Data reddet

Jubii – alle data er på plads

Allerede i aftes kom dataspecialisten, Jens, retur med alle mine filer (dokumenter, videoer, billeder og mails). Alt er reddet. Hvor er jeg glad. Bare tanken om ikke at have et budget længere, eller artiklerne til POV International, som led i min selvbiografi, eller de 3.000 gamle billeder, jeg samlede som led i min slægtsforskning mv.

Jens var en utrolig flink mand, så da han nu alligevel var her, hjalp han mig også med at få printerne på plads og sætte automatisk backup op. Jeg kan simpelthen ikke pege på noget, der nu trænger til at blive gjort. Jeg er med andre ord kørende igen efter en nervepirrende dag.

En bruger

Nu kan jeg bare begynde at bruge min maskine, for jeg er bare en bruger. Det har jeg savnet længe. Det første, der skal ske, er, at jeg skal have taget fat i en artikel og gået den igennem og sætte liv og nerve på. Det glæder jeg mig til.

Farvel Linux

Endelig er jeg ikke nørdet nok

Jeg har truffet beslutning om at forlade Linux, for jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Jeg synes, man skal være ingeniør, hvis man vil andet og mere end at oprette et dokument og skrive i det. Jeg er en mangeårig superbruger af Excel, og jeg synes ikke, at Linux’ bud på et regneark overhovedet lever op til mine krav og ønsker.

Den del af lyden, som jeg har brug for i forbindelse med mit arbejde, fungerer ikke. Det betyder, at jeg siden jul har siddet og arbejdet på en lille bærbar, hvilket ikke er tilfredsstillende, når jeg har en kæmpestor fin stationær med tilkoblet 32″ skærm stående i baggrunden.

Hjælpen var nær

Jeg har fået rigtig meget god hjælp i en Facebookgruppe, der hedder ‘Linux for begyndere’, men det er ikke tilfredsstillende hele tiden at skulle spørge om hjælp og så alligevel ikke helt forstå de svar, man får. Jeg har fulgt med i gruppen i lang tid og prøvet at forstå spørgsmål og svar fra og til andre, men jeg forstår intet af det.

Den udgave af Linux, jeg bruger, hedder Linux Mint, som er den, der minder mest om Windows, derfor mit valg. Man kan bruge Linux Mint på to måder: 1) Med en grafisk brugergrænseflade eller 2) med terminalen eller selvfølgelig med en kombination af de to. Med den grafiske brugergrænseflade er man begrænset til de muligheder, der på forhånd er givet, og med terminalen skal man være meget dygtig. Det har jeg opgivet at blive. Jeg har søgt på nettet og er kommet til sider, jeg alligevel ikke forstod. Jeg har forsøgt at læse en bog om Linux uden at blive klogere. Nu efter ca. ni måneder har jeg givet op.

Goddag til Windows 10

I dag har jeg så fået installeret Windows 10 igen. Hvor føles det dog rart at komme tilbage til noget, jeg bare kender, også selv om hukommelsen på visse punkter skal friskes op. Hvordan er det nu lige jeg…?

Jeg har fået en licens til Bitdefender Total Security, så sikkerheden bør være i orden. Det behøvede jeg ikke tænke på i Linux, men der er Windowsinstallationerne anderledes udsatte, ganske enkelt fordi der er langt flere af dem, så hackere har det ‘sjovere’ med at sende alt deres skidt og skrammel ud i Cyberspace til Windowsbrugere.

Jeg har uden problemer fået installeret og testet de apps, der skal bruges på arbejdet, og lyden virker uden videre. Så skønt. Nu glæder jeg mig til at arbejde på lørdag på min rigtige maskine.

Datagenopretningspecialisten

I aftes sad jeg og tog omhyggeligt backup af alle dokumenter og billeder og indholdet af mailprogrammet Thunderbird med alle mails, kontakter, kalender osv.

Jeg er bare en bruger, så jeg tænkte ikke på at formatere den eksterne harddisk, jeg kopierede til. Den er formateret, så den kan læses af Linux, men den kan ikke læses af Windows. Altså har jeg sikret mine data, de kan bare ikke tilgås… Så dum kan man være.

