Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

GDPR og uproduktive klik

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

Når man har en hjemmeside, er man forpligtet til at have et såkaldt “cookiebanner”. Det er det, der får os alle til at klikke en ekstra gang, når vi vil se indholdet på en hjemmeside. Vi skal for 10.000. gang tage stilling til, om vi vil acceptere cookies eller ej. Selv svarer jeg altid “nej”.

Når man har en hjemmeside, er man forpligtet til at overholde GDPR. GDPR er en forkortelse for “General Data Protection Regulation” eller bare “Databeskyttelsesforordningen”.

Siden skal være “compliant”, hvilket betyder noget i retning af “i overensstemmelse med reglerne” eller måske bare “lovmedholdelig”. Og det er jo fornuftigt nok. Men jeg synes, jeg gennem årene har brugt ufatteligt meget tid på både at forstå reglerne og på at sikre, at jeg gør det rigtigt, vel vidende at der helt sikkert aldrig er nogen, der gør andet end at klikke i blinde og helt sikkert aldrig læser min omhyggeligt udformede “Cookie- og privatlivspolitik”.

Adskillige sider (selv professionelle) kører efter modellen “Hvis du bliver på siden, regner vi med, at du accepterer vores cookies”. Det er noget lodret vrøvl. Brugeren skal altid have mulighed for at sige “ja” eller “nej” til cookies. Sådanne sider er ikke compliant.

Mange muligheder og mange prisklasser for et cookiebanner

  • Gennem et par år har jeg brugt CookieYes, men de blev lige dyre nok, eftersom min side er meget gammel og dermed omfangsrig.
  • Så kiggede jeg på CookieFirst, der kunne gøre det til halv pris, og er nem og hurtig at sætte op. Jeg havde nogle spørgsmål, idet jeg ikke kunne forstå sammenhængen i de mange oplysninger, men deres support gad ikke svare. Det lovede ikke godt for fremtiden. Så gider jeg ikke betale.
  • Jeg kiggede på CookieBot, men de skulle have 400 kr. om måneden. De må være vanvittige.
  • Nu er jeg så (ind til videre) endt med Borlabs, der kan gøre det for lidt under 400 kr. årligt.

Lidt nørdet opsætning af Borlabs

Jeg har brugt en del tid på at sætte Borlabs op, for det var ikke helt nemt. Jeg er heller ikke sikker på, at alt endnu er korrekt. Fx forstår jeg ikke, hvorfor deres scanner kun finder syv sider/indlæg, når jeg har næsten 2.000 indlæg og mere end 100 sider. Jeg har skrevet til supporten og venter nu på svaret. Det første spørgsmål fik jeg svar på i løbet af et par timer. Det lover godt. Og selvfølgelig kan man ikke forvente ultra-hurtig support for lidt mindre end 400 kr. årligt. Tingene hænger jo sammen.

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Min slægtsdatabase på hjemmesiden er udarbejdet med “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)”. Den side er helt sikkert ikke compliant. Brugeren får nemlig ikke mulighed for at sige hverken “Ja” eller “Nej” til cookies. Der popper en orientering op om, at siden bruger cookies, men det er ikke godt nok.

Jeg gætter på, at det skyldes, at TNG oprindeligt er udviklet uden for Europa og dermed ikke underlagt GDPR. Men alle europæere, der bruger TNG, har pligt til at overholde GDPR.

Også på TNG-siden har jeg forsøgt at skrive lidt om persondataforordningen; genialt er det ikke og det bærer præg af maskinoversættelse. Men lidt er bedre end ingenting. Jeg har vist min gode vilje, og det får jeg måske point for hos Datatilsynet, der holder øje med den slags?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Svindelmails er ikke svære at genkende

Svindelmails er ikke svære at genkende

De IT-kriminelle har travlt

Svindelmails er ikke svære at genkende

Også de IT-kriminelle har juletravlt. Jeg har haft en periode, hvor de IT-kriminelle lod mig være lidt i fred, men nu har de atter sat tempoet op. Sygeforsikringen danmark, Nets osv. er er blandt de store bidragydere.

