,

Arbejdsgiverne og de syge

Snydt!

En af mine bekendte skrev sådan til mig i morges:

Der er lige opstået en krise på hjemmefronten. Min bonussøn har lige fået at vide, at han ikke kan få lov til at blive i sin praktikplads, så han kan gøre sin uddannelse færdig som automekaniker, (der er kun fem måneder tilbage, inden han er udlært), fordi han har ADD. Det vidste værkstedet godt, da man ansatte ham for godt og vel et år siden.

Jeg bliver så vred over sådan noget.

Os med diagnoserne

Det er markant sværere at komme i arbejde eller få en praktikplads, hvis man har en diagnose. Citatet herover tale sit eget tydelige sprog og min egen case er også soleklar: Jeg er nu blevet prøvet af, vendt og drejet forfra og bagfra i 2½ år. Det må altså være nok til, at det er tydeligt, at jeg godt kan arbejde! Jeg håber inderligt, at min nuværende arbejdsgiver tør bide til bolle. Jeg ved formentlig og forhåbentlig noget i slutningen af denne måned.

Hvis tommelfingeren peger nedad, ved jeg ganske enkelt ikke, hvad jeg skal gøre. Orker jeg endnu en praktik? Orker jeg endnu engang at være under lup i op til tre måneder? Jeg synes jo, jeg skal komme og være frisk, glad, venlig, produktiv, robust og omstillingsparat. Der er muligvis flere plus-ord.

Jeg skal heller ikke have fravær. Jeg har desværre haft en fraværsdag siden den 23. maj, men jeg mener, det kan opvejes af, at jeg faktisk mødte op på den sidste dag af min seneste indlæggelse. Min leder er super, fantastisk, forstående og alt muligt andet godt og siger, at jeg bare skal ringe eller sende en mail, hvis jeg ikke kan en dag. Det er jo dejligt. Men det vil være umenneskeligt at forvente, at fravær ikke ligger et eller andet lille bitte sted omme i baghovedet, når der skal træffes en beslutning om en rigtig ansættelse. Hun er jo også kun et menneske.

Dem jeg læser om

Det er uhyre almindeligt på Facebook at læse om folk på kontanthjælp eller sygedagpenge, der deltager i 17 ulønnede praktikker initieret af kommunen. De gør sig umage, men hver eneste gang sker der det, at de ikke bliver ansat men afløses af en ny ulønnet praktikant.

Jeg kar kun et præcist ord for det, men det skriver jeg ikke i fuld offentlighed. Så er det henlede dine tanker på kaptajn Haddocks vokabularium.

,

Kage

Feriekage

Pigen oppe i kantinen/frokoststuen skal holde fem ugers ferie fra på fredag, så hun havde fået sin søster, der er konditor, til at lave en kæmpe kage til os. Den smagte utrolig godt bortset fra de sukrede pynteroser på kanten. Den var vældig sund med alle grøntsagerne ovenpå 🙂

End ikke Inger Støjberg kunne præsentere så fin en kage.

Excel

Dagen i Securitas har budt på en ret triviel opgave: “Lav en opgørelse over hvor mange leads hver vagt har sendt ind.” Basis var 67 e-mails, hvor der bare skulle laves copy paste af initialer, navn, stednummer og dato. Det, der gjorde den sjov, var, at bruge nogle af de funktioner, jeg har lært via mit medlemskab hos Proximo: TÆL.HVISSER er en genial funktion, som er dejligt logisk at bruge.  For fremtiden skal vi – og det er nok mest mig – bare taste stamdata, så klarer Excel resten næsten uberørt af menneskehånd.

Arrays

Jeg er gået lidt i stå med Excelkurset. Jeg er nået til Arrays, som blev lidt for langhåret en sen aften. Men nu skal det være: jeg skal i gang igen, for det er jo dybest set både sjovt og nyttigt. Jeg kan se nytten af at få Securitas til at mene, at jeg kan noget med regneark. Jo mere jeg kan få skrabet sammen, jo større en chancen for at kunne blive også efter september.

 

 

, ,

Primært brok

Jeg går

Johannes Møllehave skrev på et tidspunkt noget a la “Hvad er der galt i at gå i stå, hvis man står et godt sted?”

Jeg holder p.t. af at sætte den ene fod foran den anden og bare gå – og ikke gå i stå. Efter to eller tre kilometer indtræder en eller anden form for meditativ tilstand, hvor jeg ikke tænker på noget som helst. Jeg lytter tit til noget i mine AirPods, men i realiteten lytter jeg ikke. Det er bare noget, jeg bilder mig ind.

