget, er det svært, fordi man ikke kan se, hvad der foregår. Man er koblet helt af.

Jeg foretrækker den mere ingeniøragtige Windows-tilgang.

At udskifte iCloud med Dropbox

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Med Apples produkter følger en 5 GB iCloud-konto, men jeg har en 2 TB Dropbox-konto, hvor jeg hellere vil gemme mine ting midlertidigt for umiddelbart efter at flytte dem til computeren. Jeg har Dropbox, fordi jeg bruger det til backup af hjemmesiden og til visse backups, der kopieres fra NAS til Dropbox (fx fem hele versioner af PC’en). Og for at slippe for at skyde flere penge efter Apple. De har fået rigeligt allerede.

Svære Apple-processer for Windows-brugerDet lykkedes at udskifte iCloud med Dropbox, men det krævede mange forsøg at være sikker på, at alt hele tiden er synkroniseret, og at jeg virkelig ved, hvad jeg laver, og hvor mine ting bliver gemt.

I virkeligheden er jeg ikke så meget for alle mulige løsninger med “skyen”, for jeg bliver utryg og mister overblikket.

Jeg sidder hver måned og roder med at finde lydoptagelsen med psykologen og kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien og få dem gemt på computeren.

Eftersom der er en måned i mellem hver session, har jeg lykkeligt glemt, hvordan det gøres.

Men lydoptagelserne skal jo gemmes et eller andet sted under selve optagelsen. Måske kunne jeg gemme dem på selv iPad’en, men jeg må tilstå, at jeg ikke aner, hvordan det gøres. Derfor er valget blevet Dropbox, og ChatGPT hjalp mig på vej.

Synology NAS

Jeg foretrækker i virkeligheden min lille Synology NAS-server (DS 220_1) med to fuldt replikerede* diske samt de to eksterne harddiske, hvor jeg ved selvsyn kan se, hvad der foregår. Det tog et par timer en aften for et par år siden at sætte NAS’en op – og siden har den bare kørt og kørt uden problemer.

* At diskene er fuldt replikerede betyder, at der er samme indhold på de to diske. Står den ene en dag af, virker den anden (forhåbenlig).

Der er selvfølgelig en udgift ved anskaffelsen, men det er en engangsudgift i modsætning til diverse skyer, der vil have anselige summer hvert år.

Juleaften 2022 skrev jeg en artikel, der måske interesserer dig: Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS. Den er ikke kun for slægtsforskere, men slægtsforskere bør læse den.! Den rummer beskrivelse af mine begynder-erfaringer med Synology NAS og et link til en virkelig fin video på YouTube om, hvordan man kommer i gang.

NAS’en kan også sættes op til, at jeg kan tilgå den, som var det en sky, og ChatGPT har på en tidspunkt fortalt, hvordan det gøres. Det så simpelt ud, selvom jeg ikke ved ret meget om DNS og den slags. Jeg er er bare ikke nået så langt:

Opsætning af Remote Access (fjernadgang): Mange NAS-enheder tilbyder muligheder for fjernadgang. Dette kan normalt konfigureres gennem NAS’ens indstillinger. Du kan oprette en DDNS (Dynamic DNS) service, som vil give dig en fast adresse, du kan bruge til at få adgang til din NAS over internettet, selvom din IP-adresse ændrer sig.

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Svære Apple-processer for Windows-brugerPå billedet til højre ovenover figurerer iCloud Drive stadig. Det skyldes udelukkende, at jeg lige skal blive helt sikker på, at det kan undværes. Hvad med de forhadte SMS’er? Tillader Apple mon, at man selv bestemmer, hvor de lander? Og gad vide om man overhovedet kan slette iCloud?

Billedet her til højre viser, hvordan man med et enkelt klik ser, om Synology NAS’en har det godt. Det har den, og så kan man lukke igen.