Af og til læser og hører man om mennesker, der falder i fælden. Det er ofte ældre mennesker, der er i tvivl om, hvordan de håndterer skidtet. Og det er på en måde forståeligt. Jeg har også selv været ved at falde i en fælde, hvor jeg trykkede på et link fra “Proshop”, hvor jeg har handlet i mange år. Så da “de” sendte et link til en undersøgelse af deres kunders tilfredshed, hoppede jeg på den. Heldigvis var min iPad kvikkere, end jeg selv var – så den spærrede øjeblikkeligt linket, og der skete ikke noget. Men det var lidt af en lærestreg for mig.

På den anden side, synes jeg, der er så meget oplysning om, hvad man aldrig må gøre, hvis man er det mindste i tvivl. Vi må da efterhånden have lært, at banken aldrig ringer med en hasteforespørgsel om at overføre et beløb fra en konto til en anden. Eller at den “flinke” politibetjent heller ikke lige ringer og vil fortælle dig, at dit MitID skal opdateres el.lign.

Det er ikke længe siden, jeg så en kvinde i TV Avisen, der havde mistet flere hundrede tusinde kr., fordi hun havde opgivet kontonumre, pinkoder osv. Jeg fik medlidenhed, samtidig med at jeg undrede mig over, at det kunne ske.

Enhver bør fatte mistanke til følgende

Det sjove ved disse er blandt andet, at de er så sjusket lavede.

  • I den første har svindlerne ikke en gang gidet at bruge det rigtige tegnsæt. Derfor er alle vores danske specialtegn blev noget vås.
  • Og MobilePay (sic!) ved, hvad jeg hedder, så de skriver ikke “Kære kunde”.
  • Den næste mangler mellemrum mellem ordene. Hvor der skulle have været et mellemrum, er der i stedet indsat bogstavet “i”.
  • Herudover skriver de “sygesikring” i emnefeltet men underskriver sig “Sygeforsikringen”. Den slags sker kun for svindlere.

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Svindelmails er ikke svære at genkende

Denne er også nem, eftersom jeg ikke har et abonnement hos Spotify

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Her vil “Nets” gerne have et par tusinde, men de skriver heller ikke “Kære kunde”.

De skriver heller ikke “Vi modtog en transaktionsanmodning fra med kreditkort 4571-xxxx-xxxx-xxxx på site RCG.se med en ip-adresse uden for Danmark. Af denne grund har vi forsinket debitering i 24 timer.” Og i øvrigt starter alle danske dankort med 4571.

Når man holdermusen over “Annullere Transkationen”, kan man se at det fører til ham her “Dennis638”, hvem han så end er.

Svindelmails er ikke svære at genkende

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Her har jeg ikke sagt “Ja tak” til at blive formuende på ingen tid. “Når noget er for godt til at være sandt, er det det nok også”:

Svindelmails er ikke svære at genkende

Forbrugerrådets lille program (app): “Mit digitale selvforsvar”

En periode havde jeg installeret programmet “Mit digitale selvforsvar”. De skriver blandt andet:

Føler du dig utryg i forhold til at beskytte dit privatliv på nettet, og mangler du konkret viden til at undgå it-kriminalitet? Appen Mit digitale Selvforsvar hjælper dig til en tryggere digital hverdag.

Den er nem at bruge, og giver dig råd og vejledning til uheldige situationer, du kan komme ud for, når du er online.

Med Mit digitale selvforsvar-appen er du opdateret om fup-mails i omløb, falske konkurrencer, registrerede vira-trusler og andet skadelig software.

Er skaden sket, guider appen med konkrete tips til at løse problemet. Du kan også finde gode råd, hvis du opdager mystisk aktivitet i din netbank, eller hvis varerne, du købte på nettet, aldrig dukker op.

Idéen er helt sikkert god, men jeg blev træt af de mange digitale afbrydelser fra programmet i form af pop ups og bip, bip.

Mindst 10 gange om dagen fortalte det om, hvad man skulle passe på, og at der nu var denne eller hine digitale trussel. Truslerne var hele tiden af en type, enhver burde kunne gennemskue. Så jeg fjernede det igen.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg er træt af spam

Jeg er træt af spam

Svindel og humbug på nettet

Jeg er træt af spam

Internettet har uden tvivl revolutioneret den måde, vi kommunikerer, arbejder og lever på. Men med den digitale frihed følger også uundgåelige udfordringer, og en af de mest irriterende og potentielt farlige er spam. Spam, eller uønsket digital kommunikation, har eksisteret lige så længe som internettet selv og har udviklet sig til at blive en konstant plage for brugere verden over.