Et par gange om ugen går jeg hjemmefra og til Hvidovre Station, fra Glostrup Station til arbejde, fra arbejde og helt hjem. Så er jeg oppe på ca. 9,4 km. Det føles godt. Det er lidt nemmere at gå, når der er et formål med det.

Mellem arbejdet og Glostrup Station ligger der en brugtvognsforhandler – og lige i indeværende sammenhæng er de helt OK – og de stiller tit en eller anden smuk gammel veteranbil ud i græsrabatten. Forleden stod der en “MorrisTraveller”. Jeg kan huske, at min far havde sådan en til at køre ned på fabrikken i om aftenen. Vi kaldte den for “Trækassen”.

I dag havde de sat i smuk gammel Volvo 121 derud. Jeg har ikke forstand biler, har end ikke et kørekort, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan se det smukke i en sådan gammel bil.

Nattevandringer: Restless Legs (RLS)

P.t. går jeg igen om natten, da jeg ikke kan være nogen steder for mine Restless Legs (RLS). Smerterne er uudholdelige, og jeg kan ikke være nogen steder. Jeg er på nippet til at skrige.

Jeg har aldrig født, men jeg forestiller mig, at det er sådan, det er at føde: smerterne er allestedsnærværende, intense, fylder det hele, ikke til at komme væk fra og altdominerende. Anfaldene varer 2, 3 eller 4 timer.

Lige p.t. hjælper det ikke engang at vandre rundt. Restless Legs er en bivirkning til et eller flere af mine præparater, og det får jeg nu i alt tre ting imod: Magnesium, Lysantin og Sifrol/Pramipexol/Oprymea. Lysantin er noget skidt, for de fjerner den sidste rest af spyt, og jeg skal tage 5 – 6 stykker, hvis der skal være bare en lille chance for at det hjælper. Sifrol, hvor jeg nu er oppe på 4 * 0,088 mg., og mere vil Henrik i Distriktspsykiatrien ikke give, da præparatet er en “dopaminatagonist” (jeg forstod det ikke helt), og det kan danne baggrund for manier. Jeg er meget opmærksom, og måske kører det hele lige en tand for hurtigt? Det kan være svært at mærke.

Lægen i DPC forklarede, at næste skridt er en neurolog. Jeg er parat til også at gå det skridt. Dette er uudholdeligt, bl.a. fordi jeg ikke kan fungere på mit arbejde, hvis jeg kun sover tre eller fire timer pr. nat. Nu er der så lige det, at min læge holder ferie i fire uger… Så må der være nogle andre, der kan skrive en henvisning!

Bisser

Som om RLS ikke var nok, har jeg fået afsindig ondt i venstre undermund. Nadia holder øje med det sammen med klinikejeren, og der er en plan, men den kan jeg ikke vente på. Den går ud på antibiotika, og er det ikke nok, så noget med noget operativt, men jeg forstod det ikke helt. Men jeg har helt sikkert forstået, at det koster kassen…

Om end ikke andet har jeg fået en akuttid i dag kl. 13:30 ikke hos Nadia men en anden. Det går nok.

Arbejde

Jeg har fået en rigtig fin tilbagemelding fra min mentor/leder/chef/sparringspartner, eller hvad hun nu er. Jeg har det endda på skrift, så jeg tror, jeg printer den pågældende mail ud og hænger midt på spejlet. Hun skrev i fredags, hvor jeg desværre måtte blive hjemme:

Du har fuld styr på det allerede. Jeg er imponeret og du behøver slet ikke være utålmodig med “læringskurven”.

Det gjorde sørme min weekend god!

Der er mange, mange detaljer, der skal huskes, når data skal finde vej fra en kontrakt til felterne i CRM-systemet. Det er ikke svært men besværligt – lederens egne ord – og det er egner sig ikke så godt til dårlig hukommelse . Jeg har derfor lavet to flowcharts – et for hver af de to hovedtyper af sager. Hun har hjulpet mig med at gå dem efter i sømmene, så jeg/vi ved, at det er helt rigtigt. Så nu skal jeg kun tænke én gang nemlig den helt indledende kategorisering, derefter er det bare at følge diagrammet. Jeg tror, jeg har hjulpet mig selv godt på den måde – og derudover var det jo sjovt at lave det.