At finde en Voice Recorder uden skjulte udgifter

Jeg er ikke klar over, hvad der er blevet af min oprindelige Voice Recorder. Et stykke tid har jeg haft en, men den er bundet op på iCloud, og når jeg nu har erstattet iCloud med Dropbox …

Man kan søge mange gratis løsninger frem til iPad’en, men når man kigger ordentligt efter, er de overhovedet ikke gratis. Flere vil have mellem 400 og 500 kr. årligt. Det kan de godt glemme.

Jeg har fundet en fin løsning ved navn RECUP til 19 kr., der arbejder sammen med Dropbox, og tænk jeg kan se og høre lydfilerne på computeren, og jeg kan nemt flytte dem til D-drevet, der er dedikeret til lydfiler, hvorefter jeg sletter dem fra Dropbox. For jeg bliver bare forvirret, hvis mine ting findes flere steder. Jeg foretrækker at holde “stram orden” og tage backup(s).

Man skal ikke lægge alle sine æg i den samme kurv

Hvis jeg en dag mistede min slægtsforskning … Hvad skulle jeg så lave? Ville jeg begynde forfra? Jeg ved det virkelig ikke. Tanken er rædsom.

Jeg er helt hysterisk og er meget omhyggelig med flere backups hver dag af de samme ting til forskellige destinationer. Hvis den ene destination fejler, er der vel en af de andre, der virker. Og jeg gemmer mellem 5 og 60 versioner afhængig af størrelsen. Fx gemmes der kun 5 versioner af C-drevet, da det er meget stort. Derimod gemmes 60 versioner af Legacy (program og data). Legacy er slægtsforskningsprogrammet.

Det er at undgå at lægge alle sine æg i den samme kurv.

Når det først er sat op, kører det bare, uden at jeg behøver at gøre det mindste. Jeg bruger Acronis, der er nemt og effektivt. En af de features, jeg holder meget af ved Acronis, er, at man kan beslutte, at man vil have hver enkelt kørsel valideret. Det bevirker, at man ikke lever i en falsk tryghed. Det skal nok råbe op, hvis der er noget galt, men det har jeg nu aldrig oplevet.

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Dette regneark fortæller om indholdet af de forskellige kørsler

Svære Apple-processer for Windows-bruger

Er alt det ikke meget sværere end iPad og iPhone?

Nej, det synes jeg ikke, for jeg har fuld kontrol over det, og jeg kan hele tiden se, hvad der foregår hvor. Hvis man skulle sætte det hele op fra bunden, ville det selvfølgelig nok tage et par dage, men jeg har jo fundet frem til løsningerne over en længere årrække og fundet frem til, hvordan de spiller sammen, og hvordan jeg føler mig tryg med mine data.

Det kan Apples iOS (iPhone og iPad) ikke slå.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Glæden ved at yde support til TNG

Jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG.

Jeg gør det selvfølgelig primært fordi, jeg synes, det er et fantastisk program, der fortjener en masse brugere. Det er ganske gratis at få min support, hvis du opfylder de fem betingelser.

Jeg ved godt, jeg skæmmer nogle væk med de fem betingelser, men jeg mener hvert et ord – det er ærlig snak. Til gengæld beholder jeg de rigtige.

Betingelserne bevirker, at du selv lærer noget. Vil du lave hjemmeside med TNG, skal du acceptere, at du går ind i en læreproces, for jeg laver det ikke for dig. Og det er årsagen til, at jeg hjælper slægtsforskere i gang med TNG. Det er en glæde for mig at mærke, at en bruger nu kan klare det meste selv. Jeg har formået at formidle min viden.

Er du ikke indstillet på læreprocessen, er det nok bedre, at du offentliggør dine data med MyHeritage el.lign. og betaler dem for det.

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Jeg har længe tænkt på at dele mine erfaringer med små nyttige værktøjer til slægtsforskning. De er ikke noget særligt, men måske kan du også have glæde af dem? Du kan da prøve. Det er alt sammen gratis.

Fil der viser kirkebogens indhold

Du kender det godt: Danske kirkebøger før 1814 kan være et stort roderi; det samme gælder tyske kirkebøger op til et – for mig – ukendt årstal. Du bladrer frem og tilbage, for hvor er det nu vielserne eller de døde begynder?