Lige i øjeblikket, synes jeg, det går helt amok med det daglige antal spammeddelelser i min indbakke. Herunder er et billede af den dedikerede spam-papirkurv fra de seneste par dage

Jeg er træt af spam

Det er alt sammen forsøg på phising. Det vil sige, at svindlerne forsøger at franarre mig kontooplysninger, hvilket ikke er videre svært at gennemskue.

  • Jeg har ingen udlæg hos nogen som helst sygeforsikringer, så jeg venter ingen refusioner
  • Jeg har ingen forretninger med One.com
  • Jeg har ingen Spotify-konto, og venter da slet ikke noget fra KundenService.

Svindlerne sender kun alt det skrammel, fordi nogle falder i fælden. Ellers ville de jo ikke bruge tid og kræfter på det. Det må altså kunne betale sig.

Det er ikke kun de mindre opmærksomme brugere, der er i risiko. Spam har udviklet sig til at blive mere sofistikeret og overbevisende, og selv den mest forsigtige bruger kan falde i fælden, hvis de ikke er på vagt.

Noget du aldrig må gøre

I mange fup-e-mails står nederst, at du kan afmelde mails fra denne afsender. Det må du aldrig gøre, for så ved svindlerne, at du er et virkeligt menneske, og at du er i live. Og så bliver det bare endnu værre.

Filtre i mit e-mailprogram

Jeg bruger “Thunderbird” som e-mailprogram, og der kan man opsætte diverse filtre, som kan hjælpe med at sortere skidtet fra. Filtrene er ganske velfungerende og sørger for, at meddelelserne går direkte i papirkurven. Nederst ser du et eksempel på de seneste tilføjelser til blokeringslisten. Problemet er, at det ikke er tilstrækkeligt at blokere e-mailadresser, for svindlerne skifter dem konstant ud.

Jeg er i stedet begyndt at blokere ud fra tekster i emnefelter og selve meddelelserne – og det fungerer bedre. De to nyeste skulle gerne fritage mig for tilbud  fra diverse “ukrainske kvinder”, der sikkert aldrig har set Ukraine.

En anden mulighed er at blokere e-mailadresser ud fra landekoder fx “.ru”, så man slipper for skrammel fra Rusland, men her kan man godt få for meget med. På et tidspunkt havde jeg fået opsat så mange filterregler, at de på en eller anden måde konfliktede med hinanden, og også reelle e-mails blev fanget. Og så måtte jeg begynde forfra …

Hvis du selv vil prøve blokere ud fra landekoder, har du måske brug for at vide, hvad de forskellige landekoder betyder. Øverst på min liste herunder står fx “.mv” (det er selvfølgelig vigtigt at få punktummet med), og på denne liste over landekoder til domænenavne er det hurtigt at finde ud af, at det står for Maldiverne, som jeg ikke venter e-mails fra, så de kan roligt ryge i papirkurven.

Skriver du til nettet, må du forholde dig til “digitale afbrydelser”

Lige i øjeblikket læser jeg bogen “Den digitale læsers hjerne – en skriveguide til fagfolk” af Kresten Bjerg, 3. udgave. Og selvom jeg ikke længere henhører under kategorien “fagfolk”, er bogen alligevel til stor inspiration.

Noget af det, Kresten Bjerg skriver om, er de “digitale afbrydelser”, som vi som skribenter er nødt til at forholde os til. En digital afbrydelse er fx, at du ser, at der ankommer en e-mail, også selvom den ryger i papirkurven, og det har betydning for måden, vi skriver til internettet på. Teksterne skal være kortere og der skal være mange afsnit, for ellers kan hjernen ikke samtidig håndtere de digitale afbrydelser.

Stressfaktoren

Konstante afbrydelser og forsøg på svindel kan være stressende over tid. Når man modtager 10 – 20 spammails pr. dag, afbrydes man 10 – 20 gange i det, man er i gang med. Når der er tale om svindel-mails skal man 10 – 20 gange dagligt være forsigtig og tænke over, hvilke links man klikker på, tage stilling til om de er potentielt farlige mv.