Den eksterne harddisk er derfor nu sendt til en datagenopretningsspecialist, der lige har ringet. Han lød gudskelov fortrøstningsfuld. Forestil dig, at du ikke har et eneste dokument længere eller et eneste billede. Forestil dig, at det hele bare er væk. Det er en meget ubehagelig tanke. Jeg håber virkelig, specialisten kan trylle, men det tror jeg på. Det koster nogle penge, men det er der ikke noget at gøre ved. Mine 10 års slægtsforskning ligger heldigvis i e-boks.

Faktisk sad jeg også i aftes og arbejdede på artiklerne til min ikke-bog, og jeg kom et godt stykke gennem journalistens spørgsmål. Det vil være ærgerligt at skulle starte forfra.

Mens jeg holder vejret, vil jeg installere lidt programmer og gå på opdagelse i Windows 10 og se, hvad der er sket, siden vi sidst sås.

,

Forskelligt

Med Windows virker det

Jeg lover, at dette er den sidste del  af fortællingen om problemerne med headsettet.

Løsning:

  1. Man tager en helt frisk bærbar PC, som aldrig har set spor af Linux,
  2. Installerer Windows 10 på den,
  3. Køber et frisk netværkskabel, så det bliver en kablet forbindelse,
  4. Sætter kablet i, mens PCen er slukket. Så er der netværk,
  5. Kobler op på arbejdspladsen,
  6. Og så kører Dixa (arbejdspladsens telefoniprogram) perfekt med headsettet.

Hvor er jeg dog lettet over, at problemet er løst, og hvor var jeg dog bange, da jeg skulle have den første vagt, efter jeg havde oplyst chefen om, at jeg mente, problemet var løst. Hvad nu hvis jeg tog fejl? Hvilke muligheder havde jeg så tilbage?

Jeg er for bange af mig og bekymrer mig for meget. Problemet ødelagde hele min jul og efterfølgende nytår. Jeg kunne ikke lade det ligge. Det ville andre mennesker kunne.

Jeg holder meget af Linux, men på lydsiden har det godt nok en svaghed. Så klog er jeg da blevet. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg havde en bærbar stående oppe på hylden, som jeg kunne installere Windows på. Det var et rent tilfælde, at jeg i sommer købte en fin lille genbrugt PC hos refurb.dk. Den gør god gavn nu men kun til arbejde.

Til alt det andet er det stadig den stationære gamer, der må holde for. Det er formentlig den bedste PC, jeg nogensinde har haft.

Krøniken

Jeg er gået i gang med at se ‘Krøniken’, TV-serien med Stig Thorsboe som hovedforfatter med den bipolare Erik Nielsen som omdrejningspunkt. Det er en fantastisk serie, som jeg faktisk ikke tror, jeg har set, siden jeg selv blev syg. Jeg genkender mange ting, og en af de ting, man må spørge sig selv om, er, hvorfor ingen ser, at han er meget syg? Til tider er han jo helt vanvittig.

Min bipolaritet er på ingen måde som hans, men et fællestræk er, at der skulle gå så mange år før det blev opdaget. Selv havde jeg i perioden fra 2003 til 2014 den forkerte diagnose ’tilbagevendende depressioner’. Hvorfor var der ingen, der kunne se, at det var forkert? Jeg blamer ingen, jeg undrer mig bare.

Det går fremad med skriverierne

Jeg kan ikke skrive så meget om det, men der er muligvis et gruppeinterview med farmaceuten, psykiateren og mig, sagde hunden, under opsejling. Det vil være Berlingske Tidende, der, i givet fald, vil stå for interviewet. Det er jeg godt nok spændt på. Jeg har selvfølgelig clearet med min redaktør på POV, om det er i orden, for det er jo der artiklen om bivirkninger oprindeligt er bragt. Selv har jeg ikke forstand på do’s and don’ts i den verden.

Jeg er ved at løbe tør for stof og inspiration, så hvis du har et emne fra psykiatriens verden, du kunne tænke dig belyst, så skriv om det i kommentarfeltet, så vil jeg med stor glæde prøve at få en artikel ud af det. Man kunne kalde det at lege journalist  for en dag, bortset fra at jeg ikke er i stand til at skrive en artikel på kun en dag.