Hvis det er en kirkebog, du skal bruge længe, kan det nemt og gratis løses ved at lave en fil, der beskriver, hvor hvad står. Du laver den efterhånden, som du alligevel bladrer. Jeg har fx lige nu en fil, der blandt andet viser følgende (det bare er et udsnit):

1823 = Bild 461
1824 = Bild 462
1826 = Bild 463
1827 = Bild 463
1828 = Bild 49
1830 = Bild 50
1832 = Bild 52
1834 = Bild 55
Bild 56 ff. ligner regnskab over indtægter og udgifter startende fra 1671

Nyeste ministerialbog:
Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz,
Kirchenkreis Seelow, Görlsdorf, Gesamtkirchenbuch 1835-1901

Fødte:

1836 = Bild 7
1838 = Bild 12
1841 = Bild 19
1842 = Bild 22
1844 = Bild 28
1848 = Bild 39

Det sparer mig for mig roden frem og tilbage.

Et godt noteprogram: Notepad++ med tilbehør

Det er ofte vældig praktisk at lave noter til sig selv eller bare formålstjenligt at have et program, der husker og kan gentage tekst mv. Eksempelvis har jeg jo ikke siddet og skrevet “Bild” et utal af gange for at lave ovenstående.

Med Notepad++ skriver jeg bare et stort B, og så forslår det selv “Bild”.

Måske tænkte du, da jeg skrev og spurgte om “Hvad skal vi med alle de kilder?“, at det kunne du da ikke overskue at notere. Men det gør jeg heller ikke. Jeg lader Notepad++ kopiere for mig.

Du henter programmet her. Det mest praktiske er at sørge for, at det altid er Notepad++, der åbnes, fremfor det hjernedøde Notepad/Notesblok, der er en del af Windows. Derfor skal du også hente Notepad Replacer. Begge programmer er gratis og lægger sig automatisk i C:\Program Files (x86), hvis du ikke har lavet ændringer i Windows’ standardopsætning.

Liste over noget af det Notepad++ kan hjælpe med.

Det er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af, hvad programmet kan, for det kan utrolig meget. Jeg omtaler bare noget af det, jeg selv bruger mest:

      1. Du behøver ikke gemme dine filer. Notepad++ opbevarer dem uden videre.
      2. Programmet kan have mange faner åbne på en gang. En fane er eksempelvis den, jeg har åbnet her (den røde som jeg dog har gemt med navnet slægt-temp.txt). Ny fil 1, Ny fil 2 og Ny fil 3 er ikke gemt nogen steder, men de eksisterer også i morgen og i næste uge, uden at du foretager dig noget.
        Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      3. Programmet er egentlig et program til at skrive kode i, og der er det nødvendigt at vise linjens nummer. Derfor viser programmet uden videre linjenumrene. Lige nu har jeg fx en fil med 4.253 linjer, men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og kigge på dem, men at jeg har skrevet alle de tyske transskriptioner i den samme fane bevirker jo, at jeg har meget at søge i og meget at genbruge. Og jo længere dokumentet er, jo flere ord kan Notepad++ foreslå ord fra, hvorved du slipper for selv at skrive. Du skal bare trykke på enter. Det sparer meget tid (og mange forkerte indtastninger).
      4. Jeg skriver alle mine transskriptioner i Notepad++ og kopierer dem derefter til Legacy, hvilket gør det nemmere at søge i dem, for hvem var det, der eksempelvis var “Nactwächter” og hvordan var det nu, man stavede det rigtigt?
      5. Hvis du fx markerer et ord – det kunne være “Nactwächter” – og trykker CTRL og F (for Find) kommer der en søgeboks frem, og Notepad++ antager uden videre, at når det er det ord, der er markeret, er det også det ord, du vil søge efter. Derfor er ordet allerede indsat i søgeboksen. Det er ret smart.
      6. Du kan uden videre bede programmet om at søge baglæns.
      7. Jeg kan godt lide at have Notepad++ “ovenpå” arkivaliet, så jeg kan se begge dele på en gang. Det letter transskriptionen, at jeg ikke skal sidde og trykke Shift Tab 500 gange, efterhånden som jeg staver mig igennem en aftægtskontrakt eller et skifte. Notepad++ kan tvinges til altid at ligge øverst. Det gør du nemt ved Vis -> Altid øverst. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
      8. Programmet kender forskel på små og store bogstaver (versaler). Eksempel: Skriver jeg “Bil” foreslår det “Bild”. Skriver jeg “bi”, foreslår det noget andet.
      9. Har du mange linjer, kan de nemt sorteres. Hvis jeg nu havde skrevet 1841-1844 efter 1848, sorterer jeg dem i numerisk rækkefølge. Eller er der tale om tekster, der skal sorteres i alfabetisk orden – eller omvendt alfabetisk orden, klarer programmet også det. Også her kendes forskel på versaler og non-versaler. Du vælger Rediger -> Linjehandlinger og herefter får du et væld af muligheder:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
         