Jeg har købt mig til en løsning, idet jeg bruger sikkerhedsprogrammet “Bitdefender”, der med det samme farer op, hvis jeg klikker på et potentielt farligt link. Et potentielt farligt link vil typisk være et link, der fører et andet sted hen, end det udgiver sig for at gøre.

Jeg er træt af spam

Afsluttende bemærkninger

Internettet er fantastisk, og i dag kan vi næppe forestille os tiden før det. Og det er vigtigt at sige, at det ikke er et farligt sted at færdes. Du skal bare opmærksom og årvågen.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

IT-boblen – ekstase og kollaps

IT-boblen - ekstase og kollaps

Internettets første dage

IT-boblen – ekstase og kollaps

DR1 er lige begyndt på en serie ved navn “IT-boblen – ekstase og kollaps”, der handler om internettets første dage fra 1995 og lidt frem. Afsnit 1 er tilgængeligt, og det er fascinerende at blive bragt 27-28 år tilbage.

Klaus Riskær og Martin Thorborg fortæller om, hvordan deres verden så ud dengang. Hidtil er vi kun nået til “ekstase”. “Kollaps” følger. I næste afsnit ser vi Jacob Risgaard, der var blevet smidt ud af skolen, fordi han lavede for meget ballade.

Det er ikke til at forstå, at vi dengang klarede os med opkaldsmodems. Hvis telefonen ringede, mens vi var på nettet, blev vi smidt af, eftersom det var den samme forbindelse. Det var dengang, modemmet sagde “telefon-lyde”, når vi ringede op til World Wide Wait.

Der var ikke meget ved at have en e-mailadresse, for der var næsten ingen at skrive til. Der var heller ikke så meget ved at være på nettet, for der var næsten ingen hjemmesider at besøge.

Eksperimenternes tid

I starten af 90’erne havde jeg en kæreste, der var bidt af teknik, så hun havde investeret en formue i en Apple-enhed, fordi hun eksperimenterede med Desktop Publishing (DTP), som det hed dengang. Enheden skulle startes ved hjælp af disketter. Alt var bygget sammen i et kabinet, der var ca. 45 cm højt og 25 cm bredt. Skærmen var af samme årsag mikroskopisk. Vi havde meget fornøjelse af at eksperimentere.

Det var en ny tid, og den var fascinerende. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv købte min første private computer. Det har formentlig været ca. år 2000.

Jeg registrerede mit domæne den 2. december 2004. Det var dengang, det tog en hel dag at lave en knap, for der var ikke noget, der hed WordPress, drag and drop eller temaer. I februar 2007 så siden sådan ud. Det havde taget lang tid bare at nå hertil. Jeg købte de små hæfter af Britt Malka til 27 kr. stykket og lærte mig den mest nødvendige html, så jeg i det mindste kunne skrue lidt indhold sammen om min hobby. Stor kunst var det ikke.

Jeg var med til at købe 300 computere

I foråret 1992 var jeg lige flyttet til Arbejdsskadestyrelsens sekretariat efter at have behandlet sager om kirurgiske skader i 1½ år. Vi havde fået et aktstykke (en særbevilling) igennem i Finansministeriet. Formålet var at købe computere til alle medarbejdere. De skrev på skrivemaskine …

Det vil sige, at som sagsbehandler skrev man i hånden på gule konceptark. Når man var klar, gav man arkene til “sin skrivedame”, der skrev dem af på skrivemaskine.

En af mine første opgaver var at udvikle og afholde kurser for medarbejderne, der af gode grunde aldrig havde set en computer før. “Min skrivedame” hed K.R, og var oppe i årene. Omstillingen var for stor for hende, så hun sagde op; så vidt jeg husker, var hun ikke den eneste.

Det er mærkeligt at tænke på ca. 31 år efter, hvor mange har op til flere computere, en smartphone og en tablet – og musikken i badeværelset (hvis man bruger den slags) kommer fra en streamingtjeneste.

Hvad bliver det næste?

Det næste er også, at jeg nu sender linket til nogle unge mennesker – så kan de sidde og undre sig over “gamle dage”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.