Når kældermenneskerne slår til på Facebook
Omgangstonen på Facebook
Når kældermenneskerne slår til på Facebook
Et “Kældermenneske” stammer fra hovedpersonen i Fjodor Dostojevskijs roman “Optegnelser fra et kælderdyb” (1864, dansk 1942). Det var Eric Bentzen, der introducerede mig til begrebet for snart et par år siden.
Den Dansk Ordbog (DDO) skriver om betydningen
sortsynet, selvmedlidende og menneskefjendsk person der i sin ensomhed klager over sine medmennesker og verdens gang, men ikke gør en aktiv indsats for at ændre på tingenes tilstand
Der er ganske mange kældermennesker på Facebook. Det får man at smage, hvis man har en anden holdning end dem.
I dag skrev et af dem til mig, at når jeg har to diagnoser, har jeg ikke ret til at ytre mig offentligt, og at jeg bør overlade pladsen til dem. Forud for det mente vedkommende, at jeg burde søge hjælp, da jeg virkede sindssyg.
Debatten – eller hvad man nu skal kalde det – begyndte med, at jeg skrev til Özlem Cekic, at jeg forstår og bakker op om både hendes og Zenia Stampes beslutning om at slette og blokere dem, der skriver modbydelige ord under dække af “ytringsfrihed”.
De, der påberåber sig ytringsfriheden, burde læse statsretten højt for hinanden. I statsret lærer man nemlig om Grundloven og om fortolkningen af de snart gamle bestemmelser. Eksempelvis lærer man, at ytringsfrihed ikke er lig med en tilladelse til at opføre sig svinsk overfor andre mennesker.
Jeg hygger mig ellers med mine elskede data, men jeg må indrømme, at jeg er rystet. Jeg begriber ikke, at der findes mennesker, der ser verden på den måde. Selv sørger jeg som absolut hovedregel for at skrive pænt til andre på Facebook, og hvis jeg ikke har noget pænt at skrive, så tier jeg stille, da jeg ikke ønsker at blive slået i hartkorn med tastaturkrigerne.
Det ku’ være så godt, men så er det faktisk trist
Hvor er det ærgerligt, at Facebook ikke længere er et sted, hvor vi har det rart med hinanden. Og det udelukker jo på ingen måde en debat om et politisk emne, hvor deltagerne ikke er enige. Jamen, man kan da godt være uenige uden at opføre sig ubehøvlet.
Nogle delte kageopskrifter og kattevideoer, hvilket var ganske fredeligt, og hvis jeg havde tilladelse til at have en kat, ville jeg også dele videoer med den i hovedrollen.
Der er i løbet af de seneste par år sket en form for forråelse. Det går ud på, at hvis man har en anden holdning end visse personager, bliver man svinet til. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der bliver ked af det og derefter undlader at give min mening til kende. Det har bare den implikation, at kældermenneskerne på den måde langsomt men sikkert overtager platformen, og det er faktisk trist.
Af og til tjekker jeg kældermenneskernes profiler
Det er egentlig unødvendigt, men selv jeg kan være en nysgerrig sjæl. Det, der er gennemgående, er, at kældermenneskerne som hovedregel befinder sig på den yderste højrefløj. På en måde behøver jeg ikke tjekke, for jeg genkender dem fra det sted, jeg selv voksede op:
- Der gik man ind for dødsstraf.
- Man mente, at Glistrup ville være en fremsynet statsminister.
- Og herudover burde Christiania lukkes.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Lige p.t. er der også en gruppe kvinder, der kæmper for, at facebook kommer tilbage til stedet, hvor vi kan dele almindeligheder så som hunde- og kattebilleder, madopskrifter mv.