      10. Du kan nemt ændre versaler til små bogstaver eller omvendt. Af og til vil jeg gerne kopiere en tekst, der er skrevet kun med versaler, men DEN SLAGS TEKST VIL JEG IKKE HAVE PÅ MIN HJEMMESIDE. Jeg markerer teksten, sætter den ind i Notepad++ vælger Rediger -> Konverter versaltype, som du har et billede af her. Du skal nok lige eksperimentere lidt, indtil du finder den rette variant:Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning
Et godt og gratis program til billedbehandling

Jeg har i mange år brugt det gratis GIMP, som jeg højst behersker fem pct. af. Men pyt med de 95 pct. De funktioner, jeg har brug for, klarer programmet til perfektion.

Herunder omtaler jeg de par ting, vi slægtsforskere kan få mest brug for, men der er mange flere muligheder, som du kan eksperimentere med.

Du henter GIMP til Windows her (du kan også klikke på billedet). Selv bruger jeg altid den orange knap med “Download GIMP XXX directly”, da jeg ikke ser nogen grund til at rode Microsoft Store ind i det. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

GIMP er som nævnt meget avanceret. Det bevirker blandt andet, at programmet har sin egen filtype .xcf. En filtype er det, der står efter punktummet i filnavnet. Og .xcf er deres standard.

Et filnavn kan fx være “Skærmbillede 2024-07-10 172229.xcf”, hvis du bare vælger Gem eller Gem som, som du plejer.

Derfor skal du i stedet vælge at eksportere: Du vælger Fil -> Eksporter eller Eksporter som, og så skriver du selv filtypen efter punktummet, der kan være alle dem, du kender, fx .jpg, .jpeg, .png, .tiff, .webP osv. Herefter er der ingen magi over dette.

Hvis du har eksporteret det første billede som en .jpeg, antager GIMP smart nok, at sådan kunne du også tænke dig at eksportere de næste billeder. Der er ingen forskel til det, du plejer at gøre. Det er bare et andet ord.

De funktioner jeg selv holder mest af er:

1) Lave billeder til gråtoner: Det virker ofte forkert, at oldemor er iført en spraglet dragt på et billede, mens alle de andre billeder fx på en hjemmeside er i sort/hvid. GIMP klarer nemt det lille problem:

I menuen har du blandt andet Billede -> Tilstand -> Gråtoner. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Herefter ser det samme billede sådan ud:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

2) Når du ændrer på billedstørrelsen, er det oftest nødvendigt at bevare forholdet mellem billedets højde og bredde. Det klarer GIMP også nemt:

I menuen har du Billede -> Skalér billede -> Skriv den værdi du ønsker at ændre (enten i højden eller bredden).

Så længe hængelåsen er aktiv (det er den som standard) vil billedets højde og bredde følges ad. Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning

Her er billedet blevet en del mindre, men det er stadig nogenlunde pænt, fordi forholdet mellem højde og bredde er bevaret:

Små nyttige værktøjer til din slægtsforskning


